opslag 5 mb - Dansk Vietnamesisk Forening

More documents

Recommendations

Info

hjemmesider for disse klubber er på vietnamesisk. Derfor gik jeg på nettet fra mit hotel og søgte på Google Maps efter ”Vovinam” i nærheden. Det gav en del hits. Jeg fandt derefter en af klubberne på Facebook og skrev til dem. På engelsk i håb om, at en her kunne svare. Vietnamesernes engelskkundskaber er beskedne. Det var altså et sats. Men efter mindre end et døgn var der svar. Jeg var velkommen. Træningen var tirsdag, torsdag og lørdag – tre timer hver gang. Hvis jeg altså ville deltage i begynder samt træning for øvede i én køre. Det ville jeg gerne. Arbejde om dagen, kampsport om aftenen Herfra tog det fart. Jeg havde lange arbejdsdage for avisen, men allerede tirsdag mødte jeg op i Hoa Lu Stadium midt i District 1 i Saigon. Herfra begyndte en rejse. Alene min entré i klubben, der trænede på et gammelt, slidt atletikstadion, vakte opsigt. Jeg var den første europæer, der trænede der, og alle stoppede op og skulle se mig an. I et hjørne fandt jeg omkring 30 vietnamesere iklædt blå gier, kampsportsdragte, der er særegen for Vovinam. Den, jeg havde kontaktet på Facebook, lyste op i et smil og kom mig i møde, og herfra åbnede Vovinam-klubben på Hoa Lu sig for mig som en teaterscene. Jeg var iklædt hvid gi, respektfuldt med hvidt bælte, den laveste grad man kan få, for at vise, at jeg kommer for at lære. Jeg blev kort introduceret af ham, og træningen gik i gang. Varmen var kvælende og fugtigheden tung, og jeg prøvede at følge med. Efter en time kom en ung mand, iklædt gult bælte, Vovinams svar på karatens sorte, og spurgte, på engelsk, om han skulle træne mig. Det sagde jeg straks ja til. Lao Hac Bac Tinh, kaldet Trung, bliver min lærer i Vovinam i de næste to intense uger. Det bliver lange dage med masser af arbejde i dagtimerne med interviews med danske virksomheder som Semco, Maersk og lignende og masser af træning og en fantastisk kontakt til mine nye træningskammerater i de varme aftener. På intet tidspunkt forstår jeg et ord af, hvad der bliver sagt under træningen, men jeg følger med. Efter endt træning begynder jeg at blive inviteret ud til kaffe. Flere af de unge kampsportsudøvere taler et glimrende engelsk, og jeg får nogle herlige ture på små lokale steder i Ho Chi Minh City, hvor den står på Vietnams tunge stærke kaffe, der stjæler min nattesøvn. Jeg begynder så småt at bygge venskaber op med et par af dem, som jeg har bevaret kontakten til den dag i dag. Jeg bliver et fast indslag i gadebilledet til og fra træning – nu iklædt i den blå vietnamesiske træningsdragt, som giver anerkendende nik fra lokale gadehandlere. Klubben har undersøgt mig og har opdaget, at jeg er meget højere gradueret end det hvide startbælte. Men min ydmyge entré har båret frugt, jeg har spillet efter de asiatiske spilleregler - og det bliver anerkendt. Efter to uger med mange timers træning og gode grin med Trung, nærmede det sig, at jeg skulle videre. Jeg skulle tilbringe de næste 2 uger i Hanoi, Vietnams hovedstad 2000 kilometer mod nord, for at fortsætte reportageturen. Afsked med de nye venner Trung inviterede mig på øl sammen med en lang række andre fra klubben, og efter den sidste træning kørte vi for fuld kraft gennem Ho Chi Minh Citys gader på scootere – mig som passager bag på Trungs. Det bliver en fantastisk aften ved Saigon River med velvoksne lokale øl og talrige spændende eksempler på det vietnamesiske gadekøkken, hvor jeg er overbevist om, at jeg får smagt på i hvert tilfælde slange og andre – for en dansker – alternative kødtyper. Spiste jeg hund? Det er jeg overbevist om. Jeg var trist, men også høj. Jeg havde knyttet venskaber over det tætpakkede bord fra de små plaststole. Men dagen efter ville jeg være i Hanoi, og skulle starte forfra, tænkte jeg. Når jeg nu følte mig helt hjemme i Ho Chi Minh City, var det svært at sige farvel. Men mine træningsfæller og chefinstruktøren Hung Long havde skabt kontakt til en god Vovinam-klub i Hanoi, og to dage efter min ankomst i byen, blev jeg afhentet på mit hotel af en Vovinam-instruktør på scooter. Goodbye Saigon. Hello Hanoi De næste to uger knoklede jeg i dagtimerne med interviews og artikelskrivning for avisen og trænede videre med en ny kampsportsklub på Hanois kultur universitet. Vi trænede under ekstremt spartanske forhold på en plads i det fri foran et kollegium. Igen blev jeg taget ufatteligt godt imod, og jeg knoklede løs for at lære den akrobatiske kampsport. Da den sidste aften oprandt, skulle det igen fejres – men Hanoi havde andre planer end øl og hygge. Under stor opstandelse, glade grin og forventningsfulde blikke skulle jeg afslutte mit ophold i Hanoi med en serie frikampe mod Hanoiklubbens chefinstruktør. Det blev en fantastisk oplevelse at stå der i en baggård til et gammelt udslidt universitet i Vietnams hovedstad og kæmpe mod en dygtig lokal kampsportsmand. Derefter var det bare at tage til lufthavnen, over Bangkok og tilbage til Danmark. Jeg frygtede at komme til at se Vietnam på afstand som en turist faret vild i en fremmed kultur, men det gik anderledes. I dag er jeg tilbage i trygge kolde Danmark, men min måned i Vietnam forsvinder aldrig ud af min krop, og jeg tror, jeg har skabt relationer i dette fantastiske land, der kan holde i mange år. Side 4 2 · 2013 A J O U R
En alliance mod fattigdom i Mekong-deltaet I 2004 indgik Dansk Vietnamesisk Forening, Vedvarende Energi og CARE Danmark en alliance, som skulle hjælpe den fattige Khmer-befolkning i Vietnams Mekong-delta ud af fattigdom. Nu knap 9 år senere, er anden og sidste fase af det Danida-finansierede projekt ved at lakke mod enden, og det er tid til at gøre status. Den fattige Khmer-befolkning i Mekong deltaet har ikke i samme grad fået del af den imponerende økonomiske udvikling i Vietnam, og det var denne udfordring, som projektet blev igangsat for at imødekomme. Fattigdom blev i stigende grad associeret med etniske minoriteter. I 2004 udgjorde de etniske Khmerer 6% af befolkningen i Mekong-regionen, men hele 16% af de fattige. Det var ikke bare en trend i Mekong-deltaet. Også i andre dele af Vietnam kunne man observere, at de etniske minoriteter ikke fulgte med udviklingen. På landsplan udgjorde etniske minoriteter i 2004 13% af den vietnamesiske befolkning, men hele 30% af de fattige. Den udvikling har man desværre ikke været i stand til at bremse, og i dag er godt halvdelen af Vietnams fattige befolkning etniske minoriteter. Et symptom på en ulige udvikling, som ikke i tilstrækkelig grad har formået at tilgodese og inddrage de etniske minoriteter. I de otte kommuner i Mekong deltaet, hvor 2 · 2013 En gruppe danske organisationer har de sidste 9 år været med til skabe et bedre liv for Vietnams fattige Khmer-befolkning. Gennem blandt andet mikrolån kan især kvinderne nu nyde godt af den rivende økonomiske udvikling, de ellers ikke var en del af Af Morten Fauerby Thomsen, CARE Danmark den danske alliance har implementeret det fælles projekt, findes der dog nogle lyspunkter, som er værd at hæfte sig ved, og som måske kan inspirere til, hvordan man får vendt den ulige udvikling. Projektet har samlet grupper af fattige kvinder, som igennem et netværk af facilitatorer har øvet indflydelse på lokaludviklingen og ikke mindst på fordelingen af det kommunale budget. Grupperne identificerer selv problemer, analyserer dem, og laver derefter forslag til, hvordan man får dem løst. Nogle af forslagene ender derefter som forslag til kommunalplanen. Det kan være alt lige fra forbedring af vand og sanitære forhold, til hvordan man får elektricitet ud i alle hjørner af landsbyen. Der findes i dag 283 kvindegrupper med et samlet medlemstal på 4.571. Grupperne blev også et godt udgangspunkt for andre typer af aktiviteter, som bl.a. gjorde kvinderne i stand til selv at drive en forretning eller et landbrug, gav dem adgang til små og fleksible lån, og hjalp dem med forbedrede vand- og sanitære forhold, samt affaldshåndtering, som var et stort behov i området. Kvinderne får en stemme i lokalpolitik Hvis vi starter med det første, har kvinderne via projektet formået at gøre deres stemmer gældende i lokaludviklingen. Projektet udviklede i samarbejde med kommunerne og projektets partnere en model for, hvordan den kommunale planlægning kunne blive mere demokratisk og fokuseret på de fattiges behov. Det har gjort at A J O U R kvindernes forslag i dag bliver modtaget som en del af planlægningsprocessen, og faktisk blev hele 104 ud af de 198 forslag, kvinderne indsendte i 2012 finansieret igennem de kommunale budgetter. Det er samtidig med til at skabe et mere demokratisk fodfæste i kommunerne, noget den vietnamesiske regering igennem deres Græsrodsdemokrati-dekret selv har ytret et stærkt ønske om. I et velfærdssamfund som Danmark har vi erfaret, at åbenhed i forvaltningen, inddragelse og god borgerservice er vigtige ingredienser i et velfungerende og effektivt samfund. I projektområdet var kommunerne dog skeptiske over for en sådan model, hvilket er naturligt i et land hvor man har været vant til en langt mere centralistisk styreform. Erfaringerne fra projektet fortæller dog en opmuntrende historie. Planlægningsmodellen som blev testet i de otte projektkommuner, er efterfølgende blevet praktiseret af yderligere 20 kommuner, som altså mener at modellen kan bidrage positivt til kommunens udvikling. Do Van Tri, som er vicepræsident i Tri Tron kommunes Folkekomité, fortæller hvorfor: ”Den deltagerorienterede planlægning for social og økonomisk udvikling er godt i tråd med regeringens egne målsætninger for lokaludvikling. Det nye ved modellen er, at folk nu kan deltage i processen, hvilket ikke var tilfældet tidligere”. Papirsfugle giver kvinderne en ny indtægt Ud over at have en stemme og blive tilgodeset Side 5
Page 1 and 2: Nam A JJ O U R Dansk Vietnamesisk F
Page 3: En måneds journalistisk ophold i V
Page 7 and 8: Alexandra Kruse i Ph.d.-forsvar Af
Page 9 and 10: tror det er vigtigt at identificere
Page 11 and 12: Til lyden af buldrende trommer smø
Page 13 and 14: 2 · 2013 Ole Riis Louise Hassan Lo
Page 15 and 16: Sheltergruppe: Projektleder/formand
Page 17 and 18: Beholdning pr. 1. januar 2012 57.92
Page 19 and 20: Af Wilfred Gluud Der deltog op mod
Page 21 and 22: Retten blev serveret i en meget sto
Page 23 and 24: Verdensbanken udstedte sidste år f

opslag 5 mb - Dansk Vietnamesisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?