Mere lighed i tandsundhed kræver et lang, sejt træk - De Offentlige ...

More documents

Recommendations

Info

Ulighed i tandsundhed De offentlige tanDlæger NR.7 : maj : 2012 Profylakse ved stolen sendt til tælling Lisa Bøge Christensen har i det hele taget en kæphest, når det kommer til profylakse henvendt til højrisikogruppen af børn og unge. megen profylakse foregår i meget stor udstrækning ved tandlægestolen, hvor tandlæger, klinikassistenter og tandplejere forklarer børn og forældre, hvordan det hænger sammen. og stor er frustrationen, når børnene kommer igen med plak og nye cariesangreb. den type profylakse tjener ikke altid formålet, konstaterer lektoren i samfundsodontologi. ”patient og forældre kan nemt føle sig stigmatiserede. det nytter ikke. jeg mener, at der skal andre midler til.” netop i disse år arbejder flere og flere tandplejer rundt i landet med at integrere en anerkendende tilgang og dialogform for endnu bedre at kunne kommunikere til blandt andet gruppen af patienter med manglende tandsundhed. kunne det tiltag ses som et alternativ eller supplement til ”stoleprofylaksen”? De mange indkald til ekstra profylakse kan opleves som stigmatiserende, og hvis vi som sundhedsprofessionelle stigmatiserer, så skaber det en blokering hos folk. De hører simpelthen ikke efter. lisa Bøge Christensen. ”jeg er slet ikke i tvivl om, at individuel sundhedscoaching, baseret på en anerkendende tilgang, har sin berettigelse. dét at tale anerkendende og samarbejdende og finde frem til patientens motivationspunkt kan bestemt have en effekt, men jeg er tvivlende overfor, hvorvidt det vil have en varig effekt. hvis miljøet omkring patienten ikke samtidig ændrer normer, og familie, venner og øvrige relationer ændrer adfærd, så falder man tilbage. for mig at se er den anerkendende dialog et supplement til den normændring, der må til. jeg tror de ting skal følges ad.” Lisa Bøge Christensen taler om, at tandplejen står over for et langt, sejt træk, men at det skal til. det kræver tid at ændre normer, for normændringer er kulturbestemte og implicerer hele befolkningen. hun bringer en analog til blandt andet rygning og fokus på overdreven soldyrkelse. det har taget godt tyve år at ændre folks holdning til rygning, og en ændret holdning til solens skadelige virkning, der i disse år er ved at slå igennem, har taget næsten lige så lang tid. ”man kan også sammenligne det med, at der i familien findes et overvægtigt barn, mens de andre er normalvægtige. det er meget svært for et barn at ændre spisevaner, hvis ikke resten af familien gør det samme. dét at forældre børster tænder to gange dagligt og holder barnets tænder rene, skal være lige så meget en vane, som at de sætter en cykelhjelm på barnets hoved eller spænder sikkerhedsselen, når det er passager i bilen. hvis vi kan ændre folks normer, kan vi ændre sundhedsadfærden permanent og ikke kun i et par uger eller måneder.” den ændring i rygerkulturen, der har betydet, at der i dag nærmest ikke er nogen, der ryger i det offentlige rum, har været godt 20 år undervejs, fortæller lektoren, og supplerer med et tal fra danmarks statistik tilbage fra 1953. dengang røg 80 procent af alle mænd og 40 procent af alle kvinder. I dag er det nærmest blevet et taberfænomen at ryge. rygere er nogle, det næsten er synd for. ”med cigaretter har det selvfølgelig været passiv rygning, der har været hovedargumentet – dét, at man generer andre. med dårlig mundhygiejne genererer du i princippet kun dig selv, men her er eksemplet omkring solens skadelige effekt meget lig. flere og flere tager solens virkning alvorligt, men det har været en lang proces. sammenligningen til rygning og sol synes oplagt, for der er i begge tilfælde tale om populariserede livsstilsændringer, hvilket også er dét, der skal til, hvis vi skal nå restgruppen af patienter med ringe tandsundhed.” Tandplejen bag forsøgsordninger Lisa Bøge Christensen opfordrer den kommunale tandpleje til at arbejde med at se sig selv i en større kontekst, hvor tandplejen har en medsamarbejdende rolle og stiller spørgsmålet: Hvordan kan tandplejen f.eks. i skolen samarbejde omkring at ændre normer blandt børn og unge? som inspiration fortæller hun om en oplevelse fra en skole på stevns. skolen havde den sundhedspraksis, at alle elever, lærere og ansatte hver dag kl. 11 var ude at løbe i en halv time, tre kvarter. ”hvis nu man havde afsluttet frokostpausen, lige efter løbeturen, med at sige til alle elever: nu børster vi tænder, for det gør vi hver dag klokken tolv, havde det
Ulighed i tandsundhed De offentlige tanDlæger NR.7 : maj : 2012 I de tilfælde, hvor moren har det helbredsmæssigt dårligt, kan den kommunale tandpleje sandsynligvis stå på hænder for barnet og indkalde det tit og ofte, men det er grundlæggende svært at ændre på barnets tandsundhedstilstand, før morens situation bliver forbedret. lisa Bøge Christensen helt sikkert gjort en forskel for de børn, hvis tandsundhed ikke var optimal. I det projekt kunne tandplejen være en betydelig part og medspiller.” hun opfordrer den kommunale tandpleje til at samarbejde med skolerne omkring en normændring via gode ideer og initiativer. eleverne skal ikke få den opfattelse, understreger hun, at her på skolen har vi en særlig dårlig sundhedsadfærd. det skal være fornemmelsen af at; wauuu vi er på en spændende skole. engelske forskere har for få år siden beskrevet nye forebyggelsesprogrammer for ændring af sundhedsadfærd blandt skolebørn, og også projekt ”den sunde skole” har været beskrevet. det handlede om at skabe integration omkring tandsundhed i skolen på et niveau, som lærerne kunne acceptere at være med på. også forældregrupper var involverede. ”jeg kunne rigtig godt tænke mig, at man i den kommunale tandpleje tog handsken op og etablerede nogle forsøgsordninger, gerne inspireret af ”den sunde skole.” det kan sagtens være forsøg på et lidt lavere ambitionsniveau, men også forsøg med forskningsmæssig tyngde, er der behov for. der er mange eksempler, der viser, at når undersøgelser foregår som kliniske forsøg, står de ikke distancen i den virkelige verden. feltarbejde giver konkrete, brugbare tal, men det er klart, at man er nødt til at have ildsjæle til at sætte den slags initiativer i gang. forsøg virker bedst, hvis nogen kan se lyset.” Lisa Bøge Christensen konstaterer, at der i landets tandplejer bruges masser af ressourcer på hele tiden at finde nye måder at gøre tingene på. de måder skal dokumenteres, det appellerer hun til, så andre og tandplejen selv kan høste af erfaringerne. Keep up the good work ”mit håb med forsøgsordningerne er, at man måler på ændrede normer og vaner, som kan give permanent adfærdsændring. vi taler derfor om forsøg, der løber over længere tid, tre år, fem år, og det er næppe noget, der lykkes over night. jeg tror, det kan være svært at acceptere i professionen, at det er det lange seje træk, der skal til. men tandplejen har jo gjort det før. det er lykkedes at ændre normerne i en meget stor del af populationen. anbefalingen om, at der skal børstes tænder to gange om dagen, kender både børn og voksne.” Lektoren ved, at hun måske kan provokere nogle dygtige, ambitiøse medarbejdere i tandplejen, der netop sidder med en højrisikogruppe af børn i dagligdagen – tosprogede såvel som danske børn. skal de så bare sætte sig med hænderne i skødet og vente på, at der sker en normændring i samfundet? ”jeg vil skynde mig at sige, keep up the good work, jeg tror, som nævnt tidligere, at sundhedscoaching via nogle nøglepersoner, kan være en del af vejen frem, men den sociale sammenhæng, der spiller ind hos mange patienter, den forsvinder ikke ved et trylleslag. man kan immervæk ikke ændre på folks sociale eller kulturelle baggrund bare ved at snakke med dem.” Lisa Bøge Christensen understreger, at dét at give basisprofylakse til alle og tænke hele populationen ind, når der kommunikeres, giver god mening, når man ser på de øvrige erfaringer inden for folkesundheden. ”man har gjort det godt i den kommunale tandpleje, og jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget bedre, tandplejen kan gøre det, med mindre man vil over i den model, der hedder, at tandplejen stiller op og børster børns tænder og pudser dem af – hver dag. vi ved fra gamle forsøg, at hvis man vitterlig indkalder børnene én gang om ugen og foretager en passiv forebyggende indsats, så kan caries holdes nede. men det er urealistisk og slet ikke i tråd med de visioner for sundhedsfremme, der ligger i en moderne kommunal tandpleje i dag.”
Page 1 and 2: ” Ulighed i tandsundhed TeksT og
Page 3: Ulighed i tandsundhed De offentlige

Mere lighed i tandsundhed kræver et lang, sejt træk - De Offentlige ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?