Nr. 16. December 2010 - Januar - februar 2011 - Kildebrønde Sogn

Af sognepræst Knud Erik Braüner
Juletiden var oprindeligt perioden fra midt i november til midt i januar. Sådan var det også,
mens man endnu her i Skandinavien dyrkede de nordiske guder Odin og Thor. Ordet jul er i
virkeligheden på vore breddegrader kendt helt tilbage til år 200 i betydningen fest og siden 600tallet
i betydningen juletiden.
Jul og midvinternat
Dengang udbragte man en skål og drak
jul for de gamle nordiske guder til år og
fred. Man hyggede sig og der blev drukket
godt. Der blev slagtet kvæg til guderne.
Man ville sikre sig en god høst
næste år ved at drikke og ofre.
De oprindelige hedenske nordboere
fejrede ikke julen som en solhvervsfest,
men derimod på midvinternatten midt i
januar, hvor man kunne mærke at dagene
var blevet længere.
Kristmesse
Nordens apostel Ansgar bragte evangeliet
til Skandinavien i 826, og efterhånden
som kristendommen vandt frem i
900-tallet, blev julen en fest for Jesu
fødsel. Den kristne fest blev nu kaldt
Kristmesse – som vi kender fra det engelske
Christmas – og den hedenske
fest blev kaldt jul. Men på et tidspunkt
fandt en norsk konge på, at den kristne
fest også skulle kaldes jul, og sådan blev
det.
De hedenske træk blev nu skiftet ud
med kristne. Man skulle ikke længere
signe øllet eller drikke i Odins navn.
I stedet fejrede man Kristus og Jomfru
Maria. Offerhøjene blev afskaffet og erstattet
af kirker, hvor den kristne præst
kunne lede julegudstjenesten. Men mange
traditioner levede videre. Man spiste
godt, svinekød og sødgrød, drak den
bedste bryg, bagte julebrød og legede.
Julegaver og julemad
I perioden frem til 1800-tallet havde
man i byerne enkelte steder hellig3kongeroptog
og man tændte lys i hjemmene
– Jesus var jo verdens lys.
I mere velstående hjem fik man desuden
julegaver, og man fik gås i stedet for
flæskesteg.
På vej mod jul
Gesù Bambino, ca. 1500 af Pier Francesco Fiorentino, Fransesco Basilikaen i Assisi
Nationalromantikken og de folkelige
vækkelser holdt deres indtog i 1800tallet.
De gamle julestuer foregik i
juledagene, men juleaften var næsten
tømt for traditioner.
Inspirationen fra Tyskland bevirkede,
at man indførte juletræet. Skikken
med at pynte til fest gik endnu længere
tilbage. I visse tyske håndværkerlaug
gjorde man det allerede i 1400tallet.
Hjemmets og børnenes fest
Senere blev skikken omformet af de
tyske protestanter. Man ønskede at
gøre juleaften til hjemmets og børnenes
fest.
I toppen af træet satte man en juleengel
som symbol for Jesusbarnet. Senere
blev den erstattet af en stjerne,
Betlehems-stjernen. Denne skik indførtes
i Danmark fra 1808.
Efter krigen i 1864 blev julen meget
national og man pyntede træet med
dannebrogsflag og julehjerter i hvidt
og rødt.
Omkring træet og gaverne skabte
danske kunstnere en hel julemytologi
med julenissen.
Fra 1898 kom julemanden til. Han var
oprindelig den katolske helgen og
gaveuddeler Nicolaus, men nu blev
han nissernes chef og fik bopæl på
Grønland.
Julen sælger godt
I 1870erne startede salget af julekort
og den kommercielle jul er fortsat lige
siden med julekalendere, julehæfter,
juleudstillinger, julegaver og julemad i
den helt store stil.
Nostalgien kommer ofte frem på jule-
kort, hvor man forsøger at bevare
den idylliske, men nu forsvundne danske
bondejul.
3
Af mere seriøse skikke inden for de
sidste hundrede år kan nævnes julemærker,
adventskransen, julestjernen
og Lucia-optogene.
Julen er i dag i sin ydre form præget af
overdreven nydelse af materielle goder,
selv om den først og fremmest er
hjemmets og familiens fest som hos
de gamle nordboere.
Jesus er julens midtpunkt
Midt i denne ydre julefejring, hvor
hyggen er midtpunktet og hvor kristendommen
ofte bliver et tyndt lag
fernis, er det værd at understrege, at
den kristne jul foruden hjemmets fest
også fejres som menighedens fest.
Jesus er julens egentlige midtpunkt og
julegaverne en tilgift.
En glæde for hele folket
I juleevangeliet forkynder Guds engel
om en stor glæde. Det er glæden
over, at Jesus er kommet for at frelse
os. Vi trænger alle til at få vore synder
forladt. Vi har alle brug for at
frelses tilbage til Gud for at blive hans
børn. Og det var netop for at det
kunne ske, at Jesus kom.
Hjerte, løft din glædes vinger!
Over muld
underfuld
englesangen klinger;
hør og mærk de toner søde,
Himlen lydt
melder nyt:
Kristus lod sig føde!
DDS 114, vers 1 ; Poul Gerhardt 1653
Rigtig glædelig Jul!