[pdf] Søgestrategi - Hjælpemiddelinstituttet - Ergoterapeutforeningen

Bachelorprojekt 

VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Århus 

Dette bachelorprojekt er 

udarbejdet af studerende ved 

VIA University College, 

Ergoterapeutuddannelsen 

som led i et uddannelsesforløb. 

Rapporten foreligger 

ukommenteret fra uddannelsens 

side, og er således et udtryk for 

forfatternes egne synspunkter. 

Juni 2010 

Udarbejdet af: 

Lone Bjørg Hansen 

Ida Munk Petersen 

Lisbeth Buch Taudorf 

Metodevejleder: 

Tove Lise Nielsen 

Ergoterapeut, cand.scient.san 

Faglig konsulent: 

Inger Kirk Jordansen 

Ergoterapeut, MSI 

Dette projekt – eller dele heraf 

– må kun offentliggøres med 

forfatternes tilladelse, jævnfør 

cirkulære af 16. juli 1973 og 

bekendtgørelse af lov om 

ophavsret af 11. marts 1997.

Resumé 

Titel 

”Det er den dér glæde ved selv at kunne…” 

Velfærdsteknologiske hjælpemidlers påvirkning af oplevelsen af aktivitetsdeltagelse 

og livskvalitet 

Formål 

At undersøge hvordan anvendelsen af velfærdsteknologiske hjælpemidler påvirkede 

oplevelsen af aktivitetsdeltagelse samt livskvalitet hos borgere med fysiske funktions- 

nedsættelser. 

Materiale og metode 

Projektet var baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Data blev indhentet via semi- 

strukturerede interviews med fire borgere med tetraplegi. De boede alle i egen bolig 

og anvendte forskellige former for velfærdsteknologiske hjælpemidler, herunder 

omgivelseskontrolsystemer. Analysen blev foretaget vha. systematisk tekstkonden- 

sering beskrevet af Malterud. 

Resultater 

Ved anvendelsen af omgivelseskontrolsystemer oplevede informanterne at kunne 

udføre basale dagligdags aktiviteter, såsom at åbne døre og vinduer, bruge computer 

og telefon, helt eller delvist selvstændigt. Dette havde stor betydning og øgede 

følelsen af selvstændighed, frihed og privatliv. Desuden oplevede informanterne at 

være mere aktivt med i livet. Kun enkelte ulemper blev nævnt, men ifølge informan- 

terne blev disse overskygget af fordelene. Samtlige informanter gav udtryk for en 

positiv sammenhæng mellem anvendelsen af omgivelseskontrolsystemer og 

oplevelsen af livskvalitet. 

Konklusion 

Informanterne oplevede, at deres aktivitetsdeltagelse og livskvalitet blev øget gennem 

anvendelsen af omgivelseskontrolsystemer. Tilsyneladende var det forskelligt i hvor 

stort omfang, aktivitetsdeltagelsen påvirkede oplevelsen af livskvalitet. 

Søgeord 

Velfærdsteknologi, omgivelseskontrolsystem, fysisk funktionsnedsættelse, aktivitet, 

deltagelse, livskvalitet.

Abstract 

Title 

”It is the joy of being able to do it yourself…“ 

The influence of ambient assisted living-technology on the experience of occupational 

participation and quality of life 

Purpose 

To investigate how the use of ambient assisted living-technology influenced the 

experience of occupational participation and quality of life among individuals with 

physical disabilities. 

Method 

This project was based on a qualitative research design. Data was collected through 

semi-structured interviews with four individuals with tetraplegia. They all lived in their 

own houses and used different types of ambient assisted living-technology, including 

environmental control systems. The analysis was conducted by the systematic text 

condensation method described by Malterud. 

Results 

By the use of environmental control systems the respondents were able to perform 

basic activities of daily living, such as opening doors and windows, and using 

computers and phones, completely or partially independently. This was of great 

significance, and increased the feelings of independence, freedom and privacy. 

Moreover the respondents were more active in their lives. Only a few disadvantages 

were mentioned, but according to the respondents these were overshadowed by the 

benefits. All the respondents expressed a positive relationship between the use of 

environmental control systems and their quality of life. 

Conclusion 

The respondents experienced that their occupational participation and quality of life 

were increased by the use of environmental control systems. Apparently it was 

different to what extent the occupational participation influenced their quality of life. 

MeSH terms 

Ambient assisted living-technology, environmental control system, physical disability, 

occupation, participation, quality of life.

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 PROBLEMBAGGRUND 1 

1.1 VELFÆRDSTEKNOLOGI 1 

1.2 FUNKTIONSNEDSÆTTELSERS BETYDNING FOR AKTIVITETSDELTAGELSE OG LIVSKVALITET 3 

1.3 VELFÆRDSTEKNOLOGIENS POTENTIALER FOR AKTIVITETSDELTAGELSE OG LIVSKVALITET 5 

1.4 ERGOTERAPEUTISK RELEVANS 6 

1.5 FORMÅL 7 

2 PROBLEMSTILLING 8 

2.1 BEGREBSAFKLARING 8 

3 TEORIGENNEMGANG 10 

3.1 HVAD ER AKTIVITETSDELTAGELSE? 10 

3.2 HVAD ER LIVSKVALITET? 12 

3.3 HVORDAN ER FORHOLDET MELLEM AKTIVITETSDELTAGELSE OG LIVSKVALITET? 13 

3.4 HVORDAN PÅVIRKES AKTIVITETSDELTAGELSE AF HJÆLPEMIDLER? 14 

3.5 OPSUMMERING 15 

4 DESIGN, MATERIALE OG METODE 17 

4.1 DESIGN 17 

4.2 VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG 17 

4.3 FORFORSTÅELSE 18 

4.4 MATERIALE 19 

4.4.1 INKLUSIONSKRITERIER 19 

4.4.2 EKSKLUSIONSKRITERIER 19 

4.4.3 UDVÆLGELSE AF INFORMANTER 19 

4.5 METODE 20 

4.5.1 LITTERATURSØGNINGSPROCES 20 

4.5.2 LITTERATURVURDERINGSPROCES 21 

4.5.3 SEMISTRUKTURERET INTERVIEW 21 

4.5.4. INTERVIEWGUIDE 21 

4.5.5 PILOTINTERVIEW 22 

4.5.6 DATAINDSAMLING 22 

4.5.7 TRANSSKRIPTION 23 

4.5.8 ANALYSEMETODE 23 

4.5.9 ETIK 25 

5 RESULTATER 26 

5.1 PRÆSENTATION AF INFORMANTER 26

5.2 DET VELFÆRDSTEKNOLOGISKE HJÆLPEMIDDEL 27 

5.2.1 BRUG AF ECS 27 

5.2.2 DEN OPLEVEDE BETYDNING AF ECS 28 

5.2.3 ULEMPER VED ECS 31 

5.2.4 SELVBILLEDE 31 

5.2.5 OPSUMMERING 32 

5.3 OPLEVELSE AF LIVSKVALITET 33 

5.3.1 FORSTÅELSE AF BEGREBET 33 

5.3.2 LIVSKVALITET I RELATION TIL ECS 34 


6 DISKUSSION AF RESULTATER 35 

6.1 OPLEVELSE AF AKTIVITETSDELTAGELSE 35 

6.1.1 VILJE 36 

6.1.2 VANEDANNELSE 38 

6.1.3 UDØVELSESKAPACITET 39 

6.1.4 AKTIVITETSFÆRDIGHEDER, AKTIVITETSUDØVELSE OG AKTIVITETSDELTAGELSE 41 


6.2 OPLEVELSE AF LIVSKVALITET 43 


6.3 OPLEVELSE AF AKTIVITETSDELTAGELSE OG LIVSKVALITET 47 


7 DISKUSSION AF DESIGN, MATERIALE OG METODE 49 

7.1 DISKUSSION AF DESIGN 49 

7.2 DISKUSSION AF MATERIALE 49 

7.3 DISKUSSION AF METODE 50 

7.3.1 PROJEKTETS PÅLIDELIGHED (RELIABILITET) 50 

7.3.2 PROJEKTETS TROVÆRDIGHED (INTERN VALIDITET) 50 

7.3.3 PROJEKTETS OVERFØRBARHED (EKSTERN VALIDITET) 52 

8 DISKUSSION AF TEORETISK REFERENCERAMME 53 

9 KONKLUSION 54 

10 PERSPEKTIVERING 56 

REFERENCELISTE 59 

BILAGSFORTEGNELSE 66 

Antal anslag: 83.896 

Forfatteransvar findes i bilag 1 

Forkortelser er benyttet i overensstemmelse med Dansk Sprognævn

1 Problembaggrund 

1.1 Velfærdsteknologi 


På Health & Rehab i maj 2009 deltog vi i et miniseminar for ergoterapeut- 

studerende. Miniseminaret handlede om velfærdsteknologi og ergoterapeuters 

særlige kompetencer i forhold til udvikling og indførelse af velfærdsteknologiske 

hjælpemidler. Vi blev grebet af miniseminarets budskab om velfærdsteknologiens 

mange uudnyttede potentialer for at sikre aktivitet og deltagelse for borgere – og 

dermed var idéen opstået til dette bachelorprojekt. 

Der findes flere definitioner af begrebet velfærdsteknologi. Hjælpemiddelinstituttet 

har for nylig redegjort for deres forståelse af begrebet, hvorfra følgende er udpluk, 

som vi anser som særligt relevante for dette projekt: 

”Ved velfærdsteknologi forstås teknologiske løsninger, der bidrager til 

at bevare eller udvikle velfærdsydelser. (…) Velfærdsteknologi 

omfatter teknologiske løsninger, der anvendes af borgere, der er 

modtagere eller forbrugere af de særlige velfærdsydelser, og som 

enten kompenserer for eller støtter en nedsat funktionsevne. (…) 

Velfærdsteknologi kan være i form af såvel dedikerede hjælpemidler, 

forbrugsgoder, boligindretningsløsninger (…) arbejdsredskaber mv. 

(…)” (1) 1 

Velfærdsteknologi er således et paraplybegreb, der dækker en lang række 

teknologiske løsninger med forskelligt sigte inden for forskellige sektorer. I 

sundhedssektoren er sigtet at forbedre arbejdsmiljøet (fx personlifte, plejesenge) 

eller at reducere arbejdskraftforbruget (fx telemedicin, elektroniske nøgler). I 

socialsektoren er den primære hensigt med velfærdsteknologi at gøre borgere 

mere selvhjulpne. Her findes teknologiske løsninger i form af hjælpemidler (fx 

spiserobot), forbrugsgoder (fx robotstøvsuger) og boligindretningsløsninger (fx 

1 HMI’s fulde forståelse af begrebet velfærdsteknologi kan ses i bilag 2 

1


toilet med skylle- og tørrefunktion, Smart Home-teknologi, intelligente bygnings- 

installationer (IBI) og omgivelseskontrolsystemer (environmental control systems, 

forkortet ECS)) 2 . ECS omfatter ifølge litteraturen mange forskellige teknologiske 

løsninger, der giver brugeren mulighed for at styre tekniske installationer i de nære 

omgivelser ved brug af en fjernbetjeningsenhed. Det kan bl.a. dreje sig om 

betjening af dør- og vinduesåbnere, lys, gardinautomatik, tv, radio samt styring af 

informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler som fx mobiltelefon og 

computer (3-10). 

Velfærdsteknologi dækker desuden over mere passive sikkerheds- og 

tryghedsinstallationer som sensorer, alarmer, GPS mv., som det også fremgår af 

fodnote 2. 

Nogle velfærdsteknologiske løsninger har været på markedet i flere årtier, 

såsom nogle typer af ECS til fx døråbnere, mens andre hjælpemidler er nyere og 

indtil videre primært afprøvet i projekter, fx spiserobotter. Der er stor forskel på, 

hvordan de teknologiske hjælpemidler aktiveres og bruges – nogle er automatiske, 

andre kræver en viljestyret handling af borgeren selv, mens andre igen er målret- 

tede hjælperen bl.a. med henblik på forbedring af arbejdsmiljøet. 

Begrebet velfærdsteknologi er opstået på baggrund af den demografiske udvikling 

i samfundet, som vil medføre mangel på arbejdskraft i fremtiden. Denne udvikling 

blev beskrevet i en rapport udgivet i marts 2010 af Socialministeriet og Kommu- 

nernes Landsforening. Rapporten viste, at den kraftige stigning i antallet af ældre 

betyder, at der om 30 år vil være to voksne personer i arbejdsstyrken pr. ældre, 

hvor der i dag er fire. Dette medfører en betydelig udfordring for velfærdssam- 

fundet, hvor det vil blive svært at skaffe nok fagprofessionelle samt fastholde 

serviceniveauet (11). Velfærdsteknologien med sit arbejdskraftbesparende 

potentiale er derfor kommet på den politiske dagsorden. Fra regeringens side er 

der fx afsat tre mia. kroner i ABT-Fonden (Anvendt Borgernær Teknologi) fra 2009 

til 2015 til projekter, der udvikler arbejdskraftbesparende løsninger (12). 

2 Smart Home, IBI og omgivelseskontrol er tre begreber, der hver for sig dækker over forskellige teknologiske 

løsninger, der kan gøre en bolig mere velegnet og komfortabel for mennesker i almindelighed og borgere med 

funktionsnedsættelser i særdeleshed. Smart Home er det mest udefinerede og dækker over de to øvrige 

begreber. Smart Home omfatter således både sikkerhedsforanstaltninger (fx alarmer for brand og indbrud), 

tryghedsforanstaltninger (fx tryghedsalarmer, passive alarmer, der reagerer på udebleven aktivitet, GPS), 

energistyring (fx automatisk styring af lys, varme og ventilation – som er det primære sigte med IBI) og 

omgivelseskontrol (fx styring af vinduer, døre, tv) (2). 

2


I den offentlige debat støder vi ligeledes ofte på dette fokus på det arbejdskraft- 

besparende potentiale i velfærdsteknologien (13). Også etiske spørgsmål om 

erstatningen af menneskelig hjælp med teknologi samt juridiske spørgsmål 

diskuteres (14,15). I debatten er især ældreområdet centralt, hvilket understøttes 

af vores litteraturgennemgang, der har indeholdt flere undersøgelser og analyser 

af udbredelse og holdning til brug af velfærdsteknologi på området. FOA foretog i 

slutningen af 2009 en undersøgelse om brugen af velfærdsteknologiske hjælpe- 

midler på bl.a. plejecentre og i hjemmeplejen, der viste, at brugen af sådanne 

hjælpemidler var meget begrænset (16). 

Ifølge en analyse foretaget af Ingeniørforeningen i 2008 om danskernes 

holdning til brug af velfærdsteknologi i fremtidens ældrepleje anså 71 % velfærds- 

teknologiske løsninger som et bidrag, der skal prioriteres for fremtidig sikring af 

serviceniveauet i sektoren. Analysen blev foretaget blandt 1.000 danskere, der 

udgjorde et repræsentativt udsnit af befolkningen (17). Analysen viste derved ikke 

specifikt, hvad borgere med et nuværende behov for hjælp mente om emnet. 

I fagbladet Ergoterapeuten er der de senere år bragt artikler om velfærdsteknologi. 

Artiklerne debatterer emner som økonomiske og lovgivningsmæssige barrierer 

samt manglende viden på området i forhold til indførelse og anvendelse af 

velfærdsteknologiske løsninger. Det generelle budskab i artiklerne er, at ergotera- 

peuter kunne spille en væsentlig rolle inden for velfærdsteknologi med de 

ergoterapeutfaglige kernekompetencer i analyse og forståelse for borgerens 

individuelle behov (18,19). 

1.2 Funktionsnedsættelsers betydning for aktivitetsdeltagelse og 

livskvalitet 

At være i aktivitet er for alle mennesker et basalt behov og en vigtig kilde til at 

opnå mening i tilværelsen. Gennem aktiviteter deltager mennesket i hverdagslivet 

(20). 

3


Aktivitetsdeltagelse defineres af den amerikanske ergoterapeut og professor Gary 

Kielhofner i Model of Human Occupation (MOHO) (21) som: 

”engagement i arbejde, leg eller dagligdags aktiviteter, der er en del af 

ens sociokulturelle sammenhæng, og som er ønskede og/eller 

nødvendige for ens trivsel. Engagement indebærer ikke blot udøvelse, 

men også subjektiv oplevelse” (21) 3 

Med en funktionsnedsættelse kan de daglige aktiviteter blive besværlige eller 

endda umulige at udføre, hvorved aktivitetsdeltagelsen mindskes (21). 

Ifølge ergoterapeutisk tankegang indgår aktivitet og deltagelse i hverdagslivet i et 

dialektisk forhold med livskvalitet. Der findes evidens for, at hvis aktivitet og 

deltagelse fremmes, kan livskvaliteten øges (22,23). Verdenssundhedsorganisa- 

tionen (WHO) beskriver livskvalitet som: 

“Individuals' perception of their position in life in the context of the 

culture and value systems in which they live and in relation to their 

goals, expectations, standards and concerns. It is a broad ranging 

concept, incorporating in a complex way individuals' physical health, 

psychological state, level of independence, social relationships, 

personal beliefs and their relationships to salient features of the 

environment.” (24) 4 

Der findes mange forskellige definitioner på livskvalitet, og begrebet bruges i 

mange sammenhænge også uden nærmere definition. Der er dog udbredt 

enighed om, at der ved livskvalitet forstås ”det gode liv”, hvilket er stærkt person- 

og kontekstafhængigt. Livskvalitet indeholder ifølge en række teoretikere og 

forskere et subjektivt oplevelsesaspekt påvirket af ydre, omgivelsesmæssige 

faktorer, der har betydning for den endelige oplevelse. Livskvalitet kan derfor ikke 

vurderes objektivt (25,26). Den norske psykolog og samfundsforsker Siri Næss 

3 Side 122 

4 Side 1405 

4


deler denne forståelse af begrebet og fremhæver at livskvalitet er resultatet af 

kognitive og affektive oplevelser (27). 

1.3 Velfærdsteknologiens potentialer for aktivitetsdeltagelse og 

livskvalitet 

Et canadisk studie fra 2002 sammenlignede gennem semistrukturerede interviews 

20 brugere af ECS med 20 ikke-brugere – men potentielle brugere. Studiet viste, 

at brugen af ECS var en afgørende faktor i forhold til følelsen af uafhængighed. 

Ikke-brugerne gav udtryk for en følelse af håbløshed og frustration pga. deres 

afhængighed af hjælp fra andre og begrænsede deltagelse i dagligdagens 

aktiviteter (4). 

Et senere canadisk studie fra 2006 om effekten af ECS fra et brugerperspektiv 

viste, at 15 erfarne brugere oplevede en øget følelse af kompetence og selvværd 

samt større selvstændighed til fx styring af lys eller elektroniske apparater vha. 

infrarødt signal. Desuden oplevede de en øget deltagelse i dagligdagens 

aktiviteter som følge af den større kontrol over de nære, fysiske omgivelser (7). 

Betydningen af denne kontrol nævnes i flere studier. Ifølge et review fra 2004 

om effekten af ECS for borgere med svære funktionsnedsættelser kan kontrollen 

øge livskvaliteten (5). 

At det er vigtigt med denne kontrol understregedes ligeledes i et engelsk 

studie fra 2009, der undersøgte brugeres oplevelse af ECS. Da brugerne pga. 

svære funktionsnedsættelser var meget afhængige af hjælp til de fleste daglige 

aktiviteter, havde det stor betydning for dem at kunne udføre måske blot nogle få 

funktioner selvstændigt. Denne kontrol øgede følelsen af privatliv (9). 

De ovenfor beskrevne positive resultater ved brugen af ECS er generelt gennem- 

gående i store dele af litteraturen, og den generelle konklusion er derfor, at ECS 

kan øge oplevelsen af aktivitetsdeltagelse og livskvalitet for borgere med fysiske 

funktionsnedsættelser. 

Dog findes et Cochrane-review fra 2009, som undersøgte effekten af Smart 

Home-løsninger på livskvaliteten hos bl.a. borgere med fysiske funktionsned- 

5


sættelser i egen bolig. Forfatterne fandt ikke studier, der levede op til inklusions- 

kriterier om bl.a. høj kvalitet i forhold til studiedesign, og konkluderede derfor, at 

der mangler evidens for effekten af løsningerne (28). 

De ovenfor nævnte studier er udenlandske. En dansk masterafhandling fra 2009 

undersøgte effekten af flere forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler i forhold 

til selvhjulpenhed og tilfredshed ved udførelsen af daglige aktiviteter samt livskva- 

litet. Nogle af de disse hjælpemidler var ECS i form af dør- og vinduesåbnere, 

gardinautomatik og lysstyring, samt informations- og kommunikationsteknologiske 

hjælpemidler i form af Rolltalk, og derudover spiserobot, skylle/tørre-toilet og 

robotstøvsuger. I den kvalitative undersøgelse indgik fem borgere med fysiske 

funktionsnedsættelser i et botilbud. Ifølge undersøgelsen oplevede de fem borgere 

at være blevet mere selvhjulpne og dermed også mere tilfredse med deres 

aktivitetsudførelse. Undersøgelsen viste desuden, at de velfærdsteknologiske 

hjælpemidler havde en positiv indflydelse på borgernes livskvalitet (29). 

Ifølge de udenlandske studier findes denne positive effekt også hos brugere af 

ECS i egen bolig (3,30). Det er dog uvist, om resultaterne kan overføres til danske 

borgere med fysiske funktionsnedsættelser i egen bolig, da vi ikke har kunnet 

finde undersøgelser herom. I det hele taget har det været svært at finde danske, 

kvalitative studier med brugeroplevelser af velfærdsteknologiske hjælpemidler som 

det primære fokus – det er kun lykkedes os at finde den førnævnte masterafhand- 

ling (29). I den arbejdskraftbesparende debat risikerer brugeroplevelsen af 

aktivitetsdeltagelse og livskvalitet derved i bedste fald blot at blive en sidegevinst, 

hvis der ikke foretages yderligere studier med et specifikt fokus herpå. 

1.4 Ergoterapeutisk relevans 

Af alle danske ergoterapeuter arbejder omkring 2/3 med hjælpemidler, boligind- 

retning og tilgængelighed i større eller mindre omfang (31). Ifølge Ergoterapeut- 

foreningens statistik udgør det det primære arbejdsområde for 720 sagsbehand- 

lende ergoterapeuter (32). 

6


I 2009 undersøgte en dansk ergoterapeut og masterstuderende kendskabet til 

velfærdsteknologiske løsninger blandt 22 sagsbehandlere, hvoraf 20 var 

ergoterapeuter. Deltagerne blev udvalgt i forbindelse med et kursus for erfarne 

sagsbehandlere på hjælpemiddel- og boligområdet, og omkring halvdelen af de 22 

havde arbejdet her indenfor i mere end ti år. Af alle de adspurgte angav 90 % at 

mangle viden om mulighederne, og endvidere udtrykte de, at de kun i ganske få 

tilfælde havde bevilget velfærdsteknologiske løsninger (33). Da det er en lille 

undersøgelsesgruppe, må resultaterne læses med et vist forbehold. 

På trods af at litteraturgennemgangen ikke har vist høj evidens for virkningen af de 

velfærdsteknologiske hjælpemidler, tyder det dog på, at de er til gavn for brugerne. 

Derfor anser vi den manglende viden på området blandt ergoterapeuter som 

problematisk, da det netop er denne faggruppe, der oftest er ansvarlig for 

hjælpemiddelområdet (31). 

Det overordnede formål med ergoterapi er at hjælpe borgere til at få opfyldt deres 

grundlæggende behov for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, hvorigennem 

livskvalitet kan øges (20). Derfor undrer det os, at ergoterapeuter ikke er mere 

involverede i velfærdsteknologien, da den netop indeholder potentialer, der kan 

hjælpe til at opfylde dette formål. 

1.5 Formål 

Som beskrevet ovenfor ser vi en mangel på kendskab til og erfaringer med 

potentialet i anvendelsen af velfærdsteknologiske hjælpemidler. Denne mangel 

angår flere grupper med nedsat funktionsniveau. Vi frygter, at ikke mindst yngre, 

voksne borgere under 65 år, der har fysiske funktionsnedsættelser og bor i egen 

bolig, ikke får adgang til de velfærdsteknologiske hjælpemidler, som de har behov 

for. Der mangler desuden studier med et brugerperspektiv på den subjektive 

oplevelse af aktivitetsdeltagelse og livskvalitet i forbindelse med anvendelse af 

hjælpemidlerne. Formålet med dette bachelorprojekt er at give et bidrag til denne 

viden ved at undersøge, hvordan anvendelsen af velfærdsteknologiske hjælpe- 

midler påvirker oplevelsen af aktivitetsdeltagelse samt livskvalitet. 

7

2 Problemstilling 


Hvordan påvirker anvendelsen af velfærdsteknologiske hjælpemidler i dagligdags 

aktiviteter i hjemmet oplevelsen af aktivitetsdeltagelse samt livskvalitet hos 

borgere med erhvervede, fysiske funktionsnedsættelser? 

2.1 Begrebsafklaring 

Anvendelsen: 

Borgerens egen brug af det velfærdsteknologiske hjælpemiddel. 

Velfærdsteknologiske hjælpemidler: 

I dette projekt indsnævres definitionen til at omhandle teknologiske løsninger 

samlet under betegnelsen omgivelseskontrolsystemer (ECS) (se problem- 

baggrund). Disse systemer består af løsninger, der kan styre forskellige tekniske 

funktioner i omgivelserne. ECS er kendetegnet ved at kræve en viljestyret 

aktivering via forskellige typer af fjernbetjeninger, kontakter, computermus e.l. 

Dagligdags aktiviteter: 

Aktiviteter et menneske ønsker eller har behov for at udføre i hjemmet i sin 

hverdag. 

Hjemmet: 

Borgerens private hjem som hverken er i relation til et botilbud, beskyttet bolig e.l. 

Aktivitetsdeltagelse: 

Med udgangspunkt i Kielhofners definition menes engagement i dagligdags 

aktiviteter, der har personlig og social betydning. Aktivitetsdeltagelse betegner det 

omfang, man kan medvirke i og føle sig som en aktiv del af det, man foretager sig i 

løbet af dagligdagen (21). 

8

Livskvalitet: 


Med udgangspunkt i Næss’ forståelse menes et menneskes kognitive og affektive 

oplevelser af ”at have det godt”. Oplevelserne påvirkes af den grad, man er aktiv, 

har samhørighed, selvfølelse og en grundstemning af glæde (27,34). 

Erhvervede, fysiske funktionsnedsættelser: 

Varige tab af kropslige funktioner og færdigheder, som er opstået i voksenlivet. I 

dette projekt vælges, at funktionsnedsættelsen skal være i en sværhedsgrad, der 

medfører afhængighed af personhjælp til en eller flere dagligdags aktiviteter. 

9

3 Teorigennemgang 


I dette afsnit præsenteres tre teorier, der danner den teoretiske referenceramme 

for projektet. Teorierne belyser vores problemstilling ved at besvare fire spørgs- 

mål, der er formuleret med udgangspunkt i denne. Det er kun de dele af teorierne, 

der er relevante i forhold til besvarelsen af spørgsmålene, der inddrages. 

Teorierne bliver i projektet anvendt til udarbejdelse af interviewguide og 

efterfølgende analyse. 

3.1 Hvad er aktivitetsdeltagelse? 

Ifølge MOHO er menneskelig aktivitet et resultat af det dynamiske samspil mellem 

mennesket og omgivelserne, hvori aktiviteter udøves. MOHO opdeler mennesket i 

tre sammenhængende komponenter: vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. 

Menneskets vilje består af følelse af handleevne, værdier og interesser som har 

betydning for, hvordan mennesket vælger, oplever og fortolker dets aktiviteter. 

Vanedannelse består af vaner og roller som former den menneskelige adfærd 

med automatiske handlinger. Udøvelseskapacitet er udtryk for menneskets evner 

til at foretage sig ting. Disse evner er bestemt af både objektive – fysiske og 

psykologiske – kapaciteter samt den subjektive oplevelse og erfaring med at 

præstere noget. Kielhofner betegner omgivelser som de fysiske og sociale 

sammenhænge, mennesket indgår i. Omgivelserne kan være naturlige eller 

konstruerede og indeholder både muligheder og ressourcer samt krav og 

begrænsninger (21). 

Den gensidige påvirkning mellem de tre menneskelige komponenter og 

omgivelserne resulterer i aktivitet, som kan beskrives på tre niveauer: 

aktivitetsfærdigheder, aktivitetsudøvelse og aktivitetsdeltagelse. Aktivitetsfærdig- 

heder, som udgør det nederste niveau, er de enkelte målrettede handlinger i en 

aktivitet. Til sammen danner disse handlinger udførelse af aktivitetsformer, der 

betegnes aktivitetsudøvelse. Udførelsen af en samling nært forbundne aktivitets- 

former danner en del af menneskets aktivitetsdeltagelse, som netop er det øverste 

niveau i det at foretage sig noget. Aktivitetsdeltagelsen er som nævnt i problem- 

10


baggrunden menneskets engagement i de forskellige aktivitetsformer, der danner 

dagligdagen. Engagementet er både påvirket og betinget af de menneskelige 

komponenter samt omgivelserne (21). 

Ved en fysisk funktionsnedsættelse påvirkes de tre menneskelige komponenter. I 

første omgang påvirkes de fysiske komponenter af menneskets udøvelseskapa- 

citet og har dermed betydning for aktivitetsfærdighederne. Hvis et menneske fx 

pga. en rygmarvsskade har nedsat eller helt mistet funktionen i arme og ben, kan 

det blive umuligt at udføre de enkelte handlinger i en aktivitet. Herved forhindres 

aktivitetsudøvelse, hvilket påvirker menneskets aktivitetsdeltagelse. Desuden vil 

de to andre menneskelige komponenter vilje og vanedannelse påvirkes. Når 

aktivitetsudøvelsen begrænses, nedsættes følelsen af handleevne. Desuden kan 

det være svært at opretholde vaner samt opfylde krav og forventninger til de roller, 

mennesket har i livet. Menneskets værdier og interesser vil ligeledes påvirkes, 

men ikke nødvendigvis ændres. Hvis det for en person er vigtigt fx at kunne klare 

sig så selvstændigt som muligt i egen bolig, vil vedkommende kunne bevare 

denne værdi på trods af funktionsnedsættelse (21,35). 

Vi har valgt at bruge MOHO, da modellens begreber om de menneskelige 

komponenter kan vise sammenhængen mellem motivationen for og udøvelsen af 

aktivitet samt omgivelsernes betydning herfor. Begreberne kan således give en 

forklaring på, hvad der sker, når et menneskes aktivitetsudøvelse ændres pga. en 

funktionsnedsættelse. Derudover kan følgerne heraf beskrives med begrebet om 

aktivitetsdeltagelse, der ikke kun beskriver den objektive udøvelse, men også den 

subjektive oplevelse af menneskelig aktivitet. Da vi netop er interesserede i 

menneskets oplevelse af at anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler i forhold 

til det at være deltagende i dagligdagens aktiviteter, finder vi begrebet om 

aktivitetsdeltagelse særligt anvendeligt i dette projekt. 

11

3.2 Hvad er livskvalitet? 


Som nævnt i problembaggrunden er begrebet livskvalitet alment brugt som udtryk 

for et menneskes oplevelse af ”det gode liv” (25). Livskvalitet bygger altså på 

subjektive oplevelser af livet, der igen er påvirket af faktorer som fysisk og psykisk 

helbred, personlige erfaringer, kulturen og samfundsforhold (24,26). 

Næss mener, som de fleste andre, at livskvalitet er en subjektiv oplevelse af at 

have det godt. Oplevelsen påvirkes af flere forskellige objektive forhold i det 

enkelte menneskes liv (25). Hun opdeler den subjektive oplevelse i følelser og 

vurderinger, og mener, at livskvalitet øges ved positive kognitive og affektive 

oplevelser, samt fravær af negative kognitive og affektive oplevelser (27). Ifølge 

Næss kan oplevelsen undersøges via fire kategorier, som hun anser som specielt 

vigtige for livskvaliteten (27,34): 

Er aktiv: Hermed menes ikke den fysiske aktivitet, men nærmere oplevelsen og 

de følelser, der er knyttet til aktivitet. At være engageret i noget, have energi og 

overskud samt frihed til at vælge og selv kunne gøre en indsats i livet. 

Har samhørighed: Nære, varme og gensidige relationer. 

Selvfølelse: Være sikker på egne evner og kunne leve op til egne forventninger. 

Grundstemning af glæde: En generel oplevelse af glæde, lyst og velvære. 

Vi mener, at der i disse kategorier er paralleller til ergoterapi, hvor alle fire områder 

anses som betydningsfulde for menneskers hverdagsliv (20). Desuden ser vi 

opdelingen i de fire kategorier som en fordel rent metodisk til at undersøge livs- 

kvalitet. Derfor vælger vi at tage udgangspunkt i Næss’ forståelse af livskvalitets- 

begrebet. 

Oplevelsen af livskvalitet er ikke permanent, men varierer gennem livet. Fx kan et 

menneske, som erhverver sig en varig, fysisk funktionsnedsættelse, opleve en 

ændring af livskvaliteten. Den fysiske formåen ændres og ydre livsvilkår som fx 

12


familie-, bolig- og arbejdsforhold kan påvirkes heraf. Mennesket kan opleve at 

måtte revurdere sine mål og forventninger til livet, hvilket vil påvirke den indre 

psykologiske tilstand. Hermed kan der med Næss’ ord ske en ændring af 

personens følelse af: er aktiv, har samhørighed, selvfølelse og grundstemning af 

glæde – og dermed oplevelsen af livskvalitet. 

3.3 Hvordan er forholdet mellem aktivitetsdeltagelse og livskvalitet? 

Ifølge ergoterapeutisk tankegang er der en gensidig påvirkning mellem et 

menneskes aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og vedkommendes livskvalitet. 

Hvis en funktionsnedsættelse begrænser aktivitet og deltagelse, vil der være risiko 

for, at livskvaliteten påvirkes negativt. Fremmes aktivitet og deltagelse derimod, vil 

livskvaliteten kunne øges (22). 

Som en central værdi i det ergoterapeutiske paradigme, anser Kielhofner: 

”vigtigheden af aktivitet for trivsel og livskvalitet” (35) 5 

Desuden påpeger han, at: 

”personer med indskrænket eller slet ingen adgang til aktiviteter kan 

lide under det og opleve en reduktion af livskvalitet” (35) 6 

Personer med fysisk funktionsnedsættelse kan opleve en sådan indskrænkelse 

eller forhindring af aktivitet – og dermed risikere at opleve en nedsat livskvalitet. 

Ifølge ergoterapeutisk teori er der altså en klar sammenhæng mellem aktivitets- 

deltagelse og livskvalitet. Denne sammenhæng beskrives også af Næss, der 

fremhæver betydningen af oplevelserne ved at være aktiv, engageret og sikker på 

egne evner som vigtig for oplevelsen af livskvalitet (27,34). 

5 Side 60 

6 Side 59 

13

3.4 Hvordan påvirkes aktivitetsdeltagelse af hjælpemidler? 


Ifølge Kielhofner indgår omgivelserne i en gensidig påvirkning med de tre 

menneskelige komponenter, hvilket som nævnt er grundlag for menneskets 

aktivitetsdeltagelse. I de fysiske omgivelser findes forskellige objekter, der kan 

påvirke aktivitet. Objekterne kan være enten begrænsninger eller ressourcer – 

afhængigt af, hvordan de indgår i samspil med de menneskelige komponenter. 

Nogle objekter er fremstillet med specifikt fokus på at afhjælpe funktionsnedsæt- 

telser – altså hjælpemidler. Ved at omgivelserne tilpasses med hjælpemidler, der 

især støtter udøvelseskapaciteten, kan der kompenseres for en funktionsned- 

sættelse. Derved kan det blive muligt at udføre dagligdags aktiviteter, som var 

besværlige eller umulige at udføre pga. funktionsnedsættelsen. Som resultat vil 

menneskets aktivitetsdeltagelse fremmes (21,35). 

En uddybning af hjælpemidlers rolle i forbindelse med aktivitet gives i Human 

Activity Assistive Technology Model (HAAT-model) (36), som blev udviklet i 1995 

af amerikanerne Albert Cook og Susan Hussey. Modellen bygger på Robert 

Baileys Human Performance Model fra 1989, der viser samspillet mellem 

menneske, aktivitet og omgivelser. I forhold hertil er HAAT-modellen specifikt 

rettet imod brugen af hjælpemidler. 

Figur 1: HAAT-modellen (36) 

14

Modellen viser samspillet mellem fire faktorer, der udgør et unikt system: 


menneske, aktivitet og hjælpemiddel, som alle påvirkes af omgivelserne. Det 

dynamiske samspil herimellem resulterer i menneskets aktivitetsudførelse, som er 

systemets overordnede mål. 

Ifølge modellen muliggøres aktivitetsudførelse vha. menneskets ”indre bidrag”, 

som er den grundlæggende evne til at udføre aktivitet i en interaktion med 

omgivelserne. Dette kræver et sensorisk input, der bearbejdes i centralnerve- 

systemet for herefter at føre til motorisk output. Hvis dette ”indre bidrag” er 

hæmmet af funktionsnedsættelse, kan et hjælpemiddel udgøre et ”ydre bidrag”, så 

aktivitetsudførelse alligevel fremmes. 

Aktivering af hjælpemidlet sker via en grænseflade, fx en fjernbetjening, der 

kræver et input fra menneskets side. Dette input omformes herefter af hjælpe- 

midlets ”processor”, fx en indbygget computer, til et output i form af aktivitet. 

Omgivelserne opstiller en ramme med en social, kulturel og fysisk kontekst. Den 

sociale og kulturelle kontekst, fx i form af normer og værdier omkring kontrol og 

uafhængighed af andres hjælp, har betydning for, om mennesket har adgang til og 

anvender hjælpemidlet. Den fysiske kontekst spiller også ind – især gennem de tre 

parametre lys, lyd og temperatur, der har betydning for, om hjælpemidlet rent 

praktisk kan fungere (36). 

Vi har valgt at inddrage HAAT-modellen, da den viser hjælpemidlers rolle i 

samspillet med menneske, aktivitet og omgivelser. Ifølge modellen er et hjælpe- 

middel det, der i tilfælde af en funktionsnedsættelse fremmer menneskets 

aktivitetsudførelse i en bestemt kontekst ved at fungere som bindeled mellem et 

input fra mennesket og et output i form af aktivitet. Hermed er anvendelse af 

hjælpemidlet centralt for oplevelsen af aktivitetsdeltagelse. 

3.5 Opsummering 

Et menneskes aktivitetsdeltagelse afhænger af samspillet mellem mennesket og 

dets omgivelser. Aktivitetsdeltagelsen bidrager til oplevelsen af livskvalitet, der er 

unik for hvert enkelt individ. En funktionsnedsættelse kan mindske aktivitetsdel- 

15


tagelsen og dermed påvirke livskvaliteten negativt. Hjælpemidler kan spille en 

central rolle ved at kompensere for funktionsnedsættelsen og fremme aktivitet. 

Herved kan den oplevede livskvalitet øges. 

16

4 Design, materiale og metode 

4.1 Design 


Vi foretog et kvalitativt studie, hvor vi gennem semistrukturerede interviews 

undersøgte fire borgeres subjektive oplevelser af anvendelsen af omgivelses- 

kontrolsystemer (ECS). Den kvalitative tilgang og dens metoder gav mulighed for 

at opnå en detaljeret og dybere indsigt i disse oplevelser (37,38). 

Den kvalitative tilgang kan give viden om et nyt og ukendt område. Da brugen 

af nogle typer af ECS er forholdsvis ny, og kendskabet til danske borgeres 

oplevelse af anvendelsen af ECS er mangelfuldt, var den kvalitative tilgang særlig 

anvendelig i dette projekt (38-40). 

4.2 Videnskabsteoretisk grundlag 

Da formålet med dette projekt var at undersøge og uddybe borgeres subjektive 

oplevelse af aktivitetsdeltagelse samt livskvalitet i forbindelse med anvendelse af 

ECS samt forsøge at forstå disse oplevelser gennem en fortolkning, valgtes en 

fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. Denne tilgang har baggrund i humanis- 

men, hvor menneskets følelser og tanker netop er omdrejningspunktet (41). 

Fænomenologi søger at give indsigt i og beskrive fænomener, dvs. oplevelser 

og erfaringer fra individets livsverden – den virkelighed, det enkelte menneske 

oplever og erfarer i. Den kan ikke observeres objektivt, da den netop bliver til 

gennem individets umiddelbare, subjektive oplevelse af det levede liv (40,41). 

Hermeneutik beskæftiger sig med forståelse og fortolkning, og søger at finde 

en dybere mening end den, der umiddelbart er fremtrædende. Hermeneutikken 

kan hjælpe til at begribe – sætte begreber på et nyt vidensområde (40,41). 

I dette projekt var fænomenologien især fremtrædende ved interviewene. Her 

kunne tilgangen bidrage til en detaljeret og nuanceret beskrivelse af informan- 

ternes oplevelser med brugen af ECS. Fænomenologien blev også benyttet i 

17


analysen, hvor informanternes udsagn var styrende – som følge af den valgte 

analysemetode. 

En hermeneutisk tilgang benyttedes i det efterfølgende arbejde med at forstå 

og fortolke informanternes livsverdensbeskrivelser. Ved at sammenfatte meningen 

i disse kunne essensen formidles i projektet – og formidlingen ville ikke blot være 

ren gengivelse af de enkelte informanters oplevelser (41). 

Til at begrunde analyseresultaterne valgtes en abduktiv begrundelsesform, 

hvor resultaterne byggede på det empiriske materiale samt var styret af vores 

valgte teorier og definitioner (41). 

4.3 Forforståelse 

Ifølge videnskabsteorien spiller forforståelse en vigtig rolle i en undersøgelse. Det 

fænomenologiske ideal er, at forforståelsen sættes til side inden undersøgelsen, 

så intervieweren kan forholde sig helt åbent til informanternes udsagn. I modsæt- 

ning hertil vil man ifølge hermeneutikken altid fortolke sin omverden ud fra sin 

forforståelse, som bliver et middel til at opnå ny forståelse. Derfor er det vigtigt at 

gøre sig sin forforståelse bevidst (41). Dette gjorde vi ved at skrive den ned inden 

udarbejdelsen af interviewguiden. Herved kunne vi i interviewsituationerne forsøge 

at fralægge os vores forforståelse, mens den kunne bruges konstruktivt i bearbejd- 

ningen og fortolkningen af datamaterialet. 

Vores forforståelse bygger i høj grad på den teoretiske viden, vi har tilegnet os 

i løbet af ergoterapeutuddannelsen. Især er synet på deltagelse i aktivitet som et 

basalt menneskeligt behov, der har betydning for oplevelsen af trivsel og livskva- 

litet, centralt for dette projekt. 

Vores forforståelse angår også hjælpemidler: At disse har som formål at have 

en positiv indvirkning på brugerens deltagelse i aktivitet og dermed også livskva- 

litet. 

Derudover har litteraturgennemgangen og vores løbende opmærksomhed på 

mediernes behandling af velfærdsteknologi været med til at forme forforståelsen. 

Desuden er den farvet af det positive budskab om velfærdsteknologi, som vi blev 

præsenteret for på Health & Rehab. 

18

4.4 Materiale 


For at få indsigt i flere borgeres oplevelse af anvendelsen af ECS, samt projektets 

tidsramme taget i betragtning, vurderede vi, at fire interviews ville være passende 

(udover pilotinterview). Informanterne blev udvalgt efter følgende kriterier: 

4.4.1 Inklusionskriterier 

Voksne mellem 25 og 65 år 

Varige, fysiske funktionsnedsættelser, som er erhvervede i voksenlivet 

Skal være kognitivt velfungerende, samt kunne tale og forstå dansk 

Bo i egen bolig 

Have haft mindst et velfærdsteknologisk hjælpemiddel i mindst seks 

måneder og højst i fem år 

I perioden fra funktionsnedsættelsen er erhvervet til borgeren har taget det 

velfærdsteknologiske hjælpemiddel i brug, skal vedkommende have oplevet 

at være afhængig af personhjælp i en eller flere dagligdags aktiviteter, 

hvilket hjælpemidlet i dag helt eller delvist kompenserer for 

4.4.2 Eksklusionskriterier 

Alvorlige, somatiske, livstruende sygdomme (fx cancer) eller psykiatriske 

lidelser 

4.4.3 Udvælgelse af informanter 

For at finde informanter tog vi kontakt til ledende ergoterapeuter på Paraplegi- 

funktionen i Viborg og Hornbæk, samt PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og 

Ulykkesskadede) i Risskov og Rødovre. Desuden slog vi debatindlæg op på RYK 

(Rygmarvsskadede i Danmark) og Dansk Handicap Forbunds hjemmesider. 

19


Herudover hjalp nogle af vores informanter os ved at tage kontakt til bekendte, 

som kunne være mulige informanter. 

De endelige informanter blev fundet vha. hensigtsbestemt kildeudvælgelse. 

Herved sikrede vi, at de så vidt muligt levede op til kriterierne samt vores ønske 

om diversitet informanterne imellem for at give et nuanceret og varieret billede af 

brugeroplevelser (40). 

Vi havde vanskeligt ved at finde informanter, der levede op til inklusionskrite- 

rierne. Derfor så vi os nødsaget til at gå på kompromis med det femte kriterium, 

hvilket uddybes i diskussion af materiale. 

4.5 Metode 

4.5.1 Litteratursøgningsproces 

Vi udformede en søgestrategi på baggrund af vores problemstilling. Ud fra over- 

ordnede søgeord fandt vi alternative søgeord på både dansk og engelsk (bilag 3). 

Vha. søgestrategien foretog vi en systematisk, målrettet litteratursøgning på 

følgende videnskabelige, sundhedsfaglige databaser: PubMed, AMED, CINAHL, 

The Cochrane Library og OTseeker. Vi søgte bl.a. på følgende ord: ambient 

assisted living-technology, environmental control systems, physical disability, 

occupation, participation, quality of life. Vi begrænsede søgningen til engelsk- 

sprogede artikler. Efter udvælgelsen af informanter tilføjedes yderligere søgeord, 

bl.a. spinal cord injury og tetraplegia, for at finde litteratur specifikt om denne 

gruppe. For at skabe overblik over søgningen nedskrev vi søgehistorier. 

Desuden søgte vi på Google og Google Scholar, samt danske hjemmesider 

for bl.a. Ergoterapeutforeningen, Hjælpemiddelinstituttet, ABT-Fonden og 

Servicestyrelsen. Derudover søgte vi litteratur på bibliotek.dk. 

Den beskrevne litteratursøgning resulterede i både forskningsartikler, faglige 

artikler og pjecer. Ud fra referencelister heri foretog vi kædesøgning. Derudover 

benyttede vi os af håndsøgning på ergoterapeutuddannelsens bibliotek i bl.a. 

lærebøger i ergoterapi, ergoterapeutfaglige tidsskrifter samt tidsskrifter fra Hjælpe- 

middelinstituttet og handicaporganisationer (42). 

20

4.5.2 Litteraturvurderingsproces 


Relevansen af fundne forskningsartikler blev vurderet ved gennemlæsning af 

abstracts. Vurderingen byggede på indholdet: Anvendelse af ECS og oplevelsen 

heraf, anvendte typer af ECS samt de beskrevne brugergrupper, så disse så vidt 

muligt stemte overens med vores ønskede informant-gruppe. Da vi hurtigt fandt ud 

af, at det var svært at finde relevante forskningsartikler med et højt evidensniveau, 

indgik kvaliteten af artiklerne ikke i vurderingen. 

Herefter blev der foretaget kritisk litteraturlæsning, hvor de udvalgte artikler 

blev skrevet ind i en matrix (43) (bilag 4). Vha. matrixens overskrifter, som var 

formuleret ud fra vores problemstilling, skabtes overblik over den fundne litteratur. 

4.5.3 Semistruktureret interview 

For at få indblik i informanternes subjektive oplevelser ved anvendelsen af ECS 

valgte vi at foretage ét individuelt, semistruktureret interview pr. informant. Denne 

interviewform gjorde det muligt for os at holde fokus på bestemte emner ud fra 

vores interviewguide og samtidig være åbne over for at forfølge nye vinkler, som 

informanterne gav på emnerne. Interviewformen gav os desuden mulighed for at 

fortolke og verificere informanternes svar undervejs i interviewet (38,40). 

4.5.4. Interviewguide (bilag 5) 

Vi udarbejdede interviewguiden ud fra de valgte teorier (38). Den inddeltes i 

temaer om generelle oplysninger om informanten og dennes funktionsnedsættelse 

samt informantens typer af ECS. Derefter deltes interviewspørgsmålene op i tiden 

med ECS (nutid) og tiden før ECS (fortid) men med funktionsnedsættelsen. Dette 

var for bedre at kunne forstå den betydning, ECS havde for informanternes 

oplevelse af aktivitetsdeltagelse og livskvalitet. Til sidst var et tema om livskvalitet. 

Vi anvendte to strategier til at undersøge informanternes oplevelse af 

livskvalitet: Først spurgte vi indirekte til livskvalitet gennem spørgsmål om 

21


betydningen af at anvende ECS (nutid og fortid). Disse spørgsmål var formuleret 

med inspiration fra Næss’ fire kategorier. For at kunne tolke om informanternes 

svar var udtryk for livskvalitet, spurgte vi ind til deres generelle forståelse af 

begrebet. Herefter spurgte vi dem direkte, om der var sammenhæng mellem deres 

anvendelse af ECS og livskvalitet. 

For hvert interviewtema udarbejdede vi interviewspørgsmål samt forslag til 

uddybende spørgsmål. Interviewguiden indeholdt desuden briefing og debriefing. 

4.5.5 Pilotinterview 

Vi foretog et pilotinterview for at afprøve og tilpasse indhold i interviewguiden. 

Desuden var pilotinterviewet en mulighed for at øve og observere interviewteknik 

gennem hver vores rolle som henholdsvis interviewer, co-interviewer og obser- 

vatør. Gennem pilotinterviewet blev vi mere fortrolige med interviewguiden samt 

kunne diskutere den efterfølgende. Efter pilotinterviewet foretog vi enkelte 

justeringer og slettede spørgsmål, der mindede for meget om de resterende 

(38,40). 

4.5.6 Dataindsamling 

Interviewene forgik i informanternes hjem – dels for at de var i vante omgivelser, 

dels for at give dem mulighed for at vise brugen af ECS (40). Denne fremvisning 

gjorde det lettere for os at forstå deres udsagn samt stille uddybende spørgsmål 

på baggrund af den viden, vi fik om de konkrete typer af ECS. 

Interviewene varede cirka én time og blev optaget på minimum to MP3- 

afspillere for at sikre optagelsen samt lydkvaliteten (38). 

Ved interviewene var én interviewer og én co-interviewer til stede. Rollerne gik 

på omgang, så vi alle tre prøvede at være interviewer og co-interviewer. Dette 

valgte vi at gøre, så vi alle tre kunne få erfaringer med at udføre interview. 

Desuden gav det personlige møde større indsigt i informanternes liv og ECS. 

22

4.5.7 Transskription 


Interviewene blev transskriberet ordret ud fra aftalte retningslinjer (bilag 6), som vi 

udarbejdede før interviewene. Retningslinjerne skulle sikre ensartethed samt 

informanternes anonymitet (38). Transskriptionen blev udført af enten interview- 

eren eller co-intervieweren for at mindske forståelsesproblemer. Den tredje 

projektdeltager gennemlæste herefter transskriptionen, mens lydoptagelsen blev 

aflyttet. 

4.5.8 Analysemetode 

Det indsamlede datamateriale analyserede vi ud fra Giorgis fænomenologiske 

metode om systematisk tekstkondensering, som den er beskrevet af Kirsti 

Malterud (39). Vi valgte metoden, da den er egnet til deskriptiv, tværgående 

analyse, som sammenfatter udsagn fra forskellige informanter. Desuden stemte 

dens fænomenologiske tilgang til et datamateriale overens med projektets formål. 

Da oplevelser af aktivitetsdeltagelse og livskvalitet er subjektive, hjalp metoden os 

til at tage udgangspunkt i disse i analysen. Derudover gør metodens velbeskrev- 

ne, systematiske fremgangsmåde det lettere at få vejen fra data-materiale til fund 

til at fremstå klarere (39). 

Systematisk tekstkondensering består af følgende fire trin: 

Trin 1 

Vi læste de fire transskriberede interviews for at danne os et helhedsindtryk. Vi 

noterede iøjnefaldende temaer ud fra problemstillingen, og hvad der ellers frem- 

stod som interessante træk. Vi foretog denne del af analysen hver for sig, så vi 

ikke påvirkede hinanden, men derimod fik så bredt et grundlag som muligt at 

fortsætte analysen ud fra. Herefter gennemgik vi i fællesskab de fundne temaer og 

forsøgte at skabe overblik over disse ved en første systematisering. 

23

Trin 2 


Ud fra temaerne gennemgik vi transskriptionerne systematisk og foretog dekon- 

tekstualisering ved at identificere meningsbærende enheder. Dette foregik i fælles- 

skab, og gennem diskussion og vurdering blev enhederne valgt ud. Undervejs 

fortsatte systematiseringen af temaerne, hvilket gav to hovedtemaer som koder: 

”Det velfærdsteknologiske hjælpemiddel” og ”Oplevelse af livskvalitet”. Disse blev 

yderligere opdelt i subgrupper ud fra indhold. Herefter udarbejdedes en matrice, 

hvor vi samlede alle de meningsbærende enheder under koder og subgrupper. 

Trin 3 

Under koden ”Det velfærdsteknologiske hjælpemiddel” havde vi subgruppen 

”Faktorer der påvirker oplevelsen af at anvende ECS”, der yderligere var inddelt i 

sub-subgrupperne ”Personlighed” og ”Synet på at få hjælp fra andre”. Disse havde 

ikke direkte relation til vores problemstilling, men indeholdt aspekter flere af 

informanterne inddrog i interviewet, og som syntes at påvirke deres udsagn. Ved 

at gennemgå matricen fandt vi ud af, at de meningsbærende enheder i disse 

overlappede hinanden, hvorfor vi slog sub-subgrupperne sammen til ”Selvbillede”, 

som derfor blev overskriften på subgruppen. Vi endte derved ud med at have seks 

subgrupper i alt under de to koder (bilag 7). Herefter kondenserede vi de menings- 

bærende enheder i subgrupperne ved at genfortælle og sammenfatte dem i 

kunstige citater. 

Trin 4 

De kunstige citater underbyggedes med originale citater fra interviewene. Dette 

formidles i resultatafsnittet. Ved en genlæsning af transskriptionerne foretog vi 

rekontekstualisering og sikrede derved at indholdet i kondenseringen svarede til 

den oprindelige betydning. Som afslutning på analysen sammenholdt vi konden- 

seringen med de valgte teorier og fund fra litteraturgennemgangen. Dette præsen- 

teres i diskussionsafsnittet. 

24

4.5.9 Etik 


Vi indhentede tilladelse fra Datatilsynet til at indsamle, opbevare og behandle 

personfølsomme data (bilag 8). I henhold til Helsinki-deklarationen præsenterede 

vi kort informanterne for projektets formål, og hvordan vi havde til hensigt at 

anvende oplysningerne fra interviewene (44). Dette blev gjort både skriftligt pr. 

brev (bilag 9) samt mundtligt inden interviewene startede. På baggrund heraf 

indhentede vi informeret samtykke fra informanterne. Informanterne blev gjort 

opmærksomme på, at deres deltagelse var frivillig og at de til enhver tid kunne 

trække deres samtykke om deltagelse tilbage (bilag 10) (38). 

For at beskytte informanternes anonymitet blev rådata opbevaret på forsvarlig 

vis adskilt fra identificerbare oplysninger. Vi så ingen umiddelbare risici for infor- 

manterne ved at deltage i projektet. 

25

5 Resultater 

I det følgende præsenteres informanterne og der redegøres for fund, som er 

fremkommet gennem den systematiske tekstkondensering, ud fra analysens 

5 Resultater 

koder: ”Det velfærdsteknologiske hjælpemiddel” og ”Oplevelse af livskvalitet”. 

5.1 Præsentation af informanter 

Ved informantudvælgelsen blev en mand og tre kvinder valgt ud. De præsenteres i 

figur 2: 

Figur 2: Præsentation af informanter 

Informant B1 B2 B3 B4 

Køn Kvinde Mand Kvinde Kvinde 

Alder 57 år 41 år 48 år 36 år 

Bolig Hus (ejer) Rækkehus (lejer) Lejlighed (lejer) Lejlighed (ejer) 

Aleneboende 

Diagnose Traumatisk 

rygmarvsskade: 

tetraplegi efter 

Alder, da 

tetraplegien 

blev pådraget 

Velfærdsteknologiske 

hjælpemidler 

Antal år med 

ECS 

Funktionsniveau 

Aleneboende 

Aleneboende 

Aleneboende 

Traumatisk Traumatisk Traumatisk 

rygmarvsskade: rygmarvsskade: rygmarvsskade: 

tetraplegi efter tetraplegi efter tetraplegi efter 

skade på C6/C7 skade på C3/C4 skade på C3 skade på C6/C7 

19 år 33 år 46 år 18 år 

ECS (styredes 

med løs fjernbetjening): 

- Døråbner på 

fordøren 

- Vinduesåbnere 

(i næsten hvert 

rum) 

- Lystænding 

(i hvert rum) 

ECS (hagestyring, 

dvs. joystick der 

styredes med 

hagen): 

- Døråbner på 

terrassedør 

- Infrarød 

computermus 

10 år 6 år: døråbner 

1½ år: mus 

Manuel kørestol. El-kørestol. 

Bevilget 53 timers Døgnhjælp 

ugentlig hjælperordning 

– men 

benyttede 

gennemsnitligt ca. 

6 timers daglig 

hjælp 

ECS i form af 

Rolltalk 

(hagestyring): 

- Mobiltelefon 

- Computer 

- Fjernsyn 

ECS (styredes 

med løs fjernbetjening): 

- Døråbnere 

(3 stk.) 

- Vinduesåbnere 

(ét vindue i hvert 

rum) 

- Gardinautomatik 

(i køkken og 

soveværelse) 

- Lystænding 

(i hvert rum) 

1 år 10 år 

El-kørestol. 

Døgnhjælp 

Manuel kørestol, 

16 timers daglig 

hjælp 

26

5.2 Det velfærdsteknologiske hjælpemiddel 

5.2.1 Brug af ECS 

5 Resultater 

I interviewene beskrev informanterne, hvordan de anvendte deres omgivelses- 

kontrolsystemer (ECS) og hvilke aktiviteter, disse muliggjorde for dem. Alle 

informanterne fortalte, at de vha. ECS nu kunne udføre aktiviteter, der enten var 

umulige eller besværlige at udføre, før de fik ECS (B1 668-73, B2 590-3, B3 229, 

B4 261, 270). 

B1 og B4 beskrev, at de med en fjernbetjening kunne åbne hoveddøren, også 

selvom de befandt sig i et andet rum (B1 379-81, B4 123-5). Også vinduer, lys og 

gardiner kunne styres med fjernbetjeningen (B1 675-7, 754-6, B4 142-3, 153-7). 

B2 og B4 havde begge døråbnere installeret på deres terrassedør. Vha. 

døråbneren kunne B2 selv bestemme, hvornår han ville ud og ind. Han kunne 

desuden selv åbne døren for at komme i kontakt med hjælperen, hvis vedkom- 

mende var udenfor (B2 370-1). B4’s terrassedørsåbner gjorde det muligt for hende 

selv at lukke sin hund ud om natten (B4 153-7). Dør- og vinduesåbnerne gjorde 

det muligt for B1 og B2 selv at lufte ud (B1 829, B2 404-5). Disse funktioner brugte 

de hver dag (B1 315, B2 232-4). 

ECS gjorde det muligt for B2 og B3 selv at bruge deres computer. De havde 

dog brug for hjælp til at starte aktiviteterne på computeren: B2 skulle have 

hjælperen til at tænde computeren, inden han kunne bruge den infrarøde mus, 

mens B3 fik hjælp til at tænde Rolltalk’en samt sætte telefon og det håndfrie udstyr 

til (B2 495, B3 159-60). Vha. den infrarøde mus kunne B2 surfe på nettet samt 

læse mails og papirer fra det offentlige (B2 470-1, 539-40). B2 fortalte, at han nu 

brugte computeren meget mere, end før han fik musen, hvor han fik hjælp fra sin 

hjælper til det (B2 626-8). B3 kunne benytte sin computer til de samme funktioner 

som B2 vha. Rolltalk’en. Den havde yderligere den funktion, at hun kunne skrive 

på computeren, hvorved hun kunne lave regnskab og skrive ansøgninger til kom- 

munen om fx bevilling af bil (B3 435-6, 446-7). 

Samtlige informanter gav udtryk for, at ECS var enkelt at bruge og let at 

vænne sig til (B1 411-23, B2 266-70, 729-33, B3 219-23, B4 91-92). 

27

5.2.2 Den oplevede betydning af ECS 

5 Resultater 

Det kom mange gange frem, hvilken oplevet betydning ECS havde for informan- 

terne. Både B1 og B4 oplevede det som en lettelse i dagligdagen at have ECS. I 

forhold til vinduesåbnerne oplevede B1, at det var nemmere end at åbne vinduer 

manuelt, hvilket hun havde gjort i sin tidligere bolig (B1 662-73). B4 følte det 

desuden som en stor lettelse ikke at skulle bede om hjælp til at åbne vinduer, døre 

og tænde lys: 

”Det har lettet dagligdagen meget synes jeg, med at kunne de her ting 

selv. Det kan godt være jeg har hjælperen, men så skal jeg jo hele 

tiden bede dem om at gøre det, så nu er der nogle flere ting jeg selv 

kan gøre, ik’. Så helt sikkert. Og jeg vil da i hvert fald, altså når jeg 

skal flytte herfra, så vil jeg da ikke undvære alle de her ting” (B4 194- 

7) 

B4 uddybede yderligere, at det var rart selv at kunne åbne sin dør, når nogen 

ringede på (B4 207-10). For B1 var hendes døråbner også meget betydningsfuld. 

Den lettede dagligdagen i forhold til at åbne med nøgle, hvilket hun kunne men 

med stort besvær. At bruge døråbneren var meget hurtigere og nemmere. 

Desuden skånede den hendes håndled for belastende vrid, hvilket hun så som 

den overordnede idé (B1 450-1, 461, 468-9). Hun ønskede derfor som B4 heller 

ikke at undvære denne løsning og beskrev det som vidunderligt at kunne åbne sin 

dør med døråbneren (B1 339-40, 389-90, 471-2, 489-90, 515-26). At anvende 

ECS var for B1 en måde at spare på kræfterne og få mere energi til andre ting i 

dagligdagen (B1 491-500, 550-1, 1146). 

For B1 og B2 havde ECS desuden betydning for følelsen af tryghed, som de 

begge nævnte i forbindelse med deres døråbner. For B1 var det en tryghed at 

vide, at hun kunne åbne hoveddøren, mens hun lå i sin seng, mens B2 nævnte 

trygheden i forbindelse med at kunne flygte fra røgen og tilkalde hjælp i tilfælde af 

brand (B1 504-5, B2 244-51). 

28

5 Resultater 

En anden betydning flere af informanterne kom ind på, var, at deres ECS gav øget 

selvstændighed og frihed. B2 oplevede, at han ved at bruge sin infrarøde mus fik 

noget tid alene samt fik mulighed for at gøre noget selvstændigt på et område, 

hvor han følte sig mest begrænset af sin funktionsnedsættelse (B2 530-1, 549-50). 

Dette gav ham en følelse af, at: 

”B2: …jeg kan foretage mig noget og føle mig lidt, at jeg kan lave en 

selvstændig handling. 

I: (…) Det har stor betydning? 

B2: Kæmpe…” (B2 347-9) 

I forbindelse med både brugen af musen og sin døråbner nævnte han desuden 

følelsen af frihed (B2 240, 335-341, 478). Han tilføjede også at: 

”Der er så meget, som der er taget fra mig, så det lidt man kan, det er 

da værd at sætte pris på.” (B2 330-3) 

I forhold til døråbneren mente B1, at den øgede hendes følelse af frihed, selv- 

stændighed og gav mulighed for at handle i uventede situationer (B1 508-13). 

Som tidligere nævnt kunne B4 ligge i sengen og åbne døren for sin hund, hvilket 

også var betydningsfuldt for hende. I forbindelse hermed nævnte hun som B1 

følelsen af frihed. B4 koblede desuden frihed med at kunne rulle gardinerne fra og 

få lys ind, når hun lå i sengen. B4 mente derfor, at hun var mere uafhængig pga. 

ECS (B4 153-6, 156-7, 211-4). 

Også B3 nævnte, at Rolltalk’en gav hende følelsen af at være mere fri ved at 

hun selv kunne finde telefonnumre og ringe op (B3 328, 600-1). I det hele taget 

mente hun, at Rolltalk’en havde øget hendes følelse af selvstændighed og frihed 

(B3 280-2, 336-8). Som B2 koblede hun også ECS til oplevelsen af mindre 

afhængighed (B2 549-50, B3 274-9). 

En anden betydning af ECS, som gik igen blandt flere af informanterne, var det at 

have noget privatliv. For B2 var det rart at have noget for sig selv, og han frem- 

29

5 Resultater 

hævede, at det var vigtigt med løsninger, hvor han og hjælperen kunne være hver 

for sig (B2 343-5, 611-2). Dette kædede han sammen med den infrarøde mus: 

”…en stor ting for mig, det er at jeg kan selv gå ind og tjekke min mail 

(…) så jeg på den måde kan have noget, der er sådan lidt privat for 

mig (…) Det behøver ikke og rage min hjælper for at sige det på pænt 

dansk (…) hvordan at jeg tjekker min mail og andre ting” (B2 464-70) 

Før han fik musen, havde han behov for, at hjælperen stod ved siden af og 

styrede computeren for ham. Herved følte han sig udsat og sårbar, hvilket havde 

som konsekvens, at han brugte computeren mindre. Han følte det vanskeligt at 

opretholde arbejdsgiverrollen, når hjælperen kunne følge med i alt i hans liv (B2 

592-600, 627). 

B3 bekræftede, at privatliv omkring hendes telefonsamtaler havde stor betyd- 

ning (B3 229-35, 363-9), mens B4 nævnte vigtigheden af det at være alene hjem- 

me uden hjælpere – det var et pusterum (B4 352). 

Vha. ECS følte både B1 og B2, at de kunne være aktivt med i deres liv (B1 794-8), 

og som B2 beskrev: 

”Ja, de teknologiske hjælpemidler, de er da 100 % med til at gøre, at 

jeg kan være med… simpelthen.” (B2 678-9) 

Samtlige informanter gav udtryk for, at de var glade for ECS, og at det var rart at 

have (B1 338-9, 489-90, 662-4, B2 318, B3 306, 603, B4 139-40). B1 nævnte, at 

hun nød at kunne ligge i sin seng og åbne og lukke vinduet samt tænde lys. Hun 

mente desuden, at ECS var med til at påvirke hendes humør (B1 253-4, 794-8). 

Dette var også tilfældet for B3 (B3 321-3). I forbindelse hermed fortalte B3 dog 

også at: 

”Så jeg tror ikke, at dén (Rolltalk’en) har gjort, at mit liv bare blev 

vendt op og ned, men den gør da noget positivt, bestemt.” (B3 326-8) 

30

I tråd hermed udtrykte B4 om ECS: 

5 Resultater 

”Selvfølgelig gør det en forskel, men jeg synes ikke, jeg sådan tænker 

over, at det lige er det, der i dagligdagen gør en forskel (…) Så på den 

måde fylder det ikke så meget.” (B4 291-6) 

B4 nævnte flere gange, at det var svært for hende at give udtryk for betydningen 

af ECS, da hun havde haft det i ti år og havde vænnet sig til, at det var en del af 

hendes dagligdag (B4 220-1, 416). 

5.2.3 Ulemper ved ECS 

Vi spurgte informanterne, om de oplevede noget negativt ved deres ECS. B1 og 

B4 nævnte begge deres fjernbetjeninger. B1 fortalte, at den var lidt sårbar, og 

ifølge B4 kunne den ikke altid holde til, at hendes hund samlede den op for hende 

(B1 401, B4 167). B4 fortalte også, at fjernbetjeningen ikke virkede optimalt, når 

hun brugte den fra sin hvilestol (B4 125-7). B1 nævnte desuden, at ECS ikke 

fungerede ved strømsvigt (B1 348). For B2 var det hårdt for nakke-, bryst- og 

skuldermuskler at bruge musen over længere tid pga. den høje lammelse (B2 500- 

11). B3 beskrev, at Rolltalk’en ikke reagerede, hvis solen stod direkte ind på den, 

men afsluttede med: 

5.2.4 Selvbillede 

”… Hvis man skal finde noget negativt. Men altså, det er noget man 

godt kan leve med i forhold til slet ikke at have den.” (B3 271-2) 

B1 og B4 gav flere gange udtryk for, at det var vigtigt for dem at være aktive i 

deres dagligdag og kunne så meget som muligt selv (B1 273, 278, B4 203). Som 

B1 fortalte: 

”…det jeg kan selv og det jeg har kræfter til selv, det gør jeg helst 

selv.” (B1 763) 

31

5 Resultater 

Ved at kunne selv gav B1 udtryk for, at hun bevarede friheden til selv at bestemme 

og planlægge sin hverdag (B1 785-6). B4 nævnte flere gange, at hun var meget 

selvstændig som person, samt at hun ikke så sig selv som hjælpeløs på trods af 

sin funktionsnedsættelse (B4 58, 201-3). 

B1 beskrev sig selv som værende selvhjulpen, og derfor huede det hende ikke at 

modtage hjælp fra andre (B1 765, 961-5). B4 oplevede det som en udfordring at 

tage imod hjælpen, da det krævede tid og tålmodighed. Desuden udtrykte hun: 

”… men selvfølgelig altså sådan noget af det der er sværest, det er at 

være afhængig af hjælp.” (B4 57-8) 

I modsætning til B1 og B4 beskrev B2 sig selv som dybt hjælperafhængig og B3 

nævnte, at hun havde behov for at bede om hjælp til alt (B2 600, B3 410). Dog gav 

B3 udtryk for, at dette behov for hjælp ikke var permanent, da hun ikke regnede 

med og håbede på at skulle blive siddende i sin el-kørestol (B3 428, 583, 651-3). 

5.2.5 Opsummering 

Vha. ECS blev samtlige informanter i stand til at styre ting i deres nære omgivelser 

helt eller delvist selvstændigt. Flere oplevede, at ECS var en lettelse i hverdagen, 

gav tryghed, øget følelse af selvstændighed og frihed, mere privatliv, mulighed for 

at være mere aktivt med i livet samt større uafhængighed i forhold til hjælperne. 

En af informanterne nævnte, at ECS kunne bruges til at skåne kroppen. Kun 

enkelte ulemper ved ECS blev nævnt, men disse blev overskygget af fordelene. 

De aktiviteter, som ECS gjorde informanterne i stand til at udføre, var betydnings- 

fulde for dem. 

32

5.3 Oplevelse af livskvalitet 

5.3.1 Forståelse af begrebet 

5 Resultater 

Som indledning til at tale om informanternes oplevelse af livskvalitet spurgte vi om 

deres forståelse af begrebet. I det følgende præsenteres svarene fra hver enkelt 

informant: 

I B1’s forståelse af begrebet kobledes livskvalitet til frihed og selvbestemmelse. 

Desuden nævnte hun ansvar for sit liv, følelsen af at kunne styre og være aktivt 

med i livet samt at kunne deltage på lige fod med andre. Ifølge B1 var det også 

livskvalitet at have opmærksomhed for små ting i dagligdagen fx at sidde og se ud 

på vind og vejr (B1 858-63, 865-7, 870-2, 897-901, 903). 

B2 nævnte flere gange det at have indflydelse på sin hverdag som en del af 

livskvalitetsbegrebet. Han nævnte også det at have råderum og ikke leve så 

meget på kompromisser, som han ellers beskrev som en del af livet med en 

funktionsnedsættelse. B2 koblede desuden livskvalitet med muligheden for at 

være aktiv og udadvendt, kunne planlægge sin hverdag samt træffe valg om bl.a. 

sin boligsituation, personlige hjælpere og hjælpemidler (B2 637, 639-651, 660-5). 

For B3 indeholdt livskvalitetsbegrebet det at være beskæftiget med noget, hun 

syntes var rart og vigtigt samt at gøre det, hun havde lyst til. Desuden koblede hun 

flere gange begrebet med ridning og sin hest samt det at være i nærheden af sin 

familie og venner (B3 514-5, 527-8, 536-7, 558-60, 575, 617-9). 

I sin beskrivelse af hvad B4 forstod ved livskvalitet, nævnte hun det at være glad 

samt have det godt med sig selv og de ting man foretager sig. Som eksempler 

herpå nævnte hun det at køre en tur i sin bil og ikke at være i arbejde, da hun ikke 

kunne holde til det. Desuden koblede hun livskvalitet til det at kunne være alene 

hjemme uden hjælpere samt til en viden om, at hun godt kunne klare sig alene på 

disse tidspunkter (B4 312-4, 318-9, 332, 335-7). Derudover udtrykte hun også at: 

33

5 Resultater 

”… jamen en anden del af livskvalitet for mig er da også, at jo flere 

ting jeg kan selv, jo mere selvstændig jeg er, jo større livskvalitet… 

Sådan er det i hvert fald for mig, men også fordi at jeg har 

mulighederne for det.” (B4 326-8) 

5.3.2 Livskvalitet i relation til ECS 

Efter spørgsmålene, der skulle give indsigt i informanternes forståelse af 

livskvalitetsbegrebet, spurgte vi, om de oplevede en sammenhæng mellem deres 

oplevelse af livskvalitet og den betydning ECS havde i deres dagligdag. Alle fire 

informanter bekræftede denne sammenhæng og uddybede med eksempler (B1 

886-90, B2 666-9, B3 595-9, 606-10, B4 342-8). 

B1 nævnte, at hendes livskvalitet havde ændret sig, efter hun havde fået ECS. 

Hun savnede ikke sit gamle hus, hvor hun ikke havde ECS, på trods af at hun 

havde været meget glad for at bo der (B1 909-14). 

Før spørgsmålet om sammenhæng mellem ECS og livskvalitet, nævnte B2 

selv sine teknologiske hjælpemidler som en del af hans forståelse af livskvalitet 

(B2 642). Ligeledes nævnte B4 sin døråbner i forbindelse med at kunne lufte sin 

hund, hvilket var en aktivitet, hun koblede til oplevelsen af livskvalitet (B4 328-9). 

Hun inddrog også sine resterende typer af ECS i oplevelsen af livskvalitet (B4 

342-7). 


I beskrivelserne af hvad informanterne forstod ved begrebet livskvalitet nævntes 

overordnede begreber som fx frihed, selvbestemmelse, ansvar og indflydelse. 

Desuden nævntes det at kunne tage aktivt del i sit liv og være beskæftiget. Alle 

fire informanter mente, at der var en sammenhæng mellem deres oplevelse af 

livskvalitet og ECS. 

34

6 Diskussion af resultater 


I dette afsnit vil de fund, der besvarer vores problemstilling, blive fortolket og 

diskuteret ud fra det valgte teorigrundlag: MOHO, HAAT-modellen og Næss’ 

forståelse af livskvalitetsbegrebet. Desuden vil fundene blive diskuteret med 

inddragelse af andre studier. Susanne Fortmeier og Gitte Thannings begreb 

omidentifikation, der beskrives i deres uddybning af Kerstin Sjögren og Axel 

Fugl-Meyers rehabiliteringsproces-model vil blive inddraget (45). 

Afsnittet består af tre dele: ”Oplevelse af aktivitetsdeltagelse” og ”Oplevelse 

af livskvalitet”, der tager afsæt i problemstillingen, samt ”Oplevelse af aktivitets 

deltagelse og livskvalitet”, der sammenholder emnerne i de to førstnævnte. 

6.1 Oplevelse af aktivitetsdeltagelse 

Til at forstå hvordan anvendelse af omgivelseskontrolsystemer (ECS) påvirkede 

informanternes oplevelse af aktivitetsdeltagelse, fortolker vi i dette afsnit vores 

fund vha. MOHO og HAAT-modellen. Vi inddrager begreber herfra i det omfang, 

de kan fortolke udsagn, der er fremkommet hyppigt i interviewene eller som er 

vægtet højt af informanterne i forhold til deres oplevelse af aktivitetsdeltagelse. 

Afsnittet er inddelt med begreber fra MOHO som overskrifter. 

Samtlige informanter havde som følge af tetraplegi oplevet en nedsættelse af 

deres funktionsniveau. Set ud fra MOHO medfører en sådan funktionsnedsættelse 

en påvirkning af de menneskelige komponenter vilje, vanedannelse og udøvelses- 

kapacitet. Dette havde indflydelse på informanternes aktivitetsfærdigheder og 

aktivitetsudøvelse og resulterede dermed i en ændring i aktivitetsdeltagelsen. 

Informanternes ECS blev en omgivelsesmæssig ressource, der kompenserede for 

den nedsatte udøvelseskapacitet og muliggjorde aktivitet (21). 

35

6.1.1 Vilje 


Som redegjort for i teoriafsnittet inddeler Kielhofner den menneskelige komponent 

vilje i følelse af handleevne, værdier og interesser (21). 

Vores informanter oplevede at kunne flere ting selvstændigt samt at være mere 

aktivt med i livet ved at anvende ECS. Nogle oplevede også, at dagligdagen blev 

lettet, samt at de fik større overskud og sparede kræfter. Sådanne oplevelser 

forklares ifølge Kielhofner som følelse af handleevne. Denne følelse indeholder en 

bevidsthed om de kompetencer og evner, man har til at handle (21). Vi tolker, at 

informanternes følelse af handleevne blev styrket ved anvendelse af ECS. 

I flere studier har vi fundet udsagn i forbindelse med anvendelse af ECS, der 

minder om vores informanters udsagn, og som vi derfor ligeledes tolker som 

følelse af handleevne. Et eksempel er et studie fra 2005, hvor forskere fra Canada 

og Holland undersøgte den oplevede betydning af ECS hos en gruppe, der ude- 

lukkende bestod af personer med tetraplegi. 16 brugeres oplevelser sammen- 

lignedes med oplevelserne hos en kontrolgruppe på 16 ikke-brugere. Studiet viste, 

at brugernes uafhængighed i udførelsen af daglige aktiviteter var statistisk signifi- 

kant større end ikke-brugernes. Studiet viste desuden, at brugerne oplevede 

større følelse af kompetence (6). 

Vores resultater viste, at informanterne i enkelte tilfælde oplevede ulemper ved 

ECS. Ulemperne virkede dog ikke til at have særlig stor betydning for informan- 

terne og blev kun nævnt, da vi spurgte direkte ind til dem. Ulemperne kunne dog i 

nogen grad påvirke informanternes følelse af handleevne, når ECS ikke funge- 

rede. 

I et engelsk studie fra 2009 undersøgtes brugen af stemmestyret ECS hos 12 

brugere med svære fysiske funktionsnedsættelser. Heraf havde otte en rygmarvs- 

skade. I modsætning til vores informanter nævnte disse brugere flere ulemper end 

fordele ved ECS. På trods heraf var brugerne dog stærke fortalere for anvendelse 

af ECS. Af ulemper nævnte de bl.a. tekniske problemer med at aktivere visse 

funktioner med infrarødt signal samt problemer med selve stemmestyrings- 

36


systemet, hvilket var frustrerende (46). Vi tolker, at sådanne problemer medførte 

nedsat følelse af handleevne hos brugerne. 

Ud fra vores fund og andre studier tyder det på, at ECS kan påvirke følelsen af 

handleevne hos brugere med fysiske funktionsnedsættelser. Følelsen kan på- 

virkes både positivt og negativt. Samlet set er der en indikation af, at ulemperne, 

der påvirker følelsen negativt, opvejes af fordelene ved ECS. 

Vores informanter oplevede, at ECS gav dem mulighed for at være mere aktivt 

med i livet. Desuden oplevede de større frihed til at gøre noget uafhængigt af 

hjælperen og dermed mere privatliv, hvilket var vigtigt for dem. Ud fra MOHO kan 

disse aspekter forklares som informanternes værdier. Kielhofner beskriver værdier 

som personlige overbevisninger, der påvirker et menneskes livssyn og giver en 

stærk tilbøjelighed til at handle efter dem (21). Dette forklarer de faktorer, vi i 

analysen har kategoriseret under ”Selvbillede” og som syntes at påvirke infor- 

manternes oplevelse af at anvende ECS. Hos to af informanterne skinnede til- 

bøjeligheden til at være så selvstændig og uafhængig af hjælp som muligt stærkt 

igennem. Vha. ECS blev de i stand til at efterleve disse værdier. 

I litteraturgennemgangen har vi ikke fundet studier, der specifikt nævner 

begrebet værdier. I den danske masterafhandling fra 2009, der refereres til i 

problembaggrunden, undersøgtes oplevelser med anvendelse af velfærdstek- 

nologiske hjælpemidler, herunder bl.a. ECS, hos fem brugere. Brugerne havde 

fysiske funktionsnedsættelser og boede i botilbud. De gav udtryk for, at det var 

vigtigt for dem bl.a. at være så selvhjulpne som muligt, hvilket vi tolker som deres 

værdier (29). Brugerne oplevede, som det også var tilfældet for vores informanter, 

at hjælpemidlerne hjalp dem til at efterleve deres værdier. På trods af et lille antal 

informanter i både vores studie og masterafhandlingen giver ovenstående et 

fingerpeg om, at ECS kan gøre det muligt for brugere med fysiske funktionsned- 

sættelser i egen bolig eller botilbud at efterleve deres værdier. Dette kunne være 

værdier som at være så selvstændig og selvhjulpen som muligt. 

Ud fra vores tolkning relaterede informanterne ikke deres oplevelse af at anvende 

ECS til interesser, hvorfor begrebet ikke indgår i diskussionen. Dette kunne 

37


skyldes, at informanternes ECS hovedsageligt var rettet mod basale dagligdags 

aktiviteter, såsom at åbne døre og vinduer samt tænde lys. 

Ud fra vores fund og andre studier tyder det på, at anvendelsen af ECS kan styrke 

viljen hos brugere med fysiske funktionsnedsættelser ved at følelse af handleevne 

øges og værdier efterleves. 

6.1.2 Vanedannelse 

Som nævnt i teoriafsnittet inddeler Kielhofner den menneskelige komponent 

vanedannelse i vaner og roller (21). 

Samtlige informanter nævnte, at de anvendte ECS hver dag, og at det var let at 

vænne sig til. En af informanterne gav yderligere udtryk for, at det var svært at 

forholde sig til anvendelsen, da hun oplevede, at ECS var en naturlig del af 

hendes dagligdag. Sådanne oplevelser relateres ifølge Kielhofner til vaner, der er 

automatiske handlinger, som udføres rutinemæssigt og ikke kræver opmærksom- 

hed (21). Ud fra dette tolker vi, at anvendelsen af ECS var blevet en del af infor- 

manternes vaner. Da vi ikke har fundet andre studier med et brugerperspektiv, der 

behandler vaner i forbindelse med ECS, kunne det tyde på, at de er svære at 

italesætte og være opmærksom på. 

En af informanterne nævnte, at ECS styrkede hans arbejdsgiverrolle over for 

hjælperen. Før han fik den infrarøde mus, skulle hjælperen styre hans computer 

og fik derved stor indsigt i hans privatliv. Informanten følte derfor, at hans rolle 

som arbejdsgiver blev svækket. Ifølge Kielhofner kan en funktionsnedsættelse 

gøre det svært at udføre roller på en måde, som er forenelig med egne forvent- 

ninger, hvilket kan medføre tab af selvagtelse. Desuden beskriver han, at et 

menneskes roller har indflydelse på, hvad vedkommende foretager sig (21). Efter 

at have fået musen følte informanten, at han bedre kunne opretholde sin arbejds- 

giverrolle efter egne forventninger, og han brugte derfor computeren mere end 

tidligere. Hans aktivitetsudøvelse blev derved øget. 

38


I den danske masterafhandling fra 2009 gav en af brugerne udtryk for, at det var 

vigtigt for ham at kunne holde kontakten med sine venner ved selv at kunne ringe 

samt skrive sms’er til dem vha. sin Rolltalk (29). Dette tolker vi som vigtigheden af 

at udfylde rollen som ven. 

I en anden masterafhandling fra 2005 undersøgtes 55 klagebreve vedrørende 

afslag på hjælpemiddelansøgninger fra danske borgere. Undersøgelsen viste, at 

disse borgere anså det som et vigtigt aspekt ved hjælpemidler, at de kunne 

bidrage til opretholdelsen af roller, bl.a. rollen som ven. Undersøgelsen omhand- 

lede hjælpemidler generelt og ikke udelukkende ECS (47). Vi mener dog, at denne 

undersøgelse, ligesom masterafhandlingen fra 2009 samt fund fra vores studie, er 

med til at tegne et billede af, at hjælpemidler, herunder ECS, kan hjælpe brugere 

til at opretholde roller på trods af funktionsnedsættelse. 

Ud fra vores fund og andre studier tyder det på, at anvendelsen af ECS kan 

hjælpe brugere med fysiske funktionsnedsættelser til at oprette roller, som har 

betydning for dem. Vores fund viste desuden, at anvendelsen af ECS var blevet 

inkorporeret som vaner i vores informanters dagligdag. 

6.1.3 Udøvelseskapacitet 

Ifølge Kielhofner er den menneskelige komponent udøvelseskapacitet bestemt af 

både objektive kapaciteter og subjektive oplevelser og erfaringer (21). 

Samtlige informanter oplevede en nedsættelse af deres funktionsniveau som følge 

af tetraplegi. Ifølge Kielhofner er sådanne oplevelser relateret til udøvelseskapa- 

citeten (21). For informanterne kunne anvendelsen af ECS kompensere for den 

nedsatte udøvelseskapacitet ved, at de kunne udføre aktiviteter, der enten var 

besværlige eller umulige uden ECS. En af informanterne oplevede dog en fysisk 

begrænsning i forhold til, hvor længe han kunne holde ud at bruge ECS – den 

infrarøde mus, som han styrede via hagestyr. Dette skyldes ifølge HAAT-modellen 

et ikke-optimalt match i grænsefladen mellem menneske og hjælpemiddel. Model- 

len beskriver, at succesfuld aktivitetsudførelse opnås ved, at hjælpemidlet kom- 

39


penserer for menneskets nedsatte funktionsniveau i forhold til aktivitetens krav 

(36). At styre en computer kræver gentagne input fra menneskets side, hvilket ikke 

stemte overens med informantens nedsatte funktion og udholdenhed i nakke-, 

bryst- og skuldermuskler. Længere tids brug af musen kunne derved belaste hans 

krop og udtrætte ham fysisk. Ved anvendelse af en anden grænseflade kunne 

matchet mellem menneske og hjælpemiddel optimeres, hvorved tidsrummet med 

aktivitetsudførelse kunne forlænges. I informantens tilfælde kunne sådanne 

grænseflader være fx stemme-, tunge- eller øjenstyring (5,48). 

At anvendelse af hjælpemidler kan belaste brugerens krop, er beskrevet i 

litteratur om siddestillinger i kørestole – for bl.a. brugere med tetraplegi. En dårlig 

siddestilling kan over længere tid belaste og endda skade kroppen. Mulige skader 

er fx tryksår og kontrakturer i muskler og led (49,50). Vi tolker, at sådanne skader 

belaster og nedsætter udøvelseskapaciteten. At vores informant ligefrem kunne 

skades ved anvendelsen af den infrarøde mus, vurderer vi som mindre sandsyn- 

ligt. Dog understøtter litteraturen vores fund: At der er risiko for, at anvendelsen af 

hjælpemidler kan belaste og nedsætte udøvelseskapaciteten hos brugere med 

fysiske funktionsnedsættelser, herunder tetraplegi. 

En af de øvrige informanter havde en anden oplevelse af sin udøvelseskapacitet 

ved anvendelse af ECS. Ved at kunne åbne sin dør vha. døråbneren oplevede 

hun, at hendes håndled blev skånet for belastende vrid i forhold til tidligere, hvor 

hun åbnede med en almindelig nøgle. At døråbneren skånede hendes håndled, 

angav hun som det primære formål med den. 

Dette profylaktiske formål med anvendelsen af hjælpemidler benyttes især i 

forbindelse med personer med reumatiske sygdomme. Her indgår hjælpemidler 

som en del af ledbeskyttelsesprincipperne, hvor de kan hjælpe brugeren til at 

arbejde i ergonomisk korrekte bevægebaner med leddene i skånsomme positioner 

(51,52). At hjælpemidler kan benyttes til ledbeskyttelse, hvorved udøvelseskapa- 

citeten holdes ved lige, er altså kendt viden. Dog har vi ikke fundet studier, der 

beskriver, at ECS kan benyttes til dette i forhold til personer med tetraplegi. Vi ser 

derfor dette aspekt ved brugeroplevelsen af ECS som et interessant fund. 

40


I ovenstående har vi fundet, at anvendelse af ECS kunne kompensere for en 

nedsat udøvelseskapacitet. Derudover kunne ECS også belaste eller skåne 

udøvelseskapaciteten. Vi har ikke fundet anden litteratur, der understøtter disse 

fund i forbindelse med ECS. Derimod er fundene bekræftet gennem litteratur om 

andre typer af hjælpemidler. 

6.1.4 Aktivitetsfærdigheder, aktivitetsudøvelse og aktivitetsdeltagelse 

Som beskrevet i teoriafsnittet inddeler Kielhofner menneskelig aktivitet i tre 

niveauer: aktivitetsfærdigheder, aktivitetsudøvelse og aktivitetsdeltagelse. 

Som vist ovenfor havde anvendelse af ECS indflydelse på informanternes vilje, 

vanedannelse og udøvelseskapacitet – i større eller mindre omfang. ECS kom- 

penserede for nogle af informanternes nedsatte funktioner og gjorde det muligt at 

udføre aktiviteter eller dele heraf helt eller delvist selvstændigt fx åbne døre, 

tænde lys, åbne mails, foretage telefonopkald osv. Ifølge Kielhofner skaber 

dynamikken mellem de tre menneskelige komponenter og omgivelserne aktivitets- 

færdigheder, som muliggør aktivitetsudøvelse (21). ECS fremmede altså infor- 

manternes aktivitetsfærdigheder og bidrog derved til aktivitetsudøvelse. Ingen af 

informanterne kunne dog alene vha. ECS udføre en samling nært forbundne 

aktivitetsformer, hvilket ud fra MOHO danner aktivitetsdeltagelse (21). ECS gav 

dog et bidrag til den samlede oplevelse af aktivitetsdeltagelse ved at være en 

støtte i omgivelserne. Til forskel fra andre former for støtte, fx de personlige 

hjælpere, gjorde ECS informanterne i stand til at udføre noget selvstændigt. For 

nogle af informanterne var der blot tale om nogle få funktioner, hvilket dog viste sig 

at have stor betydning for dem. Dette tolker vi som et tegn på det øgede engage- 

ment i dagligdags aktiviteter og dermed aktivitetsdeltagelse (21). 

I det tidligere nævnte engelske studie fra 2009, der undersøgte brugeroplevel- 

sen ved stemmestyret ECS, lagde brugerne meget vægt på vigtigheden af, at ECS 

gjorde dem i stand til at udføre nogle funktioner selvstændigt, da de var meget 

afhængige af andres hjælp (46). Vi vurderer, at studiets fund kan sidestilles med 

vores, da brugerne havde tetraplegi og var afhængige af hjælp. Det kunne derfor 

41


tyde på, at det er vigtigt for personer med et stort hjælpebehov at kunne udføre 

nogle funktioner selvstændigt, hvilket ECS kan gøre dem i stand til. 


Samlet set var informanternes oplevede betydninger af ECS mest relateret til 

MOHO’s menneskelige komponent vilje. Komponenterne vanedannelse og 

udøvelseskapacitet blev også inddraget, men i mindre grad. En forklaring herpå 

kunne være, at det er ud fra ens vilje, man oplever og fortolker det, man foretager 

sig (21). Derfor er det muligvis også viljen, man bedst kan sætte ord på. Vane- 

dannelsen viste sig ved den daglige anvendelse af ECS, der var blevet inkorpo- 

reret som en naturlig del af informanternes liv, og derfor var de mindre bevidste 

om den. I forhold til udøvelseskapaciteten kunne ECS ikke forbedre denne, men 

blot kompensere for nedsættelsen. Gennem matchet i grænsefladen kunne ECS 

desuden belaste udøvelseskapaciteten eller have et profylaktisk formål. 

For informanterne var det især væsentligt, at anvendelsen af ECS muliggjorde 

aktivitetsudøvelse, der var i overensstemmelse med deres følelse af handleevne 

og værdier. Dette underbygges som vist af andre studier. Vha. ECS blev infor- 

manterne i stand til helt eller delvist selvstændigt at udføre aktiviteter, hvilket 

havde stor betydning for dem. Ulemper ved ECS kunne nedsætte aktivitets- 

udøvelsen og dermed følelsen af handleevne – men ulemperne fyldte dog ikke 

meget i informanternes udsagn. Gennem hel eller delvis selvstændig aktivitets- 

udøvelse øgedes informanternes uafhængighed af hjælperen, hvilket styrkede 

engagementet i dagligdags aktiviteter og fremmede oplevelsen af aktivitetsdel- 

tagelse. 

På baggrund af ovenstående vurderer vi ud fra egne og andres fund, at 

anvendelsen af velfærdsteknologiske hjælpemidler, herunder ECS, har væsentlig 

betydning for mennesker med fysiske funktionsnedsættelser, herunder tetraplegi, 

og deres oplevelse af aktivitetsdeltagelse. 

42

6.2 Oplevelse af livskvalitet 


Dette afsnit handler om, hvordan anvendelse af ECS påvirkede informanternes 

oplevelse af livskvalitet. Fortolkningen af fund fra resultatafsnittet sker på bag- 

grund af informanternes egen forståelse samt Næss’ forståelse af livskvalitets- 

begrebet. I fortolkningen inddrages resultater fra analysens to kodegrupper ”Det 

velfærdsteknologiske hjælpemiddel” og ”Oplevelse af livskvalitet”. 

For at få en overordnet forståelse af hvordan informanterne oplevede deres 

livskvalitet i forhold til anvendelsen af ECS, koblede vi informanternes generelle 

forståelse af livskvalitet med deres udsagn om den oplevede betydning af ECS 

(bilag 11). Disse udsagn var fremkommet ud fra spørgsmål, der var formuleret 

med inspiration fra Næss’ kategorier er aktiv, har samhørighed, selvfølelse og 

grundstemning af glæde (bilag 5). Til at validere vores tolkning søgte vi i koblingen 

overlap mellem informanternes egne ord om den generelle forståelse af livskvalitet 

og den oplevede betydning af ECS. 

For at bringe informanternes udsagn fra et selvforståelsesniveau til et teoretisk 

plan anvendte vi Næss’ fire kategorier. Til at validere brugen af disse sammen- 

holdt vi kategorierne med informanternes egen forståelse af livskvalitetsbegrebet 

(bilag 12). Det viste sig, at informanternes udsagn stemte overens med kategori- 

erne – med et vist forbehold 7 . Vi kunne derefter koble informanternes oplevede 

betydning af ECS med Næss’ fire kategorier for at få et billede af, hvordan ECS 

spillede ind på livskvaliteten. Denne kobling vises i figur 3 og beskrives efter- 

følgende. 

7 Fx er sammenhængen mellem grundstemning af glæde og ”være glad” mere direkte end sammenhængen 

mellem grundstemning af glæde og ”ridning og hest”. Sidstnævnte er et eksempel på en aktivitet, der for en 

informant bidrog til grundstemning af glæde, hvilket vi tolkede ud fra det samlede interview. 

43


Figur 3: Kobling mellem informanternes oplevede betydning af ECS og Næss’ fire kategorier 

Informanternes oplevede Siri Næss’ forståelse 

betydning af ECS af livskvalitetsbegrebet 

Lettelse i dagligdagen 

Selvstændighed 

Tryghed Er aktiv 

Frihed Har samhørighed 

Privatliv Selvfølelse 

Være aktivt med i sit liv Grundstemning af glæde 

Vide at man kan 

Nydelse, glæde, tilfredshed 

Ifølge Næss har man en højere livskvalitet i jo højere grad man er aktiv, har 

samhørighed, selvfølelse og en grundstemning af glæde (34). Flere af infor- 

manterne udtrykte, at de havde som værdi at kunne være aktivt med i deres liv – 

ikke kun i form af den fysiske aktivitet men også i forhold til følelser og oplevelser 

knyttet hertil. Informanterne nævnte desuden, at de gennem anvendelsen af ECS 

oplevede en større frihed til selv at vælge og oplevede en lettelse i dagligdagen, 

hvilket var vigtigt for dem. Vi tolker, at disse følelser gav en oplevelse af at være 

engageret i livet samt af at have energi og overskud i dagligdagen. Ifølge Næss 

kan disse følelser kategoriseres under er aktiv (34). Derudover nævnte infor- 

manterne, at anvendelsen af ECS gav dem en viden om at kunne udføre noget 

selvstændigt. Denne viden forbinder vi med en sikkerhed på egne evner, hvilket 

Næss kategoriserer under selvfølelse (34). Samtlige informanter gav udtryk for 

følelser som nydelse, glæde og tilfredshed i forbindelse med ECS. Desuden gav 

ECS tryghed i form af en viden om at kunne håndtere uventede situationer og 

nødstilfælde. Vi tolker, at de positive følelser og trygheden bidrog til det, Næss 

kalder grundstemning af glæde (34). 

44


Kategorien har samhørighed optrådte ikke i interviewene i forbindelse med 

anvendelsen af ECS, hvilket ses i figur 3. I interviewguiden havde vi formuleret 

følgende spørgsmål, der var inspireret af kategorien: ”Har hjælpemidlet påvirket dit 

samarbejde med din hjælper?” og ”Har hjælpemidlet påvirket forholdet til din 

kone/mand/andre?”. Informanterne blev dog kun stillet førstnævnte spørgsmål, 

hvilket uddybes nærmere i diskussion af metode. 

I analysearbejdet er vi på baggrund af informanternes udsagn blevet opmærk- 

somme på, at det er tvivlsomt, om relationen til hjælperen kan tolkes ind i Næss’ 

kategori har samhørighed, som indebærer et nært, varmt og gensidigt forhold (34). 

Relationen til hjælperen vil uundgåeligt være asymmetrisk. Informanterne inddrog 

ikke selv andre sociale relationer i interviewene. På baggrund heraf kan vi ikke 

udtale os om betydningen af ECS for informanternes nære, varme og gensidige 

sociale relationer. 

I informanternes redegørelse af deres generelle forståelse af livskvalitet nævntes 

de sociale relationer kun i et enkelt tilfælde (bilag 12). Dette er bemærkelses- 

værdigt, da det netop påpeges af Næss, at sådanne relationer har en vigtig 

betydning for et menneskes oplevelse af livskvalitet (34). 

Et kvalitativt studie fra 2004 påpegede ligeledes vigtigheden af sociale rela- 

tioner og den sociale støtte som følge heraf. I studiet undersøgte en canadisk 

ergoterapeut hvilke faktorer, der bidrog til oplevelsen af livskvalitet hos 15 infor- 

manter med tetraplegi, der boede i egen bolig. Tre hovedtemaer: sociale rela- 

tioner, selvstændighed og meningsfuld brug af sin tid, blev identificeret som 

betydningsfulde for oplevelsen af livskvalitet. Informanterne angav, at stærke 

relationer til signifikante andre bidrog til oplevelsen ved at gøre livet værd at leve 

(53). Dette studie underbygger Næss’ påstand om, at kategorien har samhørighed 

har betydning for oplevelsen af livskvalitet. 

En forklaring på at vores informanter ikke nævnte sociale relationer i deres 

generelle forståelse af livskvalitet, kunne på trods af ovenstående være, at sociale 

relationer blot var en mindre væsentlig livskvalitetsfaktor for flere af dem. En 

anden mulig forklaring kunne være, at vi i den første del af interviewet, der 

handlede om informanternes hjælpemidler, muligvis påvirkede deres umiddelbare 

45


tanker om livskvalitet i en retning af Næss’ tre andre kategorier – pga. det 

manglende spørgsmål som beskrevet ovenfor. 

I figur 3 ses, at “Privatliv” som en oplevet betydning af ECS ikke er relateret til en 

af Næss’ kategorier. Ud fra Næss’ definitioner vurderede vi, at ”Privatliv” ikke kan 

sættes i sammenhæng med en af kategorierne. Dog var ”Privatliv” relateret til 

informanternes egen forståelse af livskvalitetsbegrebet (bilag 11). Det kunne 

derfor tyde på, at Næss’ kategorier på dette punkt ikke er dækkende, hvilket 

uddybes i diskussion af teori. 

Samlet set tolker vi, at informanternes oplevelse af livskvalitet var påvirket i positiv 

retning gennem anvendelse af ECS. I andre studier angives en lignende sammen- 

hæng mellem velfærdsteknologiske hjælpemidler og oplevelse af livskvalitet. 

I den danske masterafhandling fra 2009 vurderedes således, at de velfærds- 

teknologiske hjælpemidler havde en positiv indflydelse på de fem brugeres livs- 

kvalitet. Forfatteren tog dog forbehold for det lille antal informanter samt metoden 

til at undersøge livskvaliteten, da der ikke spurgtes ind til den direkte sammen- 

hæng mellem livskvalitet og hjælpemidler (29). Samlet set kan resultaterne af 

dette studie således give et lille fingerpeg om sammenhængen mellem 

anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler og oplevelse af livskvalitet. 

I et lidt større kvantitativt studie foretaget i 2009 af en gruppe forskere fra 

Canada og Holland undersøgtes oplevelsen af livskvalitet hos 36 personer med 

tetraplegi. 15 af disse anvendte ECS, mens de resterende 21 indgik i en kontrol- 

gruppe som ikke-brugere. Brugernes scoring af deres livskvalitet var statistisk 

signifikant højere end ikke-brugernes (30). Da der var tale om et case kontrol- 

studie var informanterne ikke tilfældigt udvalgt, der blev ikke iværksat en 

intervention og studiet var ikke kontrolleret – som hvis der havde været tale om et 

randomiseret, kontrolleret forsøg (RCT). Studiets design var dermed svagere og 

evidensniveau tilsvarende lavere (54). Resultaterne af undersøgelsen kan dog ses 

som en indikation af sammenhæng mellem anvendelse af hjælpemidler og 

oplevelse af livskvalitet. 

46



På baggrund af vores fortolkning tyder det på, at anvendelse af ECS påvirkede 

vores informanters oplevelse af livskvalitet positivt. Fortolkningen viste yderligere, 

at anvendelsen kun påvirkede en del af informanternes samlede oplevelse af 

livskvalitet, da udsagnene om betydningen af ECS ikke relaterede sig til alle 

Næss’ fire kategorier. Udsagnene relaterede sig mest til kategorien er aktiv, mens 

selvfølelse og grundstemning af glæde var repræsenteret i mindre grad. Katego- 

rien har samhørighed blev ikke nævnt i sammenhæng med anvendelsen af ECS. 

Om dette er udtryk for, at sammenhængen ikke eksisterer for informanterne, eller 

om det skyldes vores manglende spørgsmål, er uvist. 

Vores fund samt lignende fund i de omtalte studier antyder tilsammen, at der 

er positiv sammenhæng mellem anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpe- 

midler, herunder ECS, og oplevelse af livskvalitet hos borgere med fysiske funk- 

tionsnedsættelser. 

6.3 Oplevelse af aktivitetsdeltagelse og livskvalitet 

Ud fra ovenstående tyder det på, at anvendelse af ECS fremmede informanternes 

oplevelse af aktivitetsdeltagelse ved at øge den helt eller delvist selvstændige 

aktivitetsudøvelse. Desuden påvirkedes oplevelsen af livskvalitet positivt herved. I 

fortolkningen fandt vi overlap i informanternes udsagn om betydning af ECS for 

henholdsvis oplevelsen af aktivitetsdeltagelse samt livskvalitet. Det tyder derfor 

på, at der for informanterne var sammenhæng mellem oplevelserne – altså at en 

fremmet aktivitetsdeltagelse påvirkede livskvaliteten positivt. Denne sammenhæng 

underbygges af ergoterapiteori som beskrevet i teoriafsnittet: Ifølge ergotera- 

peutisk tankegang er der en gensidig påvirkning mellem et menneskes aktivitet og 

deltagelse i hverdagslivet og oplevelsen af livskvalitet (22). Kielhofner beskriver, at 

livskvaliteten øges, hvis aktivitetsdeltagelsen fremmes (35). 

I analysen skilte en af informanterne sig ud i forhold til de resterende, hvilket 

undrede os. Vi fortolkede, at hendes aktivitetsdeltagelse blev fremmet gennem 

47


anvendelsen af ECS, men at det i mindre grad påvirkede oplevelsen af livskvalitet 

end det var tilfældet for de andre informanter. Vi tolkede, at der for informanten 

kun var ét overlap mellem den oplevede betydning af ECS og forståelsen af 

livskvalitetsbegrebet, mens der for de øvrige informanter var væsentligt flere 

overlap (bilag 11). Det kunne altså tyde på, at anvendelsen af ECS påvirkede 

informantens oplevelse af livskvalitet i mindre grad. En forklaring på dette kunne 

være, at vedkommende havde haft sin funktionsnedsættelse i kortere tid og 

muligvis endnu ikke havde affundet sig med sin nye situation. Gentagne gange 

nævnte informanten, at hun ikke så sin tilstand som permanent, hvilket vi tolkede 

som et håb om, at hendes funktionsniveau kunne øges. Fortmeier og Thanning 

beskriver i en uddybning af Sjögren og Fugl-Meyers rehabiliteringsproces-model 

begrebet omidentifikation. Omidentifikation er den proces, hvor en person, der 

oplever somatiske funktionsnedsættelser, erkender sine tab, og identiteten 

tilpasses det nye liv. Heri kan ligge en omprioritering og ændring af værdier (45). 

Muligvis havde informanten ikke gennemlevet denne omidentifikationsproces fuldt 

ud. Måske havde selvstændig aktivitetsudøvelse ikke så stor betydning for hende 

pga. håbet om forbedring af den fysiske tilstand. Det kunne derfor tænkes, at 

oplevelsen af aktivitetsdeltagelse ikke havde så stor indflydelse på hendes 

oplevelse af livskvalitet, som det syntes at være tilfældet for de øvrige informanter. 


På baggrund af ovenstående tyder det på, at der for vores informanter var 

sammenhæng mellem deres oplevelse af aktivitetsdeltagelse og livskvalitet ved 

anvendelse af ECS. I hvor stort omfang den fremmede aktivitetsdeltagelse 

påvirkede deres oplevelse af livskvalitet, var tilsyneladende forskelligt. 

I ergoterapiteori bekræftes sammenhængen mellem oplevelse af aktivitets- 

deltagelse og livskvalitet. Velfærdsteknologiske hjælpemidler i form af ECS kan 

altså ud fra vores fund og med støtte i ergoterapiteori fremme aktivitetsdeltagelse 

og dermed øge oplevelsen af livskvalitet hos borgere med fysiske funktions- 

nedsættelser, herunder tetraplegi. I hvor høj grad livskvaliteten øges, er tilsyne- 

ladende individuelt. 

48

7 Diskussion af design, materiale og metode 


I det følgende afsnit diskuteres design, materiale og metode, som er anvendt i 

projektet. Under diskussion af metode diskuteres projektets pålidelighed, 

troværdighed og overførbarhed. 

7.1 Diskussion af design 

Valget af kvalitativt design var relevant og velegnet til at belyse vores problem- 

stilling. Designet gav os indsigt i informanternes subjektive oplevelse af, hvordan 

omgivelseskontrolsystemer (ECS) påvirkede deres aktivitetsdeltagelse og 

livskvalitet, hvilket var formålet med projektet. Gennem de semistrukturerede 

interviews fik vi uddybet denne oplevelse, hvilket gav et nuanceret billede heraf. 

7.2 Diskussion af materiale 

Som beskrevet i materialeafsnittet foretog vi hensigtsbestemt kildeudvælgelse ud 

fra in- og eksklusionskriterier. Dog var udvælgelsen også præget af et bekvemme- 

lighedsprincip, da vi i vores søgen efter informanter fandt ud af, at inklusionskri- 

terierne medførte for store begrænsninger (40). Det var vanskeligt på forhånd at 

vurdere realismen i de opstillede kriterier, da der i Danmark ikke findes registre 

over udbredelsen af hjælpemidler og hvilke brugergrupper, der anvender disse. Da 

det viste sig umuligt inden for vores tidsramme at finde informanter, der levede op 

til alle kriterier, besluttede vi at fravige ét af dem ved at inkludere tre informanter, 

der havde haft ECS i mere end fem år. Overskridelsen af inklusionskriteriet kan 

have svækket troværdigheden af resultaterne. Dog vurderer vi, at samtlige infor- 

manter kunne give udtryk for oplevelserne i et omfang, der kunne belyse vores 

problemstilling. 

49

7.3 Diskussion af metode 

7.3.1 Projektets pålidelighed (reliabilitet) 8 


Til interviewene gik rollen som interviewer på skift, hvilket kan have svækket 

pålideligheden. Dog deltog samtlige projektdeltagere i pilotinterviewet, hvorved vi 

alle opnåede større fortrolighed med interviewguiden. Ved at optage interviewene 

på MP3 fik vi en nøjagtig gengivelse af informanternes udsagn, hvilket sikrede 

gode forhold for udarbejdelse af transskriptionerne. Disse udarbejdede vi ud fra 

retningslinjer, vi på forhånd havde nedskrevet. Vi anvendte forskertriangulering, da 

det enten var interviewer eller co-interviewer, der udarbejdede transskriptioner, 

hvorefter den tredje projektdeltager aflyttede optagelser med samtidig gennem- 

læsning af transskriptioner (38,40). Ud fra ovenstående vurderer vi, at de 

anvendte metoder højnede projektets pålidelighed. 

7.3.2 Projektets troværdighed (intern validitet) 9 

Under interviewene stillede vi uddybende spørgsmål samt benyttede on-the-line 

tolkning (40). I analysen blev vi klar over, at vi ikke havde benyttet disse metoder i 

tilstrækkeligt omfang. I nogle tilfælde var det dog svært for informanterne at 

uddybe deres udsagn, da det var vanskeligt for dem at tage de enkelte dele af 

ECS ud af konteksten og fx kun tale om en døråbner. 

Ingen af de fire informanter blev stillet spørgsmålet ”Har hjælpemidlet påvirket 

forholdet til din kone/mand/andre?”, som kunne have givet indsigt i betydningen af 

ECS for de sociale relationer i forbindelse med Næss’ kategori har samhørighed. 

Her lykkedes det ikke at følge den fænomenologiske tilgang, da fravalget af 

spørgsmålet var styret af vores forforståelse: Først og fremmest var alle infor- 

manter aleneboende, og i formuleringen af spørgsmålet havde vi primært haft en 

8 Pålidelighed angiver i hvilken grad, man kan stole på fremkomne resultater, samt om de kan reproduceres 

på et andet tidspunkt og af andre (38,39). 

9 Troværdighed angiver i hvilket omfang, man undersøger det, man har til hensigt at undersøge samt 

sandhedsværdien af det undersøgte (38,39). 

50


ægtefælle eller andre pårørende i husstanden i tankerne. Derudover forestillede vi 

os, at flere af informanternes typer af ECS, fx vinduesåbnere og lystænding, ikke 

havde direkte betydning for de sociale relationer. 

Sidst i interviewene spurgte vi informanterne om deres forståelse af livskvalitet 

– efter at have talt om den oplevede betydning af ECS i længere tid. Denne dis- 

ponering kan muligvis have påvirket informanternes svar. De nævnte dog andre 

faktorer, der havde indflydelse på deres livskvalitet, og som ikke kunne relateres til 

ECS. På trods heraf kan vi ikke se bort fra en mulig risiko for en påvirkning af 

deres udsagn. 

Ved spørgsmålet om sammenhæng mellem ECS og oplevelsen af livskvalitet 

spurgte vi ikke informanterne om afkræftende eksempler herpå. Sådanne eksem- 

pler kunne have nuanceret deres udsagn samt underbygget eller gendrevet svaret 

på den oplevede sammenhæng (40). Samlet set har ovenstående forringet resul- 

taternes troværdighed. 

Efter pilotinterviewet foretog vi enkelte rettelser i interviewguiden, hvorved vi 

sikrede, at spørgsmålene var fyldestgørende i forhold til problemstillingen (38,39). 

Som beskrevet i metodeafsnittet anvendte vi to forskellige strategier til at 

undersøge informanternes oplevelse af livskvalitet – direkte samt indirekte 

spørgsmål. 

Til analysen af data anvendte vi Malteruds systematiske tekstkondensering 

som beskrevet i metodeafsnittet. I analysens første trin forskertriangulerede vi ved 

at gennemlæse transskriptioner og tematisere hver for sig, så vi ikke påvirkede 

hinanden. I andet trin, hvor vi udvalgte meningsbærende enheder, forholdt vi os 

kritisk til den sammenhæng, de blev hentet ud fra, fx om informanterne talte om 

ECS eller deres øvrige hjælpemidler. De meningsbærende enheder om livskvalitet 

blev ligeledes systematisk gennemgået for at sikre, at de var svar på spørgsmål, 

der var formuleret med inspiration fra Næss’ kategorier. I fjerde trin foretog vi 

rekontekstualisering, hvor vi sammenholdt og søgte modsigelser mellem vores 

resultater og rådata. Gennem den detaljerede analysebeskrivelse sikrede vi 

gennemsigtighed (39). Denne sikrede vi yderligere ved nøje at beskrive de 

forskellige analysetrin og illustrere resultatet i forbindelse med fortolkningen om 

livskvalitet. 

51


Samlet set har ovenstående øget projektets troværdighed. Denne kunne 

yderligere øges ved at geninterviewe informanterne og stille spørgsmålet om 

betydningen af ECS for de sociale relationer samt spørge dybere ind til de 

områder, hvor vi bl.a. manglede on-the-line tolkning. 

På trods af de ovenfor beskrevne metodiske svagheder, der sænker projektets 

troværdighed, vurderer vi, at disse i nogen grad opvejes af de metodiske styrker. 

7.3.3 Projektets overførbarhed (ekstern validitet) 10 

Da vores fund kun bygger på fire informanters udsagn, er der ikke opnået data- 

mætning. Det viste sig dog, at nogle oplevede betydninger ved anvendelse af ECS 

gik igen i flere interviews. Ensartetheden i forhold til informanternes diagnose og 

civilstatus samt diversiteten i forhold til alder, køn og typer af ECS kunne give en 

svag indikation af, at vores resultater muligvis vil kunne genfindes hos andre 

aleneboende borgere med tetraplegi, der anvender ECS. Samlet set vurderes dog 

at overførbarheden er lille. Derfor er undersøgelsens fund blot et forslag til, 

hvordan andre borgere med tetraplegi kunne opleve deres aktivitetsdeltagelse og 

livskvalitet ved anvendelse af ECS (40). 

Vi kunne med fordel have foretaget metodetriangulering og kombineret de to 

designs for at øge overførbarheden: Gennem det kvalitative design vistes fore- 

komsten af forskellige oplevede betydninger af ECS, mens en efterfølgende 

anvendelse af det kvantitative design, fx i form af en spørgeskemaundersøgelse, 

ville kunne vise udbredelsen af de oplevede betydninger. Dette ville give en større 

viden om sandsynligheden for at genfinde samme oplevelser hos andre brugere af 

ECS (40). 

10 Overførbarhed angiver, hvorvidt resultater kan gælde ud over den kontekst, de stammer fra (39). 

52

8 Diskussion af teoretisk referenceramme 

8 Diskussion af teoretisk referenceramme 

I dette afsnit diskuteres, hvorvidt de valgte teorier har været velegnede i 

udarbejdelsen af projektet. 

Vi anvendte HAAT-modellen mindre end forventet i fortolkningen. Efter vores 

vurdering skyldes dette muligvis modellens primære fokus på fysiske kompo- 

nenter. Her supplerede MOHO med beskrivelsen af de tre menneskelige kom- 

ponenter til at give en forståelse af informanternes oplevelse af aktivitetsdel- 

tagelse. 

I brugen af Næss’ forståelse af livskvalitet var vi opmærksomme på, at det er 

Næss, der har bestemt, hvilke værdier hun finder vigtige for oplevelsen af livs- 

kvalitet. Der er derved risiko for, at kategorierne ikke er dækkende for alle 

menneskers opfattelse af livskvalitet. Fx relaterede vores informanter ”Privatliv” til 

deres forståelse af livskvalitet, hvilket vi vurderede ikke kunne sættes i sammen- 

hæng med kategorierne. 

53

9 Konklusion 

9 Konklusion 

Vi vil i dette afsnit besvare projektets problemstilling på baggrund af vores analyse 

og fortolkning samt diskussion. 

Formålet med dette bachelorprojekt var at undersøge, hvordan borgere med 

erhvervede fysiske funktionsnedsættelser oplevede, at anvendelsen af velfærds- 

teknologiske hjælpemidler, herunder omgivelseskontrolsystemer (ECS), til daglig- 

dags aktiviteter i hjemmet påvirkede deres aktivitetsdeltagelse samt livskvalitet. 

Undersøgelsen viste, at informanternes oplevelse af aktivitetsdeltagelse blev 

fremmet ved anvendelsen af ECS. Vha. MOHO fandt vi, at ECS var en omgivel- 

sesmæssig ressource, der i et dynamisk samspil med de tre menneskelige 

komponenter: vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet fremmede infor- 

manternes aktivitetsfærdigheder. Informanterne blev i stand til at kontrollere 

forskellige basale funktioner i de nære omgivelser: Åbne døre og vinduer, tænde 

lys, trække gardiner for og fra samt betjene computer, tv og telefon. Dette mulig- 

gjorde hel eller delvis selvstændig aktivitetsudøvelse, hvilket var betydningsfuldt 

for informanterne. Deres engagement i dagligdags aktiviteter styrkedes derved, og 

deres aktivitetsdeltagelse blev fremmet. 

Det tydede på, at anvendelsen af ECS især havde indflydelse på den menne- 

skelige komponent vilje. Følelse af handleevne blev øget ved, at informanterne 

oplevede at være mere aktivt med i livet, og værdier som selvstændighed, frihed 

og mulighed for opretholdelse af et vist privatliv i forhold til de personlige hjælpere 

kunne efterleves. Lignende fund er gjort i andre undersøgelser, hvilket under- 

bygger vores resultater. Dog gjorde vi et fund, vi ikke har fundet beskrevet i andre 

studier om anvendelsen af ECS blandt brugere med tetraplegi: At brugerens 

udøvelseskapacitet kan belastes eller skånes alt afhængig af matchet i grænse- 

fladen mellem menneske og hjælpemiddel, hvilket HAAT-modellen kunne forklare. 

Undersøgelsen viste endvidere, at anvendelse af ECS påvirkede informanternes 

oplevelse af livskvalitet positivt. Vha. Næss’ fire kategorier: er aktiv, har sam- 

hørighed, selvfølelse og grundstemning af glæde, der tilsammen tegner et billede 

54

9 Konklusion 

af et menneskes livskvalitet, vistes, at informanternes oplevelse af at anvende 

ECS især relaterede sig til kategorien er aktiv. Anvendelsen af ECS gav infor- 

manterne en oplevelse af at være aktivt med i livet, at være engageret, samt at 

have energi og overskud i dagligdagen. 

Ifølge vores undersøgelse påvirkede anvendelsen af ECS ikke informanternes 

nære sociale relationer. Om årsagen hertil var vores manglende spørgsmål inden 

for emnet, er uvist. Fundet skal derfor tages med forbehold. 

Undersøgelsen viste yderligere, at der for informanterne var en sammenhæng 

mellem oplevelsen af aktivitetsdeltagelse og livskvalitet ved anvendelsen af ECS. 

Sammenhængen mellem aktivitetsdeltagelse og livskvalitet understøttes af 

ergoterapiteori. I hvor stort omfang livskvaliteten syntes at være påvirket af den 

fremmede aktivitetsdeltagelse, var tilsyneladende forskelligt blandt informanterne. 

Denne forskel kunne muligvis hænge sammen med informanternes omidentifika- 

tionsproces i forbindelse med at have erhvervet sig en traumatisk rygmarvsskade. 

Projektets gyldighed blev diskuteret i forbindelse med det valgte design, materiale 

og metode. Metodiske svagheder, som har nedsat projektets troværdighed, 

vurderer vi, bliver opvejet af metodiske styrker. Da datamætning ikke blev opnået, 

kan undersøgelsens resultater ikke generaliseres. På trods heraf konkluderer vi, at 

projektet giver en indikation af, at anvendelsen af ECS kan have stor betydning for 

borgere med tetraplegi, som i dagligdagen oplever stor afhængighed af hjælp fra 

andre. For disse borgere tyder det på, at anvendelsen af ECS kan fremme 

aktivitetsdeltagelse og oplevelsen af livskvalitet. 

55

10 Perspektivering 


I dette afsnit vil vi komme ind på, hvordan projektets resultater kan anvendes i 

ergoterapeutisk praksis, og hvordan kvalitetsudvikling kan finde sted. Endvidere vil 

vi foreslå fremtidige undersøgelser, der kunne være relevante at foretage på 

baggrund af dette projekts fund. 

Som beskrevet i problembaggrunden mangler der i Danmark – og blandt danske 

ergoterapeuter – viden om og erfaringer med potentialet i anvendelsen af 

velfærdsteknologiske hjælpemidler set ud fra et brugerperspektiv. Vores 

undersøgelse er et bidrag med sådan viden om hjælpemidlernes potentiale for 

borgere med fysiske funktionsnedsættelser, herunder tetraplegi. Vi har ikke fundet 

andre danske studier end den omtalte masterafhandling fra 2009, der har 

undersøgt potentialet. Vores resultater svarer til fundene i masterafhandlingen, 

men viser, at oplevelsen af øget selvstændig aktivitetsudøvelse og livskvalitet 

også kan opnås blandt borgere i egen bolig ved anvendelsen af velfærdstekno- 

logiske hjælpemidler. Vores undersøgelse supplerer dermed kendt – men 

sparsom – viden og bidrager desuden med nye aspekter til området. 

Da det oftest er ergoterapeuter, der er ansvarlige for hjælpemiddelområdet, er 

det afgørende, at netop denne faggruppe kender til velfærdsteknologiens poten- 

tialer, så borgere kan få gavn heraf ved at få bevilget velfærdsteknologiske 

hjælpemidler. 

Velfærdsteknologiske hjælpemidler bevilges efter serviceloven. Som nævnt i §1 er 

lovens formål at fremme borgeres mulighed for at klare sig selv eller lette daglig- 

dagen samt forbedre livskvaliteten (55). Vores fund peger på, at omgivelseskon- 

trolsystemer (ECS) netop kan bidrage til dette. 

Velfærdsteknologiske hjælpemidler, herunder ECS, bevilges efter service- 

lovens §112 (hjælpemidler), §113 (forbrugsgoder) og §116 (boligindretning). 

Hjælpemidler eller forbrugsgoder kan alene bevilges, hvis de i væsentlig grad kan 

afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan 

lette den daglige tilværelse i hjemmet. Ifølge §116 kan der alene ydes støtte til 

boligindretning, der er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted 

56


for den pågældende (55). Vi anser væsentligheds- og nødvendighedskriterierne 

som problematiske pga. den manglende viden hos sagsbehandlende ergotera- 

peuter om betydningen af de velfærdsteknologiske hjælpemidler. Den manglende 

viden kan risikere at påvirke tolkningen af kriterierne, så borgere med funktions- 

nedsættelser ikke får adgang til hjælpemidlerne i det omfang, de har behov for. 

For at den omtalte viden om potentialet i velfærdsteknologien bliver udbredt til så 

mange ergoterapeuter som muligt, skal udbredelsen foregå på forskellige måder. 

Som et led heri vil vi offentliggøre vores projekt på Ergoterapeutforeningens 

hjemmeside. Derudover er der behov for efteruddannelse af sagsbehandlende 

ergoterapeuter, da praksis primært er baseret på sidemandsoplæring, hvorved det 

er svært at få tilført ny viden (33). For at kommende ergoterapeuter også får del i 

denne viden, er det nødvendigt, at velfærdsteknologien indgår i ergoterapeut- 

uddannelsens undervisning om hjælpemidler. 

Selvom flere ergoterapeuter havde kendskab til velfærdsteknologiens potentialer, 

ser vi en barriere på samfundsniveau, der forhindrer udbredelsen af velfærds- 

teknologiske hjælpemidler i praksis: Kommunernes økonomi. Som det fremgår af 

den offentlige debat, er kommunernes økonomi presset, og dette pres vokser 

yderligere pga. regeringens netop vedtagne økonomiske genopretningsplan (56). 

Ifølge planen skal kommunerne over de næste tre år spare fire mia. kroner. Med 

disse besparelser er der risiko for forringelse af serviceniveauet (57). Det kan 

derfor være vanskeligt for sagsbehandlende ergoterapeuter at argumentere for 

bevilling af dyre velfærdsteknologiske hjælpemidler. I argumentationen er det 

nødvendigt at dokumentere effekten af hjælpemidlerne, da der er et stigende krav 

om dokumentation og kvalitetssikring af social- og sundhedsfagligt arbejde, 

herunder også ergoterapeuters arbejde (58). Der er derfor behov for yderligere 

studier af velfærdsteknologiske hjælpemidler med et brugerperspektiv. 

I forlængelse af vores resultater kunne det være interessant at undersøge 

velfærdsteknologiske hjælpemidlers betydning for brugernes sociale relationer, 

herunder fx hvordan hjælpemidlerne påvirker forholdet til en ægtefælle eller børn. I 

en sådan undersøgelse kunne MOHO’s rolletjekliste inddrages. Det kunne 

desuden være interessant at undersøge, hvordan borgere med progredierende 

57


lidelser, der gennemgår omidentifikationsprocessen gentagne gange i takt med at 

deres tilstand forværres, ville opleve deres aktivitetsdeltagelse og livskvalitet ved 

anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler (45). 

Efterfølgende kunne det være relevant at samle resultaterne fra de mindre 

studier – både danske og udenlandske – og iværksætte en større kvantitativ 

undersøgelse fx i form af en RCT med højere evidensniveau til følge. 

Der er mulighed for, at borgere kan få gavn af velfærdsteknologien uden om 

bevillingssystemet ved at de selv anskaffer hjælpemidlerne. Her er det relevant 

med ergoterapeuter som konsulenter til rådgivning og vejledning. De ergoterapeut- 

faglige kernekompetencer som aktivitets- og behovsanalyse vil styrke matchet 

mellem menneske og hjælpemiddel (59). Disse kompetencer kunne endvidere 

udnyttes i udviklingen af de velfærdsteknologiske hjælpemidler, så de kan 

tilpasses brugernes individuelle behov (60). 

Vi håber med dette bachelorprojekt at bidrage til, at ergoterapeuter bliver mere 

opmærksomme på potentialet i velfærdsteknologiske hjælpemidler – da disse kan 

hjælpe til at opfylde formålet med udøvelse af ergoterapi: At fremme aktivitets- 

deltagelse og øge oplevelsen af livskvalitet. 

58

Referenceliste 

(1) Hjælpemiddelinstituttet. HITmesse 2010. Århus:HMI;2010. 


(2) Nordens Välfärdscenter - Riktlinjer för Smarta Hus - en förstudie [Internet]. 

2002 [hentet 14.06.2010]. Fra: http://www.nordicwelfare.org/?id=118323 

(3) Harmer J, Bakheit A. The benefits of environmental control systems as 

perceived by disabled users and their carers. Br J Occup Ther. 1999;62(9):394-8. 

(4) Stickel MS, Ryan S, Rigby PJ, Jutai JW. Toward a comprehensive evaluation 

of the impact of electronic aids to daily living: Evaluation of consumer satisfaction. 

Disabil.Rehabil. 2002;24(1):115-25. 

(5) Craig A, Tran Y, Mclsaac P, Boord P. The efficacy and benefits of enviromental 

control systems for the severely disabled. Med Sci Monit. 2004;11(1):32-9. 

(6) Rigby P, Ryan S, Joos S, Cooper B, Jutai JW, Steggles E. Impact of electronic 

aids to daily living on the lives of persons with cervical spinal cord injuries. 

Assist.Technol. 2005;17(2):89-97. 

(7) Ripat J. Function and impact of electronic aids to daily living for experienced 

users. Technol Disabil. 2006;18(2):79-87. 

(8) Palmer P, Seale J. Exploring the attitudes to environmental control systems of 

people with physical disabilities: A grounded theory approach. Technol Disabil. 

2007;19(1):17-27. 

(9) Judge S, Robertson Z, Hawley MS. Users' perceptions of enviromental control 

systems. I: Emiliani PL, Burzagli L, Como A, Gabbanini F, Salminen AL, editors. 

Assistive Technology from Adapted Equipment to Inclusive Environments - AAATE 

2009. Amsterdam: IOS Press; 2009. p. 426-31. 

(10) Little R. Electronic aids for daily living. Phys Med Rehabil Clin North Am. 

2010;21(1):33-42. 

59

(11) Socialministeriet og Kommunernes Landsforening. Brug teknologien! - 

muligheder på det sociale område. Kbh.: Socialministeriet og KL; 2010. 

(12) Om ABT-fonden [Internet]. 2009 [hentet 30.03.2010]. Fra: 

http://www.abtfonden.dk/Om_Fonden.aspx 


(13) Reiermann J. Færre hænder - mere velfærd. Mandag morgen [Internet]. 2010 

[hentet 12.04.2010]. Fra: 

http://www.fm.dk/sitecore/content/abtfonden/Home/Nyheder/abt%20nyt/nyheder/2 

010_mar/~/media/abtfonden/Nyheder_materiale/Rapporter/Innovationskatalog201 

0_ThomasBoerner.ashx 

(14) Det Etiske Råd / Nye udtalelser om cyborgteknologi og sociale robotter 

[Internet]. 2010 [hentet 12.06.2010]. Fra: http://www.etiskraad.dk/sw25854.asp 

(15) Jordansen IK. Debat: Velfærdsteknologi giver nye muligheder og 

velfungerende borgere. Jyllands Posten [Internet]. 2010 [hentet 12.04.2010]. Fra: 

http://www.hmi.dk/media/velfærdsteknologi.pdf 

(16) Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om 

velfærdsteknologi [Internet]. 2009 [hentet 07.03.2010]. Fra: 

http://www.foa.dk/Forbund/Presse/Undersoegelser/Medlemmer/~/media/Faelles/P 

DF/Rapporter- 

undersoegelser/2009/Det%20siger%20medlemmer%20af%20FOAs%20Social%2 

0og%20Sundhedssektor%20om%20velfrdsteknologipdf.ashx 

(17) IDA - Ingeniørforeningen i Danmark. Danskernes holdning til 

velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje [Internet]. 2008 [hentet 24.02.2010]. 

Fra: 

http://ida.dk/omida/laesesalen/Documents/IDA%20Analyser/Velf%C3%A6rdstekno 

logi.pdf 

(18) Swiatecki S. Robotterne kommer. Ergoterapeuten 2005;66(4):12-5. 

(19) Kjærgaard K. Robotteknologi står for døren. Ergoterapeuten 2008;69(4):10-2. 

60


(20) Borg T, Brandt Å, Madsen AJ, Runge U, Tjørnov J. Introduktion til ergoterapi. 

I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen AJ, editors. Basisbog i ergoterapi 

- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007. 

p. 18-25. 

(21) Kielhofner G. MOHO-modellen: Modellen for menneskelig aktivitet: Ergoterapi 

til uddannelse og praksis. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010. 

(22) Bendixen HJ, Madsen AJ, Tjørnov J. Begreber og referencerammer i 

ergoterapi. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen AJ, editors. Basisbog 

i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udg. Kbh.: Munksgaard 

Danmark; 2007. p. 190-238. 

(23) Law M. Participation in the occupations of everyday life. Am J Occup Ther. 

2002;56(6):640-9. 

(24) The WHOQOL group. The world health organization quality of life assement 

(WHOQOL): Position paper from the World Health Organization 

1995;41(10):1403-9. 

(25) Hilling S, Nør-Hansen B, Lizis-Younes E. Livskvalitet: Hvad ved vi egentlig om 

"det gode liv"? Jelling: Munkholm; 2008. 

(26) Henriksen BL. Livskvalitet: En udfordring. 2. udg. Kbh.: Gad; 2007. 

(27) Næss S, Mastekaasa A, Moum T, Sørensen T. Livskvalitet som psykisk 

velvære. Oslo: Norsk Institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring; 2001. 

(28) Martin S, Kelly G, Kernohan WG, McCreight B, Nugent C. Smart home 

technologies for health and social care support. Cochrane Database Syst.Rev. 

2008;12(4):1-11. 

(29) Jordansen IK. Velfærdsteknologi, Ambinent Assisted Living-Technology 

[Internet]. 2009 [hentet 03.02.2010]. Fra 

http://www.hmi.dk/page435.aspx?recordid435=55 

61


(30) Rigby PJ, Stephen RE, Campbell KA. Electronic aids to daily living and quality 

of life for persons with tetraplegia. I: Rigby PJ, editor. Assistive technology for 

persons with physical disabilities: Evaluation and outcomes.Thesis, Utrecht 

University; 2009. p. 119-34. 

(31) Brandt Å, Jensen L. At muliggøre aktivitet og deltagelse - hjælpemidler og 

tilgængelighed. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen AJ, editors. 

Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udg. Kbh.: 

Munksgaard Danmark; 2007. p. 576-612. 

(32) Ergoterapeutforeningen: Hovedarbejdsområde [Internet]. 2010 [hentet 

12.04.2010]. Fra: http://www.etf.dk/1330 

(33) Jordansen IK. Ændring af adfærd hos sagsbehandlere på 

hjælpemiddelområdet [Internet]. 2009 [hentet 14.04.2010]. Fra: 

http://www.hmi.dk/media/Inger_Kirk_Jordansen_-_MSI_Modul_3_Opgave.pdf 

(34) Næss S. Yrkeskvinne - husmor?: gifte kvinners livskvalitet. 2. udg. Oslo: 

Institutt for socialforskning; 1994. 

(35) Kielhofner G. Ergoterapi i praksis: Det begrebsmæssige grundlag. 3. udg. 

Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010. 

(36) AM, Hussey SM. Assistive technologies: Principles and practice. 2. ed. St. 

Louis: Mosby; 2002. p. 34-46. 

(37) Cheek J, Onslow M, Cream A. Beyond the divide: Comparing and contrasting 

aspects of qualitative and quantitative research approaches. Adv Speech Lang 

Pathol. 2004;6(3):147-52. 

(38) Kvale S, Brinkmann S. Interview: Introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: 

Hans Reitzel; 2009. 

(39) Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. 2. udg. 

Oslo: Universitetsforlaget; 2003. 

62

(40) Dehlholm-Lambertsen B, Maunsbach M. Kvalitative metoder i empirisk 

sundhedsforskning - fem artikler fra Nordisk medicin 1997. Århus: 

Forskningsenheden for Almen Medicin; 1998. 


(41) Birkler J. Videnskabsteori: En grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005. 

(42) Brandt Å, Winding K. Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I: 

Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen AJ, editors. Basisbog i ergoterapi - 

aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007. 

p. 754-83. 

(43) Garrard J. Health sciences literature review made easy: The matrix method. 

2th ed. Sudbury, Mass.: Jones and Bartlett Publishers; 2007. p. 107-28. 

(44) Helsinki-deklarationen [Internet]. 2000 [hentet 01.02.2010]. Fra: 

http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/L%C3%A6gefagligt/ 

RET_OG_ETIK/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN. 

(45) Fortmeier S, Thanning G. Set med patientens øjne: Ergoterapi og 

rehabilitering som patientens egen virksomhed. 2. udg. Kbh.: FADL's Forlag; 2003. 

p. 29-38. 

(46) Judge S, Robertson Z, Hawley M, Enderby P. Speech-driven environmental 

control systems - a qualitative analysis of users' perceptions. Disabil Rehabil 

Assist Technol. 2009;4(3):151-7. 

(47) Jensen L. User perspective on assistive technology in daily life: A qualitative 

analysis of 55 letters from citizens applying for assistive technology [Internet]. 

2005 [hentet 28.02.2010]. Fra: http://www.hmi.dk/page435.aspx?recordid435=49 

(48) Struijk LNSA. Tungestyring til lammede. HITmesse. 2009(05):30-31. 

(49) Engström B. Ergonomi: sittande & rullstolar: en bok om principer baserad på 

praktisk erfarenhet. Stockholm: Posturalis Books; 2002. p. 95-112. 

63


(50) Faber H. Siddestilling i og indstilling af kørestole: Kompendie. Revideret 1995. 

Hanne Faber; 1995. 

(51) Lyngby M. Ledbeskyttelse. I: Danneskiold-Samsøe B, Lund H, Avlund K, 

editors. Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Kbh.: 


(52) Lyngby M. Hjælpemidler. I: Danneskiold-Samsøe B, Lund H, Avlund K, 

editors. Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Kbh.: 


(53) Hammell KW. Quality of life among people with high spinal cord injury living in 

the community. Spinal Cord. 2004;(42):607-20. 

(54) CEBM: Levels of evidence [Internet]. 2009 [hentet 14.06.2010]. Fra: 

http://www.cebm.net/index.aspx?o=1025 

(55) Bekendtgørelse af lov om social service [Internet]. 2007 [hentet 14.06.2010]. 

Fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20938 

(56) Finansministeriet. Styr på det specialiserede socialområde [Internet]. 2010 

[hentet 14.06.2010]. Fra: 

http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2010/06/~/media/Files/Nyheder/Pre 

ssemeddelelser/2010/06/kommuneaftale%202011/resume_styr_paa_det_%20spe 

cialiserede_socialomraade.ashx 

(57) Den offentlige sektor rammes af spareplan [Internet]. 2010 [hentet 

14.06.2010]. Fra: 

http://www.etf.dk/nyhed/?no_cache=1&tx_ttnews[pointer]=4&tx_ttnews[tt_news]=1 

975&tx_ttnews[backPid]=375&cHash=f04557af4c. 

(58) Ergoterapeutforeningen: Evidens og kvalitetsudvikling [Internet]. 2010 [hentet 

14.06.2010]. fra: http://www.etf.dk/evidens/ 

64

(59) Hartvig B, Tjørnov J. Aktivitetsanalyse i ergoterapi. I: Borg T, Runge U, 

Tjørnov J, Brandt Å, Madsen AJ, editors. Basisbog i ergoterapi - aktivitet og 


deltagelse i hverdagslivet. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007. p. 293-313. 

(60) Swiatecki S. Ergoterapeuter skal ind i teknologiudviklingen. Ergoterapeuten 

2010;12(09):16-20. 

65

Bilagsfortegnelse 

Bilag 1 Forfatteransvar 

Bilag 2 HMI’s forståelse af begrebet velfærdsteknologi 

Bilag 3 Søgestrategi 

Bilag 4 Matrix over udvalgt litteratur 

Bilag 5 Interviewguide 

Bilag 6 Retningslinjer for transskribering 

Bilag 7 Matrice over meningsbærende enheder 

Bilag 8 Tilladelse fra Datatilsynet 

Bilag 9 Skriftlig information til informanter 

Bilag 10 Samtykkeerklæring 

Bilag 11 Fortolkning af oplevelse af livskvalitet 1 

Bilag 12 Fortolkning af oplevelse af livskvalitet 2 

Bilagsfortegnelse 

66

Bilag 1 

Forfatteransvar

Forfatteransvar 

Resumé Lone 

Abstract Lone 

Problembaggrund Ida 

Problemstilling Lone 

Teorigennemgang Lisbeth 

Design, materiale og metode 

- Design Lone 

- Videnskabsteoretisk grundlag Ida 

- Forforståelse Ida 

- Metode Lone 

Resultater 

- Præsentation af informanter Lone 

- Det velfærdsteknologiske hjælpemiddel Lisbeth 

- Oplevelse af livskvalitet Lone 

Diskussion af resultater 

- Oplevelse af aktivitetsdeltagelse Ida 

- Oplevelse af livskvalitet Lone 

- Oplevelse af aktivitetsdeltagelse og livskvalitet Lisbeth 

Diskussion af design, materiale og metode 

- Diskussion af design Lisbeth 

- Diskussion af materiale Lisbeth 

- Diskussion af metode Ida 

Diskussion af teoretisk referenceramme Lone 

Konklusion Ida 

Perspektivering Lisbeth

Bilag 2 

HMI’s forståelse af begrebet velfærdsteknologi

Bilag 3 

Søgestrategi

Søgestrategi 

Spørgsmål: 

Hvordan påvirker anvendelsen af velfærdsteknologiske hjælpemidler i dagligdags aktiviteter i hjemmet oplevelsen af aktivitetsdeltagelse samt 

livskvalitet hos borgere med erhvervede, fysiske funktionsnedsættelser? 

Nøgleord: 

Velfærds-teknologi 

(A) 

Ambient assisted 

living-technology 

(AALT) 

Fysisk funktionsnedsættelse 

(B) 

Physical 

impairment 

Livskvalitet 

(C) 

Quality of life 

QOL 

Alternativt 

ord, 1 

Smart Home 

Fysisk 

funktionsnedsættelse 

Physical disability 

Alternativt 

ord, 2 

Omgivelseskontrol-system 

Environmental 

control system 

Rygmarvsskade 

Spinal cord 

injury 

Alternativt 

ord, 3 

Intelligente 

hjem 

Intelligent 

home 

technology 

Tetraplegi 

Tetraplegia 

Alternativt 

ord, 4 

Informations- og 

kommunikationsteknologi 

(IKT) 

Information and 

communication 

technology (ICT) 

Rolltalk 

Quadraplegia 

Alternativt 

ord, 5 

Hjælpemiddel 

Assistive 

device 

Alternative 

ord, 6 

Teknologisk 

hjælpemiddel 

Assistive 

technology 

Alternativt 

ord, 7 

High-tech 

homecare 

Electronic 

assitive 

technology 

Technical aid

Selvhjulpenhed 

(D) 

Self-reliance 

Ergoterapi 

(E) 

Occupational 

therapy 

Aktivitet 

(F) 

Occupation 

Brugerperspektiv 

(H) 

User perspective 

Selvstændighed 

Autonomi 

Betydningsfuld 

aktivitet 

Occupation 

Uafhængighed 

Independence 

Deltagelse 

Participation 

Brugertilfredshed 

User 

satisfaction

Bilag 4 

Matrix over udvalgt litteratur

Titel, 

forfattere, 

tidsskrift 

”The Benefits 

of 

Environmenta 

l Control 

Systems as 

Perceived by 

Disabled 

Users and 

their Carers” 

Harmer J, 

Bakheit 

AMO. 

British Journal 

of 

Occupational 

Therapy 

Udgivel- 

sesår 

Land Formål Materiale – 

informanter 

1999 England At 

undersøge 

effekten 

af 

omgivelse 

skontrolsy 

stemer 

(environm 

ental 

control 

systems, 

ECS) på 

brugeres 

uafhængig 

hed og 

hjælpebeh 

ov. 

Effekten 

ikke 

tidligere 

undersøgt 

systematis 

k 

16 brugere 

10 mænd: 44,6 

år i gn.snit. 

6 kvinder: 

58,1 år i 

gn.snit. 

11 MS, 

2 muskulær 

dystrofi, 

1 rygmarvsskadet, 

1 

”Friedreich’s 

ataxia”, 

1 CP. 

Alle i egen 

bolig. 

14 samboende. 

Brug af ECS 

fra 7 mdr. til 

14 år. 

13 hjælpere 

Design og 

metode 

Kvalitativ 

metode: 

Semistrukt 

urerede 

interviews 

(og 

kodning) 

Observatio 

ner af 

brugerne. 

Kvantitativ 

metode: 

Spørgeske 

maer 

Tværsnitsu 

ndersøgels 

e. 

Matrix 

Resultater Teknologi Oplevelse af 

brug af 

Fremgang i 

funktionsniveau 

ved brug af ECS 

(dog forringelse 

af nogle 

færdigheder hos 

nogen – sikkert 

pga. progression 

i sygdom). 

Statistisk 

signifikante 

forbedringer i 


i 7 ud af 17 

undersøgte 

funktioner (bl.a. 

kontrollere lys 

og låse dør). 

Den største 

forbedring var 

ift. funktioner 

relateret til 

”home security 

needs”. 

Resultaterne 

stemmer godt 

overens med 

tidligere studier 

(s. 397) 

ECS 

(environm 

ental 

control 

system) 

Styring af 

bl.a. lys, 

gardiner, 

radiatorer, 

radio, 

fjernsyn, 

video og 

elektrisk 

dørlås. 

teknologien 

Ifl. brugerne: 

Øget 

uafhængighed 

(bedre mulighed 

for at bo alene, 

samt ”socialise 

more”) 

Større kontrol 

over omgivelserne 

(mere sikker på 

egen 

uafhængighed, 

samt forhindret 

behov for 

”institutional 

care”). 

Evidens for at 

behovet for hjælp 

blev reduceret 

(hos 13 brugere). 

Livskvalitet Øvrige 

notater 

”Sense of 

wellbeing”, 

selvværd og 

glæde øget 

(stærkere 

familierelati 

oner, større 

mening og 

formål med 

livet, 

reduceret 

frustration 

pga. 

sygdommen) 

Henviser til 

kilder, der 

omtaler 

risiko for 

reducerede 

muligheder 

for social 

kontakt og 

”indespærrin 

g” i 

hjemmet. 

Et af de 

centrale mål 

med 

rehabilitering: 

Opnå 

uafhængighed 

i ADL. En 

vigtig 

forudsætning 

herfor er 

kontrol over 

sine 

omgivelser. 

Forudsiger 

øget brug af 

ECS i 

fremtiden. 

Begrænsninge 

r: 

Lille gruppe 

informanter og 

tværsnitsunder 

søgelse.

“Toward a 

comprehensiv 

e evaluation 

of the impact 

of electronic 

aids to daily 

living: 

evaluation of 

consumer 

satisfaction” 

Stickel MS, 

Ryan S, Rigby 

PJ, Jutai JW. 

Disability and 

Rehabilitation 

2002 Canada At 

undersøge 

brugertilfr 

edsheden 

med 

EADL 

(electronic 

aids to 

daily 

living), 

samt 

undersøge 

hvor stor 

værdi 

sådanne 

hjælpemid 

ler har for 

brugere 

med 

progressiv 

e, 

degenerati 

ve 

muskulær 

e lidelser 

ved at 

sammenli 

gne en 

brugergruppe 

med en 

ikkebrugergruppe. 

40 

informanter. 

20 EADLbrugere 

20 ikkebrugere 

(men 

potentielle 

brugere) 

17-55 år 

De 2 grupper 

havde samme 

funktionsnivea 

u (FIM). 

Alle havde 

brug for 

maksimal 

hjælp til 

egenomsorg 

og mobilitet. 

Størstedelen 

havde ingen 

kognitive eller 

kommunikativ 

e 

funktionsneds 

ættelser. 

15 % af 

brugerne 

boede på 

insitution (5 % 

af ikkebrugerne). 

Kvalitativ 

metode: 

Semistrukt 

urerede 

interviews 

(de 20 

EADLbrugere 

blev 

interviewet 

2 gange 

med 6 

mdr.’s 

mellemru 

m). 

Kvantitativ 

metode: 

Brug af 

FIM 

(sammenli 

gne 

funktionsni 

veauet hos 

de 2 

grupper). 

Brug af 

QUEST 

(tilfredshe 

d med 

hjælpemidl 

er). 

Bekymringer 

ang. de høje 

økonomiske 

omkostninger 

ifm. EADL 

(ikke-tilfredshed 

med disse). 

Flere af EADLbrugerne 

end 

ikke-brugerne 

kunne bo alene 

(hjælpemidlerne 

s effektivitet er 

afgørende). 

Effektiviteten af 

EADL fik 

højeste score i 

QUEST. 

”Andres 

reaktioner” og 

”udseende” fik 

laveste score i 

QUEST. 

EADL 

(electronic 

aids to 

daily 

living) 

Til kontrol 

af 

apparater 

til 

sikkerhed, 

komfort, 

kommunik 

ation og 

andre 

daglige 

aktiviteter 

(ikke 

uddybet 

nærmere) 

EADL-brugerne 

var overordnet 

tilfredse med 

hjælpemidlerne – 

også over tid. 

Størst tilfredshed 

omkring 

”funktionel 

kompetence”. 

EADL giver 

kontrol og 

muliggør mere 

aktiv deltagelse i 

hverdagslivet. 

EADL-brugerne 

gav udtryk for 

større 

kompetence, 

tilpasningsevne 

og ”self-esteem”. 

EADL er en 

afgørende faktor 

ift. uafhængighed 

(s. 120). 

EADL mindsker 

behovet for 

hjælpere i 

hjemmet (s. 124) 

– kan dermed 

være en 

økonomisk 

besparelse ift. 

professionelle 

hjælpere og 

institutionaliserin 

g (s. 124) 

EADLbrugerne 

havde større 

selvoplevet 

livskvalitet 

end ikkebrugerne. 

Livskvalitet 

hænger 

sammen 

med 

personlig 

kontrol, valg 

og 

muligheder. 

Ikkebrugerne 

oplevede 

frustration 

og 

håbløshed 

omkring 

deres 

afhængighed 

af andre og 

begrænsede 

muligheder 

for at deltage 

i hverdagslivet. 

Ikke-brugere 

har større 

risiko for 

depression. 

EADL har 

været 

tilgængelige i 

mere end 30 

år, men 

udnyttes kun i 

begrænset 

omfang pga. 

høje 

økonomiske 

omkostninger. 

Derfor er det 

vigtigt at 

undersøge 

effekten for at 

kunne 

dokumentere 

denne over for 

politikere og 

retfærdiggøre 

de høje 

omkostninger. 

Begrænsninge 

r: Lille antal 

informanter 

med 

forskellige 

EADL.

“Quality of 

life among 

people with 

high spinal 

cord injury 

living in the 

community” 

Hammel KW. 

Spinal Cord 

”The efficacy 

and benefits 

of 

environmental 

control 

systems for 

the severely 

disabled” 

Craig A, Tran 

Y, McIsaa P, 

Boord P. 

Medical 

Science 

Monitor: 

International 

Medical 

Journal for 

Experimental 

and Clinical 

2004 Canada At 

undersøge 

oplevelsen 

af 

livskvalite 

t 

(påvirken 

de 

faktorer) 

2004 Australien Kritisk 

evaluering 

af status 

for 

udviklinge 

n af, samt 

evidens 

for 

effekten 

af ECS 

(environm 

ental 

control 

systems) 

ift. svært 

handicapp 

ede. 

Der findes 

mange 

forskellige 

15 informanter 

(11 mænd og 

4 kvinder). 

Høj 

rygmarvsskad 

e (C1-C4): 

tetraplegi 

21-50 år 

Egen bolig 

Kvalitativt: 

Semistrukt 

urerede 

interviews 

3 hovedtemaer 

med stor 

betydning for 

oplevelsen af 

livskvalitet: 

Sociale 

relationer, 

selvstændighed 

og meningsfuld 

brug af sin tid. 

Review Ikke meget 

forskning i 

effekten af ECS, 

men foreløbig 

evidens viser, at 

ECS øger 

livskvaliteten 

hos svært 

handicappede 

ved at øge 

uafhængigheden 

(bl.a. af andres 

hjælp) og ”selfesteem”. 

Evidens for, at 

ECS kan 

muliggøre, at 

svært 

handicappede 

kan leve 

ECS: 

styring af 

bl.a. 

fjernsyn, 

computer, 

telefon, lys 

og døre. 

Historie: 

ECS 

udviklet i 

1950’erne 

til personer 

med 

poliomyeli 

tis og CP. 

Stor 

udvikling i 

ECS de 

sidste 15 år 

Stærke 

relationer til 

signifikante 

andre øgede 

oplevelsen 

af 

livskvalitet 

og gjorde 

livet værd at 

leve. 

Flere 

informanter 

beskrev 

deres 

livskvalitet 

som meget 

høj. 

Manglende 

mulighed for 

at kunne 

kontrollere 

sine 

omgivelser 

(døre, lys) 

har en 

potentiel 

negativ 

påvirkning 

af 

livskvalitete 

n hos svært 

handicapped 

e. 

Svære 

handicaps 

(bl.a. MS, 

rygmarvsskad 

er) er 

forbundet med 

store 

økonomiske 

omkostninger 

– og lavere 

livskvalitet. 

Evidens for, at 

ECS er 

arbejdskraftbe 

sparende. 

Opfordrer til 

videnskabelige 

undersøgelser 

af effekten af

Research 

“Chapter 5: 

Impact of 

Electronic 

Aids to Daily 

Living on the 

Lives of 

Persons with 

Cervical 

Spinal Cord 

Injuries” 

I: ”Assistive 

technology for 

persons with 

physical 

disabilities – 

Evaluation 

and 

outcomes” 

(Rigby PJ) 

(2009) 

2005 Holland/ 

Canada 

slags 

ECSteknologie 

r til svært 

handicapp 

ede, men 

effekten 

af dem er 

sjældent 

blevet 

undersøgt 

videnskab 

eligt. 

Undersøg 

e 

virkninge 

n af 

EADL 

(electronic 

aids to 

daily 

living) på 

”functiona 

l abilities” 

i hjemmet, 

samt 

“psychoso 

cial wellbeing” 

hos 

rygmarvss 

kadede – 

og 

32 cervikalt 

rygmarvsskad 

ede 

tetraplegi 

(26 mænd og 

6 kvinder) 

39,7 år 

(gn.snit) 

16 EADLbrugere 

og 16 

ikke-brugere 

(kontrolgrp.) 

De 16 EADLbrugere 

havde 

mindst 6 

mdr.’s 

erfaring. 

Tværsnitsu 

ndersøgels 

e 

Kvantitativ 

t: Brug af 3 

måleredska 

ber: 

SMAF, 

LOMEC 

og PIADS 

PIADS 

måler 

brugeroplevelsen 

af, hvordan 

hjælpemidl 

er påvirker 

livskvalitet 

længere i egen 

bolig. 

Ingen statistisk 

signifikant 

forskel mellem 

de 2 gruppers 


ift. ADL, 

mobilitet, 

kommunikation 

og mentale 

funktioner. 

Dobbelt så 

mange EADLbrugere 

som 

ikke-brugere 

boede alene 

(kan forklares 

vha. den 

positive effekt 

af EADL ift. 

som følge 

af 

udviklinge 

n i teknik 

og 

computere. 

ECS skal 

tilpasses 

den 

enkelte. 

Specialiser 

ede 

”switching 

techniques 

” (s. 

RA35). 

EADL 

Styring af 

bl.a. 

telefoner, 

mediecentre, 

computere, 

sikkerheds 

systemer i 

hjemmet, 

lys og 

termostater 

EADL-brugere 

oplevede større 

uafhængighed – 

hvilket stemmer 

godt overens med 

tidligere studier 

(s. 3). 

EADL-brugernes 

uafhængighed i 

udførelsen af 

IADL (samt 75% 

af 12 andre 

daglige 

aktiviteter) var 

statistisk 

signifikant større 

end ikkebrugernes 

(bl.a. 

kontrollere lys). 

Den 

psykosociale 

virkning af 

EADL 

havde 

positiv 

betydning 

for 

kompetence, 

tilpasningsev 

ne, ”selfesteem”, 

”psykosocial 

t helbred” og 

livskvalitet. 

ECS, så der 

kan udvikles 

evidens 

(vigtigt ift. 

evidensbaseret 

praksis 

De første 

EADL var 

tilgængelige i 

1960’erne 

I 

introduktionen 

gives et 

review over 

tidligere 

litteratur 

(mange af 

vores øvrige 

kilder) 

Større 

funktionsmæss 

ig forbedring 

end i Harmers 

studie (s. 3)

Rigby P, Ryan 

SE, Joos S, 

Cooper BA, 

Jutai J, 

Steggles E. 

Assistive 

Technology 

“User 

perspective on 

assistive 

technology in 

daily life. A 

qualitative 

analysis of 55 

letters from 

citizens 

applying for 

assistive 

technology” 

Jensen L. 

(Masterafhandling) 

sammenli 

gne 

fundene 

med en 

kontrolgrp 

af ikkebrugere 

2005 Danmark Undersøg 

e 

brugerpers 

pektiv på 

hjælpemid 

ler. 

33 danske 

hjælpemiddela 

nsøgere. 

Kvalitativt. 

Analyse af 

55 breve 

uafhængighed). 

12 temaer blev 

identificeret 

som 

kerneaspekter 

ved 

brugeroplevelse 

n af at anvende 

hjælpemidler (s. 

2). 

5 

hovedkategorier 

(s. 2) 

Mange 

typer af 

hjælpemidl 

er – 

mobilitetsh 

jælpemidle 

r, ECS 

(vinduesåb 

ner), stole. 

Hjælpemidler 

havde betydning 

for opretholdelsen 

af roller (bl.a. 

rollen som ven) 

Livskvalitet 

var et af de 

12 temaer. 

OBS: EADL 

gav ikke større 

uafhængighed 

ift. ADL og 

mobilitet 

(hvilket heller 

ikke var 

forventet).

”Function and 

impact of 

electronic aids 

to daily living 

for 

experienced 

users” 

Ripat J. 

Technology 

and Disability 

2006 Canada Undersøg 

e 

virkninge 

n af 

EADL 

(det same 

som ECS) 

for 

erfarne 

brugere. 

Lave 

review 

over 

tidligere 

studier. 

15 erfarne 

brugere af 

EADL. 

10 mænd, 5 

kvinder. 

50 år (gn.snit) 

Brug af EADL 

i 1-25 år. 

Review 

over 

tidligere 

studier 

(tværsnitsu 

ndersøgels 

er – flest 

case serier, 

et enkelt 

RCT). 

Tværsnitsu 

ndersøgels 

e (med 

brug af 

COPM). 

Kvalitativ: 

COPMinterview, 

kodning. 

Kvantitativ 

: COPMscoring 

+ 

PIADS. 

Review: 

Generelt 

positive 

virkninger af 

EADL. 

Størstedelen af 

evidensen herpå 

bygger dog på 

”anekdoter” 

eller er 

indsamlet ved 

brug af ikkestandardiserede 

redskaber. 

Denne 

tværsnitsunders 

øgelse er 

foretaget med 

COPM 

(standardiseret) 

og er derfor med 

til at validere de 

tidligere fund. 

EADL 

(electronic 

aids to 

daily 

living). 

Styring af 

bl.a. lys, 

elektriske 

dørlåse, 

samtaleanl 

æg og 

apparater 

der er 

styret med 

infrarødt 

signal. 

Brugerne 

oplevede, at 

EADL hjalp dem 

på flere 

forskellige måder, 

især gav EADL 

følelsen af at være 

mere kompetent. 

Desuden 

øget/vedligeholde 

lse af 

uafhængighed. 

Det var muligt for 

brugerne at udføre 

vigtige aktiviteter 

vha. EADL og de 

var meget 

tilfredse med 

deres udførelse 

(høje COPMscores). 

Sammenligning af 

erfarne brugere 

med 7 nye 

brugere (fra andet 

studie): Følelsen 

af ”wellbeing” 

som følge af 

brugen af EADL 

var den samme – 

så den positive 

indvirkning er 

stabil over tid. 

Review: 

Brug af 

EADL giver 

en følelse af 

uafhængighe 

d, kontrol, 

selvværd, 

tilpasningsev 

ne og 

kompetence. 

Desuden 

øget 

interaktion 

med 

omgivelsern 

e 

giver 

tilsammen 

øget 

livskvalitet 

Review-skema 

over tidligere 

studiers 

resultater ang. 

virkningen af 

EADL (s. 81) 

Sammenlignin 

g med 

Harmers 

studie, 1999 

(s. 85) 

Begrænsninge 

r: Lille antal 

informanter.

”Exploring the 

attitudes to 

enviromental 

control 

systems of 

people with 

physical 

disabilities: A 

grounded 

theory 

approach” 

Palmer P, 

Seale J. 

Technology 

and disability 

2007 England Undersøg 

e brugeres 

indstilling 

til ECS 

(environm 

ental 

control 

systems) 

14 

Grp.A = 6 prs. 

Grp.B= 4 prs. 

Grp.C= 4 prs. 

Kvalitativt 

Semistrukt 

urerede 

interview 

Grounded 

theory 

8 kategorier 

med 56 

underkoder 

3 centrale 

temaer. 

Potentiel 

sammenhæng 

mellem 

svækkelse af 

OE og 

anvendelighed 

Hypoteser: 

1. 

Ingen/moderat 

funktionsnedsæt 

telse i OE 

ECS som et 

redskab 

(”Utility”) 

2. Svær 


telse i OE 

ECS som en del 

af personen 

(”Utility 

transcended”) 

3. Svær 


telse i OE 

ECS opleves 

ikke som en del 

af personen pga. 

barrierer 

(”Transcendenc 

e of utility 

denied”) 

ECS 

Styring af 

bl.a. 

sikkerhed i 

hjemmet 

(døråbner 

på 

hoveddør, 

samtaleanl 

æg og 

overvågnin 

gskamerae 

r), 

kommunik 

ation 

(mobiltelef 

on, 

computer), 

lys og 

varme, 

samt 

apparater 

til 

fritidsaktiv 

iteter 

(fjernsyn, 

video og 

stereoanlæ 

g). 

Oplevelse af ECS 

hænger direkte 

sammen med 

oplevelsen af 

funktionsnedsætte 

lsen, samt krav fra 

omgivelser (s. 

26). 

Er i 

litteraturen 

sparsomt 

beskrevet og 

bygger ofte 

på antagelser 

(fra 

terapeuter) 

Få studier der 

undersøger 

brugernes 

opfattelse af 

nytte/gavn af 

ECS 

Brug for flere 

kvalitative 

undersøgelser 

på området

“Smart home 

technologies 

for health and 

social care 

support” 

Martin S, 

Kelly G, 

Kernohan 

WG, 

McCreight B, 

Nugent C 

The Cochrane 

Collaboration 

2009 Irland 

(UK) 

Undersøg 

e 

virkninge 

n af Smart 

Home- 

teknologi 

som 

interventi 

on for 

personer 

over 18 år 

med 

fysiske 

funktionsn 

edsættelse 

r, 

kognitive 

begrænsni 

nger eller 

indlærings 

vanskelig 

heder, der 

bor i egen 

bolig. 

Overveje 

indvirknin 

g på 

brugernes 

helbredstil 

stand og 

livskvalite 

t samt på 

sundhedsv 

æsnets 

økonomis 

ke 

ressourcer 

Review Der kunne ikke 

findes studier, 

der overholdt 

inklusionskriteri 

er (s. 1) om bl.a. 

kvalitet i 

studiedesign. 

Der er altså ikke 

evidens for 

virkningen af 

Smart Hometeknologier 

til at 

støtte personer i 

egen bolig. 

Bl.a. ECS 

(environm 

ental 

control 

systems) 

Der mangler 

enighed både 

nationalt og 

internationalt i 

forhold til 

terminologi, 

klassifikation 

og taksonomi 

over 

hjælpemidler, 

produkter og 

service 

modeller 

Evidens: 1a 

(systematisk 

oversigtsartike 

l af 

sammenligneli 

ge RCT’er)

“Speechdriven 

environmental 

control 

systems – a 

qualitative 

analysis of 

users’ 

perceptions” 

Judge S, 

Robertson Z, 

Hawley M, 

Enderby P. 

Disability and 


: Assistive 

Technology 


e brugeres 

oplevelse 

af at 

anvende 

stemmesty 

rede ECS 

(environm 

ental 

control 

systems). 

Studiet 

var en del 

af et større 

projekt, 

der skulle 

udvikle 

nye 

stemmesty 

rede ECS. 

Studiet 

skulle her 

bidrage 

med et 

brugerpers 

pektiv. 

12 brugere af 

stemmestyret 

ECS (8 med 

rygmarvsskad 

e). 

Havde 

anvendt ECS 

mellem 2 uger 

og 7 år. 

Det var ikke 

muligt at finde 

tidligere 

brugere af 

stemmestyret 

ECS, som 

havde fravalgt 

det pga. 

negative 

erfaringer. 

Kvalitativ: 

Semistrukturere 

de 

interviews. 

Forskertria 

ngulering i 

forbindelse 

med 

analyse 

(kodning). 

Brugerne 

nævnte flere 

ulemper end 

fordel ved ECS, 

men var på trods 

heraf stærke 

fortalere for 

brugen af 

stemmestyret 

ECS. 

Pålideligheden 

af ECS var 

vigtigst for 

brugerne. 

Samtlige 

brugere havde 

eksempler på 

tilfælde, hvor 

deres ECS ikke 

fungerede 

(nogle gange var 

det ikke så stort 

et problem (fx 

ved betjening af 

tv), mens det 

andre gange var 

et stort problem 

i forhold til 

sikkerhed (fx 

ved åbning af 

dør). 

Stemmesty 

ret ECS 

(bl.a. åbne 

døre og 

vinduer, 

trække 

gardiner 

for og fra, 

betjene 

radiator, 

tv, telefon 

og 

computer). 

Nogle af 

brugerne 

havde både 

fjernbetjen 

ing 

(kontakt) 

og 

stemmesty 

ring, hvor 

det var en 

fordel at 

kunne 

benytte 

stemmesty 

ringen ved 

fysisk 

træthed. 

Samlet set 

oplevede brugerne 

øget 

uafhængighed. 

Der findes 

ingen evidens 

for effekten 

ved brugen af 

stemmestyret 

ECS. Der er 

ikke tidligere 

foretaget 

studier, der 

undersøger 

stemmestyret 

ECS.

“Users’ 

Perceptions of 

Environmenta 

l Control 

Systems” 

Judge S, 

Robertson Z, 

Hawley MS. 

Assistive 

Technology 

from Adapted 

Equipment to 

Inclusive 

Environments 


e brugeres 

opfattelse 

af fordele 

og 

udfordring 

er ved 

brugen af 

ECS 

(environm 

ental 

control 

systems). 

Kun få 

studier har 

tidligere 

undersøgt 

effekten 

på 

livskvalite 

t (Craig + 

Harmer), 

og der 

findes 

indtil 

2009 ikke 

stærk 

evidens 

for 

fordelene 

ved ECS. 

12 brugere af 

stemmestyret 

ECS (8 med 

rygmarvsskad 

e) 

6 

professionelle, 

der bevilliger 

ECS. 

Kvalitativ: 

Semistrukturere 

de 

interviews 

+ kodning. 

Hovedaspekter 

ved brugen af 

ECS: 

Større 

uafhængighed 

og kontrol. 

ECS 

Styring af 

bl.a. lys og 

fjernsyn. 

Da personer med 

svære 

funktionsnedsætte 

lser er meget 

afhængige af 

andres hjælp, er 

det vigtigt, at de 

ift. nogle (få) 

funktioner er 

uafhængige og 

har kontrol. 

Vigtigt med større 

uafhængighed fra 

hjælpere. 

De 

professionell 

e var klar 

over ECS’s 

virkning på 

livskvalitet, 

men 

understreged 

e, at 

sikkerhed og 

tryghed var 

den vigtigste 

faktor (f.eks. 

at brugerne 

kunne 

tilkalde 

hjælp). 

Historie: ECS 

udviklet i 

1960’erne til 

rygmarvsskad 

ede. 

Citater fra 

brugere. 

Både brugere 

og 

professionelle 

mente, at ECS 

ikke er så 

avanceret og 

fungerer så 

godt som det 

kunne. 

Data er 

indsamlet ifm. 

et mere 

omfattende 

studie – og 

emnerne/ 

resultaterne er 

derfor ikke 

nødvendigvis 

udtømmende.

“Chapter 7: 

Electronic 

aids to daily 

living and 

quality of life 

for persons 

with 

tetraplegia” 

I: ”Assistive 

technology for 

persons with 

physical 

disabilities – 

Evaluation 

and 

outcomes” 

(Rigby PJ) 

(2009) 

Rigby P, Ryan 

SE, Campbell 

KA. 

Journal of 


Medicine 

2009 Holland/ 

Canada 

At 

sammenli 

gne 

tilfredshed 

med 

livskvalite 

t hos 

rygmarvss 

kadede 

voksne, 

som 

henholdsv 

is er 

brugere 

og ikkebrugere 

af 

EADL 

(electronic 

aids to 

daily 

living) 

36 personer 

med tetraplegi 

som følge af 

cervikal 

rygmarvsskad 

e eller 

lignende 

tilstande. 

Heraf 15 

EADLbrugere 

og 21 

ikke-brugere 

(kontrolgrp.) 

Alle i egen 

bolig. 

FIM-score på 

højst 65 

store 

funktionelle 

begrænsninger 

i egenomsorg 

og mobilitet, 

og 

afhængighed 

af hjælp til de 

fleste daglige 

aktiviteter. 

42,1 år 

(gn.snit) 

(17-79 år) 

Flere mænd 

end kvinder i 

EADL-brugergruppen, 

samt 

Tværsnitss 

tudie 

Kvantitativ 

t: Brug af 

QOLP-PD, 

redskab til 

måling af 

livskvalitet 

: 3 

områder 

(being, 

belonging, 

becoming) 

med hver 3 

subgrupper 

(se 

tabel 2). 

Begge grupper 

scorede 

vigtigheden af 

alle aspekter af 

livskvalitet lige 

højt, men 

EADLbrugernes 

totale 

QOLP-PD 

scores (og 

dermed deres 

tilfredshed med 

livskvalitet) var 

signifikant 

højere end ikkebrugernes. 

EADLbrugernes 

scoringer i 4 af 

de 9 subgrupper 

i 

QOLP-PD var 

signifikant 

højere 

(”physical 

being”, 

”practical 

becoming”, 

”leisure 

becoming” og 

”growth 

becoming”). De 

3 becomingsub-grupper 

handler alle om 

at kunne udføre 

handlinger (bl.a. 

kontrollere lys, 

EADL Andre kilder 

angiver, at EADL 

giver større 

”functional 

abilities” og øget 

uafhængighed (s. 

1). 

Ikke-brugerne 

brugte 2,5 gange 

så mange timers 

ulønnet hjælp (fra 

familie og venner) 

end EADLbrugerne 

 

EADL-brugernes 

større 

uafhængighed 

skyldtes EADL. 

EADL giver øget 

kontrol og 

privatliv (s. 4). 

Der er 

fundet en 

sammenhæn 

g mellem 

brug af 

EADL og 

oplevelsen 

af højere 

subjektiv 

livskvalitet 

hos personer 

med svære 

fysiske 

funktionsned 

sættelser 

som følge af 

cervikal 

rygmarvsska 

de, men en 

endelig 

årsagvirkningssammenhæn 

g kan ikke 

fastslås. 

Andre kilder 

angiver, at 

rygmarvsska 

dedes 

livskvalitet 

øges ved, at 

de har 

valgmulighe 

der, kontrol 

og 

spontanitet i 

deres 

daglige 

Der findes 

evidens for 

fordelene ved 

EADL – men 

på trods heraf 

bruges EADL 

ikke særlig 

meget, da de 

ikke er 

”medicinsk 

nødvendige”. 

Der mangler 

viden om 

EADLteknologi 

(s. 

1).

højere cervikal 

skade. Ellers 

ingen forskel 

mellem de to 

grupper. 

gardiner, åbne 

døre). 

aktiviteter, 

samt kan 

udføre 

aktiviteter 

der er 

meningsfuld 

e og 

medfører 

personlig 

udvikling (s. 

1). Dette 

stemmer 

godt overens 

med, hvad 

man fandt i 

dette studie 

(s. 4). 

Dog angiver 

dette studie 

de 

overraskend 

e fund, at 

livskvalitetsaspekterne 

kontrol og 

valgmulighe 

der ikke 

hænger 

sammen 

med brug af 

EADL (s. 4). 

Litteraturen 

viser klart, at 

der er 

sammenhæn 

g mellem 

livskvalitet 

og deltagelse

“Velfærdstekn 

ologi – 

Ambient 

Assisted 

Living- 

Technology” 

Jordansen IK 

(Masterafhandling) 

2009 Danmark At 

undersøge 

velfærdste 

knologisk 

e 

hjælpemid 

lers 

betydning 

for 

selvhjulpe 

nhed, 

tilfredshed 

med 

udførelse 

af 

aktiviteter 

samt 

livskvalite 

t blandt 

borgere 

med 

fysiske og 

kognitive 

funktionsn 

edsættelse 

r i et 

dansk 

botilbud 

5 beboere (1 

kvinde og 4 

mænd) 

32,6 år 

(gn.snit) 

4 beboere med 

medfødte 

fysiske 

funktionsneds 

ættelser 

1 beboer med 

erhvervet 

hemiplegi og 

kognitiv 

funktionsneds 

ættelse 

5 

medarbejdere i 

botilbuddet 

(beboernes 

kontaktperson 

er) 

Kvalitativt: 

Interview 

(COPM) 

Kvantitativ 

t: før- og 

eftermålinger 

– 

COPM og 

ang. 

livskvalitet 

Case serie 

og 

forløbsund 

ersøgelse 

(s. 25) 

Velfærdsteknolo 

giske 

hjælpemidler 

har positiv 

virkning for de 

5 beboere – og 

desuden også 

for 

arbejdsmiljøet. 

Velfærdsteknolo 

gien indeholder 

uudnyttede 

potentialer for 

personer med 

fysiske og 

kognitive 


telser 

Elektrisk 

dørlås, 

dør- og 

vinduesåbn 

ere, 

gardinauto 

matik, 

fjernstyrin 

g af lys og 

radio, 

mediecente 

r, Rolltalk, 

telefontast 

atur, 

skylle/tørre 

-toilet, 

spiserobot, 

robotstøvs 

uger. 

Velfærdsteknolog 

iske hjælpemidler 

kan fremme 

udførelse af 

aktivitet i 

hjemmet og på 

nogle områder 

gøre brugerne 

selvhjulpne eller 

delvist 

selvhjulpne. 

Desuden ses øget 

tilfredshed med 

udførelse af 

aktiviteterne. 

Øget følelse af 

ligeværd og af at 

være mere socialt 

integreret i 

samfundet. 

i daglige 

aktiviteter (s. 

1) 

Velfærdstek 

nologiske 

hjælpemidler 

har en 

positiv 

indflydelse 

på 

livskvalitet 

Perspektiverin 

g: det kan 

være svært at 

få bevilget 

velfærdsteknol 

ogiske 

hjælpemidler, 

hvis man har 

hjælperordnin 

g (s. 81) 

OBS: Ikke 

brug af 

standardiseret 

redskab til 

måling af 

livskvalitet.

Bilag 5 

Interviewguide

Dette bilag viser, hvordan det valgte teorigrundlag blev anvendt under udarbejdelsen af 

interviewguiden. I kolonnerne ”Interviewspørgsmål” og ”Uddybende spørgsmål” er de teoretiske 

begreber skrevet ind, hvor de har givet inspiration til spørgsmål. Begreberne har farver efter 

følgende system: 

Grøn skrift indikerer, at begreberne er hentet fra MOHO. 

Rød skrift indikerer, at begreberne er hentet fra HAAT-modellen. 

Blå skrift indikerer, at begreberne er hentet fra Siri Næss’ forståelse af livskvalitet. 

Da HAAT-modellen har fokus på brugen af hjælpemidler i forbindelse med aktivitetsudførelse, er 

den kun anvendt i forhold til interviewguidens temaer, der omhandler informanternes hjælpemidler. 

Til interviewene medbragte vi en interviewguide, hvor teorierne ikke var skrevet ind af hensyn til 

overskuelighed. 

Briefing 

Interviewguide 

Tak fordi du vil deltage i vores interview. 

Har du modtaget vores brev med skriftlig information? 

Interviewet vil vare ca. 1 time. 

Optages på MP3, så det kan bruges som dokumentation i vores opgave. 

Interviewet vil handle om dine oplevelser af at bruge dine teknologiske hjælpemidler, samt hvilken 

betydning de har for dig i din hverdag. 

De hjælpemidler vi særligt er interesserede i at tale med dig om, er dine… (hjælpemidler). 

Rækkefølge af interview-temaer: 

- Generelle oplysninger om dig. 

- Din oplevelse af at bruge hjælpemidlerne i hverdagen. 

- Din oplevelse af tiden før, du fik hjælpemidlerne. 

- Spørgsmål der handler om livskvalitet. 

Vi vil stille mange spørgsmål, hvor du måske vil opleve, at de minder om hinanden. Det gør vi dog 

for, at vi er sikre på at få uddybet det du fortæller, så vi kommer omkring det hele. 

Nogle spørgsmål har vi fået svar på i vores tidligere kontakt med dig (telefon, e-mail) – men vi har 

brug for at få svarene med på optagelsen. 

Hvis vi stiller spørgsmål undervejs, som du ikke har lyst til at svare på, så skal du bare sige fra. 

Hvis vi stiller spørgsmål, der ikke giver mening, skal du bare sige til. 

Interviewer- og co-interviewer-roller. 

Anonymitet (navne, steder osv. vil blive anonymiseret) – de informationer du giver, vil ikke kunne 

spores tilbage til dig. 

Samtykkeerklæring. 

Nogle spørgsmål før interviewet begynder? 

Faktuelle oplysninger om 

informanten 

Tema Interviewspørgsmål Uddybende spørgsmål 

Hvor gammel er du? 

Boligtype. 

Bor du alene eller sammen 

med nogen? 

Hvor stort er dit hus/din 

lejlighed?

Oplysninger om informantens 

funktionsnedsættelse og 

hjælpemidler 

Oplevelse af 

aktivitetsdeltagelse og 

livskvalitet i tiden efter 

anskaffelse af det 

velfærdsteknologiske 

hjælpemiddel 

(NUTID) 

Vil du kort fortælle om dit 

handicap? 

(Jeg kan se, at du sidder i 

kørestol – hvorfor gør du det?) 

Hvilken betydning har dit 

handicap for dig i din 

dagligdag? 

Vilje, vanedannelse, 

aktivitetsdeltagelse 

Prøv kort at nævne hvilke 

andre hjælpemidler du har 

udover... 

Omgivelser 

Nu skal vi tale om dit… 

(teknologisk hjælpemiddel) 

Omgivelser 

Hvor længe har du haft det? 

Prøv at beskrive en helt 

konkret situation, hvor du 

bruger hjælpemidlet. 

Aktivitetsdeltagelse, 

menneske, aktivitet, 

hjælpemiddel, omgivelser 

Hvad er der sket? 

Hvornår skete det? 

Hvor meget kan du bruge dine 

arme? 

Udøvelseskapacitet, 

menneske (”indre bidrag”) 

Har du funktion i dine ben? 

Udøvelseskapacitet, 

menneske (”indre bidrag”) 

Hvad kan hjælpemidlet? 

Hjælpemiddel 

Hvordan aktiverer du det? 

Hjælpemiddel (grænseflade) 

Får du hjælp af andre? 

Af hvem? 

Til hvad? 

Hvor ofte? (fx hvor mange 

gange om dagen?) 

Vanedannelse, omgivelser, 

aktivitetsdeltagelse, 

omgivelser (social kontekst) 

Foregår det nogen gange på en 

anden måde? 

(fx morgen/aften, besøg af 

gæster) 

Vanedannelse, omgivelser,

Hvordan er det at bruge 

hjælpemidlet? 

Vilje (følelse af handleevne), 

hjælpemiddel 

Hvad er årsagen til, at det er til 

lige præcis… (aktivitet) du har 

et hjælpemiddel? 

Vilje (værdi, interesse), 

vanedannelse (vaner, roller), 

omgivelser (social og kulturel 

kontekst), 

er aktiv, selvfølelse 


omgivelser 

Let, svært…? 

Vilje (følelse af handleevne) 

Hvordan var det at lære/vænne 

sig til at bruge det? 

Vanedannelse (vaner) 

Oplever du nogle negative 

ting/problemer ved 

hjælpemidlet? (fx anvendelse, 

udseende, virker det altid?) 

Hjælpemiddel, 

(evt. omgivelser) 

Hvilken betydning har det at 

kunne… (aktivitet) for dig? 

Vilje (værdi, interesse), 


omgivelser (social og kulturel 

kontekst), 

er aktiv, selvfølelse, 

grundstemning af glæde 

Har brugen af hjælpemidlet 

påvirket dit syn på dig selv? 

Hvordan? 

Selvfølelse 

Påvirker det dit humør? 

Hvordan? 

Grundstemning af glæde 

Har hjælpemidlet påvirket dit 

samarbejde med din hjælper? 

Vanedannelse (roller), 

omgivelser (social kontekst), 

har samhørighed 

Har hjælpemidlet påvirket 

forholdet til din 

kone/mand/andre? 


omgivelser (social kontekst), 

har samhørighed

(inddrag co-interviewer) 

Oplevelse af 

aktivitetsdeltagelse og 

livskvalitet i tiden før 

anskaffelse af det 


hjælpemiddel 

(FORTID) 

Har brugen af hjælpemidlet 

indflydelse på resten af din 

dagligdag? 

Vanedannelse, 


er aktiv 

Føler du dig mere selvstændig 

nu end du gjorde, før du fik 

hjælpemidlet? 



er aktiv, selvfølelse 

Har du gjort dig nogle 

overvejelser omkring det at 

bruge et teknologisk 

hjælpemiddel i forhold til at få 

hjælp af et menneske? 

Vilje, aktivitetsdeltagelse, 

er aktiv, har samhørighed, 

selvfølelse, grundstemning af 

glæde 

Hvis du tænker tilbage på tiden 

før, du fik hjælpemidlet, prøv 

så at beskrive, hvordan du 

klarede … (aktivitet) dengang. 

Aktivitetsdeltagelse 

Hvilken betydning havde det 

for dig i din hverdag, at du ikke 

selv kunne/havde svært ved 

at… (aktivitet)? 

Vilje (værdi, følelse af 

handleevne), 

vanedannelse (roller), 


grundstemning af glæde 

Påvirker det de andre ting, du 

foretager dig i løbet af en dag? 

Hvordan? 

(fx overskud, energi, andre 

aktiviteter) 

Vanedannelse, 


er aktiv 

Fik du hjælp fra andre? 

Af hvem? 

Til hvad? 

Hvor ofte? (fx hvor mange 

gange om dagen?) 

Vanedannelse, omgivelser, 

aktivitetsdeltagelse 

Foregik det nogen gange på en 

anden måde? 

(fx morgen/aften, besøg af 

gæster) 

Vanedannelse (vaner), 

omgivelser, aktivitetsdeltagelse 

Hvordan var det at have svært 

ved selv at… (aktivitet)? 

Vilje (værdi, følelse af 

handleevne), 

vanedannelse (roller), 


grundstemning af glæde


Livskvalitet 


Påvirkede det de andre ting, du 

foretog dig i løbet af en dag? 




er aktiv 

Hvad forstår du ved 

livskvalitet? 

Hvad er livskvalitet for dig? 

Er der nogen sammenhæng 

mellem din oplevelse af 

livskvalitet og det, vi tidligere 

har talt om i interviewet…? 

Er din livskvalitet ændret efter 

du har fået hjælpemidlet? 

Påvirkede det dit syn på dig 

selv? 

Hvordan? 

Selvfølelse 

Påvirkede det dit humør? 

Hvordan? 

Grundstemning af glæde 

Påvirkede det forholdet til din 

kone/mand/andre? 

Hvordan? 


har samhørighed 

Hvordan? 

(fx overskud, energi, andre 

aktiviteter) 




er aktiv 

Hvad har betydning for din 

livskvalitet? (positivt/negativt) 

…de ting, du kan/gør i din 

dagligdag? 

...dit handicap? 

…det at kunne… (aktivitet) 

vha. hjælpemidlet? 

Hvordan? 

Er der noget, vi ikke har spurgt om vedr. dine hjælpemidler, men som du synes er vigtigt at fortælle 

om/tilføje, inden vi afslutter interviewet? 

Debriefing 

Hvordan var det at blive interviewet? 

Må vi evt. kontakte dig, hvis der er noget vi kommer i tvivl om eller gerne vil have uddybet i vores 

bearbejdning af interviewet? 

Chokolade som tak

Bilag 6 

Retningslinjer for transskribering

I = Interviewer 

C = Co-interviewer 

Retningslinjer for transskribering 

B = Borger med velfærdsteknologiske hjælpemidler 

[ ] = Symboliserer, at man ikke kan høre, hvad der bliver sagt 

… = Uafsluttede sætninger 

XX = Sløring af person- og stednavne 

Fed skrift = Ord med kraftigt tryk på 

Hvis der tales i munden på hinanden, transskriberes det vigtigste 

Der transskriberes ordret, men ord som ”øhh”, ”æhh”, ”åhh” etc. undlades 

Stemningsudtryk skrives i parentes, hvor det er relevant

Bilag 7 

Matrice over meningsbærende enheder

Koder Subgrupper B1 B2 B3 B4 

Det 


hjælpemiddel 

Anvendelse af ECS 315 

339 – 340 

379 – 381 

398 – 399 

411 – 423 

668 – 673 

675 – 677 

679 – 681 

687 

754 – 756 

829 

Den oplevede 

betydning af ECS 

253 – 254 

338 – 339 

339 – 340 

378 

389 – 390 

450 – 451 

461 

468 – 469 

471 – 472 

489 – 490 

491 – 500 

504 – 505 

506 – 513 

515 – 526 

550 – 551 

651 – 652 

662 – 673 

736 – 738 

232 – 234 

236 

242 

266 – 270 

370 – 371 

375 – 376 

404 – 405 

470 – 471 

478 

500 

539 – 540 

590 – 593 

626 – 628 

729 – 733 

232 – 234 

240 

244 – 251 

318 

330 – 333 

335 – 341 

347 – 349 

375 – 376 

399 

464 – 470 

478 

542 

549 – 550 

555 

604 – 605 

611 – 612 

678 – 679 

189 – 190 

219 – 223 

229 

435 – 436 

446 – 447 

475 – 476 

229 – 235 

233 – 235 

280 – 282 

306 

321 – 323 

326 – 328 

328 

330 – 333 

336 – 338 

600 – 601 

91 – 92 

123 – 125 

142 – 143 

153 – 157 

261 

270 

91 – 92 

119 – 120 

123 

139 – 140 

153 – 156 

156 – 157 

194 – 197 

207 – 210 

214 

227 – 228 

229 – 233 

270 

291 – 296 

352

Oplevelse af 

livskvalitet 

Koder Subgrupper B1 B2 B3 B4 

754 – 756 

792 – 793 

794 – 798 

829 

836 

1146 

Ulemper ved ECS 348 

401 

Selvbillede 273 

278 – 280 

763 – 765 

777 – 778 

785 – 786 

961 – 965 

971 – 972 

Forståelse af begrebet 858 – 863 

865 – 867 

870 

897 – 901 

903 

Livskvalitet i relation 

til ECS 

886 – 890 

909 – 914 

272 – 277 

500 – 511 

178 

365 – 368 

600 

637 

639 – 651 

660 – 665 

642 

666 – 669 

193 

263 – 264 

271 – 272 

128 – 129 

427 – 429 

583 

637 – 639 

644 – 653 

651 – 653 

514 – 515 

527 – 528 

536 – 537 

558 – 560 

575 

617 – 619 

595 – 599 

606 – 610 

104 – 105 

125 – 127 

167 

173 – 178 

57 – 62 

201 – 204 

235 

312 – 314 

318 – 319 

326 – 328 

332 

335 – 337 

328 – 329 

342 – 347

Bilag 8 

Tilladelse fra Datatilsynet

31. marts 2010 Vedrørende anmeldelse af: Velfærdsteknologiske hjælpemidlers 

betydning for oplevelsen af selvhjulpenhed og livskvalitet 

Datatilsynet 

Borgergade 28, 5. 

1300 København K 

CVR-nr. 11-88-37-29 

Telefon 3319 3200 

Fax 3319 3218 

E-post 

dt@datatilsynet.dk 

www.datatilsynet.dk 

J.nr. 2010-49-0407 

Sagsbehandler 

Anne-Marie Müller 

Direkte 3319 3252 

Ovennævnte projekt/opgave er den 30. marts 2010 anmeldt til Datatilsynet 

efter persondatalovens 11 § 48, stk. 1. Der er samtidigt søgt om Datatilsynets 

tilladelse. 

Det fremgår af anmeldelsen, at du er dataansvarlig for de indsamlede 

oplysninger. Projektet/opgaven udføres i forbindelse med din uddannelse. 

Behandlingen af oplysningerne ønskes påbegyndt 29. marts 2010 og 

forventes at ophøre 30. juni 2010. 

Oplysningerne vil blive behandlet på følgende adresser: Skejbyvej 15, 8240 

Risskov, Sønderholmvej 133, 8361 Hasselager, Skejbygårdsvej 60, 2.tv., 

8240 Risskov samt Bryggervej 7, 8660 Skanderborg. 

TILLADELSE 

Datatilsynet meddeler hermed tilladelse til projektets/opgavens 

gennemførelse, jf. persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 1. 

Datatilsynet fastsætter i den forbindelse nedenstående vilkår: 

Tilladelsen gælder indtil: 30. juni 2010 

Lone Bjørg Hansen er ansvarlig for overholdelsen af de fastsatte vilkår. 

Ved tilladelsens udløb skal du særligt være opmærksom på følgende: 

Hvis du ikke inden denne dato har fået tilladelsen forlænget, går 

Datatilsynet ud fra, at projektet er afsluttet, og at personoplysningerne er 

slettet, anonymiseret, tilintetgjort eller overført til arkiv, jf. nedenstående 

vilkår vedrørende projektets afslutning. Anmeldelsen af dit projekt fjernes 

derfor fra fortegnelsen over anmeldte behandlinger på Datatilsynets 

hjemmeside. 

11 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

Bilag 9 

Skriftlig information til informanter

Kære ________________ 

Tak fordi du vil deltage i vores interviewundersøgelse! 

Vi sender dig hermed information om bachelorprojektet samt samtykkeerklæring. 

Århus d. ___________ 

Vi er tre studerende ved ergoterapeutuddannelsen i Århus, som er ved at skrive vores afsluttende 

bachelorprojekt. Formålet med projektet er at undersøge, hvilken betydning 

velfærdsteknologiske hjælpemidler har i hverdagen for borgere med erhvervede fysiske 

handicaps. 

Alle oplysninger du videregiver til os, vil blive behandlet fortroligt og under tavshedspligt, jf. 

Datatilsynets retningslinjer. Endvidere vil alle informationer blive anonymiseret i projektet. Det 

færdige projekt vil efter aflevering være at finde på skolens bibliotek. 

Under interviewet vil der være én interviewer og én med-interviewer tilstede. Det er 

hovedsageligt intervieweren, der stiller spørgsmålene, mens med-intervieweren eventuelt vil 

stille supplerende spørgsmål og tage noter undervejs. 

Vi forventer, at interviewet vil vare ca. en time og vil blive optaget på MP3-afspiller for at sikre 

os, at vi får alle oplysninger med. 

Som aftalt mødes vi hos dig d.____________ kl.____________. 

Vi vil bede dig enten udfylde og aflevere samtykkeerklæringen eller give os dit mundtlige 

samtykke denne dag. 

Hvis du har spørgsmål eller skulle blive forhindret i at deltage i interviewet, er du velkommen til 

at kontakte _____________________ på tlf. __________________. 

Vi glæder os til at møde dig! 

Med venlig hilsen 

Lone Bjørg Hansen Ida Munk Petersen Lisbeth Buch Taudorf

Bilag 10 

Samtykkeerklæring

Samtykkeerklæring 

Jeg bekræfter hermed at have modtaget både mundtlig og skriftlig information vedrørende 

bachelorprojekt om velfærdsteknologiske hjælpemidlers betydning i hverdagen for borgere med 

erhvervede fysiske handicaps. 

Jeg indvilliger i at deltage i et interview af ca. en times varighed. 

Jeg er oplyst om, at interviewet vil blive optaget på MP3-afspiller og at informationer givet under 

interviewet efterfølgende vil blive bearbejdet og anvendt af ergoterapeutstuderende Lone Bjørg 

Hansen, Ida Munk Petersen og Lisbeth Buch Taudorf. 

Jeg er bekendt med, at alle oplysninger vil blive anonymiseret og behandlet fortroligt, samt at de 

opbevares sikkerhedsmæssigt forsvarligt til og med juni 2010, hvorefter de vil blive destrueret. 

Projektet er godkendt af Datatilsynet efter Persondataloven. 

Jeg er informeret om, at min deltagelse er frivillig og at jeg til enhver tid kan trække mit samtykke om 

deltagelse tilbage, uden at det får konsekvenser, hvorefter optagelsen øjeblikkeligt vil blive destrueret. 

Jeg bekræfter med min underskrift, at jeg indforstået med ovenstående informationer. 

Navn_____________________________________________________________ 

Dato_________________ Underskrift__________________________________

Bilag 11 

Fortolkning af oplevelse af livskvalitet 1

Informanternes oplevede Informanternes forståelse af livskvalitet 

betydning af ECS 

B1 

Lettelse i dagligdagen Frihed 

Tryghed Selvbestemmelse 

Selvstændighed Ansvar for sit liv 

Frihed Styre sit liv 

Være aktivt med i sit liv Være aktivt med i livet 

Nydelse Deltage på lige fod med andre 

Vide at man kan Små ting i dagligdagen 

Tilfredshed 

B2 

Tryghed Indflydelse i hverdagen 

Selvstændighed Råderum 

Frihed Ikke leve så meget på kompromisser 

Privatliv Være aktiv og udadvendt 

Være aktivt med i sit liv Planlægge sin hverdag 

Tilfredshed Træffe valg (hjælpere, bolig, hjælpemidler) 

B3 

Selvstændighed Beskæftige sig med noget der er rart og vigtigt 

Frihed Gøre det hun har lyst til 

Privatliv Ridning og hest 

Tilfredshed Familie og venner 

B4 

Lettelse i hverdagen Være glad 

Selvstændighed Have det godt med sig selv 

Frihed Have det godt med de ting man foretager sig 

Privatliv Køre tur i sin bil 

Tilfredshed Ikke arbejde 

Være alene hjemme (og vide at hun kan) 

Selvstændighed (kunne ting selv)

Bilag 12 

Fortolkning af oplevelse af livskvalitet 2

Informanternes forståelse af livskvalitet Siri Næss’ forståelse af 

livskvalitetsbegrebet 

Frihed 

Selvbestemmelse 

Ansvar for sit liv 

Styre sit liv 

Være aktivt med i livet Er aktiv 

Deltage på lige fod med andre 

Små ting i dagligdagen 

Indflydelse i hverdagen 

Råderum Har samhørighed 

Beskæftige sig med noget der er rart og vigtigt 

Træffe valg (hjælpere, bolig, hjælpemidler) 

Planlægge sin hverdag 

Være aktiv og udadvendt Selvfølelse 

Ikke leve så meget på kompromisser 

Gøre det man har lyst til 

Ridning og hest 

Familie og venner Grundstemning af glæde 

Være glad 

Have det godt med sig selv 

Have det godt med de ting man foretager sig 

Køre tur i sin bil 

Ikke arbejde 

Være alene hjemme (og vide at man kan) 

Gå tur med hund 

Selvstændighed (kunne ting selv)

[pdf] Søgestrategi - Hjælpemiddelinstituttet - Ergoterapeutforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?