betænkning

More documents

Recommendations

Info

Stk. 2. Ekspropriation og Taksation vedrørende Foranstaltninger, der ved nærværende Lovs Ikrafttræden allerede er paalagt i Henhold til Lov Nr. 28 af 1. Februar 1930 om Sikring af Færdslen ved Vejkrydsninger m. v., foretages efter Bestemmelserne i sidstnævnte Lov. § 57. Stk. 1. De af vedkommende Kommunalbestyrelse med Amtsraadets Samtykke i Medfør af Lov Nr. 85 af 1. April 1925 og Lov Nr. 90 af 23- Marts 1932 om Anlæg, Overtagelse og Vedligeholdelse af Gader og Veje i Landkommuner med bymæssig Bebyggelse udfærdigede Vedtægter har, for saa vidt angaar Biveje, Gyldighed, indtil de afløses, helt eller delvis, af Vedtægter, udfærdiget af Ministeren for offentlige Arbejder i Henhold til § 19 i nærværende Lov. Stk. 2. De af Indenrigsministeriet i Medfør af Lov af 14. December 1857 om Gader og Veje m. v. med senere Ændringer og Tilføjelser og § 23 i Lov Nr. 87 af 25. Marts 1933 om Købstadkommunernes Styrelse stadfæstede Vedtægter har, for saa vidt angaar Bygader, Gyldighed, indtil de afløses, helt eller delvis, af Vedtægter, udfærdiget af Ministeren for offentlige Arbejder i Henhold til § 19 i nærværende Lov. Bemærkninger til Lovforslaget af 1942 I Henhold til Forordningen af 13. December 1793 var Landevejene underlagt Amternes Bestyrelse, men ved denne Forordning indførtes der dog for Hovedlandevejenes Vedkommende en vis Centralisation, idet Anlægget af disse Veje udførtes ved Statens Foranstaltning og delvis paa dennes Bekostning. Senere overgik ligeledes Vedligeholdelsen af en Del af Hovedlandevejene til Staten, dog i Samarbejde med Amterne. Forudsætningen for denne Ordning var, at Hovedlandevejene paa den Tid dannede de nødvendige Forbindelser mellem Provinserne indbyrdes, hvorfor Staten havde Interesse i deres rette Anlæg og forsvarlige Vedligeholdelse. Efter Anlægget af Jernbanernes Hovedlinier i Midten af forrige Aarhundrede mistede Hovedlandevejene deres landstrafikale Betydning, og Konsekvensen heraf var Vejloven af 21. Juni 1867, hvorved Administrationen af samtlige Landeveje, der herefter kun fik lokal Betydning, overdroges Amtsraadene, som tillige overtog samtlige Udgifter ved Udbygningen og Vedligeholdelsen af disse Veje. Efter Loven af 1867 skal der dog fra Statens Side føres et vist Tilsyn med Landevejenes Vedligeholdelse, ligesom ingen Landevejs Retning eller Bredde maa forandres eller ny Landevej anlægges uden Ministeriet for offentlige Arbejders Samtykke. Til at føre det nævnte Tilsyn med Landevejenes Vedligeholdelse og til at være Ministeriets Konsulent i Sager om Ændringer i Landevejenes Retning og Bredde og Anlæg af nye Landeveje ansattes en Overvejinspektør, hvilken Stilling dog aldrig har været normeret som Tjenestemandsstilling. For at centralisere Fordelingen og Administrationen af de i Henhold til Motorafgiftsloven til Raadighed for Ministeren for offentlige Arbejder stillede Midler til særlige Vejarbejder, de saakaldte Vejfonds, oprettedes i Aaret 1937 et Vejkontor i Ministeriet for offentlige Arbejder. Den ved Vejloven af 1867 indførte decentraliserede Ordning virkede formentlig tilfredsstillende, saa længe Landevejene kun havde rent lokal Betydning. Da Automobilernes stærke Udbredelse i Tiden efter 1920 gengav Landevejene deres tidligere Betydning 122 for Fjerntrafikken, bortfaldt i det væsentlige Forudsætningerne for den nævnte Ordning saavel i økonomisk som i trafikal Henseende. Som Følge af den stærkt forøgede Trafik, og da Vejenes Konstruktion ikke svarede til de Krav, den nye Trafikart stillede, blev det af Hensyn til Kommunernes Økonomi nødvendigt at indføre særlige Afgifter paa Motorkøretøjer og disses Brændselsforbrug, og en meget væsentlig Del af Udgifterne ved Vejnettets Vedligeholdelse og fortsatte Udbygning afholdes nu gennem disse, af Staten opkrævede Motorafgifter. I Finansaarene 1933/34—1937/38 dækkedes saaledes gennemsnitlig ca. 70 pCt. af Amtskommunernes Udgifter til Vejvæsenet gennem Tilskud af Motorafgifterne. Hvad de trafikale Hensyn angaar, er der gennem Vejfondene i nogen Grad søgt at raade Bod paa Manglerne, men da Tilskuddene af Vejfondene kun kan ydes efter Ansøgning fra de paagældende kommunale Raad, har Ministeriet ingen Beføjelse haft til at forlange gennemført nødvendige Anlæg eller Ombygninger af Veje, medmindre de lokale Myndigheder ønskede at gennemføre disse. Da det er af overordentlig stor Betydning for Trafiksikkerheden, at de gennemgaaende Veje — der for en væsentlig Del betjener ikke-lokalkendte Trafikanter — udbygges, vedligeholdes og afmærkes paa ensartet Maade, bør Staten have Indflydelse paa Udbygningen og Vedligeholdelsen af disse Veje, ligesom Staten bør have Indseende med Anvendelsen af de meget betydelige Beløb, der af Motorafgifterne aarlig stilles til Raadighed for Vejformaal. Det kan i denne Forbindelse anføres, at de hertil bestemte Motorafgifter i Finansaarene 1937/38, 1938/39 og 1939/40 indbragte henholdsvis ca. 64,5, 70,8 og 76,6 Mill. Kr., hvilke Midler i deres Helhed med Undtagelse af visse mindre Beløb til Administration og Opkrævning af de nævnte Afgifter tilfaldt Kommunerne til delvis Dækning af disses Vejudgifter, og kun for saa vidt angaar Vej fondsmidlerne har der fra Statens Side været ført Kontrol med Midlernes Anvendelse. Kritikken mod den nuværende decentraliserede Ordning af Vej styret er navnlig blevet rettet mod
Manglen paa Ensartethed i Udbygning og Afmærkning, og en Nyordning af Vejvæsenets Administration maa derfor i første Række gaa ud paa at etablere en Ordning, hvorved det bliver muligt at gennemføre den fornødne Ensartethed, først og fremmest paa Veje med gennemgaaende Trafik. Endvidere maa Ordningen medføre, at Staten faar mere indgaaende Kontrol med Anvendelsen af Motorafgifterne. Forskrifter (Vejregler) for Amternes Udbygning af Landevejene i Forbindelse med den Ministeren for offentlige Arbejder allerede nu tillagte Approbationsbeføjelse vedrørende Anlæg eller Udvidelser af Landeveje kan vel til en vis Grad fremme en saadan Ensartethed, men har kun Betydning, saafremt vedkommende Amtskommune selv ønsker det paagældende Arbejde bragt til Udførelse. Det har været overvejet at henlægge de gennemgaaende Veje direkte under Staten, saaledes at et under dette oprettet Centralorgan skulde overtage hele Administrationen af de paagældende Veje, herunder Projektering og Udførelse af Arbejderne paa disse, og afholde samtlige dermed forbundne Udgifter, men man har dog anset det for muligt til en vis Grad at kunne sikre Hovedfærdselsaarernes ensartede Udbygning uden at skride til en saa gennemgribende Ændring i den hidtidige Vej administration, som maatte foretages, saafremt man indførte en Ordning, hvorefter de nuværende gennemgaaende Veje skulle være Statsveje. Det foreslaas derfor, at Vejene som hidtil bliver liggende under kommunal Administration, men dog saaledes, at Ministeren for offentlige Arbejder faar udvidede Beføjelser med Hensyn til Anlæg og udbygning af de gennemgaaende Veje. Der forudsættes foretaget en Omklassificering af Landets Veje, saaledes at de Veje, der har Betydning for den gennemgaaende Trafik, og som foreslaas benævnt Hovedlandeveje, og de Veje, der har egnstrafikal Betydning, og som foreslaas benævnt Landeveje, henlægges under Amtsraadenes Administration, dog under Tilsyn fra Statens Side, medens de Veje, der overvejende har lokal Betydning, og som foreslaas benævnt Biveje, henlægges under Sogneraadenes Administration under Tilsyn af Amtsraadene. Som Følge heraf forudsættes en Del af de nuværende Biveje at overgaa til at blive Landeveje, Længden af disse Biveje kan først angives, naar den fornødne Omklassificering har fundet Sted, men anslaas til ca. 5 000 km. Paa Købstædernes Grund findes for Tiden saavel Landevej sstrækninger som Landevej sgader, der hver især administreres og vedligeholdes af det paagældende Amtsraad, for Landevej sgadernes Vedkommende dog med Tilskud af Byraadet. Saavel Landevej sstrækninger som Landevej sgader er undergivet Ministeriet for offentlige Arbejder. I Købstæderne findes endvidere Biveje, hvilke Veje administreres af Byraadene, men i øvrigt er underlagt vedkommende Amtmand og Ministeriet for offentlige Arbejder. Yderligere findes Købstædernes almindelige Veje og Gader, som administreres af Byraadene og derfor er underlagt Indenrigsministeriet, der stadfæster Vedtægter for disse Veje og Gader. Sidstnævnte Regler gælder ligeledes for Veje og Gader i Frederiksberg. Det har været overvejet at foreslaa, at samtlige Veje og Gader i Købstæderne, København og Frederiksberg underlægges den paagældende Kommunalbestyrelses Administration, for de gennemgaaende Vejes og Ga- ders Vedkommende dog under et vist Tilsyn af Ministeriet for offentlige Arbejder. Dette Forslag vil medføre den i administrativ Henseende enkle Ordning, at Amtsraadenes Administration over Landeveje hørte op ved Købstadkommunernes Grænser, saaledes at der ikke for Fremtiden vilde findes Landeveje paa købstadkommunal Grund eller Købstadvej e paa amtskommunal Grund. I Tidernes Løb har de fleste Købstæder da ogsaa efter derom med vedkommende Amtsraad truffen Overenskomst overtaget de hidtidige Landevej sgader, og Købstæderne har tillige, om end ikke i samme Udstrækning, paa tilsvarende Maade overtaget de paa Købstædernes Grund beliggende Landevejsstrækninger. Man har dog ikke ment at kunne lade Kommunegrænserne alene være afgørende for Administrationen af Vejene, idet færdselsmæssige Hensyn for de gennemgaaende Vejes Vedkommende gør det naturligt, at disse Veje og deres Fortsættelse over Købstædernes Markjorder administreres af samme Myndighed, nemlig vedkommende Amfsraad, hvorimod disse Vejes Fortsættelse gennem Købstædernes bebyggede Omraader bør underlægges vedkommende Købstadkommunes Administration. Man har derfor foreslaaet en Ordning, hvorefter Hovedlandeveje og Landeveje under Amtsraadenes Administration føres ind til Købstædernes bebyggede Omraader, saaledes som det i stort Omfang er Tilfældet under den bestaaende Ordning. Endvidere har man foreslaaet, at Hovedlandevejenes og Landevejenes Fortsættelse gennem Købstædernes bebyggede Omraader under Benævnelsen Hovedlandevej sgader og Landevej sgader undergives det samme Tilsyn fra Ministeriet for offentlige Arbejder, som Tilfældet er med Hensyn til Hovedlandeveje og Landeveje, og at Ministeriet for offentlige Arbejder bliver øverste administrative Myndighed for saadanne Veje og Gader under Købstadkommunernes Administration. De om Biveje i Købstæderne gældende Lovbestemmelser foreslaas ophævet, idet der med Hensyn til disse Veje bør forholdes overensstemmende med de for de øvrige købstadkommunale Gader og Veje foreslaaede Bestemmelser. Da København og Frederiksberg som Følge af Beliggenheden ikke kan siges at have egentlig gennemgaaende Trafik, har man for disse Byers Vedkommende ment at burde indskrænke sig til kun at foreslaa de vigtigere Indfaldsveje optaget som Hovedlandevejsgader og Landevej sgader. Forholdet bliver i øvrigt ganske tilsvarende som ved de Købstæder, hvortil der kun fører en enkelt Hovedlandevej. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorledes Vejvæsenet skal organiseres og finansieres, henvises til Bemærkningerne til Lovforslaget om Oprettelse af et Vejdepartement og et Vejnævn m. v. og til Lovforslaget om Ændring af Motorafgiftsloven m. v. Da der for Tiden gælder meget uensartede Regler for Ekspropriation og Taksation af Arealer til Vejanlæg, har man foreslaaet en Nyordning af disse Forhold, hvorom i øvrigt henvises til Bemærkningerne til §§ 22—23. Da det maa anses for uheldigt, at Foranstaltninger til Sikring af Færdslen ved Krydsninger mellem Veje og Jernbaner, herunder Anlæg af Viadukter, administreres af andre Myndigheder end dem, der administrerer Vejene, hvoraf nævnte Viadukter udgør en integrerende Del, har man foreslaaet den herom gældende Lov Nr. 28 af 1. Februar 1930 ophævet og dennes Bestemmelser indarbejdet i Vejloven og 123
Page 1:
BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5:
Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7:
går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9:
Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11:
Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13:
Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15:
ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17:
sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19:
C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21:
gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23:
iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25:
kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27:
Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29:
egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31:
Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33:
es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35:
af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37:
ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39:
stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41:
veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43:
Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45:
foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47:
derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49:
og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51:
Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54:
UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56:
spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58:
gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60:
anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62:
nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64:
fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66:
stier som offentlige samt at anlæg
Page 67:
1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71:
70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75: var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77: gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79: Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83: vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85: lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87: ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89: Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91: foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93: større principielle ændringer i d
Page 94 and 95: estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97: et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99: anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101: den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103: etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105: havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107: § 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109: af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111: maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113: linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115: Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117: § 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119: § 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121: nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 124 and 125: Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127: ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129: Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131: eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133: 1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135: serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137: fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139: træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?