Hvad er det egentlig vi taler om, når vi taler om musik?

More documents

Recommendations

Info

Ud af denne rytme dukker træblæserne (obo og klarinet ca. 34 sekunder inde i forløbet) med en markant synkoperet rytme, som hele orkestret snart overtager (ca. 5 sekunder senere) samtidig med at solobasunen pauserer for et kort øjeblik. Dette er afsnittets dynamiske højdepunkt, og musikken har her en næsten dansende karakter. Det er den mest sprudlende og livfulde passage i hele værket, og Kassandra Wellendorf benytter den da også i den ”blyantballet” der afslutter hendes film om Bent Sørensen. På grafen ses dette sted tydeligt som et meget pludseligt forte ved 5.51. Solobasunen tager nu igen over med synkopefiguren, men efterhånden bliver musikken mere kompleks. Der kommer små uregelmæssigheder ind i rytmen både i form af forskydninger og pludseligt kraftige tremolerende og glidende strygere, og efterhånden tyndes der ud i instrumenterne. Lige før det næste afsnit (track 11) dukker der et sidste kraftigt svirp op i strygerne (et hurtigt opadgående glissando med tremolo) og det sætter en enkel rytme i gang der undergår forskellige temposkift for til sidst at blive langsommere og langsommere. Disse temposkift er synlige i grafen i form af impulsernes tæthed. Jeg skal imidlertid minde om at partitursiderne til slutningen af dette afsnit og begyndelsen af det følgende også kan downloades fra Nutidig dansk musiks hjemmeside, således at det bliver enklere at placere de musikalske begivenheder i forløbet og dokumentere dem på en præcis måde. For mere trænede lyttere – og for Bent Sørensen selv – er det ikke nødvendigt at tillægge musikken oplevelseskvaliteter af konkret art, men jeg skal lige minde om at to af filmens engagerede unge lyttere satte netop dette afsnit i forbindelse med så forskellige områder som en drømmeagtig skovbund fyldt med liv og med storbyens travlhed og noget der vokser. Her er tale om meget forskellige billeder og meget forskellige vurderinger af det følelsesindhold musikken rummer, men fælles er trods alt den kraftige bevægelse og det høje tempo. Selv har jeg holdt mig til mere abstrakte oplevelseskvaliteter. Musikkens faser, der hver repræsenterer en kortvarende tilstand, opleves af mig som ”mekanisk”, ”motorisk”, ”dansende”, ”sprudlende”, ”kompleks” og præget af ”uregelmæssigheder”. Udviklingen fra tilstand til tilstand kan ske pludseligt eller som en gradvis overgang, men i mange tilfælde ”fremprovokeres” den af kraftige, afbrydende tremoli og glisandi i et højt leje (”svirp”). Bent Sørensens musik er så vist moderne. Den skildrer en musikalsk verden hvor tilstande kun varer et øjeblik før de gennem kraftige impulser forvandles til nye uventede tilstande. Fokus på track 11, anden sats af Birds and Bells (”Nattergalekadence”) ”Nattergalekadencen”, som er den sidste del af andensatsen, kan på nogle punkter minde om ”nattemusikken” i førstesatsen. Også i dette afsnit synes man at høre nattens forskellige fugle- og dyrelyde. Det er imidlertid solobasunen der er i fokus, og på den måde svarer afsnittet også til de kadencer som solokoncerter altid har været forsynet med. Afsnittets karakter er forberedt i slutningen af det foregående afsnit, men ellers står det med sin stille karakter i kontrast til det foregående afsnits hurtige rytmiske udfoldelse. Afsnittets sluttoner videreføres ind i tredjesatsen uden afbrydelse. Fugle spiller, som titlen angiver, en stor rolle i værket. Vi har allerede hæftet os ved den karakteristiske glidende uglelyd der spænder over en lille terts. Men hvordan synger fuglene egentlig? Lyt- PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com 16
ter man efter, dukker der en dybt diffentieret verden op, med meget forskellige, individuelle røster. Alligevel er man sjældent i tvivl om når der er tale om en fugl. De fleste fugle benytter gentagelse af enkeltlyde og figurer, hurtige forslag, glissandi, pludselige spring, vekslen mellem figurer, triller og ofte er nogle af lydene støjfulde (uharmoniske svingninger). Mange komponister – helt tilbage til renæssancens madrigalkomponister og barokkens instrumentalkomponister (tænk bare på Vivaldi) – har interesseret sig for fuglesangen, og i nyere tid har ikke mindst Olivier Messiaen inddraget fuglesang i sine værker. Bent Sørensens fascination er altså på ingen måde ny. Men det er til gengæld hans udformning af den. Jeg skal ikke gentage mine forslag til hvorledes grupperne kan arbejde med afsnittet. Man kan selvfølgelig gå frem på den samme måde som tidligere er beskrevet. Jeg tror imidlertid at det vil være sjovt for eleverne at lytte til en optagelse med fx nattergalen, og selv prøve at fremdrage nogle relevante karakteristika som en forberedelse af deres arbejde med Bent Sørensens ”nattergal”. Man kan altså supplere de allerede nævnte opgaver med følgende: Lyt til optagelsen med den ”levende” nattergal og prøv i nogle punkter at sammenfatte hvad der er karakteristisk for nattergalesangen. Prøv dernæst at genfinde de samme karakteristika i Bent Sørensens musik. Husk at dokumentere enten ved hjælp af ovenstående graf eller partituret. Jeg skal ikke gennemgå dette afsnit på samme måde som de foregående, men blot kort nævne nogle af de elementer som man kan høre i musikken. Grafen viser nogle af de musikalske begivenheder, således de helt svage partier med gentagne ugleagtige lyde (ca. 14 sekunder inde i afsnittet og i slutningen af afsnittet). Man kan også lokalisere den regelmæssige rytme i begyndelsen af afsnittet (lige lang afstand mellem impulserne), en ”klump af tætliggende impulser lidt før midten af forløbet (ca. 30 sekunder fremme) og den kraftige bankelyd lige før den stille slutning (ca. 1 minut og 6 sekunder inde i forløbet). Der er imidlertid meget man ikke kan se, men let kan høre: det ”gennemsigtige”, ”tynde” satsbillede, vekslen mellem fast og frit tempo, basunens samspil med de øvrige blæseinstrumenter som imiterer eller svarer, strygernes ”smålyde”, ofte tremolo col legno og glissando, bankelyde på casa di legno og klaverbund, karakteristiske tonegentagelser og gentagelsesmotiver med to hurtige forslag i basunen, swanee-fløjterne i baggrunden (1 minut og 4 sekunder inde i forløbet) efterfulgt af den kraftige bankelyd. Om man kan høre at der netop er tale om en nattergal, får stå hen. Basunisten får imidlertid demonstreret sin virtuositet. Nattergalekadencen er vist nok enestående for dette værk, men fuglesangen findes også i andre værker af Bent Sørensen, fx i den næsten samtidige bratschkoncert, The lady and the lark (1997) 3. sats (5.18) 12. ”Vuggevise” I. Langsomt tempo og stille karakter (side 74). 13. ”Vuggevise II (ciffer B, side 77). 14. ”Vuggevise” III (tre takter efter ciffer M, side 88). Grafisk fremstilling af tredje sats’ dynamiske forløb. Afsnit svarende til track 12-14 12 13 14 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com 1.10 3.10 0.58 17
Page 1 and 2: Hvad er det egentlig vi taler om, n
Page 3 and 4: elset var levende”. De går - tro
Page 5 and 6: musikken og skrevet om deres opleve
Page 7 and 8: Man skal give sig ordentlig tid til
Page 9 and 10: Men hvordan virker det når disse a
Page 11 and 12: med partitursider evt. kan inddrage
Page 13 and 14: langsommere (og tydeligvis forskudt
Page 15: satsens slutning, nemlig track 10 o
Page 19: derligt rammende, for man kan jo al

Hvad er det egentlig vi taler om, når vi taler om musik?

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?