betænkning

More documents

Recommendations

Info

var udlagt og angivet på matrikelkortet. Også i landbrugsministeriets cirkulære nr. 116 af 18. juni 1934 indeholdes bestemmelser om udskillelse af offentlige veje i matriklen. Bestemmelserne i de to cirkulærer har imidlertid ikke haft nogen større virkning i praksis. Større betydning har det haft, at ministeriet for offentlige arbejder og økonomi- og arbejdsministeriet som vilkår for ydelse af tilskud til vejarbejder har krævet, at de pågældende vejstrækninger, berigtiges i matriklen. I § 67 i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 424 af 24. september 1949 udtales det, at offentlige veje, der fra ældre tid i matriklens areal er henregnet under de tilgrænsende ejendomme, når lejlighed gives, bør udskilies fra disse, at tidligere private vejarealer, der overtages som offentlige veje, må søges udskilt i matriklen, og at arealer, der afgives til anlæg eller udvidelse af offentlige veje, må søges fraskilt de pågældende ejendomme. På indeværende tidspunkt er ca. 7.000 km af det offentlige bivejsnet på i alt ca. 45.000 km udskilt af matriklen, således at der endnu mangler ca. 38.000 km. Det foreslås derfor i lighed med bestemmelserne i landbrugsministeriets fornævnte bekendtgørelse af 1949 og i lighed med de betingelser, der som foran nævnt stilles for ydelse af vejfondstilskud og tilskud af beskæftigelsesmidlerne til vejarbejder, at det offentliges ejendomsret til nyerhvervede vejarealer skal sikres ved arealernes udskillelse i matriklen. Da udskillelsen i matriklen af landevejenes arealer som foran angivet er langt mere fremskredet end den tilsvarende matrikulære berigtigelse for bivejsarealernes vedkommende, har man ment i loven at kunne fastsætte en frist, inden hvilken samtlige hovedlandeveje og landeveje skal være udskilt i matriklen. Denne frist foreslås sat til 20 år. Der gives dog mulighed for en forlængelse af fristen, hvis særlige forhold gør sig gældende. Derimod har man ikke ment at burde fastsætte en tilsvarende frist for udskillelsen i matriklen af bivej sarealerne, da det må påregnes, at der på grund af det omfangsrige og bekostelige arbejde hermed vil hengå en længere årrække, inden alle disse kan være udskilt matrikulært. På tilsvarende måde, som nyerhvervede vejarealer efter forslaget skal udskilies i matriklen, foreslås det, at arealerne ved hidtidige private veje, der overtages som offentlige, ma- 74 trikulært skal fraskilles de tilstødende ejendomme. Udskillelsen af vej arealerne skal naturligvis kun gælde, så længe de pågældende arealer opretholdes som offentlig vej, og det foreslås derfor, at der skal foretages den nødvendige ændring i matriklen, når en vej nedlægges som offentlig. Til § 13. Bestemmelsen svarer til § 12 i det i 1942 fremsatte lovforslag og er uændret i forhold til dette. Som nærmere omtalt i bemærkningerne til §§ 8 og 9 må det i givet fald påses, at bestemmelsen koordineres med § 15 i motorafgiftskommissionens forslag til lov om motorafgifternes anvendelse. Til § 14. Bestemmelsen svarer til § 13 i vejlovsforslaget af 1942, men er på forskellige punkter ændret i forhold til dette. Det foreslås således nu udtrykkeligt fastslået, at sognerådet har en pligt til at optage alle tidligere hovedlandeveje og landeveje, som nedlægges som landeveje, men ikke helt aflægges som offentlige veje, en regel, som er i overensstemmelse med hidtidig retsopfattelse. Efter den hidtidige retstilstand har det kunnet omtvistes, om fuldstændig nedlæggelse af en landevej kunne ske, uden at vejen først blev optaget som bivej. Dette spørgsmål er ved forslagets § 20, jfr. § 11, foreslået løst derhen, at en optagelse på bivejsfortegnelsen af en tidligere hovedlandevej eller landevej ikke er nødvendig for en aflæggelse af denne. Efter forslaget skal dernæst alle veje, der hidtil har været biveje, optages på fortegnelsen. Det kan da eventuelt samtidig med affattelsen af bivejsfortegnelserne besluttes, at visse af bivejene skal nedlægges. Derimod bliver det ligesom efter det tidligere forslag overladt til sognerådet, om det ønsker at optage andre veje end de to fornævnte grupper på bivejsfortegnelsen. Som veje, der herudover kunne optages på fortegnelsen, nævnte 1942-forslaget alene »sådanne veje, som uden tidligere at have været i offentlig eje dog har været åbne for almindelig færdsel«. Dette udtryk er foreslået erstattet med den i forslagets stykke 1, nr. 1, foretagne formulering »veje, hvortil almenheden har færdselsret, der hviler på andet grundlag end vedtægt eller deklaration«. Denne gruppe af veje sva-
er til de i § 6 i vejbestyrelsesloven af 1867 omhandlede »ikke private veje«. Den sidstnævnte bestemmelse tog navnlig sigte på de gamle byveje, mølleveje og lignende, der efter den ældre ordning havde været til rådighed for almenhedens færdsel, uden at de blev vedligeholdt af det offentlige. Kun en del af disse er siden blevet optaget på bivejsfortegnelserne, jfr. § 15 og bemærkningerne til denne paragraf. Sådanne veje vil som hidtil kunne optages på bivejsfortegnelserne, uden at der kan rejses spørgsmål om ydelse af erstatning til private lodsejere. Foruden disse gamle almene veje bør vejbestyrelsen imidlertid på bivejsfortegnelsen kunne optage sådanne private veje, der hidtil har været til brug for flere særskilt matrikulerede og i særligt eje værende ejendomme, de såkaldte private fællesveje. For sådanne vejes vedkommende har vejbestyrelserne i de kommuner, hvor der er indført vejvedtægt, en udtrykkelig adgang til at overtage de pågældende veje som offentlige, uden at nogen egentlig ekspropriationsakt er nødvendig. Vej vedtægternes bestemmelser herom har deres forbillede i § 1 i loven om vedligeholdelse af offentlige gader og vandløb i København af 14. december 1857 med senere ændringer. Det foreslås derfor at give også de sognekommuner, der ikke har indført vejvedtægt, en tilsvarende adgang til at overtage private fællesveje som offentlige uden anvendelse af de i §§ 23—25 foreskrevne formelle ekspropriationsregler. På tilsvarende måde, som det sker i henhold til vej vedtægterne, når en hidtil privat fællesvej overtages som offentlig, bør lodsejerne have adgang til at forelægge spørgsmålet om en eventuel erstatningsydelse for vurderingsmyndighederne. Der henvises derfor til § 26 om de retningslinier, hvorefter erstatningerne skal fastsættes i tilfælde af arealerhvervelserne til vejanlæg. En tilsvarende henvisning findes i § 1 i den københavnske gadelov og i de med forbillede i denne udarbejdede bestemmelser i vej vedtægterne. 1 praksis er det imidlertid kun i undtagelsestilfælde, at lodsejerne lider noget tab, når tidligere private fællesveje overtages som offentlige. Endelig bør vejbestyrelserne på vej fortegnelserne optage sådanne veje, hvortil arealerne er erhvervet enten ved køb eller ved forudgående ekspropriation efter reglerne i kapitel II. Da det må anses for påkrævet, at det af forslaget til bivej sfortegnelserne klart kommer til at fremgå, hvilke biveje der agtes nedlagt ved revisionen af fortegnelserne, foreslås der i § 14, stk. 2, 1. punktum, der iøvrigt svarer til § 13, stk. 1, 3. punktum, i 1942-forslaget, optaget den nye bestemmelse, at det ved fremlæggelsen skal oplyses, om sognerådet har besluttet at nedlægge nogen vejstrækning, der hidtil har været offentlig. Efter 1942-forslaget skulle nedlæggelsen af sådanne veje kun fremgå indirekte af, at de ikke var medtaget på fortegnelsen. løvrigt er bestemmelsen i § 14 uændret i forhold til § 13 i 1942-forslaget, bortset fra, at der i 3. stykke henvises til den beføjelse, som besigtigelses- og ekspropriationskommissioner i henhold til forordningen af 5. marts 1845 har til at bestemme, hvorledes der skal forholdes med de vejarealer, der aflægges i forbindelse med ekspropriationerne, og til den beføjelse, som vejbestyrelsen i henhold til den foreslåede nye bestemmelse i § 20, stk. 3, ved vejforlægninger har til at disponere over mindre, aflagte vejarealer, der ikke kan have færdselsmæssig betydning for lodsejerne. Til § 15. Bestemmelsen fandte ikke i det tidligere fremsatte vejlovsforslag. Som nærmere angivet i <strong>betænkning</strong>en, pag. 8—19, tilsigtede § 6 i vejbestyrelsesloven af 1867, at sådanne almene veje, som ikke tidligere havde været optaget på bivejsfortegnelsen, og som ikke ønskedes opretholdt som offentlige, skulle optages på fortegnelsen og derefter nedlægges overensstemmende med den i bestemmelsen angivne fremgangsmåde med hensyn til nedlæggelsen af biveje. Som det ligeledes er nærmere omtalt i <strong>betænkning</strong>en, har man imidlertid fra vejbestyrelsernes side som regel undladt at følge den i den hidtidige vejbestyrelseslovs § 6 forudsatte fremgangsmåde med hensyn til sådanne herreløse almene veje, som man ikke ønskede at opretholde som offentlige. Den omstændighed, at lovens regler ikke altid er blevet fulgt, har skabt uklare forhold, som har givet anledning til mange retstrætter. Denne uklarhed har medført væsentlige ulemper for en rationel dyrkning af jorden og ved forefaldende udstykninger. Uanset om der i praksis ikke har været nogen, som har haft interesse i at opretholde et herreløst alment vejareal som vej, har den pågældende vejstrækning kun kunnet nedlægges som vej overensstemmende med vejbestyrelseslovens komplicerede regler. Det må derfor anses for nødvendigt, at der 7^
Page 1:
BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5:
Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7:
går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9:
Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11:
Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13:
Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15:
ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17:
sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19:
C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21:
gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23:
iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25: kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27: Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29: egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31: Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33: es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35: af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37: ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39: stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41: veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43: Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45: foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47: derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71: 70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 76 and 77: gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79: Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83: vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85: lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87: ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89: Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91: foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93: større principielle ændringer i d
Page 94 and 95: estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97: et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99: anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101: den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103: etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105: havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107: § 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109: af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111: maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113: linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115: Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117: § 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119: § 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121: nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123: Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125:
Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127:
ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129:
Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131:
eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133:
1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135:
serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137:
fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139:
træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?