betænkning

Motorafgiftsloven, saaledes at man ogsaa paa dette
Omraade opnaar en Centralisering af Vej administrationen.
Med Hensyn til Lovforslagets enkelte Paragraffer
skal i øvrigt bemærkes:
Til § 1.
Under Hensyn til, at der findes Veje og Gader,
som er aabne for offentlig Færdsel, samt til, at Lovgivningen
andetsteds, f. Eks. i Færdselsloven, som et
særligt Begreb omtaler Veje og Gader, der er aabne
for almindelig Færdsel, uden at disse Kategorier af
Veje og Gader er offentlige i Vejlovgivningens Forstand,
har man anset det for rettest i denne Paragraf
udtrykkeligt at fastslaa, at man ved offentlige Veje og
Gader i denne Lov kun forstaar de Veje og Gader,
der er optaget i det i Lovens § 6 omhandlede Vejregister.
Til §§ 3—4.
Medens Loven af 1867 kun kender een Art Veje
under Amtsraadenes Bestyrelse, nemlig Landeveje, er
det under Hensyn til Nutidens mere forskelligartede
Trafikforhold rimeligt at foretage en Klassificering
inden for disse Veje, og man föreslåar dem derfor inddelt
i Hovedlandeveje, Landeveje af 1. Klasse og
Landeveje af 2. Klasse.
Til Hovedlandeveje henføres de Veje, der er Landets
Hovedfærdselsaarer. Til disse Veje maa der under
Hensyn til, at de tjener Fjerntrafikken, stilles særlige
Krav i Henseende til Bredde, Kørebanebelægning og
øvrige Udstyr m. v.
Til Landeveje af 1. Klasse henføres de betydeligere
Veje, som uden at være Hovedlandeveje danner
Forbindelse mellem Købstæder eller mellem disse
og Hovedlandevejsnettet.
Til Landeveje af 2. Klasse henføres de Veje, der
opsamler Trafikken fra Biveje og fører den til Købstæder,
Hovedlandeveje eller Landeveje af 1. Klasse
eller paa anden Maade fortrinsvis tjener den lokale
Oplandstrafik.
Biveje er de øvrige offentlige Veje inden for
Sognekommunerne. De foreslaas delt i Biveje af 1.
og 2. Klasse.
Hovedlandevejene og Landevejene forbliver som
hidtil under Amtsraadenes Administration og Bivejene
under Sogneraadenes Administration.
Ved Inddelingen af Vejene og Gaderne i Købstæderne
har man tilstræbt større Klarhed derved, at Inddelingen
af Gaderne foretages efter samme Linie som
Inddelingen af Vejene paa landkommunal Grund, det
vil sige til Hovedlandeveje svarer i Byerne Hovedlandevej
sgader, til Landeveje Landevej sgader og til
Biveje Bygader.
I §§ 15 og 16 er der tillagt Ministeren for offentlige
Arbejder forskellige Beføjelser for Hovedlandeveje,
Hovedlandevejsgader, Landeveje og Landevejsgader,
og disse Beføjelser er noget videregaaende for
saa vidt angaar Hovedlandeveje og Hovedlandevejsgader
end for Landeveje og Landevej sgader, idet de
førstnævnte Veje og Gader tjener Fjerntrafikken, hvorfor
Ministeren bør have større Mulighed for at sikre
disse Vejes og Gaders ensartede Udbygning.
Hovedlandevejsgader er defineret saaledes, at der
hertil henregnes de Veje og Gader, der danner Hovedforbindelse
gennem en Købstads bebyggede Omraade
med eller mellem de til denne førende Hovedlande-
124
veje, det vil sige de Gader, der forbinder de til den
paagældende Købstad førende Hovedlandeveje, samt
— i Tilfælde af, at der kun fører een Hovedlandevej
til en Købstad — Hovedlandevejens Fortsættelse gennem
det bebyggede Omraade ind til Byens centrale Del,
eventuelt til dennes Havn. Naar man har foreslaaet
Hovedlandevejene under Betegnelsen Hovedlandevejsgaderne
ført gennem Byerne, er Grunden hertil, at
Hovedlandevejene bør danne et sammenhængende
Hele, da man i modsat Fald ikke vil opnaa den tilstræbte
Ensartethed for dette Vejsystem.
Landevej sgader er defineret saaledes, at der hertil
henhører de Gader, der gennem en Købstads bebyggede
Omraade forbinder de til den paagældende Købstad
førende Landeveje, eventuelt fører disse ind til
Byernes centrale Del, samt saadanne Gader, der danner
Hovedforbindelse mellem nævnte Gadenet og Hovedlandevej
sgaderne. De i nærværende Lovforslag omhandlede
Landevej sgader maa ikke forvekles med de
nuværende Landevej sgader, der findes i visse Købstæder,
og som administreres af Amtsraadet efter
Forhandling med vedkommende Byraad.
I København og Frederiksberg har man som anført
ikke ment at burde foreslaa en almindelig Klassificering
af Byernes Gader, men vil finde det tilstrækkeligt,
at visse Strækninger af de Gader, der danner
Fortsættelse af de til Byerne førende Hovedlandeveje
og Landeveje, klassificeres som henholdsvis Hovedlandevejsgader
og Landevej sgader. Man har herved
navnlig tænkt paa GI. Køge Landevej indtil Toftegaards
Plads, Roskildevej indtil Pilealleen, Lyngbyvej
indtil Vibenhus Runddel, Frederikssundsvej indtil
Brønshøj Torv, Frederiksborgvej indtil Tagensvej,
Strandvejen indtil Jagtvejen og Amager Landevej
indtil Sundby Remise.
Bygader er de øvrige offentlige Gader i Købstæderne,
København og Frederiksberg.
Der har været rejst Spørgsmaal om at henlægge
Administrationen af Strækninger af Hovedlandeveje
og Landeveje af 1. og 2. Klasse, der er beliggende
inden for bymæssigt bebyggede Dele af Landkommuner,
og som i Henseende til Udstyr og Indretning
samt Betydning ogsaa for den lokale Færdsel maa
sidestilles med tilsvarende Gadestrækninger i Købstæderne,
under vedkommende Sogneraads Administration,
for saa vidt disse efter Vejdepartementets
Skøn raader over den dertil fornødne kvalificerede
tekniske Medhjælp. Foruden Vanskelighederne ved at
afgrænse, hvad der inden for en Landkommune
maatte henregnes til et bymæssigt bebygget Omraade,
samt ved at afgøre, hvilke Landkommuner med bymæssig
Bebyggelse der er i Besiddelse af den fornødne
kvalificerede tekniske Medhjælp, vilde en saadan
Ordning medføre, at Administrationen af disse
for den gennemgaaende Trafik betydende Vejstrækninger
i Landkommuner derved overføres fra Amtsraadene
til Sogneraadene, og en saadan Ordning medfører
en yderligere Decentralisation i Forhold til den
nugældende Ordning og imødekommer saaledes ikke
det i Nutiden rejste Krav om forøget Centralisation
af Landets Vejvæsen.
Til §§ 5—8.
Ifølge Vejloven af 1867 har Ministeriet for offentlige
Arbejder ført Fortegnelser over samtlige
Landeveje og hvert Amtsraad Fortegnelser over samtlige
Biveje inden for den paagældende Amtsraads-