ERHVERVSSEMINAR STIKORD TIL SKØNSMANDENS HUSKELISTE skab til den pågældende ejendomstype. konkrete sagsforhold. Meddel klart og tydeligt, hvad du kan oplyse om, og hvilke spørgsmål du ikke kan/vil besvare af hensyn til dine egne forretningsinteresser. Det er bedre <strong>at</strong> sige fra på forhånd, end <strong>at</strong> din rapport <strong>blive</strong>r desavoueret i retten. rigtigt, og lad ikke advok<strong>at</strong>en forlange, <strong>at</strong> du forklarer baggrunden for din besvarelse. ter dig adgang til visse bilag, bør du kræve en forklaring. sammenligningslejemål er tilstrækkeligt sammenligneligt. efter sammenligningslejemål <strong>–</strong> overlad det til parterne. Du skal blot vurdere det, du får fremlagt. kvadr<strong>at</strong>meterprisen nøje på kroner og øre. Angiv en ramme, inden for hvilken du vurderer, <strong>at</strong> prisen bør ligge. tilrettelæggelse. nye bilag efter <strong>ud</strong>meldelse, medmindre retten godkender dette. omf<strong>at</strong>tende sammenligningsm<strong>at</strong>eriale, bør du have adgang til på eget initi<strong>at</strong>iv <strong>at</strong> justere din oprindelige skønserklæring med en tillægsskønserklæring. Vær opmærksom på, <strong>at</strong> habilitetsspørgsmålet igen kan dukke op her. flere af ovennævnte punkter, så bed retten om bistand, jf. Retsplejelovens § 204, stk. 1, <strong>eller</strong> sig nej tak til opgaven. 16 / EJENDOMSMÆGLEREN r af fem sammenlignelige lejemål har jeg været med til <strong>at</strong> entrere, og jeg vil ikke skydes ned på en interessekonflikt under forhandlingen.’ Hvis man ikke får klappet det af på forhånd, kan skønserklæringen skydes ned på det grundlag. Der er lejlighed til <strong>at</strong> afklare den slags på forhånd. Praktisk og procesøkonomisk er det ikke godt først <strong>at</strong> skyde skønsmanden ned under forløbet,” fastslog advok<strong>at</strong>en. Gør det klart, hvad du vil Herefter præsenterede han eksempler på spørgsmål og opgavestillinger, som skønsmanden risikerer <strong>at</strong> få fra rekvirenten, og som det i mange tilfælde vil være umuligt for skønsmanden <strong>at</strong> besvare <strong>ud</strong>en <strong>at</strong> komme i karambolage med sin egen erhvervsfortrolighed. Lars Langkjær konkl<strong>ud</strong>erede, <strong>at</strong> det inden <strong>ud</strong>meldelsen er et must for skønsmanden <strong>at</strong> informere rekvirenten om, hvilke oplysningstyper han af hensyn til sin forretningspolitik ikke vil fremlægge: ”Skønsmanden skal <strong>forvent</strong>ningsafstemme og på forhånd meddele, hvad kan ikke kan <strong>eller</strong> vil oplyse noget om.” Des<strong>ud</strong>en bør det være parten, der finder sammenlignelige lejemål og fremlægger dem for skønsmanden i god tid, inden denne skal afgive erklæring: ”Der skal være en skarp grænse mellem partens initi<strong>at</strong>ivpligt og skønsmandens mere passive rolle. Og så skal parten ikke under processen kritisere opdraget. Det forstyrrer dommerne.” Og parten skal ikke stille betingelserne for, i hvilket omfang skønsmanden skal forklare baggrunden for sin besvarelse. Det er skønsmanden, der skal stille betingelserne: ”Skønsmanden kan oplyse, hvad det er, han kan sammenligne med, og spørge om det er tilstrækkelig sammenligneligt. Det er skønsmandens opgave <strong>at</strong> vurdere, ikke <strong>at</strong> <strong>ud</strong>vælge sammenligningslejemål. Jeg har set advok<strong>at</strong>er skrive til skønsmænd, <strong>at</strong> de skal prioritere, hvilke sammenligningslejemål der passer bedst. Det værste er, <strong>at</strong> der findes skønsmænd som svarer på det!” Skønsmændene er også i deres gode ret til <strong>at</strong> sætte afgrænsninger ind i deres besvarelse, og de kan spørge, om det er i orden, <strong>at</strong> de inddrager meget store <strong>eller</strong> meget små lejemål. Hovedsagen er, <strong>at</strong> skønsmanden fra starten gør det klart, hvad han kan og vil: ”Siger skønsmanden for sent, <strong>at</strong> han er bundet af visse betingelser, falder skønserklæringen. Vil skønsmanden noget, må han lægge for<strong>ud</strong>sætningerne frem fra starten. Og dermed afgøres, om skønsmanden <strong>blive</strong>r rettens fortrolige <strong>eller</strong> parternes bold,” fastslog Lars Langkjær.
værner om fællesskabet. Bl.a. derfor er vores gruppemøder og sammenkomster hver gang et tilløbsstykke! Der var meget stof til eftertanke i Lars Langkjærs indlæg. Lige nu: BoligOne på Fyn? www.BoligOne.dk - Så får du noget <strong>at</strong> se til! EJENDOMSMÆGLEREN / 17