betænkning

Manglen paa Ensartethed i Udbygning og Afmærkning,
og en Nyordning af Vejvæsenets Administration
maa derfor i første Række gaa ud paa at etablere en
Ordning, hvorved det bliver muligt at gennemføre den
fornødne Ensartethed, først og fremmest paa Veje
med gennemgaaende Trafik. Endvidere maa Ordningen
medføre, at Staten faar mere indgaaende Kontrol
med Anvendelsen af Motorafgifterne.
Forskrifter (Vejregler) for Amternes Udbygning
af Landevejene i Forbindelse med den Ministeren for
offentlige Arbejder allerede nu tillagte Approbationsbeføjelse
vedrørende Anlæg eller Udvidelser af Landeveje
kan vel til en vis Grad fremme en saadan Ensartethed,
men har kun Betydning, saafremt vedkommende
Amtskommune selv ønsker det paagældende
Arbejde bragt til Udførelse. Det har været overvejet
at henlægge de gennemgaaende Veje direkte under
Staten, saaledes at et under dette oprettet Centralorgan
skulde overtage hele Administrationen af de
paagældende Veje, herunder Projektering og Udførelse
af Arbejderne paa disse, og afholde samtlige
dermed forbundne Udgifter, men man har dog anset
det for muligt til en vis Grad at kunne sikre Hovedfærdselsaarernes
ensartede Udbygning uden at skride
til en saa gennemgribende Ændring i den hidtidige
Vej administration, som maatte foretages, saafremt man
indførte en Ordning, hvorefter de nuværende gennemgaaende
Veje skulle være Statsveje. Det foreslaas derfor,
at Vejene som hidtil bliver liggende under kommunal
Administration, men dog saaledes, at Ministeren
for offentlige Arbejder faar udvidede Beføjelser
med Hensyn til Anlæg og udbygning af de gennemgaaende
Veje.
Der forudsættes foretaget en Omklassificering af
Landets Veje, saaledes at de Veje, der har Betydning
for den gennemgaaende Trafik, og som foreslaas
benævnt Hovedlandeveje, og de Veje, der har egnstrafikal
Betydning, og som foreslaas benævnt Landeveje,
henlægges under Amtsraadenes Administration,
dog under Tilsyn fra Statens Side, medens de Veje, der
overvejende har lokal Betydning, og som foreslaas
benævnt Biveje, henlægges under Sogneraadenes Administration
under Tilsyn af Amtsraadene. Som Følge
heraf forudsættes en Del af de nuværende Biveje at
overgaa til at blive Landeveje, Længden af disse Biveje
kan først angives, naar den fornødne Omklassificering
har fundet Sted, men anslaas til ca. 5 000
km.
Paa Købstædernes Grund findes for Tiden saavel
Landevej sstrækninger som Landevej sgader, der
hver især administreres og vedligeholdes af det paagældende
Amtsraad, for Landevej sgadernes Vedkommende
dog med Tilskud af Byraadet. Saavel Landevej
sstrækninger som Landevej sgader er undergivet
Ministeriet for offentlige Arbejder. I Købstæderne
findes endvidere Biveje, hvilke Veje administreres
af Byraadene, men i øvrigt er underlagt vedkommende
Amtmand og Ministeriet for offentlige Arbejder.
Yderligere findes Købstædernes almindelige Veje og
Gader, som administreres af Byraadene og derfor er
underlagt Indenrigsministeriet, der stadfæster Vedtægter
for disse Veje og Gader. Sidstnævnte Regler
gælder ligeledes for Veje og Gader i Frederiksberg.
Det har været overvejet at foreslaa, at samtlige Veje
og Gader i Købstæderne, København og Frederiksberg
underlægges den paagældende Kommunalbestyrelses
Administration, for de gennemgaaende Vejes og Ga-
ders Vedkommende dog under et vist Tilsyn af Ministeriet
for offentlige Arbejder. Dette Forslag vil medføre
den i administrativ Henseende enkle Ordning,
at Amtsraadenes Administration over Landeveje hørte
op ved Købstadkommunernes Grænser, saaledes at der
ikke for Fremtiden vilde findes Landeveje paa købstadkommunal
Grund eller Købstadvej e paa amtskommunal
Grund. I Tidernes Løb har de fleste Købstæder
da ogsaa efter derom med vedkommende Amtsraad
truffen Overenskomst overtaget de hidtidige Landevej
sgader, og Købstæderne har tillige, om end ikke
i samme Udstrækning, paa tilsvarende Maade overtaget
de paa Købstædernes Grund beliggende Landevejsstrækninger.
Man har dog ikke ment at kunne lade
Kommunegrænserne alene være afgørende for Administrationen
af Vejene, idet færdselsmæssige Hensyn
for de gennemgaaende Vejes Vedkommende gør det
naturligt, at disse Veje og deres Fortsættelse over
Købstædernes Markjorder administreres af samme
Myndighed, nemlig vedkommende Amfsraad, hvorimod
disse Vejes Fortsættelse gennem Købstædernes
bebyggede Omraader bør underlægges vedkommende
Købstadkommunes Administration. Man har derfor
foreslaaet en Ordning, hvorefter Hovedlandeveje og
Landeveje under Amtsraadenes Administration føres
ind til Købstædernes bebyggede Omraader, saaledes
som det i stort Omfang er Tilfældet under den bestaaende
Ordning. Endvidere har man foreslaaet, at
Hovedlandevejenes og Landevejenes Fortsættelse gennem
Købstædernes bebyggede Omraader under Benævnelsen
Hovedlandevej sgader og Landevej sgader
undergives det samme Tilsyn fra Ministeriet for offentlige
Arbejder, som Tilfældet er med Hensyn til
Hovedlandeveje og Landeveje, og at Ministeriet for
offentlige Arbejder bliver øverste administrative Myndighed
for saadanne Veje og Gader under Købstadkommunernes
Administration. De om Biveje i Købstæderne
gældende Lovbestemmelser foreslaas ophævet,
idet der med Hensyn til disse Veje bør forholdes
overensstemmende med de for de øvrige købstadkommunale
Gader og Veje foreslaaede Bestemmelser.
Da København og Frederiksberg som Følge af
Beliggenheden ikke kan siges at have egentlig gennemgaaende
Trafik, har man for disse Byers Vedkommende
ment at burde indskrænke sig til kun at foreslaa
de vigtigere Indfaldsveje optaget som Hovedlandevejsgader
og Landevej sgader. Forholdet bliver i øvrigt
ganske tilsvarende som ved de Købstæder, hvortil der
kun fører en enkelt Hovedlandevej.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorledes Vejvæsenet
skal organiseres og finansieres, henvises til
Bemærkningerne til Lovforslaget om Oprettelse af et
Vejdepartement og et Vejnævn m. v. og til Lovforslaget
om Ændring af Motorafgiftsloven m. v.
Da der for Tiden gælder meget uensartede Regler
for Ekspropriation og Taksation af Arealer til
Vejanlæg, har man foreslaaet en Nyordning af disse
Forhold, hvorom i øvrigt henvises til Bemærkningerne
til §§ 22—23.
Da det maa anses for uheldigt, at Foranstaltninger
til Sikring af Færdslen ved Krydsninger mellem
Veje og Jernbaner, herunder Anlæg af Viadukter, administreres
af andre Myndigheder end dem, der administrerer
Vejene, hvoraf nævnte Viadukter udgør
en integrerende Del, har man foreslaaet den herom
gældende Lov Nr. 28 af 1. Februar 1930 ophævet
og dennes Bestemmelser indarbejdet i Vejloven og
123