Mikrokløverpå fairways - Turfgrass

More documents

Recommendations

Info

get imidlertid mere af den enkelte spiller og hans udstyr end af, om der er mikrokløver eller ej på udslagsstedet (se tabel 2 side 16). Et større antal spillere og et større antal slag i undersøgelsen vil kunne give et bedre billede af, om mikrokløveren har betydning for spillet. Derudover ville problematikken kunne belyses bedre vha. teknisk udstyr der efterligner et golfslag, så kraft og retning altid er ens. Undersøgelsen viser desuden, at græs med mikrokløver ikke er så slidstærk som rent græs på det tidspunkt af året hvor undersøgelsen er udført. Slagene på mikrokløverfelterne efterlod fl ere pletter med bar jord (se tabel 3 side 16). Det er klart en ulempe, da disse huller med bar jord er potentielle etableringssteder for ukrudt. På det tidspunkt (september) hvor denne undersøgelse blev udført var andelen af mikrokløver i græsset oppe på 80 % og det er betydelig højere end midtsommer hvor dækningsgraden var 25 % (se tabel 1 side 13). Mikrokløverens andel i forhold til græsset varierer over året og er kraftigst i august og september hvor udslagstesten er foretaget. Ved en andel af mikrokløver på ca. 30 % er erfaringerne fra praksis, at slidstyrken er højere i mikrokløverblandinger end for græs i renbestand. Det understøttes bl.a. af forsøg foretaget af Bundes Sort Amt (BSA) i Tyskland. Den ringe slidstyrke i september på Viborg golfbande kan forklares med den høje mikrokløvermængde. Er mikrokløveren for dominerende falder både spillekvaliteten og slidstyrken. Kommentar fra greenkeeperen Per Knudsen, chefgreenkeeper på Viborg golfbane har været med fra forsøgets start og har gennem en årrække dannet sig sine erfaringer med mikrokløveren på fairway 1. Han fortæller at det så rigtig godt ud i starten og at han er tiltrukket af ideen om at der kan tilføres gratis kvælstof fra mikrokløveren til græsset. Men han observerede efter et par år, at mi- Foto: S.U. Larsen Test af spillekvalitet. > > M i k r o k l ø v e r p å f a i r w a y s < < A r t i k e l Det bedste græs til golf Testresultater for skudtæthed, fi nbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placerer BARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske sortslister. De bedste sorter indgår i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder specialblandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser. Dansk repræsentant Barenbrug www.semenco.dk Michael Møller Larsen, Mobil: 2174 7699 G r e e n k e e p e r e n > > 1 2 0 0 9 < < > > 15 Barenbrug DK_88x267.indd 1 27-01-2009 09:19:28
A r t i k e l > > M i k r o k l ø v e r p å f a i r w a y s < < Spiller nr. Græstype Spiller nr. 1 Spiller nr. 2 Spiller nr. 3 Spiller nr. 4 MikroKløver Græs Mikrokløver Græs Mikrokløver Græs Mikrokløver Græs krokløveren begyndte at dominere voldsomt, og det græs – primært rødsvingel – der var på fairway var ikke i stand til at konkurrere med mikrokløveren. Det blev simpelthen udkonkurreret. Han mener, det kan skyldes at rødsvingel ikke vokser godt i de mængder kvælstof der bliver frigivet fra de døde mikrokløverplanter om vinteren. Den dårlige græsbestand i kombination med mange døde mikrokløverplanter om vinteren, og derfor også en forholdsvis tynd plantebestand om foråret, gjorde at der blev etableret utrolig meget enårigt rapgræs på fairway. Blandingen af mikrokløver og enårig rapgræs bevirkede at fairways udseende og kvalitet faldt markant og mikrokløveren blev derfor opgivet i 2007. Nu eftersås der kun med græs. Per Knudsen mener, at hvis man vil have mikrokløveren ind som en integreret del i græsset på fairways skal den vokse sammen med en græstype der er mere aggressiv end rødsvingel og som bliver stærkere jo mere kvælstof den får, som f.eks. rajgræs. Græssets og mikrokløverens vækst bør dog styres med f.eks. kvælstoftilførsel for at få stærkt græs og den rigtige sammensætning af mikrokløver og græs. Nedslags position afstand fra udslagsstedet i meter 47,8 ± 7,0 44,8 ± 7,7 36,7 ± 5,8 36 ± 3,2 39,7 ± 4,5 40,1 ± 5,6 44,9 ± 5,7 45,4 ± 10,9 Tabel 2. Måling af nedslagssted og slut position (gennemsnit og standardafvigelse). Desværre var der ifølge Per Knudsen også en anden negativ effekt af mikrokløveren. Han kunne observere en invasion af mikrokløver på greenen på hul 1 hvor forsøget lå. Ukrudt han ikke så på nogle af de andre greens på banen. Forsøget lå ca. 150-200 meter fra green, og det tyder på, at der var en vandring af mikrokløver op på greenen – måske i form af frø og andet plantemateriale som spillerne havde siddende på deres sko, bold, jern etc. I forhold til spredning til rough-arealerne mener Per Knudsen ikke der var et problem. Godt nok bredte mikrokløveren sig, men han mener at græsset i roughen er så stærk og konkurrencedygtig at det er svært for mikrokløveren at etablere sig. Per Knudsen nævner dog at han også har positive erfaringer med mikrokløveren. Før dette forsøg blev planlagt, havde han på nogle teesteder isået mikrokløver og her står det i dag fint og er godt integreret under græsset uden at dominere voldsomt. Han mener, det skyldes at teestederne vandes og gødes samtidig med at græsset på teestedet primært er hvene. En græsart Per Knudsen mener, er mere aggressiv end rødsvingel og derfor egner sig godt til at vokse sammen med mikroklø- Tabel 3. Mikrokløverens dækningsgrad (gennemsnit) den 29/9 2005. 16 < < Slut position afstand fra udslagsstedet i meter 62,1 ± 8,5 60,9 ± 3,8 51,1 ± 6,3 50,3 ± 3,7 52,9 ± 3,9 54,3 ± 7,1 52 ± 8,2 55,4 ± 16,2 Slutposition afstand fra fairway kanten i meter 11,3 ± 1,6 9,66 ± 2,8 11,07 ± 2,6 10,95 ± 1,6 8,56 ± 2,2 9,67 ± 3,0 10,34 ± 1,7 7,69 ± 3,1 ver i forhold til at give en god plænekvalitet på teestedet. Konklusionen fra chefgreenkeeper Per Knudsen er at mikrokløveren nok er mere anvendelig på fodboldbaner, men at der måske er en mulighed for anvendelse på teestederne. Per Knudsens observationer omkring mikrokløverens konkurrence med græsserne kan støttes af de erfaringer som er gjort på fodboldbaner. Her har det vist sig at mikrokløveren egner sig godt til en blanding af engrapgræs og især rajgræs. Arter der har et noget større gødningsbehov end rødsvingel. Danske målinger af mikrokløverens kvælstofbidrag til græsset peger i retning af at nytteværdien af mikrokløveren i en blanding med rajgræs svarer til ca. 120 kg N/ha pr år. Med en tildeling på yderligere 80 kg N/ha pr år på fairways på Viborg golfbane kan man forestille sig, at rødsvingel har haft mere kvælstof tilgængelig end det der er optimalt for den, og derfor så man at den ikke var i stand til at konkurrere med kløveren. Har mikrokløveren en fremtid på golfbanen? Ud fra undersøgelsen på Viborg golfbane, samt de erfaringer der er gjort i andre Arealtype % mikrokløver % ukrudt % bar jord % græs % bar jord efter udslag Mikrokløver 81,8 0,9 0,3 17,1 5,8 Rent græs 0,0 1,4 0,3 98,4 1,9 G r e e n k e e p e r e n > > 1 2 0 0 9 <
Page 1 and 2: A r t i k e l Kan mikrokløveren bl
Page 3: A r t i k e l > > M i k r o k l ø

Mikrokløverpå fairways - Turfgrass

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?