Mikrokløverpå fairways - Turfgrass

A r t i k e l > > M i k r o k l ø v e r p å f a i r w a y s < <
Spiller nr. Græstype
Spiller nr. 1
Spiller nr. 2
Spiller nr. 3
Spiller nr. 4
MikroKløver
Græs
Mikrokløver
Græs
Mikrokløver
Græs
Mikrokløver
Græs
krokløveren begyndte at dominere voldsomt,
og det græs – primært rødsvingel
– der var på fairway var ikke i stand til at
konkurrere med mikrokløveren. Det blev
simpelthen udkonkurreret. Han mener,
det kan skyldes at rødsvingel ikke vokser
godt i de mængder kvælstof der bliver frigivet
fra de døde mikrokløverplanter om
vinteren.
Den dårlige græsbestand i kombination
med mange døde mikrokløverplanter om
vinteren, og derfor også en forholdsvis
tynd plantebestand om foråret, gjorde at
der blev etableret utrolig meget enårigt
rapgræs på fairway. Blandingen af mikrokløver
og enårig rapgræs bevirkede at fairways
udseende og kvalitet faldt markant
og mikrokløveren blev derfor opgivet i
2007. Nu eftersås der kun med græs.
Per Knudsen mener, at hvis man vil
have mikrokløveren ind som en integreret
del i græsset på fairways skal den vokse
sammen med en græstype der er mere aggressiv
end rødsvingel og som bliver stærkere
jo mere kvælstof den får, som f.eks.
rajgræs. Græssets og mikrokløverens vækst
bør dog styres med f.eks. kvælstoftilførsel
for at få stærkt græs og den rigtige sammensætning
af mikrokløver og græs.
Nedslags position afstand
fra udslagsstedet i meter
47,8 ± 7,0
44,8 ± 7,7
36,7 ± 5,8
36 ± 3,2
39,7 ± 4,5
40,1 ± 5,6
44,9 ± 5,7
45,4 ± 10,9
Tabel 2. Måling af nedslagssted og slut position (gennemsnit og standardafvigelse).
Desværre var der ifølge Per Knudsen
også en anden negativ effekt af mikrokløveren.
Han kunne observere en invasion
af mikrokløver på greenen på hul 1 hvor
forsøget lå. Ukrudt han ikke så på nogle af
de andre greens på banen. Forsøget lå ca.
150-200 meter fra green, og det tyder på,
at der var en vandring af mikrokløver op
på greenen – måske i form af frø og andet
plantemateriale som spillerne havde siddende
på deres sko, bold, jern etc.
I forhold til spredning til rough-arealerne
mener Per Knudsen ikke der var et problem.
Godt nok bredte mikrokløveren sig,
men han mener at græsset i roughen er så
stærk og konkurrencedygtig at det er svært
for mikrokløveren at etablere sig.
Per Knudsen nævner dog at han også
har positive erfaringer med mikrokløveren.
Før dette forsøg blev planlagt, havde
han på nogle teesteder isået mikrokløver
og her står det i dag fint og er godt integreret
under græsset uden at dominere
voldsomt. Han mener, det skyldes at teestederne
vandes og gødes samtidig med at
græsset på teestedet primært er hvene. En
græsart Per Knudsen mener, er mere aggressiv
end rødsvingel og derfor egner sig
godt til at vokse sammen med mikroklø-
Tabel 3. Mikrokløverens dækningsgrad (gennemsnit) den 29/9 2005.
16 < <
Slut position afstand
fra udslagsstedet i meter
62,1 ± 8,5
60,9 ± 3,8
51,1 ± 6,3
50,3 ± 3,7
52,9 ± 3,9
54,3 ± 7,1
52 ± 8,2
55,4 ± 16,2
Slutposition afstand
fra fairway kanten i meter
11,3 ± 1,6
9,66 ± 2,8
11,07 ± 2,6
10,95 ± 1,6
8,56 ± 2,2
9,67 ± 3,0
10,34 ± 1,7
7,69 ± 3,1
ver i forhold til at give en god plænekvalitet
på teestedet.
Konklusionen fra chefgreenkeeper Per
Knudsen er at mikrokløveren nok er mere
anvendelig på fodboldbaner, men at der
måske er en mulighed for anvendelse på
teestederne.
Per Knudsens observationer omkring
mikrokløverens konkurrence med græsserne
kan støttes af de erfaringer som er gjort
på fodboldbaner. Her har det vist sig at
mikrokløveren egner sig godt til en blanding
af engrapgræs og især rajgræs. Arter
der har et noget større gødningsbehov end
rødsvingel. Danske målinger af mikrokløverens
kvælstofbidrag til græsset peger i
retning af at nytteværdien af mikrokløveren
i en blanding med rajgræs svarer til ca.
120 kg N/ha pr år. Med en tildeling på
yderligere 80 kg N/ha pr år på fairways på
Viborg golfbane kan man forestille sig, at
rødsvingel har haft mere kvælstof tilgængelig
end det der er optimalt for den, og
derfor så man at den ikke var i stand til at
konkurrere med kløveren.
Har mikrokløveren en fremtid på golfbanen?
Ud fra undersøgelsen på Viborg golfbane,
samt de erfaringer der er gjort i andre
Arealtype % mikrokløver % ukrudt % bar jord % græs % bar jord efter udslag
Mikrokløver 81,8 0,9 0,3 17,1 5,8
Rent græs 0,0 1,4 0,3 98,4 1,9
G r e e n k e e p e r e n > > 1 2 0 0 9 <