Pantaenius kaskoforsikring dækker også landtransport i hele Europa

Agentur for Lystfartøjsforsikringer
2010 Nr. 11
Pantaenius kaskoforsikring dækker
også landtransport i hele Europa
Så galt kan det gå, når uheldet er ude, men heldigvis var der ingen personskader i forbindelse med dette uheld.
Ejeren skulle have båden hjem til vinteropbevaring, men så langt nåede båden aldrig. Men derimod blev det
til en vinter på værft. Skaderne dækkes af Pantaenius kaskoforsikring.

Side 2 Agentur for Lystfartøjsforsikringer
Pantaenius`hovedkontor ved havnen i Hamborg
Generations skifte
i Pantaenius
1994 etablerede Pantaenius en
I filial i Danmark. Det danske
kontor blev etableret som en filial af
Pantaenius GmbH & Co. KG i
Hamborg.
Den danske filial har derfor lige fra starten
været personligt ejet af Harald Baum,
som i slutningen af 60’erne udviklede
Pantaenius’ koncept for forsikring af
lystbåde.
Tiden er nu inde til, at næste generation
af familien Baum tager over. Som et
led i denne proces er den danske filial i
2009 udskilt i et selvstændigt selskab med
navnet Pantaenius A/S.
Ændringen af den danske filial til
Pantaenius A/S har ikke nogen betydning
for nye som gamle kunder. Aktiviteter og
medarbejdere er fortsat de samme.
Ubekymret bådcharter
2010
Mange drømmer om en dejlig ferie i chartret båd på Middelhavet eller
andre eksotiske steder. Men kan man nu være sikker på, at forsikringerne
er på plads?
Mange sejlere chartrer båd i udlandet og
har en dejlig ferieoplevelse med sejlads i
spændende farvande, som man ellers ikke
ville opleve. Charterfirmaerne har normalt
tegnet ansvarsforsikring og kaskoforsikring
på bådene, som dækker skader under
turen.
Men kan man nu altid være sikker på det?
Hvad nu hvis udlejningsfirmaet måske har
”glemt” at betale forsikringspræmien, og
forsikringsselskabet har opsagt forsikringen?
Og du samtidig under ferien påsejler en
anden båd og er erstatningsansvarlig for
skaden på den båd, som du har påsejlet?
I praksis har du ikke mulighed for at kontrollere
forsikringerne på den båd, som du lejer.
Der er måske kopi af forsikringspolicerne i
båden, men er de betalt og fortsat i kraft?
Hvis du har lejet en båd og skal erstatte
skaderne på en anden båd, som du har
påsejlet, og udlejningsfirmaet ikke har en
ansvarsforsikring, som vil dække skaderne, er
det pludselig en meget dyr ferie. Da er der
kun dig selv til at betale skaderne.
Situationen kan også være den, at du laver
skade på den båd, som du har lejet. Normalt
vil udlejningsfirmaets kaskoforsikring betale
skaderne. Men hvis udlejningsfirmaet påstår,
at du er skyld i skaden på den båd, som du
har lejet, fordi du har sejlet groft uagtsomt,
kan de afvise dækning!
Har du tegnet ansvarsforsikring på din egen
båd i Pantaenius, og du så lejer en anden
båd og tager på charter i denne, behøver du
ikke at bekymre dig om de to situationer.
Pantaenius har i 2010 ændret betingelserne
på Pantaenius ansvarsforsikring, så de to
situationer vi har nævnt, er dækket, hvis de
ikke er dækket af en anden ansvarsforsikring.
Dog er der selvrisiko for skader på den
båd, som du har lejet, og som skyldes grov
uagtsomhed.

Nr. 11 www.pantaenius.dk
Side 3
Lidt lettere for både
små og store sejlere
at være forsikret
Vælger du en bådforsikring hos
Pantaenius, er det ofte lidt lettere
for dig. For eksempel, hvis du skal til
regatta i udlandet eller spænder trollingbåden
efter bilen. Eller hvis du
køber båden i udlandet og skal have
den transporteret hjem.
Pantaenius´ bådforsikringer er udviklet af
sejlere - for sejlere. Derfor har vi måske
lidt lettere ved at tage udgangspunkt i dine
behov som sejler, uanset om du har en optimistjolle,
en større motorbåd eller en sejlbåd
i millionklassen.
Dækningen på vores ansvarsforsikring er
WorldWide. Og har du kaskoforsikret din
båd i Pantaenius, er landtransport på trailer,
herunder lastbiltrailer, automatisk dækket
i Europa. Derfor kan du sætte optimisten,
H-båden eller for eksempel trollingbåden på
traileren uden at bekymre dig om at skulle
tegne tillægsforsikring for at få dækket transporten
i Europa. Det samme gælder, hvis
Udstillinger
du køber båden i udlandet og vil have den
transporteret hjem på lastbil.
Endvidere er du dækket i et stort sejladsområde,
hvis du tegner kaskoforsikring
igennem Pantaenius. Har du en jolle eller
en mindre båd (sejl eller motor) forsikret hos
Pantaenius, dækker din kaskoforsikring hos
Pantaenius normalt i Europa og 20 sømil
fra kysten.
Pantaenius deltager naturligvis med egen stand på flere bådmesser
i Danmark, Norge og Sverige.
Her er datoerne for de messer, Pantaenius
deltager i. Nu er der mulighed for at planlægge
et besøg. Det er altid værdifuldt for Pantaenius
Danmark
Både I Bella, København (Standnr. E-006) 27. februar - 7. marts 2010
Flydende bådudstilling, Århus Kendes ikke
Norge
Dra til Sjøs – Bergen 17. - 21. februar 2010
Sjøen for Alle, Oslo, Lillestrøm 12. - 21. marts 2010
Båter I Sjøen, Kadettangen / 2. - 5. september 2010
Sandvika, Bærum
Sverige
medarbejderne at møde både nye og gamle
kunder ’live’, ligesom kunderne også kan have
interesse i at møde vore medarbejdere.
Båtmässan Göteborg 6. - 14. februar 2010
Allt for Sjön, Stockholm 6. - 14. marts 2010
Öppna Varv, Orust 27. - 29. august 2010
Brygga, Malmö-Limhamn 24. - 26. september 2010
Scandinavian Boat Show, Stockholm 10. - 14. november 2010
Er din båd ikke en jolle, men derimod
en større båd, dækker din kaskoforsikring
normalt europæiske floder og indlandsfarvande.
Og ved sejlads i de europæiske
kystfarvande vil langt de fleste tursejlere
være dækket af vores almindelige sejladsområde.
Men skal du på langtur til for
eksempel Middelhavet eller længere,
finder vi let et sejladsområde, som dækker
dit behov.
Dra til Sjøs
Den første store bådmesse bliver
afholdt hvert år i messecentret
Arenum i Bergen. I år fra den 17. til
den 21. februar.
Dra til Sjøs er i 2010 årets første store
bådmesse i Norge. Her kan man opleve,
hvad forhandlere og producenter har at
tilbyde det sejlende folk. Blandt andet
nyheder som både har Norges- og endda
verdenspremiere. Ud over at se udstillingerne
inde i messehallerne, er der også
mulighed for at se udstillede både lige
udenfor, liggende i havnen. Til messen
kommer besøgende og udstillere fra
især Norges vestkyst. Men udstillere fra
andre dele af landet deltager også. Som
på de fleste andre bådmesser er der også
mange udstillere fra andre brancher, der
har tilknytning til sejlerlivet. Pantaenius er
igen i år repræsenteret på messen.
Pantaenius deltager hvert år i Dra til Sjøs.
Selv om du allerede er kunde hos Pantaenius,
er du meget velkommen til at kigge ind og få
en snak med vores personale på standen.

Side 4 Agentur for Lystfartøjsforsikringer
Fuldt indblik!
Ejeren af denne katamaran, som
lå ved Sicilien, fik fuldt indblik i,
hvordan skroget så ud indvendig.
En forbisejlende færge skabte så store
dønninger, at fortøjningerne ikke holdt,
og katamaranen landede på broen. At den
slags skader ikke kun kan ske i havne i
Middelhavsområdet, viser en sag fra 2003.
Dengang skabte en redningsbåd under
prøvesejlads kaos i Kiel lystbådehavn. Mere
end 80 lystbåde blev svært beskadiget.
Begræns skaden – sådan!
Historien til billedet er, at en
Hunter Legend 450 ved den
græske ø Simi ramte et stenrev.
Spidsen af stenrevet, som slog hul i stævnen,
brækkede af, men blev siddende i hullet i
stævnen. På grund af skadens størrelse og
den kraftige vandindtrængning besluttede
skipper sig straks for at sammenlaminere
hullet inklusiv sten, også under vandet. En
handlekraftig beslutning, som sandsynligvis
forhindrede, at båden sank.
Da der ikke på Simi var reparationsmulighed,
blev det efter indgående overvejelser af en
Pantaenius medarbejder besluttet, at båden
under ledsagelse af en følgebåd skulle sejle
til værftet i Bodrum i Tyrkiet. Her blev den
havarerede båd inklusiv stenvedhæng hejst
op af vandet.
2010
Nye betingelser for kasko- og ansvarsforsikring
Pantaenius ændrer i 2010 betingelserne for kasko- og ansvarsforsikringerne.
I nogle tilfælde er dækningen udvidet. Og selvrisikoen er fjernet for flere
skadetyper. Kunderne får brev, når de overgår til de nye betingelser.
Konceptet uændret
Vi har ikke ændret ved konceptet i vores
betingelser. Det koncept, der gjorde, at
Pantaenius efter etablering af en afdeling
i Danmark i 1994 hurtigt blev én af de
største udbydere af bådforsikringer i
Danmark.
Kaskoforsikringen
Forsikringssummen er stadig en aftalt sum,
så der ved totalskade ikke er diskussion om,
hvad bådens handelsværdi er! Ved delskader
betales for den nødvendige reparation eller
genanskaffelse uden fradrag for slid og ælde.
Stort sejladsområde er stadig standard. Og
du kan fortsat sejle eller have båden til at
ligge i vandet hele året, uden at skulle betale
merpræmie.
Betingelserne er fortsat uden mange af
de uklare forbehold og undtagelser, der
kan gøre livet som sejler surt. Har du for
eksempel behov for midt i sæsonen at tage
båden op et par dage for at rense bunden
eller lave en mindre reparation, kan dette
gøres uden at skulle tage mast og rig af.
Skader på motorer, rig og sejl er forsikret
mod de samme skadetyper som resten af
båden og dens udstyr og udrustning. Derfor
betales der også ved skader på motor, rig
og sejl for den nødvendige reparation uden
fradrag for slid og ælde.
I bådkaskoforsikringer er det ellers et
almindeligt vilkår, at skader på rig og sejl
maksimalt erstattes med 20 % af bådens
forsikringssum/handelsværdi. Og det er
ofte et vilkår, at sejl, kalecher og påhængsmotorer
afskrives med 10 % om året. Men
de begrænsninger findes ikke i Pantaenius
kaskoforsikring.
Hvad er ændret i kaskoforsikringen?
Det er svært at læse forsikringsbetingelser,
men vi har forsøgt at gøre betingelserne
lettere at læse, og det skulle være lettere
at se, hvad der er dækket. Endvidere er
dækningen udvidet, så den ikke kun dækker
rimelige udgifter til bjærgning, men nu også
til bugsering i nødsituationer uden, at du
skal tegne tillægsforsikring.
Selvrisikoen er fjernet ved flere skadetyper.
Hvis din båd er fortøjet og påsejles af en
anden båd, og denne sejler ikke oplyser,
at han har skadet din båd, så er der ikke
selvrisiko på din skade. Og vi har fjernet
selvrisikoen ved indbrud og skader på
personlige effekter.
Hvad er ændret i
ansvarsforsikringen?
Dækningen er udvidet, så din almindelige
ansvarsforsikring af din egen båd, som du
har tegnet igennem Pantaenius, også dækker
i nogle situationer, hvor der kan være
problemer med forsikringsdækningen af en
båd, som du har chartret og er taget på tur
i. Du kan læse mere om denne dækning i
artiklen ”Ubekymret bådcharter”, som du
finder et andet sted her i Pantaenius News.

Nr. 11 www.pantaenius.dk
Side 5
På Vestlandet i Norge blev en Marieholm 261 totalskadet, da kranbilen væltede under optagning af båden i oktober 2009. Et støtteben på lastbilen var ikke slået ud.
Skaderne dækkes af Pantaenius kaskoforsikring.
Søsætning og optagning af både
Som regel går det heldigvis godt, når båden skal søsættes eller tages op på land. Meget kan gå galt. Men hvad siger
forsikringen, hvis noget virkelig går galt?
Som sejlere kender vi alle situationen, når
båden skal søsættes. Der er brugt mange
timer på klargøring, maling af bunden, og
som regel har man lavet nogle små reparationer.
Eller måske har man skiftet nogle
søventiler. Er båden tæt, når den kommer
i vandet? Og kommer den i vandet uden
ridser og skader, når den skal løftes af kranen?
Ekstra spændende bliver det, hvis kranen skal
køre slalom mellem parkerede biler, trailer
og andre både, inden båden skal søsættes.
Og det samme gælder, når båden tages op
om efteråret.
Hvad siger forsikringen,
hvis noget går galt?
Har du kaskoforsikret din båd, er du normalt
dækket ind, og risikerer højst din selvrisiko
og eventuelt bonustab, hvis du ikke kan gøre
andre ansvarlig for skaderne på din båd.
Hvad dækker kranens ansvarsforsikring,
og hvad dækker den
ikke?
Men har du ikke kaskoforsikret, kan du vel
gøre kranfirmaet ansvarlig for skaderne på
din båd?
Det kan du som udgangspunkt, hvis kranfirmaet
(eller havnen, hvis det er havnens kran)
har lavet en fejl, som er skyld i skaderne.
Men du skal være opmærksom på, at kranfirmaets
ansvarsforsikring ikke altid dækker
hele dit tab.
De fleste vognmænd og kranfirmaer har
en selvrisiko på deres ansvarsforsikring, og
25.000 kr. er ikke en unormal selvrisiko. Men
vognmandens/kranfimaets forsikringsselskab
kan henvise dig til selv at kræve selvrisikoen
hos vognmanden. Og da vognmanden er
momsregistreret og kan fratrække momsen,
vil hans forsikring måske heller ikke betale
dig momsen af reparationen af din båd, men
henviser dig til også at kræve momsbeløbet
direkte af vognmanden. Koster reparationen
af din båd f.eks. 250.000 kr. inklusiv moms,
kan det være et beløb på kr. 75.000, som
du selv skal afkræve vognmanden (selvrisiko
på 25.000 kr. og moms på 50.000 kr.) Og
hvordan er vognmandens økonomi?
I Pantaenius har vi haft en sag, hvor vognmandens
ansvarsforsikring anerkendte
erstatningspligten, da et støtteben ikke var
slået ud, og lastbil med kran væltede ind over
båden. Da bådejeren havde kasko igennem
Pantaenius, betalte Pantaenius reparationen
i første omgang, men krævede udgiften
refunderet af vognmandens ansvarsforsikring.
Vognmandens ansvarsforsikring betalte
delvist, men henviste til, at selvrisikoen på
vognmandens ansvarsforsikring og moms af
reparationen skulle kræves direkte af vognmandsfirmaet.
Dette havde vognmandsfirmaet, som ellers
var et større firma også inden for bådtransport,
ikke meget forståelse for. Først efter,
at Pantaenius igennem en advokat havde
varslet inkasso, blev restbeløbet udbetalt.
Bådejeren var ikke involveret i dette. Men
havde han ikke haft kaskoforsikring, skulle
han selv have bokset med vognmanden.
Hvis der ikke er nogen
ansvarsforsikring på kranen
Der kan være situationer, hvor der ikke er
nogen ansvarsforsikring hos vognmands- eller
kranfirmaet. Måske er forsikringen faldet væk,
hvis præmien ikke er betalt. Eller lastbilens
ansvarsforsikring dækker måske kun transport
for ejeren/eget firma og er ikke udvidet til
også at dække kørsel og arbejde for andre. Her
kan du kun holde dig til kran-/bilejeren eller
den, som måske har lånt bil og kran for at
hjælpe dig. Og hvordan er hans økonomi?
Personskader
Det er heldigvis sjældent, der sker personskade
ved kranulykker, hvor båden tabes eller
kranen vælter. Og du kan selv gøre en del
for at undgå dem. Sørg for, at håndlinerne
er så lange, at du ikke skal ind under båden
eller kommer for tæt på den.

Side 6 Agentur for Lystfartøjsforsikringer
Sikkerhed 230 volt
2010
Vi får mange opfordringer til at bringe en artikel om sikkerhed ved landstrøm i både. Vi har spurgt Henning
Wermuth, indehaver af firmaet Marine Electronic, om han ville belyse dette emne. Henning Wermuth har sendt
os dette indlæg.
Sikkerhed ved 230 volt
Sjusk med 230 volt er den største årsag
til brand i både, og hvert år sker der store
skader. Ofte er det ikke kun en enkelt båd,
det går ud over!
Som oftest er der tale om kabelruller, der
ikke bliver rullet helt ud, eller elektriske
varmeovne, der ikke bliver anvendt med
omtanke. Landkabel bør være i kraftig
kvalitet, 1,5 eller 2,5 kvadrat og altid 3-ledet
med jordleder. Tynde røde kabler eller
lignende er ikke egnede. Det er vigtigt, at
kabelruller bliver rullet helt ud. Ellers kan
der opstå spoleeffekt og dermed varme,
som forårsager sammensmeltning af kabel,
hvorved brand kan opstå.
Elektriske varmeovne med blæser er ikke
velegnede til brug i både. Hvis blæseren
vælter, er der risiko for brand. Der findes dog
i dag typer med indbygget væltesikring. Det
vil være tilrådeligt at benytte en oliefyldt radiator,
hvis man har behov for varme i båden
i vinterhalvåret. I mange havne er det ikke
længere tilladt at have landstrøm tilsluttet, når
man ikke er ombord, og der er forbud mod at
bruge 230 volt til opvarmning. Nogle havne
kræver godkendelse af installationen, typisk er
der et krav om at have elcentral ombord og
eventuelt elmåler for at kunne have tilsluttet
landstrøm i vinterhalvåret.
Korrekt 230 volt installation
En korrekt 230 volt installation i en lystbåd
skal være lavet med fleksibelt 3-ledet kabel
og ikke kabel med stive kobberledere, som
anvendes i husinstallationer. Landstikket skal
anbringes et tørt sted, eller være af en type,
der kan tåle det fugtige miljø.
Der bør være monteret en elcentral med
HFI relæ og automatsikring (CE krav i nye
både), for at sikre bådens installationer. Med
vandvarmer ombord er det et must med HFI
relæ. Der kan i båden monteres stikkontakter,
hvor man har behov for dette. Denne
installation skal foretages af en fagmand. Vi
ser ofte installationer i ældre både, hvor der
er anvendt for tynde kabler og installationer,
der ikke er udført fagligt korrekt, og dette
giver årsag til fejl og farer.
For at undgå galvanisk overgang mellem
landstrøm og bådens 12 volts anlæg, er det
vigtigt, at laderen har galvanisk adskillelse.
Dette er ikke tilfældet i mange switchmode
ladere, men Tystor og Victron ladere har
denne adskillelse.
Til meget store installationer findes skille
transformatorer, som indsættes for at opnå
galvanisk adskillelse. 12 og 230 volt anlæg skal
være separeret, ikke noget med at forbinde
jord- eller 0 ledning til 12 volts minus.
Inverter – Generator
Der er efterhånden mange, som ønsker at
anvende 230 volt i bådene, også når der ikke
er mulighed for strøm fra land. Dette er
heldigvis også blevet muligt med invertere,
der nu er af god kvalitet og rimelige i pris.
Man skal være opmærksom på, at der findes
to typer: sinus invertere og modificerede
sinus invertere, der dækker hvert sit behov.
En sinus inverter laver 12 volt jævnspænding
om til 230 volt vekselspænding, som vi
kender det fra lysnettet, og kan anvendes til
alle former for 230 volts apparater. Modificeret
sinus invertere laver en mere ”kantet”
form for 230 volt, som ikke kan bruges til
drift af TV eller apparater med elektromotorer,
men som derimod kan bruges til
oplader til telefon og PC.
Der er en prisforskel på disse to typer. Sinus
inverteren er den dyreste, og som altid
hænger pris og kvalitet sammen. Man skal
være opmærksom på, at en inverter trækker
meget strøm fra 12 volts batterier. Der bør
derfor ikke anvendes inverter til at forsyne
vandvarmer og andet udstyr, der bruger
meget strøm, med mindre man har en meget
stor batteribank.
Har man behov for stor effekt, når landtilslutning
ikke er mulig, må der installeres en
generator. Dette skal udføres af fagfolk.
Både bygget efter 16/6 1998 skal være CE
mærkede, hvilket betyder, at den elektriske
installation skal have en vis standard, så man
som bådejer kan være tryg ved, at kabel
dimensioner og ledningsføring overholder
normerne. Ældre både har ofte et el-anlæg,
der ikke svarer til de krav, der nu stilles.
Det kan i visse både være nødvendigt med
en gennemgribende renovering af bådens
el-anlæg. Især på 230 volt anlægget skal man
være opmærksom.
Gode råd:
1. Gå aldrig med 230 volt i hånden. Tilslut
altid landkablet i båden og derefter til 230
volt i land.
2. Sørg for, at landtilslutningen i båden har
ordentlig forbindelse og er tør. Sidder stikket
i ankerbrønd eller et andet fugtigt sted, skal
man være særlig opmærksom, da der efter
nogle år kan opstå ir på stikben, så der ikke fås
ordentlig kontakt. Så må stikket udskiftes.

Nr. 11 www.pantaenius.dk
Side 7
3. Anvend altid 3-ledet kabel af en god
kvalitet, dette sikrer dig og din båd.
4. Brug aldrig varmeblæsere med glødetråde
i en båd.
Profil
Henning Wermuth, indehaver af firmaet
Marine Electronic ved Århus, har beskæftiget
sig med el-installation i lystbåde i 25 år.
Medarbejdere i 2010
Camilla Krath Laursen
Police & Administration
e-mail: claursen@pantaenius.com
Tlf. Direkte +45 9670 3390
Laila Knudsen
Police & Administration
e-mail: lknudsen@pantaenius.com
Tlf. Direkte +45 9670 3389
Tine Sandbjerg Svendsen
Bogholderi
e-mail: tsvendsen@pantaenius.com
Tlf. Direkte +45 9670 3382
Hanne Vendelbo
Tilbud
e-mail: hvendelbo@pantaenius.com
Tlf. Direkte +45 9670 3391
Lars Basbøll Larsen
Skader
e-mail: llarsen@pantaenius.com
Tlf. Direkte +45 4044 8018
Tom Nielsen – Administrationschef
Skade & Tilbud
e-mail: tnielsen@pantaenius.com
Tlf. Direkte +45 9670 3393
Inger Jørgensen
Bogholderi
e-mail: ijoergensen@pantaenius.com
Tlf. Direkte +45 9670 3381
Martin Christensen
Police & Administration
e-mail: mchristensen@pantaenius.com
Tlf. Direkte +45 9670 3385
Gert Toft
Direktør
e-mail: gtoft@pantaenius.com
Tlf. Direkte +45 9670 3383
John Bislev
Skade & Tilbud
e-mail: jbislev@pantaenius.com
Tlf. Direkte +45 9670 3386
Michael Møller
Skade & Tilbud
e-mail: mmoeller@pantaenius.com
Tlf. Direkte +45 9670 3384
Pia Toftgaard Pedersen
Telefonomstilling
e-mail: ppedersen@pantaenius.com
Tlf. Direkte +45 9670 3380
Kirsten Handberg
Tilbud
e-mail: khandberg@pantaenius.com
Tlf. Direkte +45 9670 3387
Pia Bak-Pedersen
Police & Administration
e-mail: pbak-pedersen@pantaenius.com
Tlf. Direkte +45 9670 3388
Ringer du til Pantaenius, får du altid
personlig betjening i vores omstilling.
Du kan også ringe direkte til vores
kompetente og erfarne medarbejdere, der
vil servicere dig bedst muligt uanset, hvad
din henvendelse drejer sig om.

Side 8 Agentur for Lystfartøjsforsikringer
Pantaenius bringer her to artikler, som vi har modtaget fra Thorvald Haarberg, Autor Bergen.
Lisens / avgift på seiling i Norge
Det pågår for tiden en heftig og het debatt i Norge, der Norges Seilforbund ønsker å legge lisens på all regattaseiling.
I ytterste konsekvens betyr det at hver enkelt person om bord i båtene må betale lisens, mens et mindre omfattende
forslag foreslår at det skal betales lisens for hver båt - pr start.
Opprinnelig var forslaget at dette skulle gi
en ulykkesforsikring for seilerne. Imidlertid
kan det se ut som om den delen bortfaller
og at en blir stående igjen med en eller
annen form for ren avgift på å seile regatta
i Norge.
Et stort antall av både seilere og seilforeninger
er bekymret for at en lisens kan
medføre redusert deltakelse på regattaene
og redusert medlemsantall.
Norges seilforbund skal tidlig i desember
2009 vurdere både om vedtaket om lisens er
lovlig fattet og i tilfelle hvordan lisensen skal
innføres fra og med sesongen 2010.
For X-35 går diskusjonen på om de får doble
avgifter, da de både er godkjent som klassebåt i
Norge og seiler en rekke tur og havseilaser. Bilde
fra NM 2009.
Seiling ”Down under” på grunt vann
seile i fremmede farvann kan ofte by på andre utfordringer
Å enn de vi er vant til.
På tur med ”Nora Simard” langs den nordøstre
kysten av Australia i sommer, måtte vi
inn til Port Duglas for service og reparasjon
av rulleforstaget.
”Nora Simrad” stikker 2,25 meter og kanalen
inn til byen er på 1 meter på lavvann – men
med høyvann på + 2 meter skal marginene
være på vår side. Havnekartet er riktignok
litt uklart og vi ringer marinaen og får be-
kreftet at de har havneplasser med stor nok
dybde for oss.
Vi ankommer havnen på høyvann og får
tildelt bås – men ser til vår forbauselse at
dybden bare er rundt 2,5 meter - og det er
høyvann. Barneskolen lærte oss at 2,5 meter
vanndybde – minus 2,25 m dypgående – gir
2010
oss 0,25 på lavvann – ikke mye å flyte på –
og vannet begynner snart å synke!
Vi haster til havnekontoret for å få ny
og dypere bås. Men det finnes ikke og vi
blir ”beroliget” med at vi bare siger ned i
mudderet og blir stående...Vi tar sjansen og
deretter følger timer med stirrende blikk på
dybdemåleren som stopper på 1,1 meter –
under det måler den ikke lengre...!
12 timer senere ”flyter” vi igjen – en
”muddy” erfaring rikere – det gikk bra også
denne gang.
Huskeregler:
Ikke forsøk å bruke pumpetoalettet
når du står langt ned i mudderet.
Ikke start motoren eller aggregat.
Og det nytter ikke å flytte båten fra
kaien når den først står fast….
Se: www.seilsamvirket.net
God seilas!
Thorvald

Nr. 11 www.pantaenius.dk
Side 9
DM i Nordisk Folkebåd i Lynæs
Med Pantaenius som hovedsponsor blev Danmarks Idræts Forbunds DM
2009 for Nordisk Folkebåd arrangeret af Sejlklubben Lynæs i sommerens
varmeste periode fra den 30. juni til 4. juli. Vi bringer dette indlæg, som vi har
modtaget fra Lynæs Sejlklub.
Vejret på Isefjordens Ydre Bredning ud for
Lynæs Havn bød på bagende sol, varmegrader
mellem 25-30 grader og en vind,
der i perioder end ikke formåede at løfte
snippen på Pantaenius flagene på havnens
og sejlklubbens master.
Vejrudsigter og vindprognoser blev studeret
nøje, og sejladser blev udskudt, mens 111
forventningsfulde sejlere ventede tålmodigt
på sejlklubbens terrasse på en opdatering af
planen for dagens sejladser. Trods de stille
vindforhold lykkedes det at gennemføre
6 sejladser under kyndig og kompetent
ledelse af baneleder Bjørn Junker Hansen.
Med sit lokalkendskab sendte han de sidste
stævnedage sejlerne på banen i tide til de
briser, der ofte står ned i fjorden tidligt på
eftermiddagen.
Hver dag blev sejladserne gennemgået og
diskuteret ved After-Sail på terrassen med
uddeling af dagspræmier inden for forskellige
kategorier.
En eftermiddag kunne tørsten slukkes i
moleøl serveret af Pantaenius, og selv om
vejret ikke gav anledning til skader, havde
sejlerne rig mulighed for at møde deres
lokale Pantaenius kontakter, der var tilstede
på havnen under hele stævnet.
Afslutningen blev fejret med præmieoverrækkelse,
middag og fest i teltet på havnen,
hvor Sejlklubben Lynæs kunne takke
Folkebåds Klubben, Sejlerne, Banelederen,
Pantaenius som hovedsponsor samt de
øvrige sponsorer for et godt stævne.
Vinderne blev hyldet...
DM 2009:
DEN 930 Olfert fra Kolding, med Heines
Nielsen, Ole Mathisen, og Helmuth
Schwarz.
2. pladsen:
DEN 871 Joker fra KSK med Per Jørgensen,
Lars Jørgensen og Kristian Hansen.
3. pladsen:
DEN 888 Panda fra Kastrup sejlklub
med Claus Øster, Ole Petersen og Ulrick
Gulacksen.
Folkebåds Klubben udtrykte stor ros til
arrangementet og et håb om at måtte komme
igen. En ros, som mange af deltagerne varmt
og venligt udtrykte i løbet af stævnedagene.
Der var god musik under middagen og dans
til ud på de små timer. Det blev sent, og det
var svært at slippe stemningen og komme i
seng i den dejlige varme sommeraften, der
i stearinlysets og rødvinens skær blev noget
særligt.
Sejlklubben Lynæs siger tak til Pantaenius
for samarbejdet omkring vores arrangement
af DM for Nordisk Folkebåd 2009.
Også tak for Cd’er til sejlerne med foto fra
nogle af sejladserne, der kan glæde dem i de
kommende kolde vintermåneder.
I Lynæs ser vi frem til igen at byde folkebådene
og andre klassebåde velkommen – og
til at fortsætte det gode samarbejde med
Pantaenius.
Larvik Race
Weekend 2009
Larvik Race Weekend foregik
den 6. og den 7. juni ved Larvik.
Sejladsen indgik i NORC Ranking
2009 sammen med Moss RayMarine
Race og ORCi klassemesterskabet i
Tønsberg.
De største både i feltet var en TP 52,
FRAM XVI, med Kong Harald som
skipper og en Cockson 49, Camilla med
Christian With som skipper.
Pantaenius var hovedsponsor for NORC
Ranking 2009, så en af Pantaenius’ medarbejdere,
John Bislev var inviteret med ud
at sejle på ”Camilla”. Sejladsen var en stor
oplevelse for John Bislev. Vejret var fantastisk,
høj solskin, 20-25 grader og 3-6
sekundmeter. Det fås vist ikke bedre. Bare
det at prøve at sejle med svingkøl som på
Cockson 49 var helt specielt, selv i vindstille
kunne man få båden til at krænge 20
grader ved at svinge kølen fra side til side,
men det kræver at motoren kører for at
drive hydraulikken til svingkølen.
Sejladserne var meget intense og bådene
blev kastet rundt som joller i starterne.
Kong Harald imponerede med sin håndtering
af TP 52´eren. Det viste sig også
at kong Harald var en af de hurtigste og
sluttede som nummer 2 på sejrsskamlen.

Side 10 Agentur for Lystfartøjsforsikringer
Bjærgning under
vanskelige forhold
Vi viser her en fotoserie af en
bjærgning af en udbrændt båd.
Bjærgningen foregik i Gjøl Havn i
Nordjylland.
Sidst i december 2009 udbrændte en Viksund
27 i Gjøl Havn. Årsagen til branden er sandsynligvis
problemer med bådens landstrøm.
Men årsagen kendes ikke med sikkerhed.
Ejeren får forsikringssummen udbetalt af
Pantaenius kaskoforsikring.
Der skæres hul i isen med kranen for at nå
ud til båden
Så er der næsten en bane fri ud til båden.
Såden så Rima ud efter branden. Det er svært at
se, at det har været en Viksund 27
Hvad er det?
Nej det er ikke til at se det, hvis man ikke
lige ved det. Men billedet viser en Bayliner
305 Cruiser årgang 2005. Båden stod ved
Hundige Havn og brændte nytårsaften 2008.
Som det ses på billedet, blev den totalskadet.
Undersøgelser viste, at branden var opstået
2010
i en nabobåd og havde bredt sig. Pantaenius
erstattede båden og betalte for oprydning.
Pantaenius har ikke selvrisiko ved blandt
andet brandskader, totalskader og bortskaffelse
af vrag.
Træ væltet ned over en båd på vinterliggepladsen. Skaderne på båden var dog ret begrænsede

Nr. 11 www.pantaenius.dk
Side 11
Hvad gør jeg, hvis der sker noget?
Ulykke – Kollision – Indbrud – Tyveri – Brand
Hvis du kommer ud for noget, som du mener, forsikringen skal dække, så opfør dig, som om du ikke var forsikret.
Så snart som muligt skal du melde uheldet til os, så vi kan rådgive om de videre forholdsregler. Du kan ringe til
os på de numre, som står nedenfor! Nedenstående tjekliste er ikke fyldestgørende, men følg den så godt, du kan efter
omstændighederne:
•
Gør hvad du kan for at begrænse
skadens omfang.
• Kontakt os hurtigst muligt. Vi vil
gerne have et telefonnummer og
en email adresse, hvor vi kan
komme i forbindelse med dig.Tag
fotos og notater om skaderne og
send det til os.
• Ved tyveri, hærværk, eksplosion
eller brand skal du melde det til
politiet, og naturligvis også
kontakte os. Vi skal have en politrapport
i sådanne tilfælde.
• Accepter ikke nogen fast pris
på bjærgning. Brug Lloyds Open
Form, som giver dig og forsiringsselskaberne
en vis beskyttelse
mod skrupelløse bjærgere.
• Er der sket en kollision, skal du
sørge for at få modpartens navn og
adresse samt navnet på deres
forsikringselskab.
• Hvis der bliver sat en taksator på
for at vurdere skadens omfang, så
er det bedst, hvis du selv er tilstede
ved takseringen.
• Hold styr på alle udgifter og
kvitteringer og send dem samlet til
os hurtigst muligt, så erstatningen
kan blive udbetalt.
Pantaenius er kendt for reel og hurtig skadesbehandling, og det er vi stolte af. Det
ry vil vi gerne bevare. Derfor er det vigtigt, at du selv er med til at beskytte dine
værdier.
Nødtelefonnumre: +45 2230 3733 +45 2122 0888 +45 2137 0211
+45 4044 8018 +45 2254 3374
Pantaenius – ske hvad der vil!

Side 12 Agentur for Lystfartøjsforsikringer
Fordele ved Pantaenius
bådforsikring
Her finder du de vigtigste fordele ved Pantaenius bådforsikring. Du vil få
svært ved at få samme dækning andre steder.
• Forsikringen dækker sejlads hele året
• Forsikringssummen er aftalt og uden afskrivning på grund af alder og slid
• Delskader erstattes uden afskrivning på grund af alder og slid
• Dækning af skader på sejl og rig er ikke begrænset til en bestemt
procentdel af bådens værdi
• Landtransport – herunder færgeoverfarter - er dækket i Europa
uden merpræmie
• Kortslutningsskader er omfattet af forsikringen
• Ingen selvrisiko ved blandt andet totalskade, brand, transportskader,
lynnedslag eller hvis din båd er fortøjet og påsejles af en ukendt skadevolder
• Ingen selvrisiko på ansvarsskader
• WorldWide dækning på ansvarsforsikringen
Nødnumre
Kontakt
Pantaenius – ske hvad der vil! Kolofon
Normal kontortid er 9-16 ugens 4 første dage og 9-15 fredag på telefon
nummer +45-9751 3388.
Uden for kontortid kan følgende numre anvendes i nødstilfælde:
John Bislev: +45-2122 0888
Lars Larsen: +45-4044 8018
Michael Møller: +45-2230 3733
Tom Nielsen: +45-2137 0211
Gert Toft: +45-2254 3374
Danmark
Pantaenius A/S
Østerbro 11 ∙ 7800 Skive
Tel. +45-97-51 33 88
Fax. +45-97-51 33 89
info@skive.pantaenius.com
Sverige
Malmø
info@sweden.pantaenius.com
Tyskland
Hamburg
info@pantaenius.com
Storbritannien
Plymouth
info@pantaenius.co.uk
Monaco
Monaco
info@monaco.pantaenius.com
Østrig
Wien
info@wien.pantaenius.com
Spanien
Palma de Mallorca
info@spain.pantaenius.com
USA*
New York / Newport
usa@pantaenius.com
info@pantaenius.com
www.pantaenius.com
Udgiver
Pantaenius A/S
Østerbro 11 ∙ 7800 Skive
Tel. +45-9751 3388
info@skive.pantaenius.com
Produktion/Design:
Headquarters | Hamburg Werbeagentur
Stadtdeich 27 ∙ 20097 Hamburg
Tel. +49-40-87 87 999-0
info@hqhh.de ∙ www.hqhh.de
2010
* Pantaenius America Ltd. is a licensed insurance agent licensed in all 50 states. It is an independent corporation incorporated under the laws of New York and is a separate and distinct entity from any entity of the Pantaenius Group.