Byens luftforurening

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER 

AARHUS UNIVERSITET 

14. september 2010 

Byens luftforurening 

Martin Hvidberg 

Senior Geograf 

afd. for Atmosfærisk miljø 

Hvidberg 

Martin

Agenda 



Hvad er luft forurening? 

Hvor kommer forureningen fra? 

Hvor galt er det fat? 

Hvordan vi måler 

Hvordan vi modellerer 

Arbejde med luftforurening i undervisning 

Metode sheet 

Miljøbiblioteket 

besøg os … 

Literatur 

Martin Hvidberg – Senior Geograf 14. september 2010 

2



Hvad er luftforurening? 


3



Luftforurening kan være ‘grasser’ eller ‘partikler’. 

Forskellige gasser opfører sig forskelligt I atmosfæren og har 

forskellige virkninger på planter og dyr (herunder mennesker). 

Partikler indeles ofte efter størrelse, men man bør måske 

kikkemindstligesåmegetpådereskemi. 

Gasser 

NO x (NO og NO 2 ) 

O 3 

CO 

SO 2 

Partikler 

Grove 

Medium 

Fine 

Ultra fine 

Grundstoffer og stoffer 

Pb, Hg, As, Cd, Ni, Benzen, PAH’er 


4



Hvad er partikulær luftforurening? 


Det største bidrag til den partikulære luftforurening i det omgivende miljø stammer normalt fra menneskelig aktivitet. Det gælder især 

for de fine partikler under 2.5 υm, hvor hovedkilden især er afbrænding af fossile brændstoffer. Udover udendørsforureningen 

udsættes vi også for masser af partikler fra indendørskilder og proces-relaterede kilder på arbejdspladsen. Derfor er den totale 

partikeleksponering over en livstid meget kompleks. Biologisk set, så ser det dog ud til at det i det moderne samfund bl.a. er partikler 

fra dieselafbrænding som giver store negative effekter på helbredet. Dieselsodpartikler består overvejende af ca. 20-40 nm runde 

enkeltpartikler af elementar kulstof, der normalt er klumpet sammen i større nm- til submikrometer-store agglomerater. Sodpartiklerne 

indeholder også lave koncentrationer af en lang række organiske stoffer. Heriblandt kræftfremkaldende PAH’er (polycycliske 

aromatiske hydrokarboner), som er delvist afbrændt fossilt brændstof. Udover det indeholder dieselsod også en vis andel af andre 

grundstoffer, såsom Ca, Na, S, Fe, Zn, Ni, Pb. 

fra http://www.biokemi.org/biozoom/issues/516/articles/2310 

5




Den typiske størrelsesfordeling af partikler i byluft givet som både masse og antal. Den horisontale akse viser 

partikeldiameter i μm. Den fuldoptrukne linje viser partikelmasse, som domineres af grove og sekundære partikler. I 

den grove fraktion finder man lokalt vejstøv og slid fra dæk og bremser, men også bidrag fra fx havsprøjt og 

jordfygning. De sekundære partikler er dannet i atmosfæren ud fra gasformige forureninger som kvælstofoxider, 

svovldioxid og ammoniak. Den punkterede linje viser antal partikler i luften, og domineres af de ultrafine partikler. I 

den ultrafine fraktion finder man de direkte udledninger fra trafikken. Bemærk at en partikel med en diameter på 10 

μm har den samme masse som 1 milliard partikler med en diameter på 0,01 μm (hvilket også er det samme som 10 

nano-meter). 

6



Hvor kommer luftforurening fra? 


7



Figur: ATMI / DMU / AU 


Kilder til luftforurening 

I byområder er trafikken den væsentligste lokale 

kilde til luftforurening, men brændeovne kan også 

spille en væsentlig rolle i områder med meget 

brændefyring. Udover de lokale forureningskilder i 

et byområde, kommer der også luftforurening 

udefra, da luftforurening kan transporteres over 

lange afstande. Den langtransporterede 

luftforurening er bestemt af forurenings-kilder i 

Danmark og det øvrige Europa. Forureningskilderne 

er trafikken, boligopvarmning, industri, 

energiproduktion, landbrug mv. Sundhedsskadelig 

luftforurening er især knyttet til forbrænding af 

fossile brændstoffer som fx benzin, diesel, kul, gas, 

men også biomasse som fx træ og halm. 

Hertel, Hvidberg, et.al. 2010 (in prep) 

8




Typisk relativ biddreag til PM 10 Vigtige kilder er, langtransport og lokal trafik. 


Rural Urban backg. Heavily trafficked 

street 

Natural background 

Trafficked backg. 

Long range transp. 

Trafficked street 

Other Urban sources 

Modified from: MST 1021 

9



Hvorfarligterdet? 

Vi ved det ikke præcist, men … 


10



Luftkvalitet 

Hvorfor arbejder vi med luftkvalitet? 

Fordi luftkvaliteten påvirker menneskers helbred. 


11




Det er farligt 

På verdensplan skønnes det, at luftforurening årligt er skyld i ca. 2 millioner for tidlige dødsfald (WHO, 2006). Hertil 

kommer en række andre negative helbredseffekter så som hospitalsindlæggelser, nedsat arbejdsevne, forringet 

livskvalitet relateret til luftvejslidelser, hjerte - kar sygdom mm. Disse negative helbredseffekter har store både 

menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Man har således anslået de samfundsøkonomiske udgifter til 

at udgøre ca. 2 % af BNP i udviklede lande og ca. 5 % af BNP i udviklingslandene. Luftforureningen er generelt 

moderate i Danmark sammenlignet med mange andre lande, men alligevel viser forskningen, at effekten også her er 

betydelig. Det skønnes således, at de samfundsøkonomiske udgifter i Danmark ligger på linje med de øvrige 

udviklede lande. 


12




Partikler 

Den partikelbårne forurening anses generelt for at være den mest sundhedsskadelige luftforurening. De fleste 

sundhedsstudier rettet mod luftforurening har fokuseret på massen af partikler under 2,5 eller 10 μm – det som 

betegnes henholdsvis PM2.5 og PM10. Det er imidlertid især de allermindste partikler – som betegnes ultrafine 

partikler som trænger længst ned i vore luftveje. Disse partikler har næsten ingen masse men optræder i meget stort 

antal i fx trafikerede gader. 

Der er fortsat stor uklarhed omkring de helbredsmæssige effekter, og måske er de mest skadelige partikler i 

grænseområdet mellem fine og ultrafine partikler. Der er mange forskningsprojekter i gang i disse år, hvor man ser 

på den kemiske sammensætning af partiklerne i forskellige størrelsesfraktioner. Denne forskning vil få stor 

betydning for hvordan partikelforurening vil blive reguleret i de kommende år. 



13




Langtidseffekt 

Med rensning, anvendelse af høje skorstene samt centralisering af energi- og varmproduktion troede man, at de 

helbredsmæssige effekter af luftforurening i byerne i den vestlige verden var reduceret til et minimum. 

Derfor kom det som en stor negativ overraskelse, da amerikanske undersøgelser i begyndelsen af 1990erne påviste 

betydelige langtidseffekter af luftforurening ved betydeligt lavere niveauer end de katastrofale episoder man tidligere 

havde koncentreret sig om. 

Selv i danske byer, hvor luftforureningen generelt er moderat, kan man påvise alvorlige negative helbredseffekter af 

luftforurening (Palmgren et al., 2009). Danske studier viser således at byluft påvirker ældres blodcirkulation, giver 

øget frekvens af hvæsende vejrtrækning hos børn med astma, og medfører forstadier til kræft hos raske unge 

mennesker. 

Man tilskriver op mod 3.500 for tidlige dødsfald i Danmark til udsættelsen for partikelforurening. 



14



Trafik udstødning er problemet 

Det er vist at udsættelse for forhøjede 

koncentrationer af trafik medfører en forøget 

risiko for lungekræft. 

For første gang vises det også at detaljerede 

beregninger med avancerede 

luftforureningsmodeller AirGIS/OSPM har en 

større forklaringskraft end simplere mål som fx 

afstand til vej eller antal biler på nærliggende 

veje. 


"Lung Cancer Incidence and Long-Term Exposure to Air Pollution from Traffic". 

O. Raaschou-Nielsen,Z. Andersen,M. Hvidberg,S.S. Jensen,M. Ketzel,M. Sørensen,S. Loft,K. Overvad,A. Tjønneland 

Submitted paper – Tabellen offentliggøres ikke før artiklen er publiceret. 

15




"Lung Cancer Incidence and Long-Term Exposure to Air Pollution from Traffic". 

O. Raaschou-Nielsen,Z. Andersen,M. Hvidberg,S.S. Jensen,M. Ketzel,M. Sørensen,S. Loft,K. Overvad,A. Tjønneland 

Submitted paper – Tabellen offentliggøres ikke før artiklen er publiceret. 

Det rammer især kvinder og ikke-rygere 

Det skyldes formodentligt at rygning er en så farlig livsstil, at luftforureningen, for denne gruppe, ikke 

er af stor betydning. Grupperne ‘kvinder’ og ‘ikke-rygerne’ er muligvis korrelerede. 

16




By og spredning 

De største negative helbredseffekter ses i byområderne, hvor man finder de højeste niveauer af luftforurening og 

også har den største koncentration af mennesker. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor således i byer, og 

det forventes endvidere, at denne andel over de kommende 50 år vil stige til to tredjedele (UNFPA, 2007). Årsagen 

til de forhøjede luftforureningsniveauer i byerne er tilstedeværelsen af bygninger, som reducerer spredningen af 

forurening fra de lokale kilder. Imidlertid er der også andre faktorer, som har indflydelse på de lokale 

forureningsniveauer (Hertel and Goodsite, 2009). Det gælder byens beliggenhed, sammensætningen af lokale kilder 

samt byens fysiske udformning. Placering i en dal eller lavning medfører mindre vind og dermed spredning – 

velkendte eksempler er Los Angeles og Mexico City. Det aktuelle forureningsniveau i en by på et givet tidspunkt er 

styret af variationen i især de lokale udslip samt de aktuelle meteorologiske forhold. De meteorologiske forhold er 

her styrende for både fortynding og transport af luftforurening. 


17



Lovgivning virker 

Man vedtog i Danmark at fjerne bly 

fra benzinen, 

Siden sidste halvdel af 80’erne har 

de målte koncentrationer været 

under EU’s grænseværdier. 

I dag er værdier langt lavere end for 

20 år siden, bemærk logaritmisk 

skala på y-akse. 

Figur: Finn Palmgren. 


18



Grænseværdier 

EU har fastlagt grænseværdier for partikelforureningen i 

direktivet om "Luftkvaliteten og renere luft i Europa". De grove 

partikler (PM10) må ikke overskride 40 ug/m3 som årligt 

gennemsnit, og en døgnmiddelværdi på 50 ug/m3 må ikke 

overskrides mere end 35 gange om året. 

For de fine partikler (PM 2,5) er der en målværdi 25 ug/m3 (årligt 

gennemsnit) gældende fra 2010. En målværdi er ikke bindende. 

Først fra 2015 skal denne grænseværdi overholdes. 

I EU–direktivet fremgår det, at der er ” .. endnu ikke identificeret 

nogen nedre tærskel, under hvilken PM2,5 ikke udgør en risiko.” 

Danmark overskrider grænseværdierne 

Grænseværdierne for partikler (PM10) er overskredet i 

København og Odense. Desuden overskrides grænseværdier for 

det sundhedsskadelige kvælstofdioxid (NO2) i København og 

Aalborg. Det viser målinger fra Danmarks Miljøundersøgelser fra 

2007. 

Figur: DMI 

http://www.cancer.dk/rensluften/luftforurening/Partikler/maalinger_graensevaerdier.htm 


19



Grænseværdier 

Der er grænseværdier for indholdet af sundhedsskadelig luftforurening. 

Grænseværdien for PM10 som årsgennemsnit er 40 µg/m 3 

Grænseværdien kvælstofdioxid (NO 2) som årsgennemsnit er ligeledes 40 µg/m 3 . 

µg/m 3 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

NO 2 - annual averages 


82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 

Copenhagen/1257 Copenhagen/1103 Århus/6153 Odense/9155 Aalborg/8151 

Figur: Finn Palmgren. 

20



Ny grænseværdi for partikler 


Miljøstyrelsen har den 5. maj 2010 udsendt et udkast til ny luftkvalitetsbekendtgørelse ... Bekendtgørelsen 

giver en bedre beskyttelse af den danske befolkning idet, der nu også bliver sat grænseværdier for de meget 

fine partikler i luften, PM2,5. 

Herudover gives der en mulighed for at Danmark, kan søge Kommissionen om at udskyde tidsfristen for at 

overholde grænseværdierne for nitrogendioxid (NO2) og benzen fra 2010, maksimalt frem til 2015. 

http://www.cancer.dk/rensluften/luftforurening/Partikler/maalinger_graensevaerdier.htm 

21



Forskel i bredden 


De største forureningsniveauer i byerne i Danmark og andre vestlige lande, hvor trafikken dominerer den lokale udsættelse, 

finder man i de såkaldte lukkede gaderum med bygningsfacader på begge sider af gaden. Bygningerne bevirker at 

transporten væk fra gaden er langsom. Inde i gaderummet dannes en cirkulationshvirvel som kan medføre ganske 

betydelige forskelle i forureningsniveauer. 


På de to fortove i gaderummet 

kan man således have op til en 

faktor ti i forskel i forurenings 

niveau på et givet tidspunkt. 

Tilsvarende er der naturligvis 

meget stor forskel på 

forureningsniveauet på 

gadesiden sammenlignet med 

en baggård. Derfor bør man 

som byboer lufte ud til 

baggårdsside frem for ud til 

gaden. 

Hertel, Hvidberg, et.al. 

2010 (in prep) 

22

Forskel i højden 



I en trafikeret gadeslugt optræder de højeste 

koncentrationer af luftforurening tæt på 

kilden, det vil sige tæt ved selve trafikken. 

Turbulens skabt af den kørende trafik 

betyder, at variationen i luftforurening med 

højden er relativt lille i de nederste meter. 

Derfor udsættes børn og voksne, som færdes 

i gadeslugten, for samme niveauer trods 

forskellen i højde. Tilsvarende gør det ikke 

nogen forskel om et barn transporteres i en 

barnestol eller i en cykelvogn. Med stigende 

højde fortyndes luftforureningen med 

baggrundsluft og koncentrationen falder 

derfor med højden. 

Oppe ved tag-niveau finder man således det 

generelle forureningsniveau i byområdet; det 

som normalt betegnes bybaggrund. 



23



Hvordan vi måler 


24



Målestationerne i byerne er bl.a. placeret på 

gaderne. Billedet til venstre viser målestationen 

på den stærkt trafikerede H.C. Andersens 

Boulevard i København (ved rådhuset). Billedet 

til højre viser målestationen på den mindre 

trafikerede, men også mere lukkede Jagtvej 

(ved Ydunsgade). 

Foto: Bjarne Jensen, DMU, AU. 


25




Målestationerne i byerne kan også være placeret på hustage (bybaggrund). Billedet viser luftindtaget til 

målestationen på taget af H.C. Ørstedsinstituttet (Universitetsparken ved Fælledparken) i ca. 25 meters højde. 

Foto: Bjarne Jensen, DMU, AU. 

26



Figurer: ATMI / DMU / AU 


Person båren måleudstyr 

Version 1. var relativt tung, på grund 

af behov for adskillige batterier. 

Test personer bar udstyret 24-7 og 

førte samtidig dagbog over deres 

mindste gøren (og laden). 

Data opsamles som middel over 

hele dage. 

Test personerne afleverede 

blodprøve dagligt til reference . 

27



PM2.5 

DustTrak, TSI Model 8520 


Particle numbers 

CPC, TSI Model 3007 


GPS 

Benefon Pro Track 

Person båren måleudstyr 

Version 2. var noget mindre og 

lettere. 

Det kunne også måle ultrafine 

partikler og 1 minut middelværdier. 

GPS telefonen tillod live-tracking af 

test personerne. 

28



Live-tracking 

Systemet blev udviklet, men aldrig brugt til dette, 

da det var en unødvendig indtrængen i 

testpersonernes privatliv 



29




Overvågning af luftforurening 

Hvordan er luften i dag? Danmarks befolkning er meget interesseret i at holde sig orienteret om hvor forurenet luften er. 

I Danmark overvåger Miljøstyrelsen i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser luftens indhold af forurening. 

De stoffer, der måles, er svovldioxid (SO2), nitrogendioxid (NO2), nitrogenoxider, bly, partikler, benzen, kulilte og ozon 

samt visse tungmetaller. Danmarks Miljøundersøgelser står efter aftale med Miljøstyrelsen for målingerne. 

Gennem målingerne holder Miljøstyrelsen øje med luftkvaliteten. For at beskytte befolkningen mod sundhedsskadelige 

effekter af luftforurening er der opstillet grænser for, hvor meget forurening i luften vi kan acceptere. For hvert af de 

nævnte stoffer er der derfor opstillet såkaldte grænseværdier. Danmark lever op til grænseværdierne for de fleste 

stoffer, men for partikler og NO2 er der brug for en ekstra indsats. Vi måler luftkvaliteten i Københavnsområdet, Århus, 

Odense og Aalborg og på en række målestationer uden for byerne. 

http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Luft/Overvaagning_af_luftforurening/ 

Måling og vurdering af luftforureningen 

I fire byer og en række andre steder uden for byerne har Danmarks Miljøundersøgelser opstillet udstyr, der måler luftens 

indhold af en række stoffer. På denne måde har vi hele tiden et øje på luftkvaliteten. 

DMU er ansvarlig for to landsdækkende netværk af målestationer i Danmark: "Det landsdækkende måleprogram" (LMP) 

i byerne og "Baggrundsovervågningsprogrammet" (BOP) i landområder samt havområder. 

http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Luft/Overvaagning_af_luftforurening/Maaling_og_vurdering_af_luftforure 

ningen/Maaling_og_vurdering_af_luftforureningen.htm 

30




©Politiken 

31



Hvordan vi modellerer 


32



Dr. John Snow is famous for the 

suppression of an 1854 outbreak of 

cholera in Soho in London, England. 

He identified the cause of the 

outbreak as a public water pump on 

Broad Street and had the handle 

removed, thus ending the outbreak. 

… wikipedia 


33



Simple mål for eksponering: 

• afstand til vej 

• vejtype 

• antal biler 

•… 



34




Luftkvalitetsmodeller 

Vi bruger modeller til at beregne koncentrationen af forurening i luften. Det er modeller som beskriver, hvordan udslip fra 

forskellige forureningskilder transporteres, spredes, omdannes og afsættes i atmosfæren. 

AirGIS systemet er brugt til beregning af luftkvalitet på gadeniveau. Det er et system, som anvender 

luftkvalitetsmodeller, geografiske data om veje, trafik, bygninger og beregningspunkter samt Geografiske 

Informationssystemer (GIS). 

Til beregning af bidraget fra trafikken i en konkret gade anvendes gadeluftmodellen Operational Street Pollution Model 

(OSPM). 

Beregning af bybaggrundsbidraget fra den øvrige trafik er udført med Urban Background Model (UBM). 

Alle modeller er udviklet af 

Danmarks Miljøundersøgelser 

ved Århus Universitet. 

Foto: Information 

35





36

300° 



The real world … 

30° 


The wind- and street directions are important for the circulation of the air in the urban street canyon. 

Here the station at Jagtvej. When the wind is at 300° the clean air is transported downward to the station. 

High concentrations are seen when the circulation brings polluted air from the cross section of the driveway [30° and 210°], 

and when the wind are along street, accumulation lengthways at 30° and 210°. 

210° 


From: AirGIS 

Modified from Berkowicz et.al. 

37



DEHM ”Danish Eulerian Hemispheric Model” 

Modelling air quality and pollution spreading for the northern 

hemisphere. 

Gris based, with cell sizes 150km , 50km and 17km. 

Beta version with 6km grid. 

Full meteorological prognosis (weather forecast) plus 63 

chemical species and their interaction processes. 



38

Near Real Time 

download of 

satellite images 

of air quality 

We download 

app. 250 Mb 

atmospheric 

data per day. 





39

Trafikarbejde 




Danske kvadratnet 1x1 km 2 gitter net 

anvendt til at summere trafikarbejde. 

Trafikarbejde på: 

Motorveje, Motortrafikveje 

Veje > 6 m, Veje 3-6 m 

Andre veje 

for: 

Person-, vare-, lastbiler 

Rejsehastighed 


Emission 

40



UBM 

Urban Background model 

Fra Emission til Koncentration 

Ålborg 


Røgfanemodel til arealkilder med simpel foto-kemi og tidsserie af NOx, NO2, 

O3, CO, benzen og partikler. 

Emission fra 1x1 km2 emissionsgitter 

Meteorologi: vindhastighed, vindretning, temperatur, globalstråling, 

blandingshøjde fra Eta eller MM5 (modelleret) eller via synoptisk/radiosonde 

data (målt). 


41

OML-Highway 



En ny model som egner sig 

bedre til beregninger af 

luftforureningens spredning 

omkring veje I det åbne land. 

N 

# 

# ## # 

#### ## ### # # ### # #### # # 

# ### # ### # ###### ### # ## # 

# # # ####### 

# # # ## # 

#### # 

## 

# 

# 

#### 

# ##### # ## #### ## ### # ### 

# ### 

# ## # 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

# # 

# # ## ### 

# 

# 

########## 

## 

# #### 

# # ## 

## 

# # # # ######## 

# 

#### 

##### 

# 

# ### 

# 

# # # 

# # # ## 

### 

# # # 

# 

##### 

# 

# # 

# 

### 

## #### 

# # 

# # # ## 

# 

## # 

# 

### 

## # ## 

## ##### 

## ## # # 

# 

# 

#### 

# # # 

# # # 

# 

### 

# # 

# 

# ### ## ###### # 

# # ## # #### # 

# 

#### ###### # 

# 

# # 

# 

# 

# # #### 

# # # 

######## ### # 

#### ## 

### 

# 

### 

# ###### 

## # #### 

# 

### 

# 

###### 

### ## # ######## 

## # ########### 

# ### ########### 

#### 

############ 

# 

# 

# 

# 

####### 

# 

# 

# 

# ## 

# # # ## ## # ## # ## ## # 

# 

### # # # # # 

####### 

## 

# # # 

# 

# 

# ## # # # 

#### 

# 

### 

# 

# 

### # 

# 

### 

# 

# ##### # 

# ## # ## ###### # 

# ##### ###### 

# ########## 

# 

# 

# 

# # 

#### # 

# # 

# # 

# 

# # 

# 

## 

### 

# ### 

################ 

##### 

##### ########## ## 

##### 

# # 

# ### 

# # 

#### # # # # # ######## ## ## ### 

# 

####### # ###### ## ##### ## 

## ### ####### 

# 

######## ### 

### ## # # # # # # ## ######### ######### # # # # # # # # # # ## ######### # 

######## 

# 

################# # # ## 

# #### # 

# #### 

# 

# # 

# 

## 

## 

# ## ####### # 

## # ## ### # ### 

########## 

####### 

# 

##### 

# 

## #### # 

#### ###### 

####### # # ## 

# 

# 

### 

## ######### 

#### 

#### 

# # # 

# # # # ## # # ###### ## 

#### 

####### ## # 

##### 

# #### # # # ### # # ## # 

### #### 

###### 

## ## 

##### 

# ### 

# ## 

# ## 

### 

# ## 

# 

## 

## 

#### 

# #### 

##################### ### 

# # ###### # # ########### # 

## # # ## # ####### ##### 

######## ###### # 

# # 

# 

###### 

# 

# 

#### 

# 

# # # # ## ### 

## 

# # 

## # 

# 

# 

## ### 

## 

## # 

# 

# # 

#### ## 

# 

##### # 

#### 

## 

# 

### # ######### # # ######### # # # #### 

############# 

# 

# 

## ## 

## 

###### 

# # 

# ## # ################# ## 

### 

# # 

## 

######### 

## ## # ##### # ###### ## # 

# # ###### ##### # # 

## 

# 

# #### # ## ################# #### 

### 

# 

### #### # 

### 

# 

################# 

## 

## ##### 

# 

### 

## 

######### 

# #### 

# 

# 

# #### 

# 

## # ################ 

#### # #### 

### # ###### 

# 

# 

# ##### ### 

#################### # 

## ##### 

######## 

## 

# 

# # # # # # # # # # # ### ## 

### ### 

##### 

# 

# 

# 

######## 

### 

##### # 

# 

###### 

# 

# ##### 

## 

# 

# 

# 

### ############## 

## 

# ### 

# 

# 

# 

### 

# # 

### ######### ##### #### 

######### # 

# 

######## # 

### 

# ############ 

# 

# ### ## # 

# 

## # 

## # ####### 

###### # ## 

# # 

# 

# 

## 

## 

##### 

### #### 

# ## 

# #### 

# # 

# 

### ### 

# 

# # 

# # # # # # # # # # ## # # # # # # 

# 

# ##### 

# 

# ########## 

### #### ######## ################## 

# 

# 

## ## # # ###### # ## ### 

# 

## 

## # 

## ####### 

# 

############### # ########### ################################ # 

# 

## 

## 

# 

# 

# # # ### 

## #### 

######### ########## 

## 

### 

# 

############# ##### ####### # #### ###### 

# 

### 

### # 

##### 

# ###### ###### 

################ #### 

### 

####### 

########## ### # #### # 

# 

####### 

# 

# # 

## 

##### 

### 

# # 

## 

#### # ## # 

# 

# 

##### #### 

# # 

###### ## 

# ######## ## 

### 

######### ############## 

##### 

# ############### 

### 

######### 

# 

# 

# 

# ## 

### ## 

# # # ## 

# ######## 

########## 

######## ############## # ## ## ###### 

####### 

# 

# 

# ## 

### #### # 

# 

# 

#### 

## 

## 

# 

#### 

# 

# 

## 

################## 

# # #### ## # #### # 

### # 

# # ##### ### 

# 

# 

##### #### ## 

# 

# 

# # 

#### ### # 

## 

# 

# ## # # ######## # # 

# 

## # 

# 

# # 

## ## 

# 

####### 

# 

# 

## # ## 

## # ## 

### 

# ##### 

# # # # # # # ## # # # ## 

## 

## 

# #### 

## # 

# # 

# 

# 

# # # # # # ######## ## # # # # # ## # # # ### # # #### # # # # # # # # # # # # # # # # # 

# # 

# # 

# # # # #### # 

# 

## 

# ## 

# ## # #### 

## 

# 

### 

## # ## 

# # ### # 

# 

# ## # # # # # ########### 

# ### # # # ####### # # 

# # # ####### # # 

# ## 

## # ## ## 

## # #### 

## 

# 

# 

##### 

# # # # ########## ## # ## # ## # ## # #### ## # ##### # 

# 

##### 

# 

# # # ## # 

####### 

### 

# 

# ####################### # # #### ####### 

## 

# ### 

# # # # 

# # # 

## 

# ### # 

## # 

# 

# 

## # ## ########## # 

###### 

# 

# 

# # # # # # ########## # ## # #### ### # # # 

# # 

# # # # 

# # # ##### # ## # ## # ## # 

# # # # 

# # # # 

# # # # ## 

## # # # # # # # # # # ## # # ## 

# 

## 

####### ######## # 

# 

####### 

## # 

#### # # 

# # # # 

# # # # 

## 

## # # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# ## 

# # 

# # 

# # 

### 

# 

# 

# 

#### # 

# # ## 

# # 

# ## 

# # # 

# 

# 

## 

## # 

# ## ## # ## 

## 

# ## # 

# # # 

# ## 

# 

# 

# ## 

# ## 

### # ## # ## # # # # # 

# # 

# # 

# # 

# # # # # # # # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# ### # ### # ## ### 

### ## 

### ### 

## 

# # 

# 

# 

## 

## 

# # # # # ###### # # # # 

# ### # 

# # ###### 

######## 

### ## 

#### #### # # ####### ## # 

# 

### #### 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

# # 

# 

# 

# # 

# # 

# ### # # # 

# # 

# # # # 

# # 

# # 

# ## # 

# 

# 

# # 

# 

## 

# # 

## 

### 

# 

# 

# # # # 

## 

# 

# # 

# 

# 

#### 

# 

# # 

# 

# # 

# 

# ## # 

# # # 

# 

### 

# 

# 

## ##### 

## # # # ### # ## 

### # #### # ## # # # # ## # # # ### ## 

########## 

## 

# ## 

# ### 

# # # 

# ## # ## 

# ### 

# ##### #### ## # ## 

# # 

# # 

# # # ## # 

## 

###### # # 

# # 


## 

# 

########## 

# # 

##### 

##### 

# ##### 

# # # # # 

# # # 

####### # ######### ## # ##### # 

### ### # 

# # ######## 

############ 

# 

# 

## 

###### ## # 

# 

# # ###### 

# ### 

# # # 

# # # 

# # 

# # # # ###### 

## # # # # # # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# # # ############ 

# ######## 

## ###### ## ### ####### 

# ### # ####### ## 

## # #### # ####### # 

## # # ########### # ###### 

# #### # 

# # ### # # 

##### 

# 

# 

### # 

# 

##### 

## # 

# #### # 

# # 

# 

# # 

# # 

# # 

# # 

# 

# 

# # 

# # 

# # 

# #### # 

# # # 

# ### # ## 

############ 

# 

# 

################ # # ############ # # 

# ### ### 

### ## ############ 

## #### # ##### 

##### ####### 

# ### ############# # # 

# #### 

#### ## # # # # # # ############### 

### ###### # 

# ############################################## # ### 

# # 

# # 

# # ## ### 

# # # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# # ## # # # 

# ## # 

# # 

# ########### 

### ##### 

# 

### 

# 

############################# 

### 

# 

## 

# 

## 

## 

######## 

################# # 

### ####### # # # 

# ### 

## ############################# # #### ## ### # # ##### ######## ######## # 

#### 

######## 

### 

## 

# ###### ### # # ##### # ### # # ### # # # # # # # # # # ## # # ### # # # # # ######### # ### #### 

# ### ### ###### 

##### 

# ### ## #### 

####### 

# 

### 

### 

# ## 

# # # 

# 

## 

# 

# # 

# # 

# # 

# 

## 

# 

# 

##### ##### ### 

#### 

### ## # 

# # 

# # ##### 

# 

## # # 

# 

# ##### 

# 

### 

### #### ## # ## ###### #### # 

# # ########## # # # 

## ### # 

###### 

####### ##### 

## # ### 

########### # # 

### 

# 

# 

# 

####### #### 

# 

# 

#### 

# # 

####### # #### ## # ## # ## # 

# ##### # 

# ## # 

## 

### 

# # 

# # 

# # 

# # 

# # 

# ## # # 

# ## 

# # # # 

####### 

# #### 

# 

# # 

# # 

# # 

# # # # # # # # # # # # ######## ## #### # 

## 

# ## # # ## ##### 

# ##### # # # ###### # # 

###### # ### 

# 

### ## ### 

# ##### ## # ##### ####### 

## # ## #### # 

# ## # ## # ## ### ## #### # 

# 

######## 

## # # ## # ########## # 

# 

# # ## # 

### # #### # ##### # ##### # 

# 

### 

##### ########### # # 

############ 

# ## 

##### #### ## 

# ######### # # ## # # # # # # # # # # # # # # 

# # 

# # 

# # #### ##### 

### ### 

########## 

### ###### # 

###### ## ### #### 

# 

# ##### # ## # ####### # 

# ######### 

# # 

####### ### 

###### 

## 

########## # ### # ##### # ##### 

########## #### 

## # # ## # ## # # ############ ## # ## # 

### ### 

### 

##### 

# 

####### #### # ## # ### 

### 

#### 

# 

# 

# 

## # ## 

###### ### 

####### # ### ## # 

# 

## #### 

## # # #### 

# # ### 

# ##### ############### # # # ###### ###### 

# 

# ########### # ### # ### # 

######## 

# ######## ## # #### ## 

# 

####### 

#### ### # ##### 

# # # 

# # 

# # 

# # 

# # # ## #### # 

# ## # # # # 

# # 

# # # # ## # # 

# # ## # ## ########## 

###### ########## ### # 

######### ####### ## 

#### 

# ## #### ## # ## 

# # ## #### # ###### # 

##### ## # ###### 

## 

# 

##### 

########## 

## 

## 

# 

# # 

#### # 

# # 

# # 

# ## 

# # # ############# # ## # # # # # # #### # # ## # #### ## 

########### # 

######## 

######## ### # 

# ## # 

############ ## 

##### 

# 

##### 

#### 

### # ### 

# 

############ # # # ############ 

# ### 

## ####### 

#### 

### 

##### 

# #### # ###### # 

########## 

# 

# 

# ### 

## 

# 

## 

##### 

# 

### 

## 

###### # ## # #### ######## 

# ####### # ## 

## ## # # ################ ## ######################## ###### 

# ############## ##### 

## 

#### 

### # #### ######### # ## # # 

## # ### # # ## 

# ### # ## 

# ## 

##### ######## 

# 

### # ## #### 

############### # 

# 

## 

## 

##### ## ### 

# # 

# # 

# ## ### # 

# 

###### 

# 

# ### # # 

# 

###### 

### # 

####### 

# ### ## 

## 

## 

## # ##### # 

### 

# # ## # 

### 

# 

## #### 

##### # 

########## 

#### 

######## 

# 

# 

## 

# 

## 

###### # 

# 

######### # 

# ### # ############### 

# 

## 

### 

# 

### #### # # 

## 

## #### 

# #### 

#### 

######## ########## 

############# 

## # 

#################### 

## 

# 

## ##### 

# ## ######### # ## 

### # 

##### 

#### 

# 

############### ### ################ ## 

## 

## 

##################### ##### # 

# # ## 

# #### # ###### 

## #### 

## # ## 

# ##### #### 

# 

##### 

# ## # ## # ## 

# 

####### 

# #### # 

# 

# # 

# ###### # 

# ####### ### # # ########### #### 

# 

########## # ##### 

# 

# ## ###### 

# 

###### 

# ### 

## 

######## ## ############### 

### ## 

## 

#### ## ######### 

# #### ##### ### 

# 

##################### 

# ##### 

# # 

# # # ##### # 

## 

# 

# 

# ## 

# 

### 

################ 

# 

#### 

# #### # ## ## 

## # #### ######## # ####### #### ########## 

#### ########### ######## 

######################## 

# ## ####### 

# ## 

## ## 

## # 

### # 

# 

###### 

# 

# 

## ###### 

## 

### #### 

# ### 

NO2 NO2 årsmiddelværdier 

annual mean 

i 2003 in 2003 (µg/m3) 

# 15 - 17 

# 17 - 20 

# 20 - 21 

# 21 - 23 

# 23 - 25 

# 25 - 27 

# 27 - 29 

# 29 - 32 

# 32 - 40 

# 40 - 44 

Større veje 

Amtsgrænser 

0 7 14 21 28 35 Kilometers 

Figur: ATMI / DMU / AU



Beyond “distance to” 

How we look at the city and it’s urban canyon 



Street Orientation 

Street Width 

Building Configuration 

43



Vi har allerede kørt 200.000 

adresser igennem ”maskinen” 

Vi skal køre nye punkter for bedre 

at dække hele Danmark 



AirGIS / OSPM 

Figur: Ålborg kommune 

Leverer fire gange i døgnet 

prognoser for udvalgte gader i 

Danmark, som de respektive byer 

viser på deres web side. 

44

Grøn rute 



En stor del af den danske befolkning anvender 

cyklen som daglig transportmiddel til arbejdsplads 

eller studie. Dette transportmiddel er positivt for 

den enkeltes helbred gennem øget motion, og 

har ligeledes den fordel af den ikke bidrager til 

udslip af luftforurening og klimagasser. 

Ofte færdes cyklisten i tæt bytrafik og udsættes 

for høje luftforureningsniveauer. Derfor har vi 

undersøgt om det betyder noget i forhold til 

forureningsudsættelse hvilken rute man vælger 

gennem byen. 

Vi har således påvist at man ved fravalg af de 

mest forurenede gader kan reducere sin 

udsættelse med op mod 30 % gennem valg af en 

”grøn rute” gennem byen – vel at mærke uden at 

forlænge transporttiden med mere end maksimalt 

20 % 

Hertel, Hvidberg, et al., 2008 


45 

Foto © Velovotee's photostream



Hertel, O., Hvidberg, M., Ketzel, M., Storm, L., Stausgaard, L. 

2008, "A proper choice of route significantly reduces air pollution 

exposure - A study on bicycle and bus trips in urban streets", 

Science of the Total Environment, vol. 389 nr. 1, s. 58-70. 


46




Aarhus Universitet 

Forespørgsel Rute forslag 


47



Arbejde med luftforurening på 

gymnasieniveau 


48





Metode Sheet 

Der findes, meget snart, et metode 

sheet om at arbejde med partikulær 

luftforurening i danske byer 

Miljø biblioteket 

Desuden udgiver Miljøministeriet en 

serie temabøger, heriblandt en bog om 

partikkelforurening i byer. 

49

Luften på din vej 

stadigt til debat 



Til brug ved “Forskningens døgn” 

har vi lavet en web side: “Luften på 

din vej” 

Siden er offentligt tilgængelig, men 

ikke bredt kendt. 

Vi arbejder på dokumentation, så 

siden kan bruges af alle danskere. 


NO 2 års gns. for Roskilde. Kilde: ATMI / DMU 

Dette blev vist, under vejledning, til Forskningens døgn 2010 i Roskilde 

http://dmugisweb.dmu.dk/Luftenpaadinvej/ 

50




N deposition, fra 

landbruget til 

naturen 

Hvis det ikke alt 

sammen skal handle 

om byer … 

Landbruget udleder 

meget nitrat, også til 

luften. 

Nogle naturtyper 

(fattigkær) og nogle 

planter (okidéer) tåler 

ikke denne påvirkning 

og er derfor truet med 

at uddø I Danmark. 

51



Eller kom og besøg os 

Vi annoncerer ikke tilbud rettet mod gymnasiet, men har tidligere haft gymnasieelever I praktik. 

http://www.dmu.dk/uddannelse/Specialeplads/Atmosfaerisk+miljoe/ 


Lise, Camilla og Kaj 

52



Litteratur 


Atmosfærisk deposition 2007. NOVANA Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Geels, C., 

Kemp, K.., Løfstrøm, P., Mogensen, B.B. & Monies, C. (2009):. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 97 

s. Faglig rapport fra DMU, nr. 708. i pdf-format 

The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2007 Kemp, K., Ellermann, T., Brandt, J., 

Christensen, J., Ketzel, M. & Jensen, S.S., 2008:. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 

47 pp. NERI Technical Report No. 681. i pdf-format 

Luftforurening i byen - hvad er det og hvor meget udsættes vi? Ole Hertel, Martin Hvidberg, Steen Solvang 

Jensen og Michael E. Goodsite. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, in prep. 

Urban Air Pollution Climate Through out the World in Air Quality in Urban Environments Hertel, O. and 

Goodsite, M. E., 2009, : Hester, R. E. and Harrison, R. M., Eds., RSC Publishing, Cambrigde. 

A proper choice of route significantly reduces air pollution exposure -- A study on bicycle and bus trips in 

urban streets Hertel, O., Hvidberg, M., Ketzel, M., Storm, L., and Stausgaard, L., 2008, : Science of the Total 

Environment, 389, 58-70. 

Luftforurening med partikler - et sundhedsproblem Palmgren, J. Ed., Christensen, J. H., Ellermann, T., Hertel, 

O., Illerup, J. B., Ketzel, M., Loft, S., Palmgren, F., Winther, M., and Wåhlin, P., 2009, : Forlaget Hovedland. i pdf 

format 

State of world population 2007 - Unleasing the potential of Urban Growth UNFPA, 2007,. 

WHO Air quality guidelines for particulate matter, ozone, nitrogen, dioxide and sulfur dioxide - Summary of risk 

assessment WHO press WHO, 2006,, Geneva. 

Air Pollution Aspects of the London Fog of December 1952 - Discussion Wilkins, E. T., 1954, : Quarterly 

Journal of the Royal Meteorological Society, 80, 267-271. 

Luftforurening med partikler i DK , MST raport 1021. 2005 Finn Palmgren, et.al 

http://www.miljoindflydelse.dk/udgiv/publikationer/2005/87-7614-720-7/pdf/87-7614-721-5.pdf 

53




www.dmu.dk/Luft 

Tak til kolleger – det arbejde som her er præsenteret havde ikke været muligt uden dem. 

Ole Hertel, Professor Dr. Scient, AU 

Steffen Loft, Professor Dr. Med, KU 

Steen Solvang Jensen, Seniorforsker, AU 

Ole Raaschou-Nielsen, Seniorforsker, Kræftens bekæmpelse. 

Thomas Becker, Geograf, AU 

Matthias Kezel, Seniorforsker, AU 

Ruvim Berkowicz, Seniorforsker, Emeritus 

Finn Palmgren Jensen, Seniorforsker Sektionsleder, Emiritus. 

54

Byens luftforurening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?