Hvad er det egentlig vi taler om, når vi taler om musik?

More documents

Recommendations

Info

ser…”. Der er jo imidlertid hverken tale om musique concréte eller om programmusik. De benyttede lyde forvandles i musikken til noget andet, og det uddyber han senere. I afsnittet med overskriften Komposition udpeger han bestemte passager og elementer i musikken: stemningen (”noget utroligt tyst og utroligt melankolsk”), formen, de tre satser, to meget rytmisk vitale afsnit (i andensatsen), uglen, klokkerne, nattergalekadencen i slutningen af andensatsen, vuggesangen i tredjesatsen samt det at basunisten spiller og synger samtidigt, og at musikerne spiller bi-instrumenter (det er dog faldet ud i den endelige film). Det er vel ikke overraskende at Bent Sørensen kender sin musik, men han kan tale meget konkret om den i et hverdagssprog som de fleste kan forstå. I det følgende afsnit med overskriften Instrument fortæller Bent Sørensen om at han har givet trækbasunen en ny rolle. Den plejer at være et ”voldsomt instrument”, men hos ham er den neddæmpet, ligesom hans musik helt generelt er meget tyst, kun af og til afbrudt af meget kraftige passager. Derudover fortæller han hvor meget klangen betyder for ham. Den skal være ”anderledes”, for det ”skærper nysgerrigheden”, og de anderledes klangfarver skabes ved at ”instrumenterne spiller på en anden måde end de plejer at gøre”. Med enkle ord griber han fat i et af de helt centrale kendetegn ved hans musik, klangen og de alternative spillemåder. Dette uddybes i det følgende afsnit (Drøm), hvor han fortæller om hvorledes basunsolisten både spiller og synger samtidig. Her får den tekniske forklaring imidlertid et fortolkende supplement: ”det er en eller anden form for stemme fra et andet sted”, og dette udsagn hænger igen sammen med andre, hvor han taler om at musikken ”har meget med mennesket at gøre” og lidt efter ”med personer at gøre, uden at jeg kan forklare hvem det er”. Udtalelser som disse korresponderer fint med de indledende og afsluttende bemærkninger om musikkens gådefuldhed. Her er ikke nødvendigvis tale om mystik. Det centrale er snarere – som hos nogle af de unge – at udtalelserne rummer en bevidsthed om og længsel efter noget som ikke kan udtrykkes i sproget, men som musikken kan indfange. I samme afsnit tager Bent Sørensen afstand fra at musikken skulle rumme en historie, en handling. Her afviger hans opfattelse tilsyneladende fra de unges, da de jo ofte nærmer sig musikken ved hjælp af små fortællinger. På den anden side er de unge bevidst om at deres historier blot er billedlige tilnærmelser til musikken. Anna siger ikke at musikken handler om en isballerina, men at musikken rummer en stemning der er smuk og sørgelig som historien om isballerinaen der dør, og kirkegæsterne der er ligeglade. Bent Sørensen behøver imidlertid ikke fortællingen for at musikken kan rumme følelser for ham, men som de unge bruger han ”drømmen” som billede på det uforklarlige i musikken. Også inspirationsbillederne: ”fugle, klokker, ugleskrig, vuggevise” er for ham kun en tilnærmelse til noget uforklarligt som ligger i musikken og partituret, der omvendt – som en slags dagbog – kan vække de private, ”inderste tanker i en bestemt periode”. Som vist kan Bent Sørensens hverdagssprog gengive erfaringer af kompleks art, såvel erfaringer der vedrører konkrete forhold i musikken som en fortolkning af disse. Interviewet rummer meget mere end dette, og hertil kommer hele filmens billed- og lydside. Men vil man i undervisningen frem til en mere intensiv lytning til værket eller dele af det, vil det være en god idé at lade eleverne fokusere på Bent Sørensens udtalelser om musikken og på hans tilnærmelse til – men egentlig også afvisning af – en fortolkning. På den måde glemmes oplevelsen ikke, men der peges på en mere differentieret, men også meget konkret måde at opfatte musikken på. Lad altså eleverne se filmen og bed dem om at notere hvad Bent Sørensen siger om selve musikken (ikke om dens tilblivelse eller dens betydning), og lad deres resultaterne komme på tavlen. I det videre arbejde med værket vil det da være naturligt at tage udgangspunkt i hans ”ord”, også selv om det kan være nyttigt at indføre musikfaglige termer om besætning, alternative teknikker, form og forskellige former for satsteknik. Et musikfagligt foredrag om Bent Sørensens sound PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com 6
Man skal give sig ordentlig tid til at samle op på Bent Sørensens ”ord om musikken”. Han siger ikke noget der er betydningsløst. På den anden side rummer hans ord ikke nogen systematik, og derfor må læreren ordne elevernes forslag i nogle hovedgrupper, som kan benyttes i det videre arbejde med værket. Jeg vil foreslå følgende systematik: a) besætningen, hoved- og bi-instrumenterne (herunder alle klokkerne), b) den ”anderledes” klang og dermed de alternative spilleteknikker (herunder også den genkommende ”ugle”) c) sats- og afsnitsinddelingen og dermed formen og de udpegede afsnit i musikken: begyndelsen (oplevelsen ved Vesterhavet, værkets kerne), de helt stille afsnit, de rytmisk intensive afsnit, nattergalekadencen, vuggevisen. Denne systematik omfatter alle Bent Sørensens ”ord”, men den rummer også en musikfaglig måde at anskue dem på, ligesom den rummer enkelte musikfaglige termer. Nogle sider af musikken kan udpeges af hverdagssproget, men fagsproget (fx om instrumenterne og de forskellige spilleteknikker som er afgørende for klangen) kan være nødvendigt for at præcisere og nuancere. For at give eleverne et sådant fagsprog, kan man – efter at have systematiseret Bent Sørensens ”ord” om musikken – uddybe disse ved at holde et kort foredrag om orkesterbesætningen og de alternative spilleteknikker, dette med udgangspunkt i en overhead med den første partiturside og nedenstående mind map. Side 1 af partituret bliver lagt ud på Nutidig dansk musiks hjemmeside, hvorfra den kan downloades. Den kan både tjene som indføring i værkets besætning, de alternative teknikker og den særlige Bent Sørensenske sound – og man kan minde om at Bent Sørensen selv taler om begyndelsen som værkets kerne. (Det var her inspirationen kom, og den var nøje knyttet til en stærk naturoplevelse ved Vesterhavet). En sådan nodeverden er ganske vist fremmed for mange elever, men som oftest opleves den som øjenåbnende af alle der er blot lidt musikinteresserede. Efter foredraget vil næste (og sidste) fase i arbejdet med værket da koncentrere sig om nærlytningen til de afsnit som Bent Sørensen har udpeget, og her vil målet være at fastholde og forene oplevelse, sagligt hverdagssprog og musikfagligt sprog. Jeg skal ikke her opholde mig så meget ved musikkens instrumenter, da musiklærere her er eksperter, blot understrege at man selvfølgelig må nævne at der er tale om en basunkoncert, og at orkesterbesætningen er den sædvanlige sinfoniettabesætning, dvs. symfoniorkestrets instrumenter, men kun et af hvert, dog uden nogen basun i orkestret, men til gengæld med et væld af forskellige slagtøjsinstrumenter samt klaver der alternerer med celeste. Det skal også her nævnes at netop trækbasunen er det orkesterinstrument hvor glissandi er helt naturlige, hvilket betyder at den genkommende ”uglelyd” naturligt kan frembringes på basunen (hør fx 20 sekunder inde på cd’ens track 3, hvor også de fløjtende musikere efterfølgende laver det samme glissando). Derudover er det vigtigt at nævne at de fleste af musikerne skal benytte bi-instrumenter, de skal ud over at spille deres eget instrument også fløjte, synge og spille på klokker (campane) (et delt sæt af rørklokker) eller små antikke bækkener (crotales) (igen et sæt der er fordelt mellem musikerne) samt benytte en såkaldt swanee-fløjte (hvor tonehøjden ændres gennem et stempel som i en cykelpumpe). Dette betyder at man ved en opførelse af musikken – i nogle passager – kan sidde overfor et orkester hvor en stor del af musikerne har lagt deres instrumenter og sidder og fløjter, synger eller spiller på en enkelt klokke eller lille crotale. Klokker er der mange af i orkestret, så værkets titel er rammende. Endelig må det betones at orkestrets musikere næsten aldrig spiller ”normalt” på deres instrumenter. Gennem det 20. århundredes modernistiske kunstmusik er der udviklet et væld af alternative spilleteknikker, og Bent Sørensen bruger løs af dem, både dem for strygerne og dem for blæserne. Han ønsker at klangen skal være ”anderledes”, så nysgerrigheden skærpes. PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com 7
Page 1 and 2: Hvad er det egentlig vi taler om, n
Page 3 and 4: elset var levende”. De går - tro
Page 5: musikken og skrevet om deres opleve
Page 9 and 10: Men hvordan virker det når disse a
Page 11 and 12: med partitursider evt. kan inddrage
Page 13 and 14: langsommere (og tydeligvis forskudt
Page 15 and 16: satsens slutning, nemlig track 10 o
Page 17 and 18: ter man efter, dukker der en dybt d
Page 19: derligt rammende, for man kan jo al

Hvad er det egentlig vi taler om, når vi taler om musik?

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?