betænkning
betænkning
betænkning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ledes, at Vejens Optagelse som Bivej kun er betinget<br />
af, at den er aaben for almindelig Færdsel, ud fra den<br />
Betragtning, at den Omstændighed, at Vejen er tilgængelig<br />
for offentlig Færdsel, maa antages i Almindelighed<br />
at være et sikkert Udtryk for, at Vejen ikke<br />
længere er undergivet privat Ejendomsret. Ved en<br />
saadan Vejs Optagelse som Bivej sker der dog intet<br />
Indgreb i de Rettigheder, der muligt maatte tilkomme<br />
de private Grundejere, idet man overensstemmende<br />
med den gældende Retspraksis ved Lovforslaget har<br />
sikret dem Adgang til ved Domstolene at faa Afgørelse<br />
for, at den paagældende Vej er undergivet deres<br />
Ejendomsret. I saa Fald skal Vejen udgaa af Vejregistret,<br />
medmindre Sogneraadet maatte erhverve de<br />
paagældende Arealer, eventuelt gennem Ekspropriation<br />
efter de i §§ 22—23 foreslaaede Regler.<br />
Ved Vejloven af 1867 paalagdes der Sognekommunerne<br />
en Pligt til at optage alle ikke-private Veje<br />
paa deres Forslag til Bivejsfortegnelserne. Erfaringen<br />
har imidlertid vist, at denne Pligt, skønt senere indskærpet<br />
Sognekommunerne, ikke i Praksis har kunnet<br />
overholdes, og man har derfor ikke turdet opretholde<br />
dette Paabud, der i og for sig vilde være rationelt,<br />
men som maatte antages i mange Tilfælde at<br />
ville paaføre Sognekommunerne betydelige økonomiske<br />
Byrder. Paa den anden Side forudsættes det, at<br />
Amtsraadene, der som foran nævnt i hvert Fald nu<br />
faar Afgørelsen af, hvilke Veje der skal være Biveje,<br />
drager Omsorg for, at de Veje, der er fornødne<br />
for at betjene den stedfindende offentlige Trafik, optages<br />
som Biveje.<br />
For saa vidt angaar selve Fremgangsmaaden ved<br />
Udfærdigelsen af Fortegnelserne over Biveje, har man<br />
i Hovedtrækkene bibeholdt den nugældende Ordning,<br />
idet man dog har præciseret, at de af Sogneraadene<br />
affattede Fortegnelser over Biveje kun er at betragte<br />
som Forslag. Den endelige Bestemmelsesret tilkommer<br />
som ovenfor anført Amtsraadet, der ligesom efter den<br />
gældende Lov er berettiget til at optage en Vej som<br />
Bivej eller nedlægge en hidtidig Bivej, selv om vedkommende<br />
Sogneraad ikke maatte have fremsat Forslag<br />
i saa Henseende. Den hidtil gældende Bestemmelse<br />
i § 6 i Vejloven af 1867, hvorefter der i et<br />
Tidsrum af et Aar kunde gøres Indsigelser gældende<br />
mod de af Amtsraadet tagne Beslutninger om Nedlæggelse<br />
af Biveje, har man udeladt som uhensigtsmæssig<br />
og som ikke stemmende med det Princip,<br />
hvorefter den endelige Afgørelse af de paagældende<br />
Sager henhører under Amtsraadet.<br />
En Vej er dog i Henhold til § 6, jfr. § 1, først<br />
optaget eller nedlagt som Bivej, naar Vejen er optaget<br />
i, henholdsvis slettet af Vejregistret.<br />
Bestemmelsen i Stk. 2 om den 5-aarlige Revision<br />
af Fortegnelserne over Biveje, ligesom Bestemmelserne<br />
i Stk. 3 om Forandringer heri inden for 5-Aars<br />
Perioden, er i Overensstemmelse med nugældende<br />
Lov og Praksis med Undtagelse af den Optagelse<br />
af nye Biveje eller Nedlæggelse af bestaaende Biveje,<br />
som kan finde Sted i Medfør af den Ministeren for<br />
offentlige Arbejder ved § 7 og vedkommende Kommunalbestyrelse<br />
ved § 28, Stk. 5, givne Beføjelse.<br />
Til § 14.<br />
I Henhold til § 5, jfr. dog § 8, bestemmer Ministeren<br />
for offentlige Arbejder efter Forhandling<br />
med Byraadet, hvilke Gader der skal være Hovedlandevej<br />
sgader og Landevej sgader, hvorefter Byraadet<br />
126<br />
afgør, hvilke Gader der skal være Bygader og affatter<br />
herover en Fortegnelse, der tilstilles Ministeriet for<br />
offentlige Arbejder til Optagelse i Vej registret.<br />
Tilsvarende Regler forudsættes at skulle gælde<br />
for København og Frederiksberg.<br />
En Gade er dog i Henhold til § 6, jfr. § 1, først<br />
optaget eller nedlagt som Bygade, naar Gaden er optaget<br />
i, henholdsvis slettet af Vej registret.<br />
Et Byraad har i Modsætning til Sogneraadene<br />
for Bivejenes Vedkommende den endelige Afgørelse<br />
af, hvilke Gader der skal være Bygader, og kan naar<br />
som helst foretage Optagelse eller Nedlæggelse af en<br />
Til § 15.<br />
Som allerede nævnt under de almindelige Bemærkninger<br />
foreslaas Hovedlandeveje og Landeveje<br />
som hidtil administreret af Amtsraadene, dog saaledes,<br />
at der gives Ministeren for offentlige Arbejder videre -<br />
gaaende Beføjelser end hidtil for at sikre disse Vejes<br />
Anlæg og Udbygning.<br />
Det har været overvejet at foreslaa optaget en<br />
Bestemmelse om, at hver Amtskommunes Vejvæsen<br />
skal forestaas af en Civilingeniør, der benævnes Amtsingeniør.<br />
Man har dog ikke ment at kunne optage en<br />
saadan Bestemmelse i Lovforslaget, men maa i øvrigt<br />
formene, at Amtsraadene — ogsaa under Hensyn til de<br />
store Tilskud, der ydes disse gennem Motorafgifterne<br />
— ved Ansættelse af Lederne af deres Vejvæsener bør<br />
ansætte Civilingeniører for derigennem at sikre sig<br />
fornødne Kvalifikationer hos de paagældende. Spørgsmaalet<br />
om de nuværende Amtsvejinspektørers Titel,<br />
mener man, bør henvises til Forhandling mellem de<br />
respektive Organisationer.<br />
De i Stk. 1 og 2 anførte Regler er i alt væsentligt<br />
i Overensstemmelse med § 15 i Vejloven af 1867.<br />
Det har været overvejet, hvorvidt der i Vejloven<br />
burde optages en Bestemmelse om, at det paahviler<br />
Kommunalbestyrelserne ved Foretagelse af Grusning<br />
af de offentlige Veje og Gader at sikre disses Farbarhed<br />
i Tilfælde af, at der indtræffer glat Føre. Selv<br />
om det maa erkendes, at Grusning af en glat Kørebane<br />
ikke bevirker, at Kørslen paa denne kan foregaa<br />
med samme Hastighed og Sikkerhed som under<br />
normale Vejrforhold, betyder Grusningen dog en saa<br />
afgjort Fordel for Motorfærdslen, at der bør gruses i<br />
størst mulig Udstrækning, naar Vejrforholdene gør det<br />
paakrævet. Det kunde derfor synes rimeligt at paalægge<br />
Kommunalbestyrelserne en legal Pligt til at<br />
foretage en saadan Grusning. Naar man imidlertid<br />
ikke har stillet Forslag herom, skyldes dette, at en<br />
Grusningspligt vilde medføre, at Kommunalbestyrelserne<br />
i vidt Omfang vilde blive erstatningsansvarlige<br />
i Tilfælde af, at der foraarsages Skade paa Personer<br />
eller Gods som Følge af glat Føre. Dertil kommer,<br />
at der vilde udkræves et betydeligt og paalideligt virkende<br />
Organisationsapparat, for at Kommunalbestyrelserne<br />
til enhver Tid kunde sikre sig Underretning<br />
om Kørebanernes Tilstand, som erfaringsmæssigt kan<br />
skifte fra Time til Time. Endvidere vilde det ikke<br />
være muligt, selv om en Kommunalbestyrelse traf enhver<br />
rimelig Foranstaltning for at være i Stand til<br />
Opfyldelse af sin Grusningspligt, at afværge alle Skader<br />
paa Motorkøretøjer m. v., som hidrører fra glat<br />
Føre, idet der selvsagt maa forløbe nogen Tid, forinden<br />
vedkommende Vejvæsen bliver opmærksomt paa<br />
det indtrufne glatte Føre, og inden den Grusning,