betænkning

kreds. Dette foreslaas nu videreført derved, at Ministeriet
for offentlige Arbejder udfærdiger en Fortegnelse,
kaldet Vejregistret, over samtlige offentlige
Veje og Gader i Landet. Meddelelse om Vejregistrets
Udfærdigelse eller om en Vejs eller Gades Optagelse
i Vej registret sker gennem Lovtidende.
Ved Klassificeringen umiddelbart efter Lovens
Ikrafttræden vil der ikke i Lovtidende blive optaget:
Meddelelse om, hvilke enkelte Veje og Gader der er
optaget i Vejregistret, men kun en Meddelelse om
Vejregistrets Udfærdigelse; de interesserede Parter
henvises i dette Tilfælde til at søge Oplysninger direkte
i Vejregistret. Senere Ændringer i Vejregistret
vil blive offentliggjort gennem Lovtidende.
I Tilfælde af, at der ikke har kunnet opnaas
Enighed mellem Ministeren for offentlige Arbejder
og den paagældende Kommunalbestyrelse om Klassificering
og Omklassificering, har man foreslaaet Sagen
indanket for det i Forslaget til Lov om Oprettelse
af et Vej departement m. v. omhandlede Vej nævn.
Klassificeringen foretages i øvrigt paa Grundlag
af de Lovforslaget vedføjede Kort, paa hvilke er angivet
Hovedlinierne for den paatænkte Klassificering.
I Vej registret har man ment at burde optage
samtlige offentlige Veje og Gader i Landet, idet det
fra alle Sider er erkendt, at der ogsaa bør udarbejdes
Fortegnelser over Bygaderne. Det er derfor mest hensigtsmæssigt,
bl. a. af Hensyn til de foreslaaede Regler
for Motorafgifternes Fordeling, at disse sidste Fortegnelser
indsendes til Optagelse i Vejregistret, saaledes
at offentlige Veje og Gader kun omfatter de
Veje og Gader, der er optaget i Vejregistret, jfr. § 1
i nærværende Lovforslag.
Til § 9.
I den nyere Tid har man ved Anlægget af Jernbanestationer
og Færgesteder i videst muligt Omfang
søgt at gennemføre den rationelle Ordning, at de respektive
Kommuner overtager de paagældende Forbindelsesveje
og Forbindelsesgader som offentlige
Veje og Gader, men fra gammel Tid findes endnu
en Del Veje og Gader af denne Art, som ikke er
overtaget af Kommunerne og derfor administreres og
vedligeholdes af vedkommende Jernbane m. v., der
ogsaa har vedligeholdt Forpladserne helt eller delvis.
Da Forbindelsesveje og Forbindelsesgader til
Jernbanestationer og Færgesteder tillige med Forpladserne
til disse i de fleste Tilfælde i trafikal Henseende
maa sidestilles med offentlige Veje og Gader,
har man stillet Forslag om, at Ministeren for offentlige
Arbejder kan henføre saadanne Forbindelsesveje
(Forbindelsesgader) eller Forpladser til en af de i
§ 3 omhandlede Arter af Veje og Gader, i hvilket
Tilfælde Vejene eller Gaderne med tilhørende Forpladser
derefter skal overtages af den paagældende
Kommune.
Til § 10.
Da man i den tidligere Lovgivning har savnet
en positiv Bestemmelse om Nedlæggelse af Landeveje,
har man i denne Paragraf optaget en Bestemmelse
om, paa hvilken Maade Hovedlandeveje og
Landeveje kan nedlægges som offentlige. Samme Regler
foreslaas gældende for Nedlæggelse af Hovedlandevej
sgader og Landevej sgader.
Om Nedlæggelse af Biveje og Bygader henvises
til §§ 13 og 14.
Til § 12.
Naar Administrationen af en Vej eller Gade
fremtidig overgaar fra en Kommunalbestyrelse til en
anden, f. Eks. ved, at en hidtidig Bivej gøres til Landevej,
eller en Landevejsstrækning til Landevejsgade,
bør der træffes Bestemmelse om de økonomiske Vilkaar,
paa hvilke Overgangen skal finde Sted. Det maa
saaledes i Almindelighed anses for rimeligt, at den
Kommune, under hvilken Vejen eller Gaden tidligere
har hørt, og som fremtidig vil blive fritaget for at
udrede Udgifterne til dens Vedligeholdelse, bør betale
en Godtgørelse til den Kommune, til hvilken
Vejen eller Gaden overgaar. Denne Godtgørelse maa
formentlig, naar ikke særlige Forhold gør sig gældende,
afpasses efter Størrelsen af den Vedligeholdelsesbyrde,
som førstnævnte Kommune hidtil har
haft og fremtidig bliver fritaget for, ligesom der maa
tages Hensyn til de ændrede Regler for Motorafgifternes
Fordeling og til Vejens eller Gadens Tilstand.
De interesserede Kommuner bør normalt afgøre
deres økonomiske Mellemværende ved Afslutning af
Overenskomst herom, men da det kan forudses, at
der i enkelte Tilfælde ikke vil kunne tilvejebringes
Enighed om Vilkaarene, har man foreslaaet, at disse
i saa Fald skal afgøres af Vejnævnet. Ved Vejnævnets
Sammensætning har man tilstræbt, at der træffes
en forsvarlig Afgørelse af de omtvistede Forhold.
Det har været foreslaaet i denne Lovbestemmelse
at angive bestemte Retningslinier, som skulde
følges ved Afgørelsen af de økonomiske Spørgsmaal,
der opstaar ved en Vejs eller Gades Overgang fra een
Kommunalbestyrelses Administration til en anden.
Man har imidlertid anset det for rigtigst, at Reglen
formuleres saaledes, at den afgørende Myndighed,
Vejnævnet, efter sit eget frie Skøn træffer Afgørelse
af de her omhandlede Spørgsmaal, saaledes at der
aabnes Mulighed for at tage fornødent Hensyn til de
i hvert enkelt Tilfælde foreliggende særlige Forhold.
Til § 13.
I Lighed med det i § 6 i Vejloven af 1867 indeholdte
Paabud om en almindelig Gennemgang af alle
ikke-private Veje uden for Landevejenes Klasse for
at faa konstateret, hvilke Veje der dengang skulde
være Biveje, fastsættes det nu i § 13, at der, naar der
i Henhold til § 5 er truffet Beslutning om, hvilke
Veje der skal være Hovedlandeveje og Landeveje,
skal træffes Bestemmelse om, hvilke Veje der herefter
skal være Biveje.
Da der efter Vejloven af 1867 kan rejses Tvivl
om, hvilken Myndighed der har den endelige Afgørelse
af Spørgsmaalet om, hvilke Veje der skal være
Biveje, har man nu i § 13 optaget en udtrykkelig Bestemmelse
om, at Afgørelsen heraf er tillagt Amtsraadet,
idet man maa anse det for rettest, at dette
Spørgsmaal, der i det væsentlige er af lokal Karakter,
unddrages Centraladministrationen.
Da man maa finde det rimeligt, at Sogneraadene
har Beføjelse til at kunne optage som Biveje saadanne
Veje, der er aabne for almindelig Færdsel, og
som nærmest maa betegnes som herreløse Veje, idet
deres oprindelige Karakter af private Veje i Tidens
Løb er gaaet tabt, har man optaget en dertil sigtende
Bestemmelse. Medens Vejloven af 1867 imidlertid
gjorde Optagelsen paa Bivejsfortegnelsen af en saadan
Vej afhængig af, at den var ikke-privat, har man
af praktiske Grunde nu udformet Bestemmelsen saa-
125