Unge og teknologi - Center for Ungdomsforskning

Ungdomsforskning | Nr. 3 og 4 december 2009
ramme i forhold til at udvikle vigtig medie-refleksive
og kritiske kompetencer. Men samtidig
er det klart, at skolen ikke er den primære arena
for de unges brug af teknologi og medier, som i
overvejende grad finder sted i fritiden.
De ‘digitale indfødte’ eller ‘net- generationen’
Begrebet de ‘digitale indfødte’ blev introduceret
af Marc Prensky i artiklen ’Digital natives, digital
immigrants’ (Prensky, 2001). Kategorien omfatter
den generation af unge født i midten af firserne,
som er opvokset med en rigdom af teknologier
og medier, og så at sige har fået dem ind
med modermælken.
De er derfor, ifølge Prensky, de ’digitale indfødte’,
som har det digitale sprog fra computere, computerspil
og internettet som modersmål. De er
’native speakers’ af dette sprog og agerer naturligt
i medie- og teknologirige miljøer. Den diametrale
modsætning til de digitale indfødte er den
ældre generation af digitale immigranter, dvs.
dem som ikke er opvokset med teknologiens
sprog som modersmål, men først senere har
måttet erhverve sig dette som en slags andetsprog.
’Analog accent’
Selvom de digitale immigranter kan erhverve sig
det digitale sprog og væremåder, så agerer og
’taler de stadig med accent’ fra den analoge verden,
som Prensky metaforisk udtrykker det. De
digitale immigranter printer deres mails, kalder
folk ind på kontoret for at vise dem en webside
(frem for at sende et link), og de kan tilmed finde
på at ringe for at høre om folk har modtaget deres
e-mail (Prensky, 2001, p. 2). Handlemønstre,
der ifølge Prensky, er stik modsat de ’digitale
indfødte’.
Ifølge Prensky er der således et gab eller en
kløft mellem den ældre og yngre generation,
som ikke blot handler om tøj, slang og musiksmag,
men som snarere handler om, at de digitale
indfødte har et helt andet mindset.
10
De unge tænker og processerer information på
helt anden vis. Deres hjerner har fysisk forandret
sig og fungerer helt forskelligt fra den ældre
generation, mener Prensky. De digitale indfødte
parallel-processerer og multitasker uden
problemer. De foretrækker det visuelle frem for
det tekstuelle. De fungerer bedst i netværk,
kræver hurtig feedback samt belønning, og de
foretrækker leg og spil frem for ’seriøst arbejde’.
Derfor keder skolen de unge
Disse afgrunde mellem de digital indfødte og de
digital immigranter er, ifølge Prensky, det største
problem, der eksisterer inden for uddannelse:
“- the single biggest problem facing education
today is that our Digital Immigrant
Instructors, who speak an outdated
language (that of the pre-digital
age), are struggling to teach a population
that speaks an entirely new
language.”(Prensky, 2001, p. 2)
De ’digitale immigranter’ taler et uddateret
sprog, de kæmper med at undervise de unge,
som taler et helt nyt sprog. Derfor keder skolen
de unge. Den udfordrer dem ikke, og de føler sig
fremmedgjorte fra ’traditionel’ uddannelse. Eftersom
de digitale indfødte ikke kan ændre sig
tilbage (for deres hjerner har allerede udviklet
sig), så er det altså lærerne og institutionerne,
der må forandre sig for at tilpasse pædagogik
og læring til mindsettet hos de ’digitale indfødte’.
Ikke en homogen ungdomsgruppe
På den ene side er disse betegnelser befriende
og positive, da de fremstiller ungdommen i et
favorabelt lys, og som fyldt med ressourcer og
potentiale. På den anden side kan man også argumentere
for, at etiketterne og de medfølgende
betydninger kan være medvirkende til, at
vi kommer til at gøre de unge en bjørnetjeneste i
forhold til de unges tilstedeværelse i uddannelsessystemet.