betænkning

More documents

Recommendations

Info

ven ikke har tillagt amtsrådene, der som vejbestyrelser administrerer hovedparten af de vigtigere veje, nogen indflydelse på byplanlægningen. Hertil kommer, at pligt til byplanlægning kun påhviler købstæderne og visse andre bymæssigt bebyggede områder. Byplanloven giver endvidere kun hjemmel til at forbyde adgang til planlagte veje, men ikke til eksisterende veje. Ved lov nr. 191 af 17. april 1941 om anlæg af en motorvej fra Rødby Havn til Storstrømsbroen og lov nr. 168 af 11. april 1942 om anlæg af en motorvej vest om København m. m., jfr. lov nr. 222 af 11. juni 1954 om ændring af disse love, samt ved lov nr. 223 af samme dato om oprettelse af en ny færgefart over Store-Bælt er det bestemt, at vejtilslutninger til de i disse love omhandlede motorveje kun må ske på enkelte af ministeren for offentlige arbejder bestemte steder, og at der ikke herudover må etableres adgang til vejen. Om de særlige tilfælde, hvor der i øvrigt i henhold til den gældende lovgivning har kunnet gennemføres facadeløshed, henvises til betænkningen. Den vigtigste bestemmelse inden for hidtil gældende ret vedrørende adgangen til at etablere overkørsler til offentlig vej findes i § 80 i vej forordningen af 13. december 1793. I henhold til denne bestemmelse er det forbudt at anlægge overkørsler fra en eksisterende landevej til en tilstødende ejendom, medmindre et til vejbestyrelsen derom indgivet andragende »findes billigt«. Derimod skal ved nyanlæg af landeveje de nødvendige overkørsler indrettes ved vejens anlæg på anlæggets bekostning. For så vidt angår anlæg af nye landeveje, antages det herefter, som nærmere angivet i betænkningen (pag. 23), at vejbestyrelsen må kunne begrænse antallet af overkørsler under forudsætning af, at de arealer, der tidligere havde mulighed for at komme i forbindelse med det offentlige vejnet, ikke ved vejanlægget hindres deri. Med hensyn til anlæg af nye overkørsler på bestående landeveje antager ministeriet for offentlige arbejder, at vejforordningens § 80 hjemler amtsrådet ret dels til af saglige, herunder færdselsmæssige, grunde at nægte tilladelse til tilslutning af sideveje og overkørsler til landeveje, dels til at stille sagligt begrundede vilkår for tilladelser til etablering af sådanne adgange. Ministeriet har endvidere udtalt, at der kræves tilladelse fra vejbestyrelsen SO til en udvidet brug af en bestående overkørsel, jfr. nærmere betænkningen (pag. 24). Efter at motortrafikkens udvikling har gjort spørgsmålet aktuelt, har det kun en enkelt gang været forelagt for domstolene, idet en østre landsrets dom af 17. april 1953 med en konkret begrundelse har givet et amtsråd medhold i, at en markoverkørsel ikke måtte anvendes som adgang til en senere opført bolig.*) Det kan ikke anses for helt sikkert, om bestemmelsen i § 80 i vej forordningen fuldt ud kan anvendes med henblik på anlæg af overkørsler ved biveje, ligesom det er et ikke ganske afklaret spørgsmål, i hvilket omfang bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor der kun søges om tilladelse til etablering af en overgang for gående færdsel, jfr. betænkningen (pag. 25). Medens spørgsmålet om randbebyggelsens regulering som nærmere omtalt i betænkningen pag. 21—22) bliver mere og mere påtrængende, vil det fremgå af det foranstående, at der kun inden for et snævert område — byplanloven og lovene om anlæg af motorveje •— er givet udtømmende regler om forholdet, medens retstilstanden i øvrigt er uklar. Denne usikkerhed er ikke mindst til ulempe for facadeejerne. Selv efter den for disse gunstigste fortolkning af de gældende regler afhænger deres retsstilling for tiden i alle tilfælde af et skøn, som man ikke på forhånd kender resultatet af. Det tilstræbes derfor i de følgende paragraffer at give bestemmelser, der både over for lodsejerne og vejbestyrelserne gør det klart, i hvilke tilfælde adgang til vejen vil kunne forventes etableret, og i hvilke tilfælde sådan adgang vil blive nægtet. Der sondres i så henseende tilsvarende som i vej forordningens § 80 mellem forholdene ved nyanlæg, herunder omlægning af veje, og forholdene ved bestående veje. I den førstnævnte gruppe af tilfælde bør vejbestyrelsen samtidig med vejanlægget træffe bestemmelse om, hvorledes de adgangsforhold, der afbrydes ved anlægget, på den mest hensigtsmæssige måde vil kunne retableres. I § 32 indeholdes nærmere regler herom. For så vidt angår forholdene ved bestående veje bør der gælde forskellige regler for de områder, hvor bebyggelsen har en sådan karakter, at det er formålsløst at regne med væsent- *) Dommen er appelleret til højesteret, men endnu ikke afgjort ved denne.
lige begrænsninger i adgangsretten af hensyn til trafikken, og de områder, hvor færdselen må have førsteret på bebyggelsens bekostning. Der findes imidlertid betydelige vejstrækninger, der ikke klart kan henføres til nogen af de to grupper. Under hensyn til den stadige stigning i motorkøretøjernes antal og til, at indførelsen af den fri hastighed har medført en øget risiko for den tværgående færdsel, må det være af afgørende betydning snarest at få skabt klarhed for alle parter om, hvilke områder der hører til den ene eller den anden af de nævnte kategorier. Det foreslås derfor i §§ 35—38, at det for alle vigtigere veje snarest efter lovens ikrafttræden fastsættes, inden for hvilke områder facadeejerne i almindelighed kan forvente at få adgang til vejen, og hvor de må vige for færdselens interesser i en begrænsning af overkørslerne. Til § 32. Ved stk. 1 pålægges det vejbestyrelsen såvel ved anlæg af nye veje som ved omlægning eller udbygning af bestående veje at træffe bestemmelse om, hvorledes de adgangsforhold, der afbrydes ved anlægget, kan retableres i fornødent omfang. Vejbestyrelsen kan efter den foreslåede bestemmelse frit skønne over, hvorvidt der bør gives de tilstødende ejendomme direkte adgang til den nye eller forlagte vej, eller om det af færdselsmæssige grunde må anses for mere formålstjenligt at tilvejebringe adgangen på anden måde, f. eks. ved anlæg af private fællesveje. Af bestemmelsen, sammenholdt med § 23, stk. 1, i slutningen, fremgår det, at vejbestyrelsen kan erhverve de fornødne arealer til anlægget af sådanne private fællesveje ved ekspropriation. Vejbestyrelsen kan imidlertid ikke have nogen ubetinget pligt til under alle omstændigheder og uanset bekostningen at retablere adgangen til arealer, hvis forbindelse med offentlig vej afbrydes ved et vejanlæg. Hvis enhver adgang til arealet fremtidig vil være afbrudt, må arealet eksproprieres. En udtrykkelig hjemmel til i sådanne tilfælde at ekspropriere afskårne arealer er givet i § 23, stk. 3, hvilken bestemmelse er i overensstemmelse med den i UfR 1939/735 omhandlede højesteretsdom, der vedrørte en efter reglerne i forordningen af 5. marts 1845 i anledning af anlægget af Storstrømsbroen foretagen ekspropriation af et afskåret areal. Selv om forbindelsen mellem arealet og det offentlige vejnet genoprettes eller anlægsforanstaltningerne ikke helt afskærer arealets adgang til offentlig vej, bør der under visse omstændigheder kunne ydes ejeren erstatning. Dette vil navnlig gælde, når den retablerede forbindelse til ejendommen ikke danner en tilstrækkelig adgang til denne, f. eks. hvis der kun bliver gående adgang til en erhvervsejendom, hvis drift forudsætter, at der kan køres ind på ejendommen. Også i tilfælde, hvor der genoprettes såvel kørende som gående adgang til ejendommen, må der ydes erstatning, hvis de ændrede adgangsforhold i væsentlig grad besværliggør ejendommens drift. Bestemmelsen er formuleret i overensstemmelse hermed. I stk. 2 fastslås det, at eksisterende overkørsler og overgange kan nedlægges ved ekspropriation også i tilfælde, hvor den pågældende vej ikke ombygges, hvilket allerede under den hidtidige lovgivning er antaget i praksis. Til § 33. Uanset den tvivl, der i øvrigt har været om forståelsen af vej forordningens § 80, har der i det store og hele været enighed om, at bestemmelsen må forstås således, at ejeren af de til en landevej stødende grunde ikke selv kan bestemme, hvor overkørsler eller overgange til deres ejendomme skal placeres, og at vejbestyrelsen kan stille visse tekniske betingelser med hensyn til anlæggets nærmere placering og udformning som vilkår for at imødekomme et andragende om etablering af en overkørsel. Regler af tilsvarende indhold antages også at gælde for andre offentlige veje end landevejene. De i denne paragraf foreslåede bestemmelser bygger derfor på den hidtidige retstilstand på dette område, men tilsigter nærmere at præcisere rækkevidden af vejbestyrelsens beføjelser. De i forslaget nævnte eksempler på tekniske krav, der kan stilles med hensyn til anlæggene, er ikke udtømmende. Da det i mange tilfælde vil være af stor økonomisk betydning for ejerne af de til en vej stødende grunde, om de får tilladelse til at etablere overkørsler eller andre adgange til deres ejendomme, bør en lodsejer, der har fået afslag på et andragende om tilladelse til at etablere en adgang til vejen, have mulighed for at indgive klage til vedkommende overordnede vejmyndighed; det vil for de af sognekommunerne administrerede vejes vedkommende sige amtsrådet og for de øvrige vejes vedkommende ministeriet for offentlige arbejder. 87
Page 1:
BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5:
Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7:
går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9:
Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11:
Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13:
Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15:
ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17:
sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19:
C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21:
gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23:
iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25:
kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27:
Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29:
egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31:
Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33:
es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35:
af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37: ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39: stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41: veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43: Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45: foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47: derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71: 70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75: var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77: gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79: Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83: vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85: lovforslaget af 1942, har der være
Page 88 and 89: Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91: foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93: større principielle ændringer i d
Page 94 and 95: estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97: et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99: anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101: den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103: etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105: havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107: § 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109: af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111: maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113: linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115: Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117: § 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119: § 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121: nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123: Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125: Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127: ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129: Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131: eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133: 1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135: serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137:
fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139:
træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?