betænkning

More documents

Recommendations

Info

etøjer blevet stadig mere brændende på grund af den stærke vækst af antallet af motorkøretøjer. Det må derfor anses for nødvendigt, at der fremskaffes sådanne parkeringsmuligheder, at det nødvendige parkeringsbehov kan tilfredsstilles. Da etableringen af parkeringsmuligheder, især i byens centrale områder, er forbundet med store omkostninger, må der imidlertid jævnsides hermed træffes regulerende foranstaltninger til begrænsning af den ikke strengt påkrævede parkering i de indre byområder. Navnlig må det anses for ønskeligt at begrænse langtidsparkeringen, der optager en uforholdsmæssig stor del af de forhåndenværende parkeringsmuligheder i byerne og dermed hindrer den fra et samfundssynspunkt langt mere påkrævede korttidsparkering, jfr. nærmere betænkningen (pag. 48—49). Parkering på vej arealerne kan i øvrigt i mange tilfælde være til stor ulempe for den kørende færdsel og medfører hyppigt trafikstandsninger. I henhold til §§ 3 og 31 i færdselsloven af 14. april 1932 kan politiet forbyde eller regulere parkeringen på steder, hvor det skønnes nødvendigt. Endvidere er der i lovens § 30 givet bestemmelser, der forbyder henstilling af køretøjer til gene for den øvrige færdsel, ligesom det i § 31 bestemmes, at køretøjer uden for parkeringspladser kun må henstilles ganske kort tid på vejarealer, medmindre det er udelukket, at det kan være til ulempe for færdselen på det pågældende sted. I det af færdselslovsudvalget udarbejdede udkast til ny færdselslov er der optaget tilsvarende bestemmelser i §§ 37 og 56. Efter forslagets § 56 udkræves fremtidig vejbestyrelsens samtykke til forbud mod parkering og ikke alene som efter den nuværende færdselslov til anvisning af parkeringsplads. Efter forslagets § 37, stk. 1, må køretøjer ikke standses eller parkeres på et sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare for andre eller unødigt voldes ulempe for færdselen. Som nævnt i betænkningen (pag. 49) synes erfaringerne fra udlandet imidlertid at vise, at politimæssige reguleringer ikke i det lange løb alene kan sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af de bestående parkeringsmuligheder, og de bidrager ikke til fremskaffelse af nye parkeringsanlæg. Det har derfor været overvejet at give vejbestyrelserne adgang til at opkræve parkeringsgebyrer dels til dækning af udgif- 102 terne ved etableringen af parkeringsanlæg, dels til begrænsning af langtidsparkeringen. Under den nugældende retstilstand er det et omtvistet spørgsmål, hvorvidt vejbestyrelserne er berettiget til at opkræve afgifter af den omhandlede art. Dette gælder særligt med hensyn til arealer, der er bestemt til at tjene den almindelige færdsel, d. v. s. veje, gader og pladser, men måske i mindre grad parkeringsarealer, der indrettes uden for disse, f. eks. på lejede eller dertil særligt erhvervede grundstykker. Det synes i hvert fald ubetænkeligt at tillade opkrævning af afgifter, når det drejer sig om særlige parkeringsanlæg, f. eks. underjordiske parkeringspladser, parkeringsbygninger m. m. modsætning til dele af gader og pladser, der blot ved skilte, brolægning, kantsten eller lignende udskilles til anvendelse til parkering eller endog til tider benyttes som almindelig kørebane. Vejbestyrelserne vil næppe kunne etablere bekostelige parkeringsanlæg, såfremt der ikke gives dem adgang til at få nogle af de dermed forbundne udgifter dækket gennem afgifter. Det foreslås derfor i § 56, stk. 1, udtrykkeligt at tillægge vejbestyrelserne ret til at oppebære afgifter af de motorkørende til dækning af udgifterne dels ved etablering af »særligt indrettede« parkeringspladser og -anlæg dels ved driften af sådanne anlæg, herunder ved udøvelsen af tilsyn med de parkerende motorkøretøjer. For så vidt angår parkeringsregler ved parkeringspladser, der ikke kan betegnes som »særligt indrettede«, tilsigter bestemmelsen i stk. 1 ingen ændring i de bestående forhold, jfr. i øvrigt færdselslovsudvalgets betænkning (pag. 93—94). Stk. 2 omhandler forholdene ved al anden parkering end den i stk. 1 omhandlede, d. v. s. både parkering på »almindelige«, blot med skilte etc. afmærkede parkeringspladser, og parkering langs kantsten o. s. v. Erfaringerne fra udlandet viser, at opkrævning af afgifter kan være et virksomt middel til begrænsning af den uønskede parkering, navnlig langtidsparkeringen i byernes indre områder. Der foreligger — bl. a. måske på grund af tvivl om afgiftens holdbarhed — såvidt vides ikke forsøg på at gennemføre en sådan ordning herhjemme, men det må med erfaringerne fra udlandet in mente anses for uheldigt, hvis lovgivningen skulle være til hinder for, at vejbestyrelserne i givet fald benyttede denne udvej. Det foreslås derfor, at der til supplering af de fornævnte bestemmelser i færdselsloven åbnes
mulighed for i særlige tilfælde at opkræve parkeringsafgifter, når det skønnes ønskeligt at begrænse parkeringen på det pågældende sted. Opkrævningen af sådanne afgifter vil muligt i visse tilfælde hensigtsmæssigt kunne ske ved anvendelsen af parkeringsautomater. Sådanne afgifter bør dog ikke anvendes for at skaffe den enkelte vejbestyrelse en indtægt, men kun når færdselsmæssige hensyn, d. v. s. de motorkørendes egen interesse, i særlig grad taler derfor. Det foreslås derfor, at vedkommende politimyndighed skal erklære sig enig i, at afgiften opkræves. Da det drejer sig om helt nyt afgiftssystem, som muligt vil blive mødt med en del kritik fra motorkørende, foreslås det endvidere, at der gives de motorkørende adgang til i de enkelte tilfælde at indklage beslutningen om afgiftens opkrævning for ministeren for offentlige arbejder. De indtægter, som vejbestyrelsen opnår ved hjælp af de i stk. 1 og 2 nævnte parkeringsafgifter, bør selvsagt ikke anvendes til almindelige kommunale formål. Det foreslås derfor, at indtægterne skal føres til indtægt for vejvæsenets kasse. Dette vil medføre, at indtægtsbeløbene fragår i de beløb, der kan anmeldes til refusion af motorafgifterne. Det er herved forudsat, at også bykommunerne i overensstemmelse med betænkning I fra motorafgiftskommissionen for fremtiden skal have deres refusion beregnet på grundlag af afholdte vejudgifter. Til § 57. Bestemmelsen svarer til § 20 i vejlovsforslaget af 1942 og er i det væsentlige enslydende med dette forslag, bortset fra visse mindre, formelle rettelser, der er en følge af den ved nærværende forslags § 3 foretagne ændring i lovens terminologiske system. Der er endvidere — overensstemmende med udviklingen i praksis — i stk. 1 foretaget den ændring, at vejbestyrelsen kan forlange selv at lade de til vejenes istandsættelse fornødne arbejder udføre på ledningsejerens bekostning, medens vejbestyrelsen efter det tidligere forslag kun havde en sådan adgang i særlige tilfælde. Til § 58. Bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 36 i vejlovsforslaget af 1942. Derimod fandtes der ikke i dette forslag bestemmelser af tilsvarende karakter som de i stk. 2—4 indeholdte. Disse må imidlertid anses for nødvendige for at sikre gennemførelsen af vejbestyrelsens beslutninger i medfør af kapitel II, ekspropriation og taksation, kapitel III om overkørsler og overgange, kapitel IV om byggelinier og forskellige af bestemmelserne i kapitel VI. Tilsvarende bestemmelse findes i øvrigt i §§ 5—7 i lov nr. 275 af 28. november 1928 om fastsættelse af byggelinier ved gader og veje. Til § 59. Bestemmelsen svarer til § 55 i det i 1942 fremsatte lovforslag. Dog er der foretaget de ændringer i bestemmelsen, som er en følge af, at nærværende forslag ikke således som det tidligere lovforslag beskæftiger sig med de private vejes retsforhold, og at lov nr. 28 af 1. februar 1930 (krydsningsloven) bortset fra dennes § 7 ikke således som forudsat i det tidligere lovforslag indarbejdes i vejloven. Endvidere er lov nr. 275 af 28. november 1928, byggelinieloven, foreslået ophævet under hensyn til, at denne lovs bestemmelser forudsættes afløst af kapitel IV i nærværende lovforslag. Som fremhævet i betænkningen og bemærkningerne til forslagets kapitel II tilsigter de foreliggende forslag at skabe den størst mulige ensartethed i bestemmelserne om ekspropriation og taksation til vej formål såvel i landkommunerne som i bykommunerne, bortset fra Københavns kommune. De i kapitel II indeholdte bestemmelser forudsættes derfor anvendt ved de fremtidige ekspropriationer til vej formål i kommunerne uden for København, medmindre ekspropriationerne af særlige grunde foretages i henhold til bygningslovgivningen, forordningen af 5. marts 1845 eller anden særlig hjemmel. De hidtidige bestemmelser om ekspropriation og taksation i gadeog vej vedtægterne bør derfor ved lovens ikrafttræden bortfalde i det omfang, det er praktisk muligt. Der vil næppe kunne opstå særlige problemer ved at ophæve bestemmelserne om taksation i samtlige gadeog vejvedtægter straks ved lovens ikrafttræden. Det samme gælder en ophævelse af bestemmelserne om ekspropriation i gadeog vej vedtægterne for landkommuner med bymæssig bebyggelse. Anderledes stiller det sig derimod med hensyn til ekspropriationsbestemmelserne i vej vedtægterne for købstæderne, Frederiksberg kommune og de sønderjydske flækker. Disse bestemmelser hviler nemlig som anført i betænkningen (pag. 10—11) for største delen på lov nr. 144 af 13. april 1923 vedrørende ordningen af gadeog vejforhold i Køben- 103
Page 1:
BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5:
Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7:
går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9:
Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11:
Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13:
Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15:
ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17:
sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19:
C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21:
gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23:
iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25:
kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27:
Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29:
egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31:
Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33:
es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35:
af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37:
ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39:
stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41:
veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43:
Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45:
foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47:
derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49:
og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51:
Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71: 70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75: var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77: gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79: Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83: vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85: lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87: ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89: Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91: foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93: større principielle ændringer i d
Page 94 and 95: estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97: et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99: anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101: den ikke blev optaget på gangstifo
Page 104 and 105: havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107: § 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109: af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111: maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113: linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115: Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117: § 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119: § 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121: nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123: Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125: Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127: ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129: Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131: eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133: 1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135: serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137: fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139: træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?