PDF-format - Miljøstyrelsen

KAPITEL 4 INDSATSOMRÅDER
Habitatdirektiver og direktiverne vedrørende
genetisk modificerede organismer
(GMOs). Hertil kommer implementering
af EU’s regler for handel med
truede arter, der udspringer af CITESkonventionen,
og som sådan får stor
betydning, idet ansøgerlandene bliver
del af EU’s ydre grænse mod øst, mens
Ukraine, Hviderusland og Moldova
bliver nye grænselande til et udvidet EU.
Det gælder næsten undtagelsesvist for
alle de central- og østeuropæiske lande,
at de politisk har tilsluttet sig de internationale
aftaler vedrørende biodiversitet
og naturbeskyttelse, mens ressourcerne
til at føre forpligtelserne ud i livet
ofte ikke er tilstede. Den danske indsats
i Central- og Østeuropa på dette område
vil også i de kommende år blive prioriteret
og dækker bl.a. implementering
af Biodiversitetskonventionen, Den paneuropæiske
Biodiversitets- og Landskabsstrategi,
Biosafetyprotokollen samt
på naturbeskyttelsesområdet Ramsar-,
Bern- og Bonn-konventionerne samt de
internationale skovanbefalinger, m.fl.
Som følge af EU´s centrale rolle i denne
sammenhæng, er ansøgerlandenes implementering
heraf tilsvarende et vigtigt
element i EU´s udvidelsesproces.
Det er generelt for de central- og østeuropæiske
lande, at forvaltningerne og
institutionerne for beskyttelse af biodiversitet
er ressourcesvage. I EU-ansøgerlandene
bliver naturbeskyttelsesområdet
tillige ofte “klemt” i forhold til de
meget tunge investeringsområder indenfor
miljøbeskyttelsesområdet.
Skovsektoren er midt i en omstilling fra
ren statsdrift til en kombination af statslig
og privat drift. Omstillingen er en
stor udfordring for skovmyndighederne,
der fremover både skal håndtere skovpolitik,
drift af egne arealer og samspillet
med en private sektor med et
meget stort antal nye uorganiserede
skovejere uden hverken driftserfaring
eller en veletableret rådgivningstjeneste.
Landbruget er ligeledes præget af mange
nye ejere samt af forældede driftsformer
og dårlig økonomi. Genindførelsen
af den private ejendomsret har
samtidig resulteret i et noget kaotisk og
fragmenteret fletværk af privat og offentlig
ejendomsbesiddelse, også i de
beskyttede områder. Denne opsplitning
har resulteret i nye udfordringer for naturbeskyttelsesforvaltningen.
På både
skov- og landbrugsområdet er der gode
danske erfaringer med offentligt/privat
samarbejde om kapacitetsopbygning,
udvikling af rådgivningstjenester, jordfordeling,
kompensation for fredning,
etc. På disse områder vil der også i de
kommende år blive gennemført en indsats
for overførsel af danske drifts-, forvaltnings-
og naturbeskyttelseserfaringer.
Udnyttelsen af naturressourcerne i beskyttede
områder spiller en stor rolle for
landbefolkningens muligheder for at
SIDE 32