betænkning

More documents

Recommendations

Info

ejer er efter vejbestyrelsens forlangende pligtig at omgøre den retsstridige tilstand. Ministeren kan dog under særlige omstændigheder efter at have indhentet vejbestyrelsens erklæring gøre undtagelse herfra. 2. Bygningslovgivningen Også i bygningslovgivningen findes der regler om byggelinier. Disse bestemmelser er imidlertid ligesom bygningslovgivningens regler om vejbredder i mindst lige så høj grad bestemt af ønsket om at sikre den fornødne afstand mellem de ved vejen opførte bygninger som af hensynet til at sikre vej færdselens interesse i en udvidelse af vigtigere færdselsårer. De herhen hørende bestemmelser i bygningslovgivningen er derfor af en noget anden karakter end byggelinielovens, hvad der bl. a. viser sig derved, at de i modsætning til denne lov gælder både for offentlige og for private veje. a. Københavns byggelov. I henhold til § 20 i den københavnske byggelov af 29- marts 1939 kan det fordres, at enhver bebyggelse i 2.—4. grundkreds skal holdes i en afstand fra gadens midtlinie af indtil 10 m (»udvidelseslinien«). For de i 1. grundkreds beliggende gader kan der træffes bestemmelse om disses udvidelse til 15 m. Når der i henhold til denne bestemmelse kræves tilbagerykning til en fastlagt udvidelseslinie, kan arealet mellem denne og den tidligere gadelinie til enhver tid fordres afgivet uden vederlag. I § 20 findes regler om hjørneafskæring. I medfør af § 22 kan det bestemmes, at bebyggelsen ved en gade skal holdes inden for en byggelinie, hvis afstand fra gadens midtlinie er indtil 12,5 m i 2. grundkreds og indtil 15 m i 3. og 4. grundkreds. Medfører bestemmelser om udvidelses-, byggelinie- eller hjørneafskæring, at en ubebygget grund ikke kan anvendes til selvstændig bebyggelse, kan ejeren fordre ejendommen overtaget som helhed mod erstatning, medmindre ulemperne fuldstændigt kan afhjælpes gennem lovens reguleringsregler. Som tidligere nævnt kan bestemmelserne i Københavns byggelov ifølge lovens § 75 helt eller delvis optages i vedtægter, der af boligministeren stadfæstes for andre kommuner. b. Bygningsloven for Frederiksberg. Bygningsloven for Frederiksberg af 11. april 36 1890 (lovbekendtgørelse nr. 212 af 1. august 1912) bestemmer i §§ 6 og 10, at nye gader og veje (såvel offentlige som private) som hovedregel skal have en bredde af 20 m, hvilken bredde dog for private gaders vedkommende kan nedsættes til 12,5 m, når der mellem gaden eller vejen og bygningerne ved denne kommer til at ligge et ubebygget areal af en sådan bredde, at gaden eller vejen derved senere, når kommunalbestyrelsen finder, at omstændighederne taler derfor, kan gives en bredde af 20 m. Arealet skal afstås uden erstatning, når vejen eller gaden udvides. § 7 indeholder regler om hjørneafskæringer. Når bygninger agtes opført ved en ikke eller kun til dels bebygget vej eller gade, kan kommunalbestyrelsen i medfør af § 11 forlange, at de skal holdes i en afstand af indtil 10 m fra vejens midtlinie. Stilles dette krav, er den byggende berettiget til at bygge til den højde, hvortil den forlangte gadebredde efter lovens § 15 ville berettige ham. Benyttes denne ret, kan det areal, som ligger mellem den ældre vejlinie og den nye byggelinie, til enhver tid fordres udlagt til vejens udvidelse uden erstatning. Denne bestemmelse antages kun at gælde for ubebyggede grunde, jfr. Vasegaard: »Dansk Bygningsret«, pag. 187 — 188, og Poul Meyer 1. c, pag. 74. For bebyggede grunde gælder lovens § 13, hvorefter det ved ethvert byggeforetagende ved eksisterende gader og veje af mindre bredde end 12,5 m kan fordres, at der bliver en afstand af mindst 6,25 m mellem bygningen og gadens eller vejens midtlinie; og når gaden eller vejen betragtes som hovedfærdselsåre, kan kommunalbestyrelsen fordre den udvidet til 20 m og kræve 10 m afstand til gadens eller vejens midtlinie. Stilles et sådant krav, er den byggende berettiget til at bygge indtil den bygningshøjde, der svarer til den af kommunalbestyrelsen krævede vej bredde, men bliver til gengæld pligtig at afstå det mellem den ældre vejlinie og byggelinien (udvidelseslinien) beliggende areal uden erstatning. Bevirker afståelsen, at en ejendom derved ville få mindre ubebygget grund, end loven foreskriver, eller at lovens afstandsbestemmelser ikke kan overholdes, kan ejeren forlange hele ejendommen overtaget mod erstatning eller være berettiget til at regne hele det afståede areal som en del af det areal, der ifølge loven skal holdes ubebygget. Reglerne i bygningsloven for Frederiksberg
kan som tidligere nævnt optages i bygningsreglement eller -vedtægt for sognekommuner og købstadkommuner. C. Bygningsloven for købstæderne. Bygningsloven for købstæderne af 30. december 1858 (lovbekendtgørelse nr. 210 af 1. august 1912) indeholder ingen egentlige byggeliniebestemmelser, men som foran nævnt kan såvel byggelinielovens regler (i det omfang, hvori de ikke umiddelbart gælder for købstæderne,) som bestemmelserne i Københavns byggelov og bygningsloven for Frederiksberg ved en af ministeren stadfæstet vedtægtsbestemmelse udvides til også at have gyldighed for købstæderne. 3. Byplanlovgivningen Ifølge § 2, stk. 2, nr. 1, i byplanloven kan der i en byplan træffes bestemmelse om vejes beliggenhed, retning og bredde, byggelinier og hjørneafskæringer, vejes indbyrdes tilslutning samt om, at der fra de til planlagte hovedveje grænsende arealer ikke skal haves adgangs- eller facaderet til vejene, og ifølge nr. 2 i samme bestemmelse kan beliggenheden af torve og andre til almindelig færdsel bestemte pladser fastlægges ved byplanen. Ifølge § 3 kan tilsvarende bestemmelser fastsættes ved markplaner for områder på landet og på købstædernes markjorder. Som det vil ses, er de omhandlede bestemmelser i byplanloven langt mere vidtgående end byggelinielovens regler. For det første giver de adgang til sikring, ikke alene som byggelinieloven af en udvidelse af bestående veje, men også af anlægget af nye veje, og dernæst kan man i modsætning til, hvad der er tilfældet efter byggelinieloven, ved byplanbestemmelser sikre anlægget af såvel offentlige som private veje, og der er endvidere mulighed for at sikre anlægget af torve og pladser. De byggelinier, der kan fastsættes ved byplan, skal ikke som de i byggelinieloven omhandlede ligge i en bestemt afstand fra vejens midtlinie, men det må formentlig stå det offentlige frit for at lægge byggelinierne så langt inde på de tilstødende ejendomme, som det skønnes hensigtsmæssigt (jfr. Poul Meyer 1. c, pag. 82). Endelig kan såvel bestående som fremtidige vejes hensigtsmæssige indbyrdes tilslutning sikres ved byplanbestemmelser. Man kunne herefter spørge, om ikke byggelinielovens bestemmelser er blevet helt overflø- diggjort af byplanloven. Det må imidlertid erindres, som også fremhævet i afsnittet om overkørsler og overgange, at det er købstadog sognekommunerne, der udarbejder byplanbestemmelserne, medens amtskommunerne, under hvem landets hovedfærdselsårer sorterer, ingen lovfæstet indflydelse har på byplanlægningen, og at et meget stort antal sognekommuner ikke er byplanpligtige og i praksis ikke udarbejder by- eller markplaner. B. Vurdering af nugældende retstilstand Som det vil fremgå af foranstående, er der kun inden for et snævert område — byplanloven — givet regler, der muliggør en effektiv sikring af fremtidige vejanlæg, både for så vidt angår anlæg af nye veje og udvidelse af bestående. Da vejbestyrelserne for hovedfærdselsårerne, amtskommunerne, som nævnt ikke selv er byplanmyndigheder, har de hidtil kun kunnet søge anlægget af planlagte landeveje sikret i de relativt begrænsede områder, hvor by- og markplaner udarbejdes af vedkommende by- eller sogneråd. Amtsrådene har således ikke haft nogen mulighed for at sikre deres egne vejanlæg, men har været henvist til indirekte — gennem vedkommende by- eller sogneråd — at søge gennemført en partiel byplan for området. Heri vil navnlig en sognekommune ikke altid have tilstrækkelig interesse, medens det på den anden side er den, der over for lodsejerne m. fl. skal tage ansvaret for planens gennemførelse. I praksis har dette bevirket, at fremtidige landevej sanlæg praktisk talt ikke har kunnet sikres, hvis de vedrørte arealer uden for byggelinieområderne ved de eksisterende veje. Dette har ofte givet sig udslag i, at amtsrådet enten har stået magtesløst over for påtænkt bebyggelse på arealer, som man vidste senere skulle eksproprieres til landevej, eller har måttet ekspropriere arealerne hertil lang tid, før de skulle tages i brug. Manglende bestemmelser på dette område har i det hele hindret en rimelig planlægning af landevejenes udbygning. Den almindelige bygningslovgivning indeholder ganske vist bestemmelser om byggelinier, men ligesom byplanloven kan bestemmelserne i bygningslovgivningen imidlertid ikke bringes til anvendelse af amtskommunerne, men kun af købstadkommunerne og de væsentligst bymæssigt bebyggede sognekommuner, hvor der findes bygningsreglementer. De vejbredder, der kan sikres ved hjælp af bygningslovgivningen, over- 37
Page 1: BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5: Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7: går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9: Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11: Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13: Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15: ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17: sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19: C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21: gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23: iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25: kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27: Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29: egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31: Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33: es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35: af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 38 and 39: stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41: veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43: Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45: foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47: derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71: 70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75: var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77: gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79: Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83: vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85: lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87:
ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89:
Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91:
foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93:
større principielle ændringer i d
Page 94 and 95:
estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97:
et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99:
anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101:
den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103:
etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105:
havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107:
§ 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109:
af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111:
maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113:
linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115:
Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117:
§ 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119:
§ 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121:
nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123:
Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125:
Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127:
ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129:
Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131:
eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133:
1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135:
serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137:
fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139:
træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?