Bindu 22 - Dansk.indd - Skandinavisk yoga og meditasjonsskole

- lytter til omgivelserne - lader tankerne
strømme forbi - oplever dagen igen,
med dens begivenheder, følelser og
tanker. - Sommetider glemmer jeg mig
selv i en drøm, men vender så tilbage til
oplevelsen af skumringen og stilheden.
Til slut vil jeg spørge: Er det at være
stille, indre og ydre, ikke netop at
være? Og når vi er, ja så mister vi ikke
os selv.
I litteraturen
I sin roman “En Anden” skriver den
danske forfatter Tom Kristensen:
“Hun rejste sig og tændte lampen, og
i samme øjeblik som værelset sprang
frem i et klart, gult lys, forsvandt vor
fortrolighed. Jeg satte mig ved mit
bord og gjorde en tegning af Martin
Luther færdig. Det morede mig at
lægge skygger i munkekuttens folder
og få dem til at bue sig ud af
papiret. Arbejdet greb mig. Jeg svedte
og fl øjtede og glemte, at lampens lys på
en ubegribelig måde havde voldt mig en
ny sorg og atter havde fjernet mig fra
min mor.
Med hver skumring nærmede vi os
hinanden. Mor holdt for en stund op
med at sy og sad stille ved bordet.
‘Valdemar, - du vil vel ikke have tændt
endnu?’
‘Nej.’
‘Åh, hvor er det rart at skumre. Alle de
små, onde tanker løber ud af mig. De
bliver borte i tusmørket.’
‘Hvad for onde tanker, mor?’
‘Åh du jo! Det broderi skal være
færdigt! Den hat skal være færdig!
Chefen synes ikke om de små
tøjanemoner! Der er alt sådan noget,
der gør ondt,’ sukkede hun. Hun sad
ganske stiv, og skumringen og hendes
sorte kjole fl ød sammen. Det var kun
et ubetydeligt drømmeansigt, som fl ød
frem gennem mørket og talte til mig.”
14
Og Gyrithe Lemche, “Folkets synder”:
“ ‘Hvor jeg elsker denne skumringstid!’
sagde Ingeborg, ‘det er som om
min sjæl udvidede sig i det uendelige
for at optage alt det, jeg ser og hører;
jeg synes næsten, jeg føler mig som ét
med hele naturen omkring mig...’ ”.
Det enkle
Da jeg begyndte at spørge mine elever
om skumringstimen for nogle år siden,
blev jeg efterhånden mere og mere
forbavset over, hvor tæt det, som
forskellige folk oplever i forhold til
skumringstimen, ligger op ad nogle af
de trin som udgør meditationen Indre
Stilhed. Det har for mig endnu engang
bekræftet at en ægte meditation bygger
på naturlige processer, som sindet
følger når det falder til ro og fordybes.
Det er processer som er fælles for
os alle, da menneskets fysiologi og
sindets love trods alt i det grundlæggende
er de samme overalt på
jorden; men måske virker døgnets
og årets timer anderledes på de
mennesker der lever nær jordens to
poler, som vi i Norden gør. Den
virkning som Swami Satyananda taler
om at sol og måne, eller dag og
nat, har på mennesket, har jo en hel
anden rytme heroppe, i forhold til f.eks.
Indien.
I skumringstimen er der ikke tale om
at der er noget man skal kunne, eller
opnå. Der er ikke tale om en evindelig
terapi, hvor man resten af evigheden
skal gå baglæns og genopleve sin
barndom, eller hvor man skal vække
følelser man ikke formår at fremkalde i
naturlige livssituationer eller som ikke
dukker op af sig selv i meditationen
for at blive gennemlevet der. Det
drejer sig derimod om en metode -
som f.eks. Indre Stilhed og til en vis
grad skumringstimen - der bringer en
nærmere til selve livets essens, til den
balance som på samme tid opleves
som helheden i alting og som ens
eget væsens kærne - livet selv og
bevidstheden bag livet - energien,
naturen og jeg som oplever det.
Og netop det enkle er det ægte, ikke
præstere noget, eller stræbe efter denne
eller hin oplevelse, her er tale om en
naturlighed og ro som selv et barn kan
forstå - og så må man godt beholde alle
mirakler for min skyld - selve livet
og hverdagen er, for mig at se, det
største mirakel. Dermed være ikke sagt
at man ikke kan udvikle og fordybe sin
meditation.
Kan vi forholde os bevidste
og skabende til de ændringer
der sker i vor kultur?
Vi har i denne artikel beskrevet en
tradition i Europa, som var ved at
forsvinde. Vi vil fremover undersøge
om der fi ndes andre spor hos os af et
mere bevidst indre liv, måske dybere
og mere udviklede ting, som vi kan
sammenligne med hvad vi kender fra
den levende tantriske tradition. I så
fald vil vi præsentere det i kommende
numre af Bindu.
Det som er sket med skumringstimen,
at den bare bliver glemt, er vel sket
fordi den indgik så naturligt i vor
hverdag at vi var ubevidste om dens
værdi og så har kulturen gradvist
ændret vore vaner i løbet af de
sidste 2 eller 3 generationer. Når
vi skal genopdage disse ting sker
det bedst gennem god instruktion og
undervisning, så man ikke bare snyder
sig selv ved at hitte på for lidt eller for
meget. Og meget kan stå i vejen for at
vi oplever når det skumrer, børnetime i
TV, det stærke elektriske lys i husene
og på gaden, myldretid i byen... Og