Nr. 16. December 2010 - Januar - februar 2011 - Kildebrønde Sogn

More documents

Recommendations

Info

Musik og særlige arrangementer JULEFORBEREDELSE MED MENING: De 9 Læsninger Hundige Kirke, 5. december kl. 19.30 Musikalsk medvirken: Hundigekoret Juleaften i Hundige Kirke 24. december fejrer vi juleaften i Hundige Kirke for alle, der har lyst til at være sammen med andre. Det er ingen betingelse for at deltage at man er ældre, alene eller bor i sognet. Arrangementet begynder kl 17.30. Der bliver serveret traditionel julemiddag, og bagefter danser vi om juletræet og udveksler af gaver. Vi er færdige ca. kl. 21.30. Der er mulighed for at benytte kirkebilen til og fra arrangementet. Det koster 125 kr. at deltage, og så skal man have en gave med til værdi af ca. 50 kr. Børn mellem 4 og 14 år betaler halv pris. Max. deltagerantallet er 48. Tilmelding til sognediakon Hanne Hummelshøj. Frivillige ”værter” søges – også til juleaften. Aftenen bliver hyggeligere jo flere vi er om at skabe og arbejde med på såvel det praktiske som det sociale fælleskab. Udgivet af Kildebrønde Menighedsråd Blad nr. 16 Redaktion og Lay-out: Ansvarshavende: Kurt M. Gjørup kmg@kildebr.dk 43 56 53 18 Nynne L. Reddersen, Jarl Andersen, Olaf Christensen og Gert Keilow. Oplag: 9000 Næste nummer: 25. februar 2011 Deadline: 25. januar 2011 2 Julekoncert Hundige Kirke, 12. december kl. 19.30 Kildebrønde Sogns Pigekor fejrer 40 års jubilæum i år. Derfor medvirker et stort jubilæumskor ved vores julekoncert, hvor pigekoret er suppleret til over dobbelt størrelse med tidligere korsangere. Det store "pige-dame-kor" - som efter tilmeldingerne at dømme bliver på 40 - 50 sangere, opfører en blanding af ny og gammel julemusik, og der bliver også lejlighed til at høre det nuværende kor på egen hånd. Efter koncerten byder menighedsrådet på en forfriskning. Kildebrønde Sogns Pigekor, som det ser ud i dag. Vi skal ikke lave maden, til gengæld er der brug for ”værter” til at sørge for, at stemningen bliver rar og hyggelig. Derfor efterlyser vi også udadvendte og positive folk, som er gode til at række ud efter andre, gode til at konversere, er med på en fællessang og kan gi´ et nap med hér og dér, når man kan se, at det behøves. - eller vil du køre kirkebil? Endelig har vi brug for chauffører, til at hente og bringe deltagerne. Det er en aften med få taxaer på vejene. Derfor er det en stor hjælp, hvis der er chauffører, som kan hente deltagerne inden gudstjenesten kl. 16.30, - evt. kl. 17.30 - og vil køre dem hjem igen kl. 21.30. Nærmere oplysninger hos Hanne Hummelshøj Forside foto : Henrik Colding-Jørgensen Produktion: Fila Offset, Hovedgaden 9. 2690 Karlslunde.
Af sognepræst Knud Erik Braüner Juletiden var oprindeligt perioden fra midt i november til midt i januar. Sådan var det også, mens man endnu her i Skandinavien dyrkede de nordiske guder Odin og Thor. Ordet jul er i virkeligheden på vore breddegrader kendt helt tilbage til år 200 i betydningen fest og siden 600tallet i betydningen juletiden. Jul og midvinternat Dengang udbragte man en skål og drak jul for de gamle nordiske guder til år og fred. Man hyggede sig og der blev drukket godt. Der blev slagtet kvæg til guderne. Man ville sikre sig en god høst næste år ved at drikke og ofre. De oprindelige hedenske nordboere fejrede ikke julen som en solhvervsfest, men derimod på midvinternatten midt i januar, hvor man kunne mærke at dagene var blevet længere. Kristmesse Nordens apostel Ansgar bragte evangeliet til Skandinavien i 826, og efterhånden som kristendommen vandt frem i 900-tallet, blev julen en fest for Jesu fødsel. Den kristne fest blev nu kaldt Kristmesse – som vi kender fra det engelske Christmas – og den hedenske fest blev kaldt jul. Men på et tidspunkt fandt en norsk konge på, at den kristne fest også skulle kaldes jul, og sådan blev det. De hedenske træk blev nu skiftet ud med kristne. Man skulle ikke længere signe øllet eller drikke i Odins navn. I stedet fejrede man Kristus og Jomfru Maria. Offerhøjene blev afskaffet og erstattet af kirker, hvor den kristne præst kunne lede julegudstjenesten. Men mange traditioner levede videre. Man spiste godt, svinekød og sødgrød, drak den bedste bryg, bagte julebrød og legede. Julegaver og julemad I perioden frem til 1800-tallet havde man i byerne enkelte steder hellig3kongeroptog og man tændte lys i hjemmene – Jesus var jo verdens lys. I mere velstående hjem fik man desuden julegaver, og man fik gås i stedet for flæskesteg. På vej mod jul Gesù Bambino, ca. 1500 af Pier Francesco Fiorentino, Fransesco Basilikaen i Assisi Nationalromantikken og de folkelige vækkelser holdt deres indtog i 1800tallet. De gamle julestuer foregik i juledagene, men juleaften var næsten tømt for traditioner. Inspirationen fra Tyskland bevirkede, at man indførte juletræet. Skikken med at pynte til fest gik endnu længere tilbage. I visse tyske håndværkerlaug gjorde man det allerede i 1400tallet. Hjemmets og børnenes fest Senere blev skikken omformet af de tyske protestanter. Man ønskede at gøre juleaften til hjemmets og børnenes fest. I toppen af træet satte man en juleengel som symbol for Jesusbarnet. Senere blev den erstattet af en stjerne, Betlehems-stjernen. Denne skik indførtes i Danmark fra 1808. Efter krigen i 1864 blev julen meget national og man pyntede træet med dannebrogsflag og julehjerter i hvidt og rødt. Omkring træet og gaverne skabte danske kunstnere en hel julemytologi med julenissen. Fra 1898 kom julemanden til. Han var oprindelig den katolske helgen og gaveuddeler Nicolaus, men nu blev han nissernes chef og fik bopæl på Grønland. Julen sælger godt I 1870erne startede salget af julekort og den kommercielle jul er fortsat lige siden med julekalendere, julehæfter, juleudstillinger, julegaver og julemad i den helt store stil. Nostalgien kommer ofte frem på julekort, hvor man forsøger at bevare den idylliske, men nu forsvundne danske bondejul. 3 Af mere seriøse skikke inden for de sidste hundrede år kan nævnes julemærker, adventskransen, julestjernen og Lucia-optogene. Julen er i dag i sin ydre form præget af overdreven nydelse af materielle goder, selv om den først og fremmest er hjemmets og familiens fest som hos de gamle nordboere. Jesus er julens midtpunkt Midt i denne ydre julefejring, hvor hyggen er midtpunktet og hvor kristendommen ofte bliver et tyndt lag fernis, er det værd at understrege, at den kristne jul foruden hjemmets fest også fejres som menighedens fest. Jesus er julens egentlige midtpunkt og julegaverne en tilgift. En glæde for hele folket I juleevangeliet forkynder Guds engel om en stor glæde. Det er glæden over, at Jesus er kommet for at frelse os. Vi trænger alle til at få vore synder forladt. Vi har alle brug for at frelses tilbage til Gud for at blive hans børn. Og det var netop for at det kunne ske, at Jesus kom. Hjerte, løft din glædes vinger! Over muld underfuld englesangen klinger; hør og mærk de toner søde, Himlen lydt melder nyt: Kristus lod sig føde! DDS 114, vers 1 ; Poul Gerhardt 1653 Rigtig glædelig Jul!
Page 1: December - Januar - Februar 2010 -
Page 5 and 6: KILDEBRØNDE SOGNS LEGESTUE Alle b
Page 7 and 8: Det er en ideel størrelse for et k
Page 9 and 10: 7. december, Hundige Kirke. BESØG
Page 11 and 12: Kildebrønde sogn er den del af Gre

Nr. 16. December 2010 - Januar - februar 2011 - Kildebrønde Sogn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?