Triduu m består af stedsbestem mme I ser for h imme I legem er udført i året I 706 i en klarvejrs-periode frad.20. oktoberkl. l6 tild. 23. oktoberkl. 18. Derergennem 74 timer observeret 250 passager over himlens nord-syd linie, den såkaldte meridian, af næsten et hundrede stjerner og af sol, måne og de dengang kendte planeter.Der har været arbejdet i døgndrift; i dagtimerne er foruden solen planeter og klartlysende sderner blevet observeret. Endelig er udført specielle observationer til kontrol af instrumentets opstilling og stabilitet og af urenes gang - også deri viser foregangsmanden sig. Triduum blev offentliggfort af Horrebow i 1735. En undersøgelse af hele observationsmaterialet og en beregning efter mere moderne principper blev i 1845 offentliggjort afJ.G. Galle (9), der som det endelige udbytte giver en liste overrektascensionerogdeklinationergældende forbegyndelsen afåret 1706 for 88 fiksstjerner. Det turde have interesse at undersøge den nøjagtighed, hvormed positio- nerne i Galles fortegnelse er bestemt, og derigennem opnå et indtryk af, hvor nøjagtigtRømer kunne observere med sin meridiancirkel. Jeg har dertil anvendt 3 I stjerner, der ligger omkring ækvator i et 40 grader bredt bæ[te, og for hvilke begge bestemmelsesstørrelser er observeret mindst to gange (i gennem snit2.7 gange). Moderne fundamentalpositioner forde samme stjernerer regnet tilbage til år 1706; disse positioner vil være af langt større sikkerhed end den, hvormed astronomerne dengang kunne observere. Forskellen mellem de 3l sderners positioner, som de står i Galles fortegnelse, og deres beregnede positioner må derfor give udtryk for den nøjagtighed, hvormed observationerne i Triduum er udført. Som mål for nøjagtigheden dener den såkaldte middelfejl. For <strong>Rømers</strong> rektascensioner findes 0.23 tidssekund :3.4 buesekund; for deklinationerne stiger middelfej len til mellem 4 og 6 buesekunder. Der har formindsket værdien af <strong>Rømers</strong> observationer, at inddelingen afgradbuen, på hvilken deklinationerne er aflæst, har haft sine ujævnheder, hvad allerede Galle påviste; således er aflæsningen for sderner liggende mellem 7 og I 0 grader nord for ækvator blevet omkring 24 buesekunder for stor, men Rømer har al I igeve I opnået en nøjagtighed langt over, hvad andre astronomer i samtiden magtede. 67
# 4* d #.* rii.i .ffiiii trJ i -*s , ;ds, "r,*,"'g, $ # ,;*.:# *cra.d* .&Gt I s't*rr--.rtde " Lzu;R* #f ;6r, "t qg. t*3 ^Gl s'4 ds,': f*r ,,{s :.{if, ifitr,5*;1 *ff;' 1sx'l ' 'J .. IF::.ii :, ::lF.:i:i$'{itii: , :: iE,:r,:,fi!+ #,* t't',år ,'iåii1i ,,',.i,iF, :*a* 's: trl* ffr Fi #i. ,r,,',:' S #* 'g '{,,S' i*i {l.r ,fS',., #F :,df, ,å ,iå{ *l.ir 4a 4ri ;{r -i# i&a d-ry:,:ir;&$.:Si' ;p*!1,,..tr,;*l ldf ,'ixf #.j i{F i rfil f*, , s.ffi I* *, *F {f *Sl 'sf ,l*1.$ s& ,*il! *tl ,*. ls *S* * lr #f ** ii .:w .tt Fig. 2 e $: .i i: 't!41: i 2 I s#l w Fig 2 er engengivelse af et brudstykke af Triduum fra et manuskript, der findes på Det kgl. Bibliotek i København. Der ses positioner for Polarsdernen, en stjerne i Store Bjørn, planeten Merkur, igen en stjerne i Store Bjørn, Solen, sdernen Arkturus i stjernebilledet Bootes og endelig planeten Venus, alle observeret i dagtimerned.2l.oktober. Manuskriptetharenkelte rettelserudførtafHorrebow og signeret af ham. 68
- Page 1 and 2:
& ",M /* -Ø-**'/t)"* / ^ 2oo6
- Page 3 and 4:
Til Ole Rømers Venner! Tycho Brahe
- Page 5 and 6:
'1ycho Brahe ca. 1586 Maleri af c.
- Page 7 and 8:
som bekostede en kæmpemæssig træ
- Page 9 and 10:
INSTRVMENTI EIVSDEM VT ALTITV- DINI
- Page 11 and 12:
at gØre dem lettere og stærkere,
- Page 13 and 14:
TrcHo^Ir8 tsqÅHE, ØÅNI DE NOVA E
- Page 15 and 16:
I alk 4rnf*o l!,fr.,rkl; C oreÅlh,
- Page 17 and 18: virkningervaromvundetmedmetaforerog
- Page 19 and 20: concesserit clementia." [Disse obse
- Page 21 and 22: eingebundene Copien, bei welchen ex
- Page 23 and 24: [Kepleri Opera ed. Frisch VII p. 21
- Page 25 and 26: Wallenstein under whose protection
- Page 27 and 28: atherwith some ofthe codices Havnie
- Page 29 and 30: [.. . selve afskrifterne af Tychos
- Page 31 and 32: undersØgelsen af himlen. l. Den be
- Page 33 and 34: planet calculated from the observat
- Page 35 and 36: Allthis must have taken agood deal
- Page 37 and 38: In 167l Jean Picard the eminent ast
- Page 39 and 40: lacunæ in the original MSS, Bartho
- Page 41 and 42: All I have said on this subject in
- Page 43 and 44: ealization ofthis. Having first, th
- Page 45 and 46: MSS from Vienna, after which the pr
- Page 47 and 48: [Alt dette bedes indsat i Prolegome
- Page 49 and 50: DomusCurtii, Pragæ tp:+50o5' 28"
- Page 51 and 52: *- SrtrtfFr Slsgc$fit" $f,$ "* &$if
- Page 53 and 54: Nogle projekter, som Picard havde f
- Page 55 and 56: fiffi$Hffi[#,i ffi,ff*,ffiå H$fu,
- Page 57 and 58: Tycho Brahes verden Nationalm useet
- Page 59 and 60: gens private kasse viser, at det in
- Page 61 and 62: serkanopfattessomenfølgeafensåkal
- Page 63 and 64: I 17 6 I fremsatte den tyske Ss ike
- Page 65 and 66: det er vel gået ham som andre, at
- Page 67: Det ses af fig. l, hvordan å-værd
- Page 71 and 72: Tobias Mayer, og han tog dertil Tri
- Page 73 and 74: ltalieneren Piazzivar en afde astro
- Page 75 and 76: Det er i Rømer-biografier en fast
- Page 77 and 78: Triduum - Ole Rømers kæreste eje
- Page 79 and 80: OLE RØMERS VBNNERS BESTYRELSE Ole