01.09.2013 Views

betænkning

betænkning

betænkning

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

sationsmænd mente sig særligt beføjet til at varetage

den ene af parternes interesser, hvad der

især kunne ske i de tilfælde, hvor dommeren

ved udmeldelsen imødekom en henstilling

fra de skadelidte om at udnævne de af dem

foreslåede mænd. Reglerne medførte også den

ulempe, at der måtte udnævnes to forskellige

kommissioner til vurderingen, hvis et vejanlæg

gik gennem to retskredse, hvad der i forbindelse

med de øvrige foran anførte forhold gav

en uheldig uensartethed i bedømmelsen af erstatningernes

størrelse.

Amtsrådsforeningen rettede herefter en henvendelse

til ministeriet for offentlige arbejder,

hvori det blev fremhævet, at der med de hidtil

gældende regler havde vist sig vanskelighed

ved til taksatorer at få udpeget mænd, der

sad inde med de fornødne erfaringer og forudsætninger

for at kunne bestride hvervet på fyldestgørende

måde. De eksisterende lovbestemmelser

havde i praksis vist sig uheldige og

havde givet anledning til uensartethed i fastsættelsen

af erstatningerne, ligesom de ikke

havde frembudt tilstrækkelig garanti for, at afgørelsen

altid blev truffet uafhængigt af lokale

hensyn. Foreningen udtalte derfor ønske om,

at der blev gennemført en sådan ændring af

de gældende regler om foretagelse af taksationer,

at der blev tilvejebragt mere tilfredsstillende

og betryggende lovbestemmelser med det

formål at sikre, at taksatorerne var i besiddelse

af den fornødne sagkundskab og indsigt,

og at der blev opnået den størst mulige ensartethed

i afgørelserne.

Automobil- og vejudvalget af 1933 fik amtsrådsforeningens

henvendelse forelagt, og der

var i udvalget enighed om, at taksationen burde

foretages af en fast kreds af sagkyndige

taksationskommissærer, der skulle beskikkes af

ministeren for offentlige arbejder efter lignende

regler, som gjaldt for beskikkelsen af

landvæsenskommissærer. Som tidligere nævnt

afgav det pågældende udvalg imidlertid aldrig

nogen officiel betænkning.

Også på amtsrådsforeningens generalforsamling

i 1939 blev der rejst kritik mod den nuværende

sammensætning af vurderingsmyndighederne

i de to love. Således fremhævede amtmanden

over Sorø Amt, at der burde gives

taksationskommissionen en mere fast sammensætning,

således at den blev nedsat for et større

område. Derved ville man dels opnå at få

mænd med større indsigt ind i disse kommissioner,

dels ville de som følge af det forøgede

lo

antal forretninger, de fik under sig, med tiden

få større erfaringer med hensyn til den fremgangsmåde,

der skal anvendes. Det ville sikkert

være en stor fordel, at reglerne blev ens

for både landeveje og biveje, at der blev

nedsat en fast taksationskommission for hvert

amt, og at der blev nedsat en overtaksationskommission

for så stort et område som f. eks.

to eller tre amter. En sådan fremgangsmåde

ville fremme ensartetheden i afgørelserne.

Også trafikministeriets vejudvalg af 1940

gik ind for en større ensartethed i afgørelserne.

§ 23 i det på grundlag af udvalgets arbejde

i 1942 fremsatte lovforslag gik nærmere ud på,

at der for hver amtsrådskreds skulle nedsættes

en taksationskommission - - i ganske særlige

tilfælde to kommissioner i samme kreds. Disse

kommissioner skulle bestå af 2 medlemmer

med suppleanter, udpeget af ministeren for offentlige

arbejder på grundlag af en indstilling

fra vedkommende amtsråd, omfattende 6 personer.

Endvidere skulle for hele landet nedsættes

5 overtaksationskommissioner, hver omfattende

3 amtsrådskredse og bestående af en formand

og 5 andre medlemmer. Formanden skulle

udpeges af ministeren blandt embedsmændene

i det da forudsatte vej departement, og de

5 andre medlemmer skulle ligeledes udpeges af

ministeren, men således at hver amtsrådskreds

fik 1 medlem i kommissionen. Denne udpegning

skulle finde sted på grundlag af en indstilling

fra de enkelte amtsråd, omfattende 5

personer, blandt hvilke ministeren skulle vælge

1 medlem med 2 suppleanter.

Dette forslag lå i alt væsentligt på linie med

de tanker, som amtmanden over Sorø Amt

havde givet udtryk for på amtsrådsforeningens

generalforsamling i 1939.

Forvaltningskommissionen af 1946 har gennemgået

forslaget og har erklæret sig enig i, at

der bør tilvejebringes ensartethed i de her omhandlede

bestemmelser. Kommissionen mente

imidlertid, at antallet af medlemmer i såvel

taksationskommissioner som overtaksationskommissioner

burde være ulige. Kommissionen var

enig i, at antallet af overtaksationskommissioner

af hensyn til ensartetheden ikke burde være for

stort, men tillagde det på den anden side stor

betydning, at disse kommissioner ikke blev så

bebyrdede med afgørelser, at sagerne af den

grund blev trukket i langdrag.

Kommissionen foreslog derfor, at der blev

nedsat en taksationskommission for hver amtsrådskreds,

bestående af 3 medlemmer, hvoraf

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!