KUNDBY KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
KUNDBY KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
KUNDBY KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
626 TUSE HERRED<br />
Fig. 8. Udsnit af blændarkade på korets nordvæg<br />
(s. 627). NE fot. 1981. - Detail of the blind arcade on<br />
the north wall of the chancel.<br />
bunden i forbindelse med opførelsen af det<br />
østre kapel og gennembrydningen af den rundbuede<br />
arkade mellem de to tilbygninger. Det<br />
vestre vindue er derimod fortsat i brug og har<br />
udvendig spidsbuet spejl omkring det fladbuede,<br />
næsten spærstikformede vindue, som mod<br />
det indre er falset.<br />
Tilbygningens relativt svære mure viser, at<br />
man formentlig allerede fra begyndelsen har<br />
tænkt sig at hvælve rummet. Det nuværende<br />
hvælv er imidlertid først indbygget senere, herom<br />
vidner både murbehandling og selve<br />
hvælvkonstruktionen. 28 Rummet har dog næppe<br />
længe stået uden hvælvet (jfr. kalkmalerier),<br />
som hviler på falsede vægpiller med skråkantet<br />
kragbånd. De spidse skjoldbuer er helsten, ribberne<br />
halvstens. I flere svikler er spygat med<br />
fremspringende munding af sammenlagte hul<br />
sten. Forbindelsen til skibet er tilvejebragt med<br />
en spidsbuet arkade, som siden indretningen til<br />
ligkapel 1884-86 har stået blændet ved kapellets<br />
murflugt. 29<br />
Det store langhuskor, som fordoblede kirkens<br />
længde, er opført i 1500’rnes første årtier og i<br />
hvert fald inden udgangen af 1520’rne (sml.<br />
†korbuebjælke). Korets enkeltheder viser, at<br />
bygmesteren var den samme, som bl.a. har<br />
forestået udvidelser ved de nærliggende kirker i<br />
Svinninge og Stigs Bjergby (Tuse hrd.) 30<br />
Det er opført af munkesten i uregelmæssigt<br />
munkeskifte over en markstenssyld, der i øst<br />
springer kraftigt frem. Flankemurene afsluttes<br />
af en fire skifter høj trappeformet gesims. Gavlen<br />
har ni tilsyneladende ommurede kamtakker,<br />
og murfladen brydes af 17 parvis sammenstillede<br />
højblændinger med stejle trappestik.<br />
Fire slanke lyssprækker i bunden af midterblændingen<br />
og de flankerende blændinger sidder<br />
fordelt i et rudemønster. Gavlfoden markeres<br />
af en kvartstens dyb båndblænding. Øverst<br />
i bunden af blændingen umiddelbart syd for<br />
den midterste er en fladbuet glug. Selve korrummet<br />
er ensidigt belyst gennem to fladbuede<br />
vinduer i syd, som nu lukkes af støbejernsram-<br />
mer fra tiden kort efter midten af 1800’rne. Ved<br />
denne lejlighed er de store lysåbninger reduceret,<br />
bl.a. ved udmuring af vangernes ydre false.<br />
Indvendig sidder vinduerne i en fladbuet, helstens<br />
niche, som strækker sig ned til bænkehøjde.<br />
Heller ikke de to små vinduer, som belyser<br />
østendens sakristi, er overleveret intakte. Hovedformen<br />
er dog klar nok: en fladbuet åbning<br />
med spidsbuet spejl udvendig og indvendig en<br />
halvanden stens dyb, fladbuet niche, som udgår<br />
fra bænkehøjde. De nuværende blyindfattede<br />
ruder, som afløste afsprossede trævinduer<br />
fra 1800’rne?, er indsat ved kirkens restaurering<br />
1926 (arkitekt H. Lønborg-Jensen), som tillige<br />
omfattede indsættelsen af sakristiets fladbuede<br />
norddør under et tilhørende vindue, hvis form<br />
gentager de oprindeliges.<br />
Korrummet dækkes af to samtidige stjernehvælv,<br />
som langs flankemurene hviler på forlæg,<br />
mens der mod skibets hvælv og sakristiets<br />
lukkemur er spidse, helstens skjoldbuer, sva