Brug udelukkelses- metoden over for mundslimhindeforandringer

Trepartsinterview
LARS LØNSTRUP, journalist, NANA REIMERS, fotograf
Brug udelukkelsesmetoden
over for
mundslimhindeforandringer
NR.7: JUli:2010 Tandlægernes nye tidSskrift
Symptombilledet er ofte det
samme selv ved meget forskellige
typer af slimhindelidelser.
Derfor er det et godt
princip at begynde sin udredning
med de mest almindelige
forklaringer og gå frem
efter udelukkelsesmetoden.
Det siger specialist og tandlæge,
Camilla Kragelund, i
dette trepartsinterview, hvor
hun møder praktiker og tandlæge,
Lucie Hatting.
Tandlæge Lucie Hatting møder mange
patienter med mundslimhindeforandringer.
Og de klager ofte over svie og en
brændende fornemmelse i munden.
”Men man står tit i en situation,
hvor man ikke umiddelbart kan se,
hvad problemet er. Ofte er det eneste
synlige tegn, at de er meget tørre i
munden. Andre gange er der rødmen,
som man heller ikke umiddelbart kan
finde årsagen til. Derfor kunne jeg godt
tænke mig at få noget mere viden om,
hvordan jeg skal forholde mig,” siger hun.
Lucie Hatting er tandlæge i omsorgstandplejen
og specialtandplejen i Københavns
Kommune, og hun anslår, at op
mod 80 procent af hendes omsorgspatienter
og 40 procent af hendes
specialpatienter har symptomer fra
slimhinderne i munden. Så det er en
problematik, der præger hendes daglige
arbejde.
Derfor har hun set frem til at møde og
stille spørgsmål til en ekspert på området.
Og det er adjunkt og ph.d. Camilla
Kragelund ved afdeling for Oral Medicin
på Odontologisk Institut, Københavns
Universitet.
Camilla Kragelund har tidligere selv
arbejdet i omsorgstandplejen, fortæller
hun, da vi mødes på hendes arbejdsplads
på Odontologisk Institut for at
gennemføre et trepartsinterview. Så
hun kender virkeligheden som tandlæge
for de svageste patienter i Danmark
som både praktiker og specialist. Og
hun forstår godt, at Lucie Hatting let
kommer i tvivl om diagnosen, når hun
står over for en patient med slimhindeforandringer.
Tre nøglespørgsmål
Symptombilledet kan ifølge Camilla
Kragelund være det samme, selv når der
»
4

Lucie Hatting og Camilla
Kragelund deler viden om
mundslimhindelidelser
5

er tale om meget forskellige typer af ”Ja, men i min patientgruppe er mundhygiejnen
ofte ret ringe,” svarer Lucie
slimhindelidelser. Derfor anbefaler hun,
at man i første omgang, når man står Hatting.
over for en patient med slimhindeproblemer
skal stille sig selv tre spørgsmål: er så dårlige, at de ikke selv er i stand
De fleste af hendes ældre patienter
1) Er patientens spytproduktion nedsat til at holde en god hygiejne. Og de er
2) Har slimhinden normal farve
også svære at føre en dialog med, fordi
3) Er slimhindens overflade normal mange er demente og ikke rigtig ved,
De mulige årsager til disse tre symptomer
er mange, og derfor kan den hun.
hvad der foregår omkring dem, forklarer
første udredningsproces godt tage tid. Derfor er det i praksis plejepersonalet,
Men det er et godt princip at begynde som skal sørge for patienternes mundhygiejne.
Men ofte har plejerne en intim
udredningen med de mest almindelige
forklaringer og gå frem efter udelukkelsesmetoden.
Ender udredningen med og mundhygiejne, mens det falder dem
barriere over for patienternes tænder
mistanke om en alvorlig lidelse, skal lettere og mere naturligt at hjælpe
patienten henvises til specialist eller patienterne med andre dele af deres
egen læge.
personlige hygiejne. Derfor har plejepersonalet
svært ved at få sat de ældres
God mundhygiejne er
tandbørstning i system.
alfa og omega
I sjældne tilfælde kan pårørende være
”Patientens mundhygiejne er et godt aktive omkring det. Men for det meste
sted at begynde udredningen, for
er det en hjemmehjælp i hjemmet eller
god mundhygiejne er alfa og omega plejepersonale på institutionen, som
for mundslimhinden,” siger Camilla har hovedansvaret for patienternes
Kragelund.
mundhygiejne.
Trepartsinterview
Dårlig mundhygiejne kan meget nemt
blive første skridt på en glidebane mod
mundslimhindeforandringer og svampeinfektioner,
forklarer Camilla Kragelund.
Og det gælder ikke mindst, når man har
protese, som mange af de ældre patienter
har. Et godt råd til plejepersonalet er
derfor, at de skal tage protesen ud om
natten.
Men forebyggelse handler primært
om at patienterne får en god mundhygiejne,
eventuelt suppleret med fluorbehandling.
”For det interagerer jo,” understreger
Camilla Kragelund.
”Hvis der for eksempel er huller og plak
over det hele, så vil det ofte føre til problemer
også med slimhinden,” siger hun.
Tjek patienternes spytsekretion
Hvis patienten er frisk nok til at samarbejde,
så er næste skridt, når man står
over for en patient med slimhindeforandringer,
at lave en sialometri for at finde
ud af, om der er for lidt spyt, forklarer
Camilla Kragelund.
Først ved at få patienten til at lave
ustimuleret spytopsamling (hvilespyt),
dernæst en tyggestimuleret.
Hvis den ustimulerede spytmåling er
nedsat, mens den stimulerede er
normal, så vil det meget ofte være
patientens lægemiddelindtag, der er
årsagen til den nedsatte spytmængde.
Mange omsorgs- og specialpatienter
får meget medicin, og det kan meget
hyppigt medføre, at de er tørre i mun-
6

Lucie Hatting
Lucie Hatting er tandlæge i Voksentandplejen,
Københavns Kommune.
Arbejder inden for omsorgstandpleje
og specialtandpleje. Har tidligere
arbejdet i privat praksis.
Kandidat fra Tandlægeskolen i
København 1988.
den, fordi medicinen reducerer deres
spytsekretion eller spyttets sammensætning.
En af de største syndere i den
forbindelse er de blodtrykspræparater,
som mange ældre patienter får, oplyser
Camilla Kragelund. Tandlægen skal
bede om at få oplyst alle de præparater,
patienten tager – inklusiv eventuelle
naturlægemidler og kosttilskud. Herefter
kan man gå ind på hjemmesiden
www.drymouth.info og blandt andet
læse om, hvor hyppigt forskellige lægemidler
giver mundtørhed.
Smagsforstyrrelser og
appetitløshed
Smagsforstyrrelser med efterfølgende
appetitløshed er også en meget almindelig
følge af stort medicinindtag.
Lucie Hatting læste for nylig i en
faglig artikel, at op til 30 procent af
de patienter, som får meget medicin,
får smagsforstyrrelser som direkte følge
af medicinen. At det er så mange kom
bag på hende.
”Når maden ikke smager dem, er det
jo ikke så mærkeligt, at de mister lysten
til at spise. Den sammenhæng kommer
sjældent frem, hverken fra patienterne
selv eller plejepersonalet. Og så tænker
man måske heller ikke på det selv, fordi
man vænner sig til at tænke, at appetitløshed
er et naturligt fænomen, når
patienterne er så gamle og svage, som
vores patienter typisk er,” siger Lucie
Hatting.
”Ydermere kan nedsat spytmængde
medvirke til smagsforstyrrelser, da
smagsstofferne skal opløses i spyt for
at kunne komme i kontakt med smagsløgene,”
tilføjer Camilla Kragelund.
”Appetitløshed kan føre til mangelsygdomme,
som igen giver mundslimhindeforandringer
og symptomer som svie og
brænden,” forklarer hun.
”På den måde griber tingene ind i
hinanden og kan skabe en ond cirkel,
hvor det ene problem afføder det næste.
Og derfor er bestræbelser på at få
patienterne til at spise mere og varieret
kost faktisk rigtig vigtige i forhold til at
undgå mangeltilstande og slimhindeforandringer.
Så når patienten har svie og
brænden i mundslimhinden og samtidig
er meget tynd og har svært ved at tage
føde til sig, vil det være oplagt at overveje
vitaminmangel og eventuelt få
undersøgt herfor. Her skal egen læge
kontaktes,” siger Camilla Kragelund.
Bed om sygehistorien
Netop fordi patientens medicinindtag er
så vigtigt, anbefaler Camilla Kragelund,
at tandlægen beder om at få en opdateret
anamnese på patienten.
”De er svære at få fat i,” svarer Lucie
Hatting.
”Når vi kommer ud på plejehjemmene
og skal behandle omsorgspatienterne,
så foregår det tit sådan, at plejepersonalet
placerer patienten i en stol og siger:
”Ja, det er så fru Jensen,” og så smutter
de. Ind imellem kan man måske få en
medicinliste, men det er så det, og så
»
Camilla Kragelund
Camilla Kragelund er adjunkt ved
afdeling for Oral Medicin på Odontologisk
Institut, Københavns
Universitet. Ph.d. i 2006. Hendes
forskning er koncentreret om histopatologiske,
genetiske og kliniske
aspekter ved medicin-inducerede
slimhindeforandringer og orale
infektioner. Derudover varetager
hun diagnostik, udredning og
behandling af patienter med orale
medicinske sygdomme henvist til
Klinikken for Oral Medicin. Uddannet
fra Århus Tandlægeskole i 1996.
Derefter tandlæge i almen praksis,
i Børne- og Ungdomstandplejen,
samt i Omsorgstandplejen inden
hun i 2001 blev ansat på Københavns
Universitet.
7

”Det er ofte et selvstændigt
problem, at omsorgspatienterne
er så dårlige, at de ikke rigtig
kan bidrage til en udredning”,
siger Lucie Hatting, th.
må du gætte dig lidt til, hvad de fejler,
fordi patienterne selv er for dårlige til at
hjælpe til. Hvis du spørger patienterne
selv, vil du ofte få svar som: ”Jeg får
sådan en lille grøn pille og to af de
hvide”. Og det bliver man jo ikke meget
klogere af. Det er ofte et selvstændigt
problem, at omsorgspatienterne er så
dårlige, at de ikke rigtig kan bidrage til
en udredning”.
”Så må man prøve at få plejepersona-
tion. En teori er, at smerterne skyldes
”Og når vi kommer op i alderen, stiger
let mere på banen for at blive ordentligt
uligevægt mellem nervus lingalis, som
andelen betragteligt. Det er i de fleste
informeret om patienternes sygehisto-
fører smertetråde og chorda tympani,
tilfælde uproblematisk, da svamp er en
rie,” svarer Camilla Kragelund.
som fører smagstråde. Sådanne patien-
del af mundhulefloraen. Problemerne
Selv med godt samarbejde og optimal
ter må man henvise til udredning hos en
opstår først, når der kommer overvækst,
information om patienternes medicinind-
specialist og eventuelt en psykolog.
og det bedste våben imod det er igen
tag kan det godt ende med, at tandlæ-
”Sådan en situation har jeg stået i
god mundhygiejne”.
gen må nøjes med symptombehandling
i forhold til specialpatienter, hvor jeg
Proteser øger risikoen for overvækst,
af for eksempel mundtørhed – med
er usikker på, hvad jeg skal gøre. Men
forklarer hun, og det samme gør rygning
eksempelvis Saliva-gel og sukkerfrie
i forhold til omsorgspatienterne tror
og mangelsygdomme. Så det bør altid
sugetabletter eller pastiller – fordi pati-
jeg, at de fleste vil være for svage og
være ret hurtigt, at man tager et skrab
enten ikke kan undvære sin medicin,
demente til, at samtaler med en psyko-
og får sendt prøven til analyse hos pato-
og der ikke findes brugbare alternativer,
log kan føre til et positivt resultat,”
log, hvis man står over for en patient
NR.7: JUli:2010 Tandlægernes nye tidSskrift
påpeger hun.
Burning mouth syndrome
Hvis man er nået igennem de mest
oplagte forsøg på udredning, og de ikke
giver noget, og patienten bliver ved med
at klage over kraftige symptomer på svie
og brænden i munden, så kan det også
være et egentligt ”Burning mouth syndrome,”
man står over for, forklarer
Camilla Kragelund.
”Det er en neuropatisk smertetilstand,
hvor der formentligt indgår både en
central og en perifer neurogen dysfunk-
svarer Lucie Hatting.
”Hos patienter i specialtandplejen kan
symptomerne fra munden også skyldes
deres bagvedliggende psykiske sygdom,”
siger Camilla Kragelund.
Svampeinfektioner er
ikke ualmindelige
En meget hyppig årsag til problemer
med mundslimhinden er svampeinfektioner.
”Blandt unge mennesker er omkring
halvdelen af os bærere af svamp i mundhulen,”
fortæller Camilla Kragelund.
med rødme af slimhinden og slimhindesymptomer.
Typisk får man svar efter en uge.
Og så kan man iværksætte en behandling
”Hvis det er en svampeinfektion,
behandler vi ofte med Nystatin. Lægemidlet
er ret effektivt og interagerer ikke
med andre lægemidler, og det er tit en
fordel i forhold til en multimedicineret
patientgruppe. Til gengæld er det en
mikstur, som kræver at man har protesen
ude fire gange om dagen, så det kræver
samarbejde med plejepersonalet”.
8

Camilla Kragelund anbefaler:
www.drymouth.info gennemgår
den lange række af faktorer, der kan
give mundtørhed, og er derfor god at
konsultere.
www.medicin.dk
God og instruktiv hjemmeside. Både
når man er i tvivl om, hvad et givent
symptom kan betyde. Og når man mangler
hjælp til at finde ud af, hvilken behandling
man skal tilbyde patienten.
www.interaktionsdatabasen.dk
Når man skal vælge eller anbefale lægemidler
til patienter, der får meget medicin i
forvejen, er denne hjemmeside god at besøge.
Her kan man få svar på hvilke præparater,
der ikke fungerer godt sammen. Og her
kan man få tip omkring dosis-regulering.
Camilla Kragelund råder til at vælge
den mikstur, som er uden sukker.
”Nystatin forhandles under navnet
Mycostatin, og der er flere forskellige
producenter, men det er kun et af
præparaterne, som er sødet med xylitol,
de andre er med sukker. Nystatin
smager dårligt, hvorfor det er tilsat
sødemiddel og smagsstoffer, men hos
betandede, mundtørre patienter, er det
vigtigt at det er et sukkerfrit præparat,
da mundhulen ellers får et sandt sukkerbad
fire gange om dagen i en hel
måned. Vær opmærksom på, at apotekerne
sjældent har det sukkerfri præparat
hjemme og skriv tydeligt på recepten,
at det skal være sukkerfrit – og ikke
må substitueres. Selv skriver jeg altid: ej
”S,” og så anfører jeg også varenummer
(D.SP.NR. 1375 )(red.) for at være helt
sikker,” siger Camilla Kragelund.
Undersøg for blodmangel
Lucie Hatting vil gerne spørge til en
situation, som hun ind imellem står i.
”Det drejer sig om patienter, hvor det
er meget rødt på både kindslimhinderne
og tungen. Og hvor de små papiller på
tungen er væk, og den helt kan mangle
sit ”relief”. Hvis et skrab har vist, at det
ikke skyldes svamp, kan jeg være i tvivl
om, hvad jeg står over for”.
”Typisk vil man mistænke anæmi,”
svarer Camilla Kragelund.
”Og så ville jeg henvise til egen
læge og skrive, at patienten har meget
røde slimhinder, at der ikke er tale om
svamp, og at man derfor mistænker Tandlæger kan behandle
anæmi”.
oral lichen planus
”Hvis der er sår i munden og rødt tandkød,
starter vi så med at udelukke gingi-
Bløde tandbørster mod smerter
”Hvad med symptombehandling” spørger
Lucie Hatting.
”Ja, men hvis det ikke er gingivitis, kan
vitis” spørger Lucie Hatting.
”Hvis tandkødet er meget rødt, er de samme symptomer skyldes den lidelse,
der hedder oral lichen planus. Den
der også tit smerter. Og det kan være
rigtig svært at få patienterne til at børste
tænder, når det bare gør ondt, hver rammer fortrinsvis kvinder. Her kan der
har to procent af befolkningen, og den
gang de forsøger”.
også være sår i mundhulen. Lidelsen
Lucie Hatting udleverer ofte en blød er kategoriseret som en sygdom med
tandbørste mod smerter i forbindelse malignt potentiale. Det vil sige at den
med tandbørstning.
kan udvikle sig til cancer. Men reelt sker
Det er en god ide, mener Camilla det utrolig sjældent, at man på globalt
Kragelund. En anden mulighed er at plan diskuterer, hvorvidt der er en reel
smøre 1 procent Klorhexidin gel i op til risiko. Derfor kan man godt behandle
en uge på de steder, hvor det gør særlig lidelsen i omsorgstandplejen. Der kan
ondt. Og mens denne behandling står være smerter i forbindelse med oral
på, børster man ikke på det behandlede lichen planus. Har du oplevet det”
område.
spørger Camilla Kragelund.
”Klorhexidin kan dog fremkalde en ”Det er sjældent,” svarer Lucie
kemisk/toksisk reaktion, hvis patienten Hatting.
ikke har ret meget spyt. Så det skal
”Ja, det er også min fornemmelse, at
man lige holde øje med,” tilføjer Camilla det typisk er den yngre del af patienterne
i alderen 45 til 55 år, som får Kragelund.
ondt,
Trepartsinterview
»
9

Trepartsinterview
mens det er færre blandt de ældre,”
ved med at have sår på tandkødet og
hurtig behandling er meget vigtig med
siger Camilla Kragelund.
virkelig er plaget af smerter, skal man
herpesinfektioner. For når der først er
”Men hvis der er smerter ved oral
have pemfigoid in mente.
gået hul på de små blærer, eller vesikler,
lichen planus, og de ikke skyldes en
”Og hvis der også er sår andre steder
som der er væske i, og som er fulde af
svampeinfektion, kan de behandles med
på kroppen skal man yderligere mistæn-
virus, så kan man ikke andet end at
Synalar, og ikke kun på tandkødet, også
ke pemfigoid,” siger Camilla Kragelund.
symptombehandle med et lokalbedø-
der, hvor det ellers gør ondt i mundhu-
”Disse sår er startet som små blærer,
vende lægemiddel,” siger Camilla Krage-
len”.
som fremkommer ved, at overfladelaget
lund.
Der er også nogle, der får sår på grund
(epitelet) løsner sig fra underlaget – altså
”Men kan en behandling for Herpes
af oral lichen planus,” siger Camilla Kra-
en autoimmun reaktion mod basalmem-
Zoster ikke være meget langvarig” vil
gelund.
branen. Ved sådanne symptomer skal
Lucie Hatting vide.
”Og der skal man være opmærksom
der foretages en biopsi af en kirurg på
”Jo, jeg vil anbefale, at man henviser
på, om de heler. Det kan vare længe, og
en specialklinik. Det skyldes, at man
til egen læge for at sikre en hurtig og
er det tilfældet, kan det blive nødvendigt
skal lave immunfarvninger, hvor man
korrekt behandling af helvedesild,” sva-
med et skrab for at udelukke svamp. For
kan se at der er autoantistoffer, da der
rer Camilla Kragelund.
der opstår let infektion i slimhindeforan-
jo er tale om en autoimmunlidelse. Når
dringer som ved oral lichen planus”
diagnosen foreligger, og det faktisk viser
Tag livsstilssygdomme
”Hvornår vil du sige, man skal henvise
sig at være pemfigoid, skal man henvise
i betragtning
en patient med oral lichen planus”
patienten til specialist eller egen læge,”
Når man ser hvidlige forandringer
spørger Lucie Hatting.
siger Camilla Kragelund.
i mundslimhinden, er det vigtigt at
”Det behøver du ikke, hvis du kan
gøre sig klart om det er en Leukoplaki,
komme til at behandle det og få patien-
Herpeslidelser skal
som har et malignt potentiale, eller en
ten til at spise og børste tænderne
behandles hurtigt
ufarlig forandring. Hvide pletter kan for
NR.7: JUli:2010 Tandlægernes nye tidSskrift
ordentligt, så de ikke mister tænderne.
Man skal bare holde øje med, at det
ikke udvikler sig til noget malignt, der
som nævnt forekommer meget sjældent,”
svarer Camilla Kragelund.
Pemfigoid henvises
til specialister
Symptomerne på pemfigoid kan godt
ligne oral lichen planus. Pemfigoid kan
forekomme overalt i munden, men ses
ofte på tandkødet, hvor patienterne får
diffus rødme og små blærer, som brister
og efterlader sår. Hvis patienten bliver
Herpes er også en lidelse, som optræder
i mundhulen. Der er typisk tale om
unilaterale forandringer, der består af
mange små blærer, der når de brister
efterlader sår.
”Hvis sårene skyldes Herpes Zoster
også kaldet helvedesild, så vil der ofte
være stærke smerter og en brændende
fornemmelse. Har du oplevet det hos
patienter” spørger Camilla Kragelund.
”Ja, men kun få gange, og de har været
meget plagede af deres smerter,”
svarer Lucie Hatting.
”Det er vigtigt at henvise hurtigt, da
eksempel skyldes en kontaktlæsion – for
eksempel i forbindelse med en stor fyldning
eller en stor krone, forklarer Camilla
Kragelund.
”Udover at se på farven, skal man
også palpere og mærke, om vævet føles
normalt. Og hvis der ikke kan identificeres
en årsag, så bør man henvise patienten
til at få taget en biopsi. For så kan
der være tale om en Leukoplaki”.
Hvidlige forandringer kan også skyldes
cigaretrygning, tilføjer Camilla Kragelund.
”Ja, det har jeg prøvet med en patient,
10

jeg henviste, hvor hans slimhindeforandringer
heldigvis viste sig at være
tobaksrelateret, frem for malignt,” siger
Lucie Hatting.
”Ja, i de tilfælde kan man prøve at
tørlægge, så man får en fornemmelse af
overfladen. Hvis det er tobak, der er årsagen
til forandringerne, kan man se en
slags fingeraftryk – eller pimpstensaftryk.
I andre tilfælde ville jeg henvise med
mistanke om en sygdom med malignt
potentiale,” siger Camilla Kragelund.
Jeg synes også, man skal holde øje
med, om patienten har haft eller stadig
har et stort forbrug af alkohol og tobak,
for det kan øge risikoen for udvikling af
mundhulekræft,” tilføjer hun.
”Mange af mine patienter i specialtandplejen,
især blandt de psykisk syge,
har et stort misbrug. Og de ryger også
stort set alle sammen for at dulme
nerverne. Så den patientgruppe har stor
risiko for at udvikle noget malignt,” oplyser
Lucie Hatting.
Derfor er det vigtigt, at man med
jævne mellemrum tjekker sådanne
patienters slimhinder, så man hele tiden
ved, at man har gjort, hvad man kunne
som tandlæge, er de enige om.
Mundhulekræft
”Man skal undersøge, om sår skyldes, at
patienten har været udsat for et traume,
for eksempel tryk fra protesen, så der
skal man igen være sikker på sygehistorien,”
siger Camilla Kragelund.
Mundhulekræft vil typisk manifestere
sig som sår, der ikke vil hele, og hvor der
ses rød-hvide forandringer og teksturændring
i form af eleverede sårrande og
induration, forklarer hun. Ligeledes skal
man som tandlæge være særlig opmærksom
på vedvarende sårlignende
skorper på læberne, da der kan være
tale om aktinisk keratose, hvor der altid
ses epiteldysplasi eller cancerudvikling.
Patienter med disse kliniske manifestationer
skal henvises til biopsi.
Undersøg for
lægemiddelforandringer
Når man står over for en patientgruppe,
der får meget medicin, vil der af og til
dukke bivirkninger op, som giver slimhindeforandringer,
der kan være svære
at diagnosticere. Men noget af det nemmeste
at udrede er gingivahyperplasier
i forbindelse med Calciumantagonister,
forklarer Camilla Kragelund.
”Dem ser vi relativt mange af hos os,
og det er typisk nede i underkæbefronten,
man ser tandkødet begynde at
vokse. Calciumantagonister anvendes til
behandling af hjerte/karsygdomme, for
eksempel Amlodipin, som er det sjette
mest solgte lægemiddel i Danmark.
Det er en relativ ualmindelig bivirkning,
men har man en patient, som for
eksempel får Amlodipin, så skal man
være opmærksom på, om deres tandkød
begynder at ændre sig. Det kan godt
ske, og så kan der opstå parodontitis.
Jeg havde selv en mandlig patient på
78 år, som ikke var omsorgspatient,
men superfrisk og havde de flotteste
tænder. Men så kommer han med den
her type overvækst af tandkødet, og der
var næsten total parodontitis på tænderne
i undermunden, så det var meget
uheldigt,” siger Camilla Kragelund.
”Ville du gå ind og anbefale skift til et
andet lægemiddel i sådanne tilfælde”
spørger Lucie Hatting
”Ja,” lyder svaret.
”Selvfølgelig er det egen læge, der
skal beslutte det, og det er vigtigt, at
patientens blodtryk er reguleret. Kan
man ikke skifte præparat, må vi gå ind
og lave gingivektomi, samtidig med at
vi må motivere patienterne til at holde
deres tænder flot rene,” fortsætter
Camilla Kragelund.
Hun har selv oplevet to kvinder i
specialtandplejeregi, hvor de ikke havde
været til tandeftersyn længe, og hvor
det var nogle pårørende, der reagerede.
”Og så kommer de til os med voldsomme
gingivahyperplasier, hvor man
næsten ikke kan se deres tænder. Og
det er jo en ulykkelig begivenhed, hvor
de mister alle deres tænder på grund af
parodontitis. Det skal siges, at det ikke
var nogen tandlæges skyld, for de havde
ikke været til tandlæge længe. Men
man skal altså være opmærksom på,
om der er overvækst, samtidig med at
der er ændret tekstur som føles anderledes
end normalt. Så skal man henvise
til biopsi,” slutter hun.
11