betænkning

serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr. 28 af 1. Februar
1930 om Sikring af Færdslen ved Vej krydsninger
m. v., hvilken Lov ophæves i Henhold til § 55.
Bestemmelsen i Stk. 3 er medtaget som Følge af,
at der har været rejst Tvivl om, hvorvidt de i Stk. 1
og 2 omhandlede Bestemmelser kunde anvendes ved
private Vejes Skæring med offentlige Veje. Da de
paagældende Foranstaltninger er nødvendige af Hensyn
til Færdslen paa de offentlige Veje, har man anset
det for nødvendigt at præcisere, at Bestemmelserne
ogsaa gælder Skæringer med private Veje og
Gader.
Den i Stk. 4 optagne Bestemmelse om, at Ministeren
for offentlige Arbejder kan paalægge en Kommune
at gennemføre de denne i Henhold til Stk. 1
—3 paahvilende Foranstaltninger til Sikring af
Færdslen, svarer i det væsentlige til Bestemmelsen
i § 7, Stk. 3 in fine, i foranførte Lov af 1. Februar
1930, hvilken Lov som nævnt foreslaas ophævet.
Til § 30.
I denne Paragraf har man optaget visse hidtil
gældende Bestemmelser fra Vej forordningen af 1793,
idet man dog i fornødent Omfang har gjort disse Bestemmelser
mere tidssvarende.
De i denne Paragraf indeholdte Bestemmelser
kommer ifølge § 54 kun til Anvendels-e i Købstæder,
Frederiksberg og Landkommuner med bymæssig Bebyggelse
i det Omfang, der ikke indeholdes Regler
herom i Gade- og Vej vedtægterne eller i de i Henhold
til § 75 i Byggeloven for København udfærdigede
Vedtægter, ligesom Paragraffen ikke gælder for
Kobenhavn.
Til § 31.
Bestemmelsen i Stk. 1 svarer til de i § 84 i Vejforordningen
af 1793 og § 11 i Vejloven af 1867
indeholdte Regler.
Bestemmelsen i Stk. 2 svarer til § 8, Stk. 1, i
Lov Nr. 28 af 1. Februar 1930 (Krydsningsloven).
Til § 32.
For Tiden henhører Spørgsmaal vedrørende
Vejenes Afmærkning med Vejvisere formelt under
Ministeriet for offentlige Arbejder, men Ministeriet
har ingen Beføjelser til at paabyde Opstilling af Vejvisere
eller til at forlange disses Udførelse og Opstilling
foretaget efter ensartede Regler. Ved Cirkulære
af 18. Marts 1936 har Ministeriet for offentlige Arbejder
dog henstillet til Kommunalbestyrelserne, at
disse opstiller Vejvisere af en af Ministeriet godkendt
Type. Dette Cirkulære er til en vis Grad blevet fulgt,
men man savner endnu adskillige Steder Vejvisere,
ligesom der stadig findes Vejvisere, der ikke er i
Overensstemmelse med den af Ministeriet ved nævnte
Cirkulære godkendte Type.
De egentlige Færdselstavler, herunder bl. a. de
trekantede Advarselstavler, henhører derimod under
Justitsministeriet, jfr. dette Ministeriums Bekendtgørelse
af 30. Juni 1932. Da Ministeriet for offentlige
Arbejder skal fastsætte de nærmere Regler om Kilometerinddeling,
Forsyning med Vejvisere, Kilometersten,
Skelsten m. v., anses det for naturligt og praktisk,
at Afmærkningen med Færdselstavler ligeledes
henlægges under Ministeriet for offentlige Arbejder.
Dette er i øvrigt i Overensstemmelse med Forholdene
i de fleste europæiske Lande. I Henhold til Stk. 1
faar Ministeren for offentlige Arbejder Bemyndigelse
134
til at fastsætte ensartede Regler for de i Paragraffen
omhandlede Foranstaltninger. For virkelig at opnaa
den for Færdselssikkerheden saa nødvendige Ensartethed
har man endvidere foreslaaet, at Anskaffelse,
Opstilling, Drift og Vedligeholdelse af Lyssignalanlæg
ved Krydsninger mellem Jernbaner og Veje eller
Gader og Afmærkningen af Hovedlandeveje og
Hovedlandevej sgader kun kan foretages ved Foranstaltning
af Ministeriet for offentlige Arbejder, og at
Ministeriet afholder alle dermed forbundne Udgifter,
samt at Ministeriet kan give Kommunerne Paalæg
om Gennemførelse af samtlige de i Paragraffen
i øvrigt omhandlede Foranstaltninger. I Tilfælde af,
at Ministeriet giver Paalæg om Opstilling af Færdselstavler
og Vejvisere eller om Etablering af Afløbsstrækninger
og Udsigtsbælter, afholder Ministeriet
alle hermed forbundne Udgifter, medens Udgifterne
ved Vedligeholdelsen heraf samt alle Udgifter ved
de øvrige i Paragraffen omhandlede Foranstaltninger
afholdes af vedkommende Kommunalbestyrelser.
De anførte Bestemmelser om Lyssignalanlæg,
Udsigtsbælter og Afløbsstrækninger gælder kun de
Foranstaltninger, der udføres i Medfør af nærværende
Lov, hvorimod Udgifterne ved Drift og Vedligeholdelse
af tilsvarende Foranstaltninger, hvorom der er
givet Paalæg før denne Lovs Ikrafttræden, afholdes
efter de hidtil gældende Regler.
Bestemmelserne i nærværende Paragraf og i § 34
kommer til Anvendelse paa Veje og Gader, der er
aabne for almindelig Færdsel i Færdselslovgivningens
Betydning, d. v. s. at disse Bestemmelser ogsaa kommer
til Anvendelse paa private Veje og Gader, naar
blot den paagældende Vej eller Gade rent faktisk
staar aaben for og benyttes til almindelig Færdsel.
Stk. 5 svarer til Færdselslovens § 4, Stk. 4, der
foreslaas ophævet tillige med Færdselslovens § 4,
Stk. 1.
Til § 33.
Bestemmelserne i denne Paragraf svarer til Færdselslovens
§ 33, Stk. 2 og 3, der samtidig foreslaas
ophævet. I Henhold til Stk. 2 kan tidligere meddelte,
ikke tidsbegrænsede Tilladelser, for saa vidt angaar
Hovedlandeveje og Hovedlandevejsgader, tilbagekaldes.
Til § 34.
Stk. 1 svarer til Stk. 1 i Færdselslovens § 33, der
foreslaas ophævet, idet man dog nærmere har præciseret
de Foranstaltninger, hvorom der bør forhandles
med vedkommende Politimester.
Da Vej belysningen ofte er uheldig indrettet eller
saaledes anbragt, at den ikke tjener til Fremme af
Færdselssikkerheden, har man fundet det ønskeligt,
at der i Stk. 2 tilvejebringes Hjemmel for Ministeriet
for offentlige Arbejder til at udfærdige almindelige
Regler for Vej belysning, ligesom det foreslaaas at
give Ministeriet Bemyndigelse til at udfærdige almindelige
Regler for Lysregulering i Vej- og Gadekryds.
Til § 35.
Ifølge Loven om Byplaner af 29. April 1938
kan Indenrigsministeriet efter Indstilling af Kommunalbestyrelsen
godkende en Byplan for vedkommende
Kommune eller en Del af denne, hvorhos der for
enhver Købstad og for enhver anden samlet Bebyggelse,
der overvejende udgøres af Bygninger til andet
end Landbrugsformaal, og som omfatter mere
end 1 000 Indbyggere, inden 5 Aar efter Lovens