betænkning

More documents

Recommendations

Info

ledes, at Vejens Optagelse som Bivej kun er betinget af, at den er aaben for almindelig Færdsel, ud fra den Betragtning, at den Omstændighed, at Vejen er tilgængelig for offentlig Færdsel, maa antages i Almindelighed at være et sikkert Udtryk for, at Vejen ikke længere er undergivet privat Ejendomsret. Ved en saadan Vejs Optagelse som Bivej sker der dog intet Indgreb i de Rettigheder, der muligt maatte tilkomme de private Grundejere, idet man overensstemmende med den gældende Retspraksis ved Lovforslaget har sikret dem Adgang til ved Domstolene at faa Afgørelse for, at den paagældende Vej er undergivet deres Ejendomsret. I saa Fald skal Vejen udgaa af Vejregistret, medmindre Sogneraadet maatte erhverve de paagældende Arealer, eventuelt gennem Ekspropriation efter de i §§ 22—23 foreslaaede Regler. Ved Vejloven af 1867 paalagdes der Sognekommunerne en Pligt til at optage alle ikke-private Veje paa deres Forslag til Bivejsfortegnelserne. Erfaringen har imidlertid vist, at denne Pligt, skønt senere indskærpet Sognekommunerne, ikke i Praksis har kunnet overholdes, og man har derfor ikke turdet opretholde dette Paabud, der i og for sig vilde være rationelt, men som maatte antages i mange Tilfælde at ville paaføre Sognekommunerne betydelige økonomiske Byrder. Paa den anden Side forudsættes det, at Amtsraadene, der som foran nævnt i hvert Fald nu faar Afgørelsen af, hvilke Veje der skal være Biveje, drager Omsorg for, at de Veje, der er fornødne for at betjene den stedfindende offentlige Trafik, optages som Biveje. For saa vidt angaar selve Fremgangsmaaden ved Udfærdigelsen af Fortegnelserne over Biveje, har man i Hovedtrækkene bibeholdt den nugældende Ordning, idet man dog har præciseret, at de af Sogneraadene affattede Fortegnelser over Biveje kun er at betragte som Forslag. Den endelige Bestemmelsesret tilkommer som ovenfor anført Amtsraadet, der ligesom efter den gældende Lov er berettiget til at optage en Vej som Bivej eller nedlægge en hidtidig Bivej, selv om vedkommende Sogneraad ikke maatte have fremsat Forslag i saa Henseende. Den hidtil gældende Bestemmelse i § 6 i Vejloven af 1867, hvorefter der i et Tidsrum af et Aar kunde gøres Indsigelser gældende mod de af Amtsraadet tagne Beslutninger om Nedlæggelse af Biveje, har man udeladt som uhensigtsmæssig og som ikke stemmende med det Princip, hvorefter den endelige Afgørelse af de paagældende Sager henhører under Amtsraadet. En Vej er dog i Henhold til § 6, jfr. § 1, først optaget eller nedlagt som Bivej, naar Vejen er optaget i, henholdsvis slettet af Vejregistret. Bestemmelsen i Stk. 2 om den 5-aarlige Revision af Fortegnelserne over Biveje, ligesom Bestemmelserne i Stk. 3 om Forandringer heri inden for 5-Aars Perioden, er i Overensstemmelse med nugældende Lov og Praksis med Undtagelse af den Optagelse af nye Biveje eller Nedlæggelse af bestaaende Biveje, som kan finde Sted i Medfør af den Ministeren for offentlige Arbejder ved § 7 og vedkommende Kommunalbestyrelse ved § 28, Stk. 5, givne Beføjelse. Til § 14. I Henhold til § 5, jfr. dog § 8, bestemmer Ministeren for offentlige Arbejder efter Forhandling med Byraadet, hvilke Gader der skal være Hovedlandevej sgader og Landevej sgader, hvorefter Byraadet 126 afgør, hvilke Gader der skal være Bygader og affatter herover en Fortegnelse, der tilstilles Ministeriet for offentlige Arbejder til Optagelse i Vej registret. Tilsvarende Regler forudsættes at skulle gælde for København og Frederiksberg. En Gade er dog i Henhold til § 6, jfr. § 1, først optaget eller nedlagt som Bygade, naar Gaden er optaget i, henholdsvis slettet af Vej registret. Et Byraad har i Modsætning til Sogneraadene for Bivejenes Vedkommende den endelige Afgørelse af, hvilke Gader der skal være Bygader, og kan naar som helst foretage Optagelse eller Nedlæggelse af en Til § 15. Som allerede nævnt under de almindelige Bemærkninger foreslaas Hovedlandeveje og Landeveje som hidtil administreret af Amtsraadene, dog saaledes, at der gives Ministeren for offentlige Arbejder videre - gaaende Beføjelser end hidtil for at sikre disse Vejes Anlæg og Udbygning. Det har været overvejet at foreslaa optaget en Bestemmelse om, at hver Amtskommunes Vejvæsen skal forestaas af en Civilingeniør, der benævnes Amtsingeniør. Man har dog ikke ment at kunne optage en saadan Bestemmelse i Lovforslaget, men maa i øvrigt formene, at Amtsraadene — ogsaa under Hensyn til de store Tilskud, der ydes disse gennem Motorafgifterne — ved Ansættelse af Lederne af deres Vejvæsener bør ansætte Civilingeniører for derigennem at sikre sig fornødne Kvalifikationer hos de paagældende. Spørgsmaalet om de nuværende Amtsvejinspektørers Titel, mener man, bør henvises til Forhandling mellem de respektive Organisationer. De i Stk. 1 og 2 anførte Regler er i alt væsentligt i Overensstemmelse med § 15 i Vejloven af 1867. Det har været overvejet, hvorvidt der i Vejloven burde optages en Bestemmelse om, at det paahviler Kommunalbestyrelserne ved Foretagelse af Grusning af de offentlige Veje og Gader at sikre disses Farbarhed i Tilfælde af, at der indtræffer glat Føre. Selv om det maa erkendes, at Grusning af en glat Kørebane ikke bevirker, at Kørslen paa denne kan foregaa med samme Hastighed og Sikkerhed som under normale Vejrforhold, betyder Grusningen dog en saa afgjort Fordel for Motorfærdslen, at der bør gruses i størst mulig Udstrækning, naar Vejrforholdene gør det paakrævet. Det kunde derfor synes rimeligt at paalægge Kommunalbestyrelserne en legal Pligt til at foretage en saadan Grusning. Naar man imidlertid ikke har stillet Forslag herom, skyldes dette, at en Grusningspligt vilde medføre, at Kommunalbestyrelserne i vidt Omfang vilde blive erstatningsansvarlige i Tilfælde af, at der foraarsages Skade paa Personer eller Gods som Følge af glat Føre. Dertil kommer, at der vilde udkræves et betydeligt og paalideligt virkende Organisationsapparat, for at Kommunalbestyrelserne til enhver Tid kunde sikre sig Underretning om Kørebanernes Tilstand, som erfaringsmæssigt kan skifte fra Time til Time. Endvidere vilde det ikke være muligt, selv om en Kommunalbestyrelse traf enhver rimelig Foranstaltning for at være i Stand til Opfyldelse af sin Grusningspligt, at afværge alle Skader paa Motorkøretøjer m. v., som hidrører fra glat Føre, idet der selvsagt maa forløbe nogen Tid, forinden vedkommende Vejvæsen bliver opmærksomt paa det indtrufne glatte Føre, og inden den Grusning,
som derefter iværksættes, har fundet Sted i tilstrækkeligt Omfang. I Henhold til Stk. 3 gælder som almindelig Regel, at det er Amtsraadene, der træffer Bestemmelse om, dels hvilke Arbejder der skal foretages paa bestaaende Hovedlandeveje og Landeveje, dels hvilke nye Hovedlandeveje og Landeveje der skal anlægges, idet der ved Nyanlæg dog som hidtil udkræves Ministeren for offentlige Arbejders Samtykke. For at sikre en ensartet og planmæssig Udbygning af Hovedlandevejene foreslaas dog, at Bestemmelsesretten, for saa vidt angaar Hovedlandevejene, tilfalder Ministeren for offentlige Arbejder, hvor det drejer sig om Arbejder, der udføres med Tilskud af Vejfonden, dog skal Ministeren, forinden Afgørelse træffes, forhandle med det paagældende Amtsraad. En tilsvarende Bestemmelse har man ikke anset nødvendig for Landevejenes Vedkommende, men har i Stedet for foreslaaet, at der gives Ministeren Beføjelse til efter indhentet Erklæring fra vedkommende Amtsraad at kunne paalægge dette at udføre saadanne Arbejder paa bestaaende Landeveje, som Ministeren maatte finde formaalstjenlige, samt med Vejnævrets Tilslutning at kunne paalægge Amtsraadet at anlægge nye Landeveje. Naar man ikke har ment, at en tilsvarende Paalægsbeføjelse for Ministeren er tilstrækkelig for Hovedlandevejenes Vedkommende, har dette sin Aarsag deri, at et Paalæg til et Amtsraad om at udføre et bestemt Arbejde ifølge Forholdets Natur maa blive en Undtagelse, medens man for Hovedlandevejenes Vedkommende netop lægger Vægt paa, at Centralstyrelsen dog faar Mulighed for at vise et selvstændigt Initiativ med Hensyn til Hovedlandevejsnettets planmæssige Udbygning. For ogsaa i dette Tilfælde at sikre Amtsraadenes Indflydelse har man - hvad der i øvrigt bør være en Selvfølge — fastslaaet, at Ministeren, forinden Bestemmelse om de paagældende Anlægs Udførelse træffes, skal forhandle derom med vedkommende Amtsraad. I Henhold til § 15 i Vejloven af 1867 skal Ministeren for offentlige Arbejder give sit Samtykke til Anlæg af nye Landeveje og til Ændringer i bestaaende Landevejes Retning eller Bredde. Da Bestemmelsen om, at Ministeren skal godkende Ændringer i en Landevejs Bredde, har været opfattet saaledes, at Arbejdet kun skal godkendes af Ministeren, saafremt Vejens Areal udvides, har der bestaaet det urimelige Forhold, at en Landevej kunde ombygges fuldstændigt uden Ministerens Godkendelse, naar blot det skete inden for Vejens hidtidige Grænser, hvorimod Ministerens Godkendelse skulde indhentes, saafremt Vejens Ombygning krævede yderligere Arealerhvervelse. Bl. a. for at raade Bod herpaa föreslåar man nu i Stk. 4, at Projekter til Nyanlæg, Ombygninger eller Udvidelser m. v. af Hovedlandeveje og Landeveje forinden Arbejdets Paabegyndelse skal godkendes af Ministeren for offentlige Arbejder, for saa vidt angaar Linieføring, Længde- og Tværprofil, Broanlæg samt Udformningen af og Oversigtsforholdene ved Indmundinger af offentlige og private Veje, for Hovedlandevejenes Vedkommende og for Landevejene, hvortil der ydes Tilskud af Vejfonden, tillige for saa vidt angaar Kørebanebelægning og øvrige Udstyr, d. v. s. Forhold, der navnlig har Betydning for Færdselssikkerheden paa Vejene. I det Omfang, Ministeriet har givet sit Samtykke til Projekterne i Henhold til § 35 angaaende By- og Markplaner, er en formelig Godkendelse paa ny ufornøden. Det foreslaas i Stk. 4, at Amtsraadene foretager Projekteringen, for Vejfondsarbejder paa Hovedlandevejene dog efter et vist Direktiv fra Ministeren for offentlige Arbejder. I Stk. 5 gives der Ministeren for offentlige Arbejder Beføjelse til at paalægge et Amtsraad efter indhentet Erklæring fra dette at anlægge Viadukter til Sikring af Færdslen, saavel ved bevogtede som ved ubevogtede Krydsninger mellem en Jernbane og en Hovedlandevej eller en Landevej samt at ombygge bestaaende Viadukter. De paagældende Viaduktanlæg er hidtil for en stor Del anlagt for de Midler, der i Medfør af Lov Nr. 28 af 1. Februar 1930 er stillet til Raadighed til Krydsningsforanstaltninger. Da det maa anses for meget uheldigt, at Viaduktanlæg administreres af andre Organer end dem, der administrerer de tilstødende Vejstrækninger, hvilket i Henhold til nævnte Lov hidtil har været Tilfældet, og hvilket Forhold har givet Anledning til, at Viadukter og tilstødende Vejstrækninger har faaet forskellige Tværprofiler, har man foreslaaet Loven af 1. Februar 1930 ophævet og de af Ministeriet for offentlige Arbejder ved denne Lov tillagte Beføjelser — for saa vidt de skønnes nødvendige — indarbejdet i nærværende Lov, hvorved Viadukter behandles efter samme Regler som de Veje, hvoraf de udgør en integrerende Del. I øvrigt vilde den paagældende Lov ikke i en lang Aarrække faa væsentlig Betydning for Anlægget af nye Viadukter, idet den største Del af Krydsningsfondens Midler, der aarlig andrager 2 Mill. Kr., skal anvendes til Tilbagebetaling og Forrentning af 42 Mill. Kr., der af Statskassen forskudsvis er stillet til Raadighed for Anlæg af allerede vedtagne og til Dels paabegyndte Viadukter. Denne Gæld til Statskassen foreslaas dækket af de i Forslaget til Ændring af Motorafgiftsloven omhandlede Afviklings- og Udligningsfonds. De i Stk. 7 omhandlede Regler for den paagældende Jernbanes eventuelle Tilskud til et Viaduktanlæg svarer i det væsentlige til de i § 6 i Loven af 1. Februar 1930 herom fastsatte Bestemmelser. I Tilfælde af Uoverensstemmelser mellem Jernbanen og den paagældende Kommunalbestyrelse foreslaas Tilskuddets Fastsættelse henlagt til Ministerens Afgørelse, dog efter Indstilling fra Vejnævnet. Det er en Selvfølge, at en Repræsentant for vedkommende Jernbane bør tilkaldes til Vejnævnets Forhandlinger herom. Bestemmelsen i Stk. 6 er en naturlig Følge af de Ministeren for offentlige Arbejder i Henhold til nærværende Paragraf tillagte nye Beføjelser. I Stk. 8 fastslaas det, at saafremt Ministeren for offentlige Arbejder gør Brug af de ham i Medfør af Stk. 3 og 5 givne Beføjelser, skal der ydes det paagældende Amtsraad Tilskud henholdsvis af Vejfonden eller Krydsningsfonden. I Henhold til § 9, Stk. 3 og 4, i Motorafgiftsloven ydes der Amtsraadet et Tilskud paa 85 pCt. af en af ministeren godkendt Overslagssum for vedkommende Arbejde, dog højst 85 pCt. af de virkelig afholdte og af Ministeren godkendte Udgifter. Af godkendte Overskridelser af Overslagssummen ydes der Amtsraadet et Tilskud paa 42,5 pCt. For Arbejder, der udføres med Tilskud af Krydsningsfonden, ændres Tilskudsprocenterne til henholdsvis 95 og 47,5, for saa vidt angaar de egentlige Brokonstruktioner og eventuelle Jernbanearbejder, der udføres i forbindelse med Viaduktanlægget, hvilke Arbejder som Regel maa forventes at blive udført ved den paagældende Jernbanes Foranstaltning. 127
Page 1:
BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5:
Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7:
går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9:
Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11:
Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13:
Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15:
ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17:
sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19:
C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21:
gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23:
iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25:
kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27:
Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29:
egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31:
Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33:
es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35:
af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37:
ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39:
stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41:
veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43:
Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45:
foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47:
derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49:
og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51:
Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54:
UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56:
spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58:
gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60:
anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62:
nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64:
fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66:
stier som offentlige samt at anlæg
Page 67:
1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71:
70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73:
paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75:
var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77: gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79: Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83: vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85: lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87: ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89: Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91: foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93: større principielle ændringer i d
Page 94 and 95: estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97: et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99: anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101: den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103: etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105: havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107: § 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109: af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111: maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113: linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115: Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117: § 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119: § 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121: nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123: Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125: Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 128 and 129: Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131: eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133: 1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135: serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137: fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139: træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?