Hvad er det egentlig vi taler om, når vi taler om musik?

med partitursider evt. kan inddrages også i denne sidste fase. Man kan imidlertid også nøjes med at
benytte nedenstående dynamikgrafer som udgangspunkt for arbejdet.
Nærlytning til udvalgte uddrag af værket.
Hvor der indtil nu – udover at klassen har lyttet til dele af musikken og set filmen - har været tale
om individuelt arbejde, klassesamtale styret af læreren, lærerforedrag, så er det oplagt at der i den
sidste fase benyttes gruppearbejde. Hvis man vil benytte alle de fire nedenfor omtalte uddrag af
værket, kan man fx lave otte grupper med 3-4 i hver, og lade hver gruppe arbejde med et enkelt
uddrag med følgende opgave:
”Find – med udgangspunkt i de notater I tidligere har gjort om det pågældende uddrag af musikken – de
fem ting (fænomener) som I mener, er vigtigst for jeres oplevelse af musikken, og forklar hvad det er i
musikken der skaber denne oplevelse. Forklaringen skal være så saglig og musikfaglig at det bliver muligt
for tilhørerne at følge den selv om de ikke oplever musikken på samme måde. Resultatet af arbejdet
fremlægges kort for resten af klassen idet I fremstiller en overhead med de fem punkter og understøtter
fremlæggelsen med en overhead af en dynamikgraf og evt. med overheads af udvalgte partitursider (dette
gælder i hvert fald A-niveau). Inden i fremlægger resultaterne af jeres arbejde, spiller I det uddrag af musikken
I har arbejdet med og viser dets placering i forløbet ved hjælp af en dynamikgraf”.
Som man kan se, betones kravet om saglig og faglig dokumentation (som i de andre skolefag), og
en efterfølgende vurdering af en fremlæggelse må netop sætte ind her. Når to grupper har fremlagt
de vigtigste punkter i deres oplevelse, vil det være oplagt at sammenligne: Hvor ligner de hinanden,
og hvor ikke? Kredser de om de samme fænomener med forskellige ord? Hvordan udtrykkes dokumentationen
mest præcist? I denne forbindelse er det selvfølgelig vigtigt at hele klassen igen lytter
til de pågældende uddrag. Og efterbehandlingen vil således også være en hjælp til at eleverne sagog
fagliggør deres oplevelse, herunder præcist placerer de musikalske begivenheder der ligger til
grund for deres oplevelse i det musikalske forløb (nedenstående grafer spiller her en vigtig rolle).
Har man på skolen ikke mulighed for at 8 grupper kan arbejde i hvert sit rum, kan man evt. nøjes
med 4 grupper, men det kræver større arbejdsdisciplin. Har man slet ikke mulighed for grupperum,
kan man selvfølgelig arbejde med de samme uddrag i klassen, idet alle så arbejder med den samme
overordnede opgave i forbindelse med de fire uddrag, mens fremlæggelsen går på skift.
De uddrag jeg har valgt, svarer til dem Bent Sørensen taler om i interviewet, nemlig de rytmisk
intensive afsnit, de helt stille afsnit, nattergalekadencen og vuggevisen (det indledende afsnit har jo
været berørt ovenfor). Heldigvis benyttes disse karakteristiske uddrag også i filmen om de unge, så
hvis man har vist den, og måske oven i købet ladet eleverne lytte til uddragene på forhånd, så begynder
de at være lidt fortrolige med musikken, og har også lavet notater om deres oplevelse af den.
For at danne sig et overblik over musikken kan man som nævnt benytte sig af grafiske fremstillinger
af musikkens dynamik. De kan produceres af mange programmer (jeg bruger en gammel udgave
af programmet Sound Forge), og hvis man har en projektor i musiklokalet, kan alle elever følge
med i den dynamiske graf mens musikken spiller. Har man ikke dette, kan man benytte en overhead
med en graf som nedenstående. Under alle omstændigheder kan grafen anskueliggøre hvad det
er for dele af musikken man lytter til.
At afsnitsinddele Bent Sørensens musik er jo egentlig i modstrid med musikkens karakter. Hans
musik består i høj grad af umærkelige overgange, sådan at de fleste "afsnit" er forberedt i den musik
der kommer umiddelbart før. Derfor skal afsnitsinddelingen da også primært ses som et pædagogisk
redskab til at fastholde en nuanceret lytning: I undervisningen er det nyttigt at kunne slå ned på udvalgte
afsnit, som man kan lytte til flere gange.
Som overskrift for afsnittene har jeg i de fleste tilfælde benyttet Bent Sørensens italienske foredragsbetegnelser.
Da mange afsnit netop ikke er ”afsnit”, men kan rumme flere ret forskellige sektioner
hvorimellem der igen er glidende overgange, så markerer afsnitsoverskrifterne i disse tilfælde
kun karakteren af musikken ved afsnittets begyndelse. Jeg har indføjet henvisning til partituret, så
man hurtigt kan finde stederne.
PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com
11