betænkning

More documents

Recommendations

Info

C. Udvalgets forslag Som det vil fremgå af foranstående, må det anses for upraktisk, at der gælder så mange uensartede regler for ekspropriationer til vejformål. Udvalget har derfor fundet det nødvendigt, at der sker en sammenfatning af de mange ekspropriationsbestemmelser, der i dag findes spredt i vej forordningen, loven af 20. august 1853, byggelinieloven og de enkelte vejvedtægter. Derimod har udvalget ikke haft kompetence til at foreslå gennemført mere ensartede regler for alle ekspropriationer. Man har dog søgt at sammensætte taksationsmyndighederne således, at de er egnede til at anvendes også ved andre ekspropriationer end arealerhvervelser til vej formål. Landsbyggelovsudvalget, der er nedsat med den opgave at udarbejde udkast til en ny byggelov for hele landet, bortset fra Københavnn og Frederiksberg, har da også overvejet at foreslå, at vurderingen af de arealerhvervelser m. v., som foretages efter denne lov, skal varetages af de taksations- og overtaksationskommissioner, som omhandles i det af nærværende udvalg udarbejdede lovudkast. Selv efter gennemførelsen af vejlovsudvalgets forslag vil der i henhold til bygningslovgivningen kunne foretages ekspropriation til vej formål. Det må nemlig erkendes, at en hensigtsmæssig regulering af bebyggelsen i mange tilfælde kun kan foretages i forbindelse med en samtidig regulering af gadenettet. Der har endvidere i praksis vist sig at være behov for at kunne lade ekspropriation til vejanlæg foretage efter reglerne i forordningen af 1845, idet vejbestyrelserne i vidt omfang har udnyttet den allerede nu bestående adgang til at lade ekspropriationen gennemføre efter disse regler, selv om ekspropriationen også kunne være foretaget i medfør af anden lovhjemmel. Da det også vil kunne være praktisk at gå frem efter forordningens regler i andre tilfælde, navnlig ved større og mere komplicerede anlæg, eller anlæg, der berører ejendomme, vedrørende hvilke der samtidig i anden anledning foretages ekspropriation efter reglerne i forordningen, foreslås det at give ministeren for offentlige arbejder en almindelig adgang til efter begæring af en vejbestyrelse at tillade, at ekspropriation gennemføres efter de angivne regler. Udvalget har i øvrigt søgt at imødekomme den kritik og afhjælpe den tvivl, der er fremkommet med hensyn til de hidtidige ekspropriationsbestemmelser i de enkelte foran under A og B behandlede relationer. 18 1. Ekspropriationsformål Ved udformningen af forslagets bestemmelser har man derfor taget hensyn til, at der som ovenfor nævnt efter den nugældende retstilstand i mange tilfælde er opstået tvivl om rækkevidden af de gældende ekspropriationsbestemmelser. Som ovenfor omtalt giver Københavns byggelov og mange bygningsvedtægter og -reglementer en meget vidtgående hjemmel til ekspropriation til ethvert for vedkommende kommune almennyttigt anlæg. Udvalget har imidlertid ikke anset det for påkrævet i vejlovgivningen at give en så almindeligt udformet ekspropriationshjemmel som de ovenfor omtalte bestemmelser i den københavnske byggelov og bygningsvedtægterne og -reglementerne, men har fundet det tilstrækkeligt, at vejbestyrelserne får adgang til at foretage ekspropriation dels til anlæg af nye offentlige og udvidelse af bestående offentlige veje, dels til sådanne formål, som den vej tekniske udvikling har skabt, siden vej forordningen af 1793 og bivejsloven af 1853 blev udfærdiget. På den anden side har udvalget måttet erkende, at det næppe kan lade sig gøre i en lovbestemmelse nøjagtigt at præcisere alle de specielle vej formål, hvortil det kan blive nødvendigt at ekspropriere. Man har derfor ikke på samme måde som lovforslaget af 1942 forsøgt en udtømmende opregning heraf, men har indskrænket sig til at angive de vigtigste formål eller sådanne behov, som den vej tekniske udvikling har skabt, og som de ældre ekspropriationslove derfor ikke har kunnet tage direkte stilling til, medens grænserne i andre tilfælde om nødvendigt må drages af domstolene. Det foreslås derfor i § 23, at ekspropriationshjemmelen foruden anlæg og udvidelse af offentlige veje kommer til at omfatte også etablering af anlæg, der hører til vejene, og som eksempler på sådanne anlæg har man nævnt dels beplantninger langs vejene, dels parkeringspladser, rastepladser, vigepladser og materialpladser. Opregningen tilsigter imidlertid ikke at være udtømmende. Der vil således efter omstændighederne kunne blive tale om ekspropriationer til mere specielle formål, såsom til tankanlæg og servicestationer eller til nødtørftsanstalter i forbindelse med rastepladserne. Det foreslås endvidere, at den hjemmel til ekspropriation til oversigtsservitutter, der hidtil har været indeholdt i krydsningslovens § 7, henføres til vejloven. Det må endvidere anses for hensigtsmæssigt,
at vejloven ligesom byplanloven og Københavns byggelov kommer til at indeholde en udtrykkelig hjemmel til ekspropriation af afskårne arealer. Udvalget har derfor foreslået, at der indsættes en sådan hjemmel i loven. Som det vil fremgå af det under B anførte, må det endvidere anses for nødvendigt, at der i visse tilfælde tillægges vejbestyrelsen ret til at ekspropriere til anlæg eller udvidelse af private veje. Udvalget har dog ment, at en sådan hjemmel bør indskrænkes til de tilfælde, hvor beslutninger i henhold til kapitel III om begrænsning af adgangen til en offentlig vej ville hindre de pågældende lodsejere i at udnytte deres ejendomme på hensigtsmæssig måde, hvis der ikke gennem anlæg af private adgangsveje kunne sikres dem fornøden forbindelse med det offentlige vejnet. I kapitel III foreslåes der endvidere givet: vejbestyrelsen udtrykkelig hjemmel til ved ekspropriation at forlange bestående overkørsler eller andre adgange nedlagt eller spærret. Det fremgår i øvrigt af forslagets § 23, at vejbestyrelsen til de i paragraffen angivne formål vil kunne ekspropriere ikke alene arealer, men også bygninger, rettigheder m. m. 2. Sammensætning af vurderingsmyndighederne Med hensyn til sammensætningen af taksationskommissionerne og overtaksationskommissionerne har udvalget ment i det væsentlige at burde henholde sig til det fornævnte forslag af 1942 til lov om vejvæsenet med de ændringer, som er foreslået i forvaltningskommissionens 4. <strong>betænkning</strong>, jfr. herom ovenfor (pag. 16—17). Man har dog stillet forslag om enkelte ændringer, idet man bl. a. har foreslået, at formændene for taksationskommissionerne skal være dommere eller dommerfuldmægtige, og at også købstæderne (herunder Frederiksberg) skal udpege medlemmer til taksations- og overtaksationskommissionerne. Derimod har man ment, at fastsættelsen af erstatningen for de til gade- og vejanlæg i Københavns kommune eksproprierede arealer som hidtil bør henvises til den i Københavns byggelov omhandlede taksationskommission. 3. Kriterier for erstatningsfastsættelsen Vedrørende spørgsmålet om de retningslinier, der skal følges ved erstatningsfastsættelsen, bemærkes først, at grundlovens § 73 i og for sig angiver formålet for vurderingen ved bestemmelse om, at der skal ydes fuldstændig erstatning. Bestemmelserne i de enkelte ekspropriationslove kan derfor kun være praktisk vejledende for taksationsmyndighederne. I denne henseende har praksis i henhold til forordningen af 5. marts 1845 i almindelighed været retningsgivende, ligesom forordningen i øvrigt indeholder de udførligste regler om spørgsmålet. Man har derfor ment at kunne henvise til forordningen på dette punkt, idet man dog i lighed med, hvad der er udtalt i byplanloven, Københavns byggelov og vejvedtægterne, udtrykkeligt har fastslået, at den værdiforøgelse, som restejendommen opnår som følge af anlægget, skal fradrages i erstatningen. 4. Ekspropriationsbeslutningen Under hensyn til den ulempe, det i mange tilfælde vil være for lodsejerne, at selve ekspropriationen efter den nugældende retstilstand (bortset fra forordningen af 5. marts 1845) betragtes som sket, så snart vedkommende kommunale myndighed har truffet beslutning herom, og det ganske uanset, om lodsejerne har noget kendskab til ekspropriationen eller dennes nærmere omfang, har man overvejet at lade ekspropriationer til vejanlæg foretage af særlige ekspropriationskommissioner. Man har imidlertid ikke ment at burde foreslå, at beføjelsen til at foretage ekspropriationen flyttes fra de kommunale råd, hvorved bemærkes, at den hidtidige fremgangsmåde virker enklere og hurtigere, end hvis selve ekspropriationen skulle ske ved hjælp af særlige kommissioner. På den anden side gør hensynet til lodsejernes tarv det påkrævet, at der gives klare regler, der tilsigter at hindre, at lodsejerne fremtidig er uden kendskab til ekspropriationsaktens foretagelse og ekspropriationernes nærmere omfang. Det foreslås derfor i § 25, at ekspropriationen ikke er bindende for vedkommende ejere og brugere, forinden der har været afholdt en åstedsforretning, hvortil samtlige ejere og så vidt muligt samtlige brugere indkaldes, og hvor de fremmødte gøres bekendt med den stedfundne ekspropriation og med dennes nærmere omfang. D. Vejmaterialer 1. Nugældende retstilstand Til landevejes anlæg og vedligeholdelse må ifølge forordningen af 13. december 1793, § 16, sten, grus, jord og sand tages uden betaling, hvor samme nærmest ved vejen er at få. For den skade, der måtte forvoldes ved grus- T 19
Page 1: BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5: Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7: går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9: Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11: Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13: Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15: ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17: sationsmænd mente sig særligt bef
Page 20 and 21: gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23: iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25: kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27: Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29: egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31: Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33: es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35: af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37: ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39: stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41: veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43: Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45: foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47: derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71:
70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73:
paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75:
var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77:
gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79:
Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81:
priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83:
vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85:
lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87:
ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89:
Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91:
foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93:
større principielle ændringer i d
Page 94 and 95:
estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97:
et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99:
anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101:
den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103:
etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105:
havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107:
§ 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109:
af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111:
maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113:
linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115:
Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117:
§ 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119:
§ 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121:
nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123:
Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125:
Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127:
ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129:
Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131:
eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133:
1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135:
serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137:
fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139:
træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?