Rustbeskyttelse: Godt for biler – ikke altid godt for børn ... - Afdeling Z

5568 VIDENSKAB OG PRAKSIS / lægemidler og diagnostika
UGESKR LÆGER 161/40 4. OKTOBER 1999
lavage, ipecacuanha and activated charcoal in the treatment of acute toxic
ingestions in the emergency management of paracetamol overdose. Arch
Emerg Med 1990; 7: 148-54.
4. Bond GR, Requa RK, Krenzelok EP, Normann SA, Tendler JD, Morris CL
et al. Influence of time until emesis on the efficacy of decontamination using
acetaminophen as a marker in a pediatric population. Ann Emerg Med
1993; 22: 1403-7.
5. Kulig K, Bar-Or D, Cantrill SV, Rosen P, Rumack BH. Management of
acutely poisoned patients without gastric emptying. Ann Emerg Med
1985; 14: 562-7.
6. Albertson TE, Derlet RW, Foulke GE, Minguillon MC, Tharratt SR. Superiority
of activated charcoal alone compared with ipecac and activated
charcoal in treatment of acute toxic ingestions. Ann Emerg Med 1989; 18:
56-9.
7. Merigan KS, Woodard M, Hedges JR, Roberts JR, Stuebing R, Rashkin
MC. Prospective evaluation of gastric emptying in the self-poisoned patient.
Am J Emerg Med 1990; 8: 479-83.
8. Pond SM, Lewis-Driver DJ, Williams GM, Green AC, Stevenson NW.
Gastric emptying in acute overdose: a prospective randomised controlled
trial. Med J Aust 1995; 163: 148-54.
9. Saetta JP, March S, Gaunt ME, Quinton DN. Gastric emptying procedures
in the self-poisoned patient: are we forcing gastric content beyond the pylorus?
J R Soc Med 1991; 84: 274-6.
10. Thompson AM, Robins JB, Prescott LF. Changes in cardiorespiratory
function during gastric lavage for drug overdose. Hum Toxicol 1987; 6:
215-8.
Rustbeskyttelse: Godt for biler –
ikke altid godt for børn
Ved rustbeskyttelse af biler med applikation af et flydende
produkt på udsatte lokaliteter er der ofte et overskud, som efterfølgende
kan løbe ud på lakken. For at lette bilejeren arbejdet
med fjernelse af forureningen efterlader værkstedet
en lille beholder med opløsnings/rensemiddel (n-paraffiner)
og en skumgummisvamp i bilen. Det hænder, at bilens fører
ikke straks tager rensemidlet i forvaring, og at mindre børn
i bagsædet af nysgerrighed åbner beholderen og smager på
indholdet. Situationen er analog til børns forgriben sig på
olielamper, og rensemidlet har samme egenskaber som lampeolien.
I perioden 1.1.1995-30.4.1999 har Giftinformationen modtaget
18 henvendelser om udsættelse for rensemiddel til forannævnte
formål. I 1995: fem, 1996: tre, 1997: fire, 1998: tre
og 1999: fire. Henvendelserne gælder mindre børn: 12
drenge, tre piger og tre uoplyst. Aldersfordelingen er 1 år: to,
2 år: ni, 3 år: 2, 5 år: én og uoplyst alder: fire. Ekspositionen
skete hos én i faderens værksted og hos én i hjemmet (rensemidlet
var omhældt på sodavandsflaske), resten i biler.
Ekspositionens omfang er i de fleste tilfælde usikkert angivet;
ofte er der samtidig spildt væske.
Forespørgslerne til Giftinformationen er i ét tilfælde kommet
fra barnets far, to fra skadestuer, seks fra vagtlæger og ni
fra hospitalsafdelinger.
Symptomerne har været hoste hos elleve, træthed/sløvhed
hos tre, kvalme hos én, uoplyst hos én. Tre børn var
symptomfri (hos ét var der tvivl om, at der forelå eksposition
overhovedet). Hos tre foreligger notat om røntgenologisk
påviste lungeinfiltrater.
Mindst ni børn blev indlagt; der er usikkerhed om, hvorvidt
børn i skadestuer er blevet indlagt eller færdigobserve-
ret i skadestuen. Der er i forespørgselsrapporter og epikriser
ingen eksplicitte angivelser af kompliceret forløb.
I 1997 udsendte Giftinformationen en advarsel til brugerne
i form af en artikel i TÆNK (1), og man henvendte sig
til branchen med henblik på at få indført beholdere med børnesikret
lukke. Henvendelsen førte ikke umiddelbart til
noget, idet branchen mente, at merudgiften til den omtalte
emballage ville overstige værkstedernes økonomiske formåen.
Miljøstyrelsen pålagde herefter (i 1997) branchen at
advarselsmærke emballagen og forsyne den med børnesikret
lukke, og alle værksteder synes at efterleve påbudet.
Beklageligvis synes disse foranstaltninger at have været
utilstrækkelige, idet de ikke har haft indflydelse på forgiftningsincidensen.
Børn op til 5-års-alderen kan sjældent læse,
og det har vist sig, at børn ofte kan åbne »børnesikrede« lukker
uden større besvær. En større grad af sikkerhed vil forudsætte,
at det pålægges værkstederne at udlevere rensemidlet
til bilens fører med fornøden mundtlig advarsel.
Litteratur
Jensen EM, Pedersen H. Pas på børnene, når bilen rustbeskyttes. TÆNK
1997; 3: 12.
H:S Bispebjerg Hospital, KARSTEN JENSEN
arbejds- og miljømedicinsk klinik NIELS ERIK EBBEHØJ
Toksikologens dilemma
Den kliniske toksikologs overordnede mål er at reducere
morbiditet og mortalitet ved akut forgiftning. Ved opremsning
af metoderne er det politisk korrekt at fremhæve profylaksen.
På den ene side søges befolkningens kontakt med
gifte begrænset lovgivningsmæssigt, og på den anden side
informeres borgerne om relevante forgiftningsrisici. »Medicinhåndbogen«
(1) indeholder vejledninger og advarsler i
forbindelse med omgang med lægemidler; småbørnsfamilier
søger oplysninger i »Farligt – ufarligt« (2), og der findes en
række bøger om giftige dyr, planter og svampe. Adgangen
for lægmand til at søge risikovurdering og råd ved giftudsættelse
er ikke lige om hjørnet, men rådgivning af læger
med toksikologiske problemer er fortsat en service, som H:S
Bispebjerg Hospital tilbyder.
Så skulle man mene, at alt står vel til. Det gør det bare ikke
altid. Der knytter sig særlige problemer til de tilstræbte forgiftninger
– der overvejende skyldes lægemidler. Information
kan have modsatrettet virkning end den tilsigtede.
I 1975 var man i Danmark blevet opmærksom på forgiftningsproblemerne
med det svagt smertestillende lægemiddel
dextropropoxyphen (Abalgin, Doloxene), og omtalen i
dagspressen kulminerede den 28. oktober 1975. Antallet af
indlæggelser pga. dextropropoxyphenforgiftninger i Forgiftningscentralen,
H:S Bispebjerg Hospital, fordobledes i måneden
efter den anførte dato (3).
I 1950’erne og 1960’erne forekom en række tilstræbte forgiftninger
med phosphostigminer (organophosphatinsekticider)
med høj letalitet, og i en disputats (4) kunne det sandsynliggøres,
at »epidemien« næredes af presseomtalen.
I 1984/1985 vistes i USA fire film om emnet selvmord med

fokus på teenagerne. Ved optælling i seks New York-hospitaler
af selvmord og selvmordsforsøg blandt unge i to uger
efter og to uger før udsendelserne fandt man omtrent en fordobling
(5).
I England har en BBC-tv-serie, Casualty, givet anledning
til fornyet diskussion (6) af de foran nævnte forhold, idet der
er gjort opmærksom på, at allerede en vis William Farr i
1841 skrev: »... no fact is better established in science than that
suicide (and murder may perhaps be added) is often committed
from imitation ...«. En episode i Casualty (nov. 1996) omhandlede
risikoen ved indtagelse af paracetamol i overdosis.
Konsekvenserne har givet anledning til trykning af to artikler
i BMJ (7, 8). Dels har man undersøgt et befolkningsudsnits
viden om paracetamol relateret til, om den enkelte udspurgte
havde set Casualty eller ej. Dels har man opgjort
henvendelserne til en række sygehuse på grund af tilstræbt
forgiftning i ugerne efter nævnte udsendelse og sammenlignet
med ugerne før. På spørgeskemaer udsendt til et
repræsentativt befolkningsudsnit én uge og 32 uger efter tvudsendelsen
svarede flere af dem, der havde set udsendelsen,
mere rigtigt på spørgsmål om paracetamol end ikkeseere.
En uge efter udsendelsen vidste 85% af seerne, at
paracetamol er levertoksisk, mod 45% af dem, der ikke havde
set Casualty. Efter 32 uger var forskellen blevet mindre (73%
af seerne, 50% af »ikke-seerne«). Henvendelserne med forgiftning
steg med 17% i den første uge efter udsendelsen og
med 9% i den anden uge. Valget af paracetamol som agens
fordobledes.
Konklusionen må være, at information i forbindelse med
tilstræbte forgiftninger i hvert fald på kort sigt indebærer en
risiko for at gøre mere skade end gavn.
H:S Bispebjerg Hospital, arbejds- og
miljømedicinsk klinik, giftinformationen KARSTEN JENSEN
Litteratur
1. Kristensen MB, Friis H, Rassing MR. Medicinhåndbogen. Patientens opslagsbog
om alle lægemidler. København: Dansk Lægemiddel Information,
1997.
2. Giftinformationscentralen. Farligt – Ufarligt. Håndbog om børn og forgiftninger.
København: Forbrugerrådet, 1993.
3. Jensen K. Historien om en pille. Ugeskr Læger 1975; 137: 3043-4.
4. Juhl E. Deaths from phosphostigmine poisoning in Denmark. An analysis
of the medico-social and medico-legal aspects. Dan Med Bull 1971; 18
(suppl 1): 1-112.
5. Gould MS, Shaffer D. The impact of suicide in television movies. Evidence
of imitation. N Engl J Med 1986; 315: 690-4.
6. Gunnell D. Reporting suicide. The effect of media coverage on patterns of
self harm. BMJ 1994; 308: 1446-7.
7. O’Connor S, Deeks JJ, Hawton K, Simkin S, Keen A, Altman DG et al.
Effects of a drug overdose in a television drama on knowledge of specific
dangers of self poisoning: population based surveys. BMJ 1999; 318: 978-9.
8. Hawton K, Simkin S, Deeks JJ, O’Connor S, Altman DG, Philo G et al.
Effects of a drug overdose in a television drama on presentations to hospital
for self poisoning: times series and questionnaire study. BMJ 1999; 318:
972-7.
lægemidler og diagnostika / VIDENSKAB OG PRAKSIS
LÆGEMIDDELSTYRELSEN
Farmaceutiske specialiteter –
generisk substitution
Lægemiddelstyrelsen bekendtgør herved, at de på nedenstående
liste anførte lægemidler er slettet af bilag 1 til Sundhedsstyrelsens
bekendtgørelse nr. 294 af 9. maj 1995 om
recepter: »Fortegnelse over lægemidler, der indbyrdes kan
substitueres«.
Generisk substituerbare lægemidler i
hovedgruppe M – muskler, led og knogler
Piroxicam
M 01 AC 01
Piroxicam Vitapharm, Dumex-Alpharma.
Kapsler 10 mg, 20 mg.
Generisk substituerbare lægemidler i
hovedgruppe R – respirationsorganerne
Terfenadin
R 06 AX 12
Histanex, DuraScan Medical Products.
Mikstur 6 mg/ml. Tabletter 60 mg, 120 mg.
Terfenadin »Stada«, Stada. Mikstur 6 mg/ml.
SUMMARY OF CONTENTS
VOL. 161 · NO. 40 · 1999
Informed consent in connection with performing
an autopsy and sending out discharge
notes. Rikke Bodin Beck Jensen & Ole Østergaard
Thomsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5531
English summary of monitoring quality of care
using indicators. Jan Mainz, Johan Kjærgaard &
Janne Lehmann Knudsen . . . . . . . . . . . . . . . . . 5536
The hospital autopsy – an important factor in
hospital quality assurance. Nille Behrendt, Steffen
Heegaard & Gitte Glerup Fornitz . . . . . . . . 5543
Pneumothorax after “reversed” bungee jump.
Marianne Nygaard Pedersen & Birgitte Nybo
Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5547
5569
UGESKR LÆGER 161/40 4. OKTOBER 1999