betænkning

More documents

Recommendations

Info

et tidspunkt som muligt bliver bekendt med de pålagte byggelinier. Til § 45. I byggelinieloven findes ingen bestemmelser, der direkte udtaler, hvem der er i stand til at ophæve eller give dispensation fra bestemmelser, truffet i henhold til loven. De eneste bestemmelser, der kan virke vejledende i så henseende, er bestemmelserne i § 5, hvorefter vedkommende kommunalbestyrelse har tilsynet med overholdelsen af lovens bestemmelser, samt bestemmelserne i § 6, hvorefter grundejerne er pligtige efter forlangende af kommunalbestyrelsen at omgøre den ved overtrædelsen af byggeliniebestemmelsen skabte retsstridige tilstand, medmindre ministeren i særlige tilfælde tillader undtagelse herfra. Denne retstilstand har medført, at der er opstået tvivl om, i hvilket omfang den enkelte vejbestyrelse er berettiget til på egen hånd at ophæve eller dispensere fra byggeliniebestemmelser. Denne tvivl gør sig navnlig gældende i tilfælde, hvor byggeliniepålægget skyldes en af ministeriet stillet betingelse for ydelse af vejfondstilskud. Man har derfor fundet det rigtigst at foreslå, at der i loven indsættes udtrykkelige bestemmelser om kompetenceforholdene på dette område. Det foreslås, at bestemmelse om ophævelse af eller dispensation fra byggeliniebestemmelser for de af amtsrådene bestyrede hovedlandeveje og landeveje træffes af vedkommende amtsråd, der også træffer sådan bestemmelse for de sognekommunale bivejes vedkommende. Inden for købstædernes område har man ment, at dispensations- og ophævelsesadgangen bør overlades til de enkelte byråd, for så vidt angår de købstadkommunale biveje, medens det foreslås, at beføjelsen i princippet udøves af ministeren, for så vidt angår de af byrådene administrerede hovedlandeveje og landeveje. Ministeren kan dog i et vist omfang bemyndige byrådet til at udøve denne beføjelse. Fælles for alle de enkelte grupper af veje er det, at samtykke fra ministeren udkræves til fravigelse fra eller ophævelse af bestemmelser, der er truffet i henhold til ministerens godkendelse. Der tænkes her dels på byggeliniebestemmelser, der er pålagt i henhold til en af ministeriet stillet betingelse for ydelse af vejfondstilskud, dels på bestemmelser, som i henhold til loven kun har kunnet træffes med ministerens samtykke, f. eks. bestemmelser om byggelinieafstande på 50 m ved hovedlandeveje, landeveje og købstadkommunale biveje. 96 Til § 46. Erstatningsbestemmelserne i byggelinielovens § 2 er meget komplicerede. Dette gælder ikke mindst bestemmelserne om, hvilken myndighed der i givet fald skal fastsætte den lodsejerne tilkommende erstatning. Også bestemmelserne om, i hvilket omfang der kan tillægges lodsejerne erstatning, er ret indviklede, ligesom begrænsningen af de tilfælde, hvor lodsejerne kan kræve ejendommen eksproprieret, er meget snæver, jfr. nærmere betænkningen (pag. 33). Det foreslås derfor at simplificere de gældende regler således, at taksationsmyndighederne bliver de samme, som i øvrigt fastsætter erstatningen i tilfælde af ekspropriation i henhold til loven. Endvidere har man ment at kunne undvære de særlige bestemmelser om vejbestyrelsens hjemmel til at foretage ekspropriation af arealet mellem byggelinien og vejlinien. Disse tilfælde må behandles på tilsvarende måde som andre ekspropriationer i henhold til lovens kapitel II, jfr. nærmere betænkningen (pag. 18). De hidtil gældende regler om ejerens snævert begrænsede ret til erstatning i anledning af selve byggeliniepålægget foreslås nu udformet overensstemmende med bestemmelsen i byplanlovens § 14, således at ejeren, såfremt han afskæres fra en efter ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed økonomisk rimelig og forsvarlig udnyttelse af arealet, svarende til den af andre tilstødende eller omliggende arealer faktisk stedfindende udnyttelse, kan begære arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. Til kapitel V. Offentlige stier. Den nugældende lovgivnings regler om offentlige stier findes spredt i en række forskellige love. De vigtigste bestemmelser om dette emne indeholdes i loven af 4. juli 1850 angående gangstier i offentligt øjemed (gangstiloven) . Som nærmere omtalt i betænkningen (pag. 42—43) og bemærkningerne til § 48 giver gangstiloven kommunalbestyrelserne adgang til under visse betingelser at overtage bestående gangstier som offentlige og til at anlægge nye offentlige stier. De offentlige stier skal optages på et gangstiregulativ, der udfærdiges for 3 år ad gangen. Fortegnelsens gyldighed er begræn-
set til de nævnte 3 år, og de stier, der ikke ved periodens udløb genoptages på fortegnelsen, ophører uden videre med at være offentlige. Reglerne i den københavnske gadelov af 1857 og i købstædernes vej vedtægter om overtagelse af private veje som offentlige finder også anvendelse på private stier, og i en del af købstædernes vej vedtægter er der givet vejbestyrelsen adgang til ekspropriation til anlæg eller udvidelse af offentlige stier under tilsvarende betingelser som for ekspropriation til offentlige veje. Endvidere kan bestemmelserne om gader i den københavnske byggelov (og i de med hjemmel i denne udfærdigede bygningsvedtægter og -reglementer) bringes til anvendelse på stier i det omfang, de efter vejbestyrelsens skøn er anvendelige. Der vil således i henhold til den nævnte bestemmelse kunne foretages ekspropriation til anlæg og udvidelse af offentlige stier. Endelig er der ved lov nr. 595 af 13. november 1940 givet særlige regler om anlæg af gang- og cyklestier for udflugtstrafikken i Københavnsegnens grønne områder. Bestemmelserne i gangstiloven af 1850 på den ene side og reglerne i de øvrige foran omhandlede love på den anden side adskiller sig navnlig fra hinanden derved, at vejbestyrelserne efter den førstnævnte lov alene erhverver en slags servitut over de pågældende stier, en ret, der tilmed uden videre bortfalder, hvis stien ikke ved udløbet af regulativets gyldighedsperiode på ny optages på gangstiregulativet, medens ejendomsretten til de i vejvedtægterne og 1940-loven omhandlede offentlige stier overgår til vejbestyrelserne. De i gangstiloven af 1850 fastsatte regler om stiers optagelse og nedlæggelse som offentlige giver en smidig ordning, idet vejbestyrelserne uden at behøve at iagttage nogen særlig nedlæggelsesprocedure og uden at måtte søge at afhænde de til stierne hørende arealer kan befri sig for vedligeholdelsesforpligtelserne med hensyn til sådanne offentlige stier, som de ikke ønsker at opretholde, idet de kan nedlægge dem som offentlige, simpelthen ved at undlade at genoptage dem på de 3-årige gangstiregulativer. På den anden side har ordningen den ulempe, at hvis en kommune ikke som foreskrevet reviderer sin gangstifortegnelse, f. eks. ved en forglemmelse, bliver følgen, at fortegnelsens gyldighed ophører ved udløbet af den pågældende periode, hvorefter lodsejerne vil kunne aflægge de pågældende stier, medmindre der foreligger særlig adkomst til disses benyttelse. Da de forhold, der har gjort det naturligt, at købstadkommunerne erhverver en vedvarende ret over arealerne i de offentlige stier, også skønnes at kunne være til stede i andre kommuner, foreslås det i §§ 48—50, at vejbestyrelserne fremtidig får valget imellem, om de ønsker at: overtage brugen af stierne på et kortere åremål efter i princippet tilsvarende regler som gangstilovens, eller om de foretrækker at erhverve en mere permanent ret over stierne på samme måde som over de offentlige veje. Til § 47. På tilsvarende måde, som offentlige veje i lovens § 1 defineres som veje m. v., der er optaget på det i § 7 omhandlede vej register, foreslås det i denne paragraf, at kun sådanne stier, der er optaget på stifortegnelsen for vedkommende kommune (amtskommune), jfr. herved § 49, er offentlige stier. Ved stier forstås ikke alene gangstier, men også cyklestier, herunder også stier for sådanne cykler med påhængsmotor, der ikke skal indregistreres. Hvis færdselsarealet også er bestemt til normal benyttelse af andre færdselsarter end de foran nævnte, kan det ikke anses for en sti i vejlovens forstand Loven har ikke som gangstiloven af 1850 fastsat en bestemt mindste bredde for stierne, men det fremhæves nu udtrykkeligt, at lovens bestemmelser kun kan komme til anvendelse på selvstændige stianlæg og ikke på gang- og cyklestier, der må betragtes som en integrerende del af offentlige veje. Til § 48. Efter den hidtidige lovgivning har kun købstads- og sognekommuner samt Københavns og Frederiksberg kommuner kunnet være vejbestyrelser for offentlige stier, medens man ikke har kendt selvstændige stianlæg, der blev administreret af amtsrådene. Som følge af den i de senere år stedfundne betydelige udvikling af udflugtstrafikken til fods og på cykle har stianlæggene, og ikke mindst cyklestierne, i mange tilfælde fået en sådan almen betydning, at det forekommer naturligt, at det er amtskommunerne, der fungerer som vejbestyrelser for nogle af de vigtigste stianlæg. Hertil kommer, at man ved moderne vejanlæg i stigende grad er kommet ind på at 97
Page 1:
BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5:
Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7:
går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9:
Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11:
Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13:
Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15:
ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17:
sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19:
C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21:
gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23:
iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25:
kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27:
Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29:
egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31:
Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33:
es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35:
af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37:
ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39:
stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41:
veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43:
Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45:
foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47: derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71: 70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75: var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77: gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79: Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83: vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85: lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87: ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89: Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91: foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93: større principielle ændringer i d
Page 94 and 95: estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 98 and 99: anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101: den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103: etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105: havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107: § 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109: af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111: maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113: linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115: Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117: § 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119: § 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121: nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123: Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125: Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127: ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129: Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131: eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133: 1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135: serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137: fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139: træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?