betænkning

Til § 16.
Vedrørende de i Stk. 1—8 indeholdte Bestemmelser
henvises til Bemærkningerne til de tilsvarende
Bestemmelser i § 15 vedrørende Hovedlandeveje og
Landeveje.
I Stk. 9 har man for en Ordens Skyld optaget
en Bestemmelse om, at den Ejerne af de til en Hovedlandevej
sgade eller Landevejsgade stødende Grunde
i Henhold til Vejvedtægterne, jfr. Lov Nr. 85 af 31.
Marts 1926 med senere Ændringer og Tilføjelser,
paahvilende Bidragspligt forbliver uændret.
Samtlige Bestemmelser i denne Paragraf er nye,
idet Ministeren for offentlige Arbejder ikke hidtil
har haft Beføjelser med Hensyn til Byernes Gader
og Veje. Naar man har foreslaaet samme Beføjelser
for Ministeren for offentlige Arbejder med Hensyn
til Hovedlandevejsgader og Landevejsgader samt til
Hovedlandeveje og Landeveje, er dette en naturlig
Konsekvens af, at de paagældende Gader er en integrerende
Del af Hovedlandevejsnettet og Landevejsnettet
og derfor bør være undergivet samme Tilsyn
fra Ministeren som Hovedlandevejene og Landevejene.
Til § 17.
De i Stk. 1—4 indeholdte Bestemmelser om Biveje
svarer ganske til de tilsvarende Regler i §§ 15
og 16 for Landeveje og Landevej sgader, kun med
den Forskel, at de Beføjelser, der for Landevejenes
og Landevejsgadernes Vedkommende er tillagt Ministeren
for offentlige Arbejder, for Bivejenes Vedkommende
tillægges vedkommende Amtsraad.
Ved Bestemmelserne i Stk. 5, 6 og 9 er der dog
til Dels gjort Brud paa Reglen om, at det er Amtsraadene,
der er øverste Myndighed med Hensyn til
Bivejene. Dette hidrører fra, at der i de paagældende
Tilfælde forudsættes ydet Tilskud af Vejfonden eller
Krydsningsfonden, der administreres af Ministeren
for offentlige Arbejder, hvorfor Paalægsbeføjelserne
i disse Tilfælde tillægges denne, dog saaledes, at Paalæg
om Lidførelse af Arbejder paa en bestaaende Bivej
eller Anlæg af en ny Bivej kun kan gives efter
Indstilling af Amtsraadet og med Vejnævnets Tilslutning.
Med Hensyn til Paalæg om Anlæg af Viadukter,
hvilke Paalæg Ministeren allerede nu kan give i
Henhold til Lov Nr. 28 af 1. Februar 1930 om Sikring
af Færdslen ved Vej krydsninger samt Krydsninger
mellem Jernbaner og Veje m. v., fastslaas det i
Stk. 6, at Ministeren forinden skal indhente en Erklæring
fra det paagældende Amtsraad. Det samme
gælder med Hensyn til Approbation af Projekter til
Arbejder paa Biveje, hvortil der ydes Tilskud af Vejfonden
eller Krydsningsfonden. Med Hensyn til Bestemmelserne
i Stk. 7 og 8 gælder ganske det samme
som anført for de tilsvarende Bestemmelser i §§ 15
og 16 vedrørende Hovedlandeveje, Landeveje, Hovedlandevejsgader
og Landevej sgader.
Til § 18.
Bestemmelserne i denne Paragraf om Bygader
svarer i alt væsentligt til Bestemmelserne i § 17 om
Biveje, dog med de Ændringer, som følger af, at
Amtsraadene ikke som ved Biveje er Mellemled mellem
Kommunalbestyrelserne og Ministeriet for offentlige
Arbejder.
128
Til § 19.
A. Købstæder.
Fra gammel Tid har Bivejene i Købstæderne været
undergivet Amtmændene og Ministeren for offentlige
Arbejder, medens dette ikke er Tilfældet med
Købstædernes almindelige Gader og Veje. Da en saadan
Deling i Administrationen af Gader og Veje i
Købstæderne i Nutiden synes irrationel, föreslåar man,
at disse Veje fremtidig bliver Bygader og undergives
de om Bygader gældende Lovbestemmelser, jfr. nedenfor.
Ved Lov af 14. December 1857 er der givet Forskrifter
om Gader, Veje og Vandløb i København.
Ved Lov af 17. April 1868 blev der givet Indenrigsministeren
Bemyndigelse til efter Forslag af Frederiksberg
Kommunalbestyrelse at udfærdige en Vedtægt
for Frederiksberg Kommune i Lighed med de i
Loven af 14. December 1857 for København givne
Bestemmelser, og ved Lov Nr. 85 af 31. Marts 1926
bemyndigedes ligeledes Indenrigsministeren til for de
øvrige Købstadkommuner efter Indstilling fra Kommunalbestyrelserne
at lade udfærdige Vedtægter om
Gader og Veje, hvorved Grundsætningerne i Loven
af 1857 med senere Ændringer gøres anvendelige
i Købstæderne, Frederiksberg Kommune og i de sønderjydske
Flækker i den Udstrækning og Form, som de
stedlige Forhold maatte gøre ønskelige.
Ved § 23 i Lov Nr. 87 af 25. Marts 1933 om
Købstadkommunernes Styrelse kan et Byraad med
Hensyn til Overtagelse, Vedligeholdelse og Anlæg
m. v. af Gader, Veje, Pladser og Stier i den kommunale
Vedtægt optage Bestemmelser, svarende til
Grundsætningerne i Loven af 14. December 1857 om
Gader, Veje og Vandløb i København.
De af Indenrigsministeriet i Henhold til Loven
af 31. Marts 1926 og Købstadkommunalloven udfærdigede
Gade- og Vejvedtægter indeholder overensstemmende
med Grundsætningerne i Loven af 14. December
1857 Forskrifter om Kommunernes Overtagelse
af Veje m. v. som offentlige, Istandsættelse af overtagne
eller nye Veje og Gader m. v., Fordelingen
mellem Grundejerne af Omkostningerne ved Vejarbejder,
Vedligeholdelse af private Veje og Gader,
Anlæg af nye offentlige eller private Veje og Gader,
Kommunernes Overtagelse af private Vejes og Gaders
Vedligeholdelse, Belysning af private Veje og Gader,
Gade- og Vejnavne, Afsætning af Gade- og Vejlinier,
Beskyttelse af kommunale Vejplaner, Overgange og
Overkørsler, Renholdelse og Snekastning, Tvangsafstaaelse
af Grunde og Bygninger til Gader og Veje,
Vurderingskommissioner til Udmaaling af Erstatninger
m. v., altsaa i det hele taget om Forhold, der naturligt
henhører under Ministeriet for offentlige Arbejder.
Det maa skønnes uhensigtsmæssigt, at disse
Forhold forbliver under Indenrigsministeriets Ressort,
da færdselsmæssige og trafiktekniske Hensyn selvsagt
spiller en afgørende Rolle ved Udformningen af disse
Gade- og Vejvedtægter.
Det maa anses for rettest, at den øverste administrative
Myndighed saavel for Vejene inden for som
uden for Købstadskommunerne fremtidig henlægges
under Ministeriet for offentlige Arbejder, idet Adskillelsen
mellem Vejforhold i Byerne, der hidtil har sorteret
under Indenrigsministeriet, og Vejforhold uden
for Byerne, der hidtil har sorteret under Ministeriet
for offentlige Arbejder, er uheldig i administrativ
Henseende.