betænkning

More documents

Recommendations

Info

ejendommen i øvrigt skønnes at opnå ved de trufne foranstaltninger, og at erstatning eventuelt ganske kan bortfalde. Den kraftigste fremhævelse af de hensyn, der kan tale for en begrænsning af den erstatning, som skal ydes lodsejerne, findes i den københavnske byggelovs § 42. Efter denne bestemmelse skal det eksproprierede retsgode vurderes til dets værdi i handel og vandel for en kyndig erhverver. Ved vurderingen skal der imidlertid tages hensyn til en række yderligere omstændigheder, ikke alene til den værdiforøgelse, som anlægget vil medføre for ejeren af ejendommen, men også til andre forhold, bl. a. til de begrænsninger, forbehold eller vilkår, der måtte gælde for godkendelsen af bebyggelsen på ejendommen, om den ejeren i henhold til loven påhvilende vedligeholdelsespligt med hensyn til bygninger er behørigt overholdt, og om de af en ejendom gående lejeindtægter står i rimeligt forhold til det lejedes brugsværdi. 4. Ekspropriationsbeslutningen Beslutning om ekspropriationens foretagelse træffes i de fleste tilfælde af vejbestyrelsen. Ekspropriationen anses normalt for foretaget, så snart det pågældende kommunale råd har truffet beslutning om gennemførelsen af et foreliggende vejprojekt. Vejbestyrelsens ekspropriationsbeslutning kan dog for købstædernes vedkommende såvel efter vejvedtægerne som efter bivej sloven af 1853 indankes for ministeren for offentlige arbejder, ligesom sognekommunernes ekspropriationsbeslutninger efter bivejsloven og landkommunernes vejvedtægter kan påklages til amtsrådet. På tilsvarende måde kan ekspropriationsbeslutninger i henhold til byplanloven, Københavns byggelov, Frederiksbergs byggelov, købstadsbygningsloven samt bygningsvedtægterne og -reglementerne indklages for indenrigs- og boligministeren. Det må endvidere erindres, at samtykke til optagelse af nye landeveje og biveje på landevejs- og bivej sfortegnelserne skal indhentes hos henholdsvis ministeren for offentlige arbejder og vedkommende amtsråd. I henhold til § 2 i bivejsloven af 1853 skal vejbestyrelsen underrette de pågældende ejere og brugere om ekspropriationsbeslutningen. En tilsvarende bestemmelse findes derimod ikke i de fleste øvrige, herhen hørende love. Ved ekspropriationer, der foretages efter bestemmelserne i forordningen af 5. marts 1845, gælder dog i så henseende helt andre regler. 14 I disse tilfælde foretages der forud for selve ekspropriationen på grundlag af et af ministeriet for offentlige arbejder foreløbigt approbereret projekt en besigtigelse i marken af vedkommende besigtigelses- og ekspropriationskommission. Kommissionen gennemgår det forelagte projekt og træffer bestemmelse om retableringen af de ved anlægget afbrudte vejforbindelser, vandløb m. m. og beslutter, om projektet kan tiltrædes, eller om det skal ændres helt eller delvist. Efter besigtigelsen giver kommissarius til ministeriet indstilling om den ved besigtigelsen trufne ordning og indhenter samtidig ministeriets bemyndigelse til at lade de herefter fornødne ekspropriationer foretage. Når ekspropriationsbemyndigelsen foreligger, foretages selve ekspropriationerne ved kommissionens foranstaltning. Under ekspropriationsforretningen bestemmes det, hvornår de eksproprierede arealer m. v. skal overgå til anlægsmyndigheden, ligesom kommissionen som foran nævnt søger at opnå forlig med lodsejerne om erstatningens størrelse. B. Vurdering af den nugældende retstilstand 1. Ekspropriationsformål Med hensyn til de formål, hvortil der kan eksproprieres i henhold til vejforordningen af 1793 og bivejsloven af 1853, er det utvivlsomt, at de pågældende bestemmelser giver hjemmel til ekspropriation til anlæg af nye og udvidelse af bestående landeveje og biveje. Der må sikkert også med hjemmel i de to love kunne foretages ekspropriation til anlægget af vendepladser og vigepladser i forbindelse med landeveje og biveje. For landevejenes vedkommende fremgår det endvidere af kancelliskrivelse af 11. november 1847 og lov af 6. april 1850, at ekspropriation også kan foretages til oplagspladser for sten og lignende. En tilsvarende udtrykkelig hjemmel findes ikke for bivejenes vedkommende, og Hammerich anser det (pag. 213) for tvivlsomt, om ekspropriation kan foretages til dette formål. Der har også i flere tilfælde været behov for at foretage ekspropriationer til parkeringspladser. Ministeriet for offentlige arbejder har i to tilfælde i 1954 udtalt, at ministeriet nærmest var tilbøjeligt til at antage, at der såvel i vejforordningen af 1793 som i loven af 1853 om jords afståelse til offentlige biveje fandtes den
fornødne hjemmel til ekspropriation til anlæg af parkeringspladser. Hvad der gælder om parkeringspladser må utvivlsomt også gælde for rastepladser, der indrettes i forbindelse med offentlige veje. Det har i praksis vist sig, at der i visse tilfælde kan være behov for at foretage ekspropriation til etablering af tank- og servicestationer i forbindelse med vejanlæg. Det har imidlertid været et tvivlsomt spørgsmål, om der i henhold til vej forordningen af 1793 eller bivej sloven af 1853 har kunnet foretages ekspropriation til de pågældende formål. Det af ministeriet for offentlige arbejder nedsatte vejtræudvalg har henledt opmærksomheden på, at det i mange tilfælde kan være påkrævet at ekspropriere arealer til anlæg af beplantninger langs vejene, ligesom det er blevet fremhævet, at der bør kunne erhverves arealer til anlæg af toiletter m. v. i forbindelse med anlægget af rastepladser. Det kan næppe antages, at der med hjemmel i den egentlige vejlovgivning kan foretages ekspropriation til disse formål. Det er i praksis flere gange antaget, at vejbestyrelserne i hvert fald i de kommuner, hvor der er indført vejvedtægt, ved ekspropriation mod fuldstændig erstatning må kunne nedlægge bestående overkørsler til vejene. Københavns byggelov og mange bygningsvedtægter og -reglementer giver efter deres ordlyd hjemmel til at foretage ekspropriation til alle anlæg, der tjener et for vedkommende kommune almennyttigt formål. Som fremhævet bl. a. af Ernst Andersen i statsforfatningsretten er denne hjemmel så almindelig formuleret, at ekspropriationsbeføjeisen formentlig må forstås med visse forbehold. Som ovenfor nævnt findes der i forordningen af 5. marts 1845, § 2 e, hjemmel til at foretage ekspropriation til forlægning eller anlæg af private fællesveje i det for retablering af adgangsforhold nødvendige omfang. Efter boligministeriets opfattelse findes der også i § 41 i Københavns byggelov og i § 12 i byplanloven hjemmel til anlæg eller udvidelse af private veje. Derimod findes der ikke i den øvrige herhen hørende lovgivning nogen udtrykkelig hjemmel i så henseende for vejbestyrelserne. Det vil imidlertid i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at anlægge nye private fællesveje, når adgangsforholdene til en eller flere ejendomme afbrydes ved et vejanlæg, eller når man ved omlægningen af en offentlig vej ikke ønsker at give de pågældende ejendomme direkte adgang til den forlagte offentlige vej. I praksis har man hidtil ordnet sig forligsmæssigt, og spørgsmålet om, hvorvidt der kan foretages ekspropriation til sådanne private vejanlæg i forbindelse med anlægget af landeveje eller biveje, har endnu ikke været forelagt for domstolene. I visse tilfælde har vejbestyrelserne måttet optage veje, der efter deres karakter burde have været private, som offentlige for at undgå retstvist om hjemmelen til at foretage ekspropriation til anlægget af den pågældende vej. Både byplanloven og Københavns byggelov giver en udtrykkelig adgang til ekspropriation af afskårne arealer, d. v. s. sådanne arealer, der ved anlægget afskæres fra hovedejendommen, og som det af driftsmæssige grunde eller af hensyn til vanskeligehederne ved at etablere adgang til arealet vil være uhensigtsmæssigt at lade ejeren beholde. Ved dommen i UfR. 1939/ 735 er det endvidere statueret, at § 13 i forordningen af 5. marts 1845 giver hjemmel til mod en ejers protest at ekspropriere et afskåret areal. Vej forordningens § 16 bestemmer, at afskårne arealer så vidt muligt bør søges magelagt for at undgå, at den godtgørelse, der skal ydes i anledning af ekspropriationen, bliver for høj; men hverken vej forordningen eller bivejsloven af 1853 indeholder i øvrigt nogen bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes med afskårne arealer. Domstolene har (UfR. 1938/352) antaget, at vejbestyrelsen i tilfælde, hvor ejerne giver deres samtykke dertil, kan udstrække ekspropriationen til også at omfatte afskårne arealer. 2. Sammensætning af vurderingsmyndighederne Også med hensyn til sammensætningen af taksationsmyndighederne har der i tidens løb været fremsat megen kritik mod de hidtil gældende regler. Det blev således på amtsrådsforeningens generalforsamling i 1932 gjort gældende, at det var vanskeligt for de af dommerne udnævnte taksatorer at løse deres opgave, da de pågældende, der blev udnævnt for hver enkelt sag, ikke fik den fornødne rutine. Det var ofte vanskeligt for dommerne at udpege kyndige og uvildige mænd, og hyppigt udmeldtes i øvrigt kendte mænd, som ikke tidligere havde haft med vej taksationer at gøre og derfor manglede en vis erfaring ved bedømmelsen af erstatningen for arealer langs vejanlæg. Undertiden skete det, at enkelte tak- L5
Page 1: BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5: Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7: går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9: Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11: Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13: Ekspropriation til gennemførelse a
Page 16 and 17: sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19: C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21: gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23: iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25: kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27: Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29: egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31: Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33: es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35: af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37: ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39: stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41: veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43: Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45: foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47: derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66:
stier som offentlige samt at anlæg
Page 67:
1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71:
70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73:
paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75:
var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77:
gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79:
Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81:
priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83:
vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85:
lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87:
ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89:
Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91:
foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93:
større principielle ændringer i d
Page 94 and 95:
estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97:
et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99:
anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101:
den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103:
etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105:
havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107:
§ 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109:
af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111:
maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113:
linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115:
Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117:
§ 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119:
§ 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121:
nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123:
Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125:
Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127:
ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129:
Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131:
eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133:
1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135:
serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137:
fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139:
træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?