Unge og teknologi - Center for Ungdomsforskning

Ungdomsforskning | Nr. 3 og 4 december 2009
nået stor fortrolighed og kompetence med
disse, så er der en vis fare forbundet med at antage,
at man har at gøre med en homogen generation
af kreative, kompetente super-brugere.
Dels er der en mindre gruppe af unge, som ikke
er storforbrugere af internet og medier, men ligeledes
er der store forskelle på, hvorledes medieteknologierne
(for)bruges.
Unges manglende kompetencer
I en større britisk undersøgelse af unges brug af
web 2.0 teknologier konkluderer forfatterne, at
de unge har god adgang til forskellige web 2.0
tjenester, og at der er et højt (for)brug f.eks. af
online spil og social netværkstjenester, hvor de
unge deler, billeder, videoer etc. (Luckin et al.,
2008). Samtidig konkluderer forfatterne dog
også:
12
“Digital consumers are more prevalent
than digital producers and there is evidence
that learners may lack the technical
knowledge and skills needed for production.
There was little evidence of
groundbreaking activities or of criticality,
self-management or metacognitive
reflection.” (Luckin et al., 2008, p. 7)
Digitale konsumenter er altså mere fremtrædende
end digitale producenter, og det viser sig
at unge kan mangle kompetencer i digital produktion.
Samtidig er der ikke store tegn på banebrydende
aktiviteter eller kritisk, selvregulerede
aktiviteter og refleksion. Ligeledes opsummerer
Kvavik nogle af resultaterne fra et større
kvantitativt og kvalitativt studie på tværs af
tretten universiteter/colleges i USA således:
“We expected students to already possess
good IT skills in support of learning.
What we found was that many necessary
skills had to be learned at the college
or university and that the motivation
for doing so was very much tied to
the re¬quirements of the curriculum.
Similarly, the students in our survey had
not gained the necessary skills to use
technology in support of academic work
outside the classroom. We found a significant
need for further training in the
use of information technology in support
of learning and problem-solving
skills.” (Kvavik, 2005, p. 7.17)
Mens forfatterne forventede at de studerende
besad gode it-kompetencer i forhold til egen læring
og akademisk arbejde uden for klasseværelset,
så skulle meget af dette læres ved begyndelsen
på uddannelsen. Resultaterne kom faktisk
som både en skuffelse og en overraskelse
for Kvavik. Men i lighed med mange andre påpeger
han også, at der er store potentialer.
Teknologi-utopien nuanceres
Forskellige undersøgelser peger samstemmende
på, at der bør stilles tvivl om, hvorvidt
der er en hel generation af IT-kyndige, selvkørende,
digitale indfødte med en høj grad af kritisk-refleksiv
produktionskompetence. Men
samtidig tegner de et tydeligt billede af en generation
med et stort potentiale og en varieret
brug af teknologier og medier, som det er vigtigt
at uddannelsessektoren forholder sig til og understøtter.
Man skal bestemt ikke læse de forskellige undersøgelser
som teknologikritiske eller som værende
uden blik for den anseelige og spændende
brug af medier, som kan ses hos unge. Snarere
skal de læses som nuancerede modsvar til en
lidt for teknologi-utopisk, og i vis forstand teknologideterministisk
forståelse af unges brug af
teknologi og udvikling af relevante kompetencer.
Problemet med metaforen om de ‘digitale indfødte’
er, at den kan medføre den antagelse, at
et højt forbrug af forskellige teknologier og medier
i sig selv medfører en naturlig kompetence
eller ’literacy’ i at anvende disse i alle mulige andre
kontekster.