Bindu 22 - Dansk.indd - Skandinavisk yoga og meditasjonsskole

More documents

Recommendations

Info

Transformation af det personlige liv Adskillige gange har jeg set mennesker afslutte et kursus og tage hjem med en helt ny udstråling. En udstråling som de måske ikke selv opfatter umiddelbart, men derhjemme falder tingene omkring dem på plads, og det ser ud som om det de behøver tilbyder sig selv. Naturligvis beror det på den gamle hemmelighed, at når jeg virkelig har lyst og vilje til at gøre noget, så stiller forsynet op på min side. Den hæmning som afholdt mig fra at tage initiativer, har jeg fjernet gennem yogaen. Jeg ser, hvad det er jeg vil, eller i hvilken retning jeg vil gå, og så åbner mulighederne sig... Transformation af omgivelserne? For nogle år siden arrangerede foreningen Transcendental Meditation en stor fællesmeditation i Globen i Stockholm. Det syntes jeg var et godt initiativ, men jeg blev overrasket, da jeg hørte nogle deltagere fortælle hvad de havde gjort. De havde siddet og sendt gode tanker ud i verden - tanker om fred osv. Engang i 70erne gjorde TM nemlig et forsøg i Atlanta i USA. De skaffede sig et hus i et slumkvarter, hvor en gruppe mennesker mødtes og begyndte at meditere hver dag over en længere periode. Metoden de brugte var ægte meditation, i den forstand, at de ikke forsøgte at manipulere med eller påvirke omgivelserne. De hengav sig blot til den teknik, som de nu brugte, nemlig et mantra. Kort fortalt er det en lyd, som de gentager mentalt i sindet ca. en halv time, en eller to gange om dagen, med godt resultat for deres velbefi ndende. Da de havde afsluttet denne periode og igen var fl yttet fra slumområdet, hvor huset lå som de havde brugt til 4 at meditere i, lod de kvalifi cerede folk undersøge om deres meditation havde haft nogen effekt på omgivelserne. De sammenlignede statistikken over grove forbrydelser som mord, voldtægt og overfald før, under og efter de havde mediteret i området. Og det viste sig at i perioden, hvor de havde mediteret der, var de grove forbrydelser sunket til et minimum, for atter at stige til det “normale” for området efter at de var holdt op. Stor var min overraskelse derfor da jeg hørte at man i Globen havde beskæftiget sig med tanker og forestillinger. Gode tanker - onde tanker Er “gode” eller positive tanker da til ingen nytte? Jo, hvis de ikke skaber skyld, skam eller spændinger, når man prøver at tilbageholde de “onde” tanker, så danner de i hvert fald modvægt til dem. Hvis vi bekæmper tankerne, så vikler vi os ind i dem, og de slipper os ikke. I meditationen undgår man at bekæmpe tankerne, f.eks.ved at betragte dem opmærksomt uden at klynge sig til dem, og indser efterhånden at man ikke er tankerne. Man taber således interessen for dem og sindet falder til ro. Dette gøres naturligvis ikke med vilje eller anstrengelse, men gennem den meditationsmetode man bruger. Tankerne slippes og opmærksomheden fastholdes ved meditationens teknik eller objekt. Tilstanden koncentreres og fordybes. Nu er det jo ikke sådan, at man ikke skal tænke gode tanker. Nogle mennesker sender gode tanker i alle de fi re retninger, og op og ned, inden de begynder deres meditation, men det hører i så fald til det ritual som de omgiver meditationen med og ikke til selve meditationen. Det svarer til at man i religiøse ritualer og meditation, først påkalder guden og vækker kraften og beskyttelsen, inden man går ind i selve meditationen. Dertil har jeg intet at sige, udover at det har min respekt, og at jeg ved, at hvis man mediterer på Gud uden andet formål end kærlighed og trang til at gøre dette, ja så er meditationen uimodståelig. Alligevel foretrækker jeg den holdning som Lao Tze udtrykker med disse ord: “...når Tao slippes, er der kraften, når kraften slippes, er der godgørenhed, når godgørenhed slippes, er der retfærdighed, når retfærdighed slippes, er der formalisme. Men at holde på formerne er kun fortyndet troskab, og tro er begyndelsen til forvirring, traditionen er kun Taos blomst og begyndelsen til uvidenhed. Derfor vil en stor og mægtig leder holde sig til det solide og ikke dvæle ved det ydre, han holder sig til frugten og dvæler ikke i blomsten. Derfor undgår han det sidste og vælger det første...” og han fortsætter: “Vend tilbage til det rene. Opgiv hellighed, lad betænksomhed fare, og folket vil vinde hundredfold; opgiv godgørenhed, lad retfærdighed fare, og folket vil vende tilbage til sønlig kærlighed og faderlig ømhed; opgiv snildhed, lad gevinsten fare, og tyve og røvere vil ikke fi ndes.” (Tao Te Ching v/Åge Delbanco)
Den dybde, som man opnår, når man ikke søger andet end meditationen i sig selv, er stor og kan slet ikke sammenlignes med “positive tanker” og hypnose, som er andre ord for mange metoder som er på mode i dag. Ligesom de forgangne tusind år eller mere led under for megen disciplin og blind autoritet, så vil den kommende tid lide af mangel på disciplin og det at kunne holde sig til én ting. Derfor vil stor forvirring opstå, når man glemmer sig selv og render fra den ene sensationelle metode til den anden - målet tabes af syne. Bag tankerne Jeg kan også sammenligne den måde, hvorpå jeg her har talt om meditation, med virkningen af yogastillingerne sådan som jeg oplever dem. Når man bruger de forskellige yogastillinger i et program, så har de enkelte øvelser uden tvivl en specifi k virkning på bestemte organer eller funktioner i kroppen. Det kan vi se af de undersøgelser, som vi løbende offentliggør i dette tidsskrift. Men brugen af et yogaprogram har også en almen virkning. En virkning der ikke går på bestemte detaljer, men som skaber en overordnet tilstand af harmoni. Det som vi oplever som velvære, oplagthed og koncentration, når vi har udført øvelserne. Det er denne almene harmoni som jeg er interesseret i. Jeg mener at vide, at når den opstår, så vil eventuelle disharmoniske områder i kroppen eller i kroppens energifelt blive påvirket af helheden. Når man gentager øvelserne regelmæssigt over en længere tid, så vil sygdommen forsvinde. For mig at se eksisterer der et paradoks i “moderne” sygdomshelbredelse. For at kunne helbrede, må man ifølge gængs opfattelse først og fremmest kende til sygdommene, og ikke til sundheden. I tantra-traditionen går vi ud fra det stik modsatte, nemlig det sunde og raske menneske. Helbredelsen fi nder ikke sted ved at “bekæmpe” sygdommen, men ved at vende tilbage til den optimale sundhed, som på sanskrit defi neres med ordet swastha, det betyder både: at hvile i sig selv, at være sig selv - og - at være sund og rask, i ens naturlige tilstand. Hvis man har denne beskrivelse for øje, så forstår man, hvorfor man end ikke skal manipulere i meditationen, men søge det højeste mål, som jeg i min begrænsning kun kan udtrykke med disse beskedne ord: en total hengivelse til det at være. Det kan sikkert også udtrykkes på andre måder, religiøse, fi losofi ske osv. Og for ikke at hævde, at jeg har den eneste defi nition på det, at uden anstrengelse, komme tæt på sin væsenskærne, så vil jeg endnu en gang citere Lao Tze, og lade ham sige det på sin måde: “Tredive eger mødes i et nav, og ved hullet i navet bliver hjulet brugbart. Ler formes til et kar, og ved hulheden i karret bliver det brugbart. Ved at spare ud til vinduer og døre bygges et hus, og på grund af dets åbninger bliver det brugbart. Således er tingenes væren fordelagtig, men deres tomhed gør dem brugbare.” (Tao Te Ching) Nu er det et spørgsmål om ikkeanstrengelse er let eller svær? Ja og nej, den må læres og endda er den lige til som f.eks. skumringstimen, som vi beskriver i dette nummer af Bindu. Men for den discipel, som vil opnå dette, består træningen først og fremmest i at opgive anstrengelsen og at lære at modtage, eller rettere indse, at det hele kommer af sig selv, blot man holder målet for øje og bliver på vejen. Har man først lært ikke at følge alle tilskyndelser, al lyst til at hævde sig selv og sige noget, i stedet for at lytte og opleve, så opnår man stor inspiration. Har man først opdaget tavs-heden, så har ens tale stor virkning. Vejen dertil kan være let og ligetil når man kender til hengivelse, men den kan også være smertefuld og fuld af modstand; og sommetider løber den som foregav at være discipel sin vej, når forventninger og idealer er større end evnen til at opleve det der ligger lige for. I meditationen følger jeg en metode, så den ikke bliver til en forestilling, til forventning eller selvhypnose, men til en konkret erfaring, så afspændingen bliver ægte og bevidstheden udvides harmoniskt... Alligevel vil jeg da godt støtte tanken om fællesmeditation, verdensomspændende eller blot i vor skole. Hvis du er, eller har været elev hos os, er du velkommen hver søndag kl. 20, da mediterer vi rundt omkring i de forskellige skoler. Swami Janakananda Bindu Vi startede Bindu op igen for et år siden med ambitionen at udgive fi re numre pr. år, og det har vi gjort med den første årgang. Men da vi også skal have tid til at undervise, og samtidig ikke vil slække på kvaliteten af Bindu, er det for os mere overkommeligt med to numre per år. Foreløbig vil Bindu udkomme med ét nummer i december- januar, og ét i august. Det vil også lette på økonomien, og den er nødvendig for bladets existens. Den beror på frivilligt arbejde med næsten alle processerne, fra skrivning og fotografering til trykning - men den beror også på din lyst til at læse bladet, og vi inviterer dig derfor til at tegne et støtteabonnement, se side 26. Redaktionen 5
Page 2 and 3: Leder En verdensomspændende fælle
Page 6 and 7: Man kan ikke hive i græs for at f
Page 8 and 9: Skumringstimen - tid til at være r
Page 10 and 11: kun fi skenoteringer, vi slukkede f
Page 12 and 13: Meditation Ved at måle hjernens b
Page 14 and 15: - lytter til omgivelserne - lader t
Page 16 and 17: Skulderstand - stillingen for hele
Page 18 and 19: “Når jeg har det rigtig dårligt
Page 20 and 21: Et refugium i Småland Ferie på H
Page 22 and 23: Yoga med afspænding Grundkursus 9x
Page 24 and 25: Sommerkurser april-juli Yoga med af
Page 26: Bøger, kassettebånd, næseskyller

Bindu 22 - Dansk.indd - Skandinavisk yoga og meditasjonsskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?