23 medaljer ved World Master Games 2002 Året der gik 23 medaljer ...

KANO & KAJAK 

N R . 4 D E C E M B E R 2 0 0 2 . D A N S K K A N O O G K A J A K F O R B U N D . 

23 medaljer ved 

World Master Games 2002 

Stor succes for de 5 danske roere i Melbourne 

Året der gik 

– set fra en træners side! 

VM marathon i 

Zamora, Spanien 

Danmark var repræsenteret af 

et stort hold samt en dejlig stor 

skare af familie og venner

KANO & KAJAK 

D A N S K K A N O O G K A J A K F O R B U N D . 

I dette nummer af Kano & Kajak kan du 

blandt andet læse om: 

Gamle traditioner – nye tider: 

Palo åbnede ”kajakverdenen” for 12-16 

forventningsfulde børn og unge med 

deres 

nystartede børne- og ungdomshold. 

Side 4 

Sommerlejr bliver til Powerpåske 

Næste år bruges der kræfter på en ungdomslejr 

i påsken i stedet for en sommerlejr. 

Side 10 

Tak for en kanon sæson 

DKF har vist, at der arbejdes i den 

rigtige retning, når målet er internationale 

topplaceringer på både Kortbane og 

Maraton. 

Forsidebillede: Glade børn fra PALO 

Foto: Birger Koudal 

Udgives af 

Ansvarshavende 

I redaktionen 

Layout 

Annoncer 

Forbundsformand 

Forbundssekretær 

Breddekonsulent 

Generalsekretær 

Redaktion 

Deadline 

Oplag 

Tryk 

Dansk Kano og Kajak Forbund 

Jørn Cronberg 

Flemming Agner Jørgensen 

Trine Grønbek 

DKF’s kontor Tlf. 4326 2094 

Jørn Cronberg 

Saltværksvej 47 2th 

2700 Kastrup 

Hanne Bloch Tlf. 4326 2094 

Flemming Agner Jørgensen 

Tlf. 4326 2093 

Kirsten Michaelsen Korbo 

Tlf. 4326 2099 

Fax. 4326 2095 

DKF’s kontor 

Tlf. 4326 2094 

Nr.1 d.01.02 2003 

10.000 

FJ-Tryk, Svendborg 

ISSN 0900-8438 

Dansk Kano & Kajak Forbund 

Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 

2605 Brøndby 

BG bank 6 02 37 38 

E-mail: dkf@kano-kajak.dk 

www.kano-kajak.dk 

Mandag – fredag 10.00-15.00 

Side 18 

De, der lader sig vælge eller hverve til en 

ledelsespost, gør det ud fra, at de tror på, 

at netop de kan gøre en forskel til gavn for 

vores idræt. 

Vælger en forsamling en leder eller et 

udvalgsmedlem, gør man det selvfølgelig 

ud fra en forventning om, at vedkommende 

i kraft af sin kunnen, viden eller 

holdning vil være den bedste til at varetage 

forsamlingens interesser. 

Når man har valgt en person til at 

repræsentere sig, frasiger man sig også 

sin egen umiddelbare mulighed for at få 

indflydelse på en given situation – det har 

man jo valgt én til! 

Sådan er det i DKF - ligesom i andre forbund. 

Årsmødet, som er forbundets højeste 

myndighed, vælger en række personer til at 

varetage idrættens interesse på bedste vis, 

og med dette valg må årsmødets deltagere 

også give de valgte personer den fornødne 

tillid og frihed til at handle. Hvis det viser 

sig, at man har valgt en forkert person, er 

Af Niels Andersen, 

næstformand DKF 

Lad der ikke herske tvivl om, at det er kærlighed 

til idrætten, der er drivkraften for langt 

størstedelen af de frivillige ledere, trænere m.fl., 

der findes i vores verden. 

LEDER 

KALD DET KÆRLIGHED 

der to muligheder. Enten indkalder man 

til et ekstraordinært årsmøde og vælger en 

ny, eller også lader man den valgte arbejde 

i fred indtil næste årsmøde. 

Situationer, hvor hver disposition foretaget 

af den valgte er til offentlig debat, 

er hverken fremmende for processen eller 

acceptabelt for den frivillige leder. 

Man må formode, at langt de fleste der 

beklæder en ledelsespost i idrættens verden, 

gør det for medlemmernes og idrættens 

skyld. Medlemmerne er jo i alle henseender 

omdrejningspunktet. 

Det bør altid være hensynet til medlemmet 

og idrætten der vejer tungest, ikke ens 

egen magt, profilering osv. 

Inden man lader sig vælge eller hverve, bør 

man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor 

gør jeg det? Er det for min egen skyld, eller 

er det for idrættens og medlemmernes 

skyld?. Taburetvarmere er der jo nok af.

PONDUS WORKSHOP 

Af Flemming Agner Jørgensen, Breddekonsulent 

Dansk Kano og Kajak Forbunds Børne- og breddeudvalg havde som 

en tak til arrangørerne af årets Pondus Cups, inviteret fire deltagere fra 

hver klub til at deltage i en workshop d. 12. oktober. 

Workshoppen havde til formål dels at inspirere deltagerne i deres 

børnearbejde, dels at skabe et netværk som kunne bruges i det daglige. 

Vallensbæk Kano og Kajak Club lagde hus til arrangementet og stod 

bl.a. for bespisningen. 

Pondus Workshop 

Af Jesper B. Andersen – Ringsted Roklub 

Da alle var kommet, nogle lidt senere end 

andre, startede vi - som alle workshops 

burde starte - med noget morgenmad. 

Derefter fulgte en lille introduktion til 

dagens workshop. 

Efter de indledende øvelser skulle vi spille 

et mere eller mindre komisk spil. Spillet 

(Kajakskrupler) gik ud på, at vi allerførst 

blev inddelt i nogle hold på hver 

4 personer. Disse hold skulle så finde på 

nogle ”skrupler” (problemstillinger. red.) 

til spillet, inden for de opgivne kategorier, 

som kan findes, sammen med spillet 

og reglerne, på www.groupcare.dk/da/ 

group.asp?groupid=177933. 

Efter vi havde brugt et kvarter på at finde 

på ”skrupler”, blev hele holdet inddelt i 

2 store grupper, da vi skulle til at spille 

spillet. Og så var det bare at fatte terningen 

og sin sunde fornuft og dertil suge viden 

fra de andre i gruppen. 

Efter den drøje omgang med diverse, 

meget underlige, pædagogiske ”skrupler” 

kunne vi ikke undgå at holde frokostpause, 

hvilket vi da også gjorde. 

Efter frokosten lavede vi noget alternativt 

arbejde med kajaklege, til motivation af de 

små. Det alternative bestod i at vi, i stedet 

for at sidde og se på en masse lege og aktiviteter, 

selv lavede vores lege i små grupper 

på 3-4 personer. Disse lege lavede vi efter 

en model, der er lavet af nogle ”lege-eksperter”. 

Modellen kan ligeledes findes på 

den tidligere nævnte URL. 

Efter en kort kaffepause, klædte vi om 

til lidt roning, da vi skulle ud og afprøve 

vores helt nye og revolutionerende lege/ 

øvelser. 

Det gik så ud på, at et af holdene lagde ud 

med at undervise os med deres leg, som 

skulle vare en små 8-10 min. Efter endt 

undervisning af holdet skulle vi andre så 

gætte formålet med legen, hvilket faktisk 

lykkedes med alle fire lege. 

De fleste af vores lege havde ét hovedformål, 

men i vores evaluering af de andres 

lege fandt vi hurtigt ud af, at de faktisk 

trænede en hel del områder i roning og 

rostile. 

Til slut blev vi enige om, at idéen med en 

workshop i stedet for et ”normalt” møde 

var en rigtig god idé, da man så undgår, 

at undervisningen af wanna-be-trænere 

og trænere ikke bliver for tør, og desuden 

fik vi også meget ud af at lave legene og 

spille spillet. Jeg kan kun råde jer til i de 

forskellige klubber at sætte jer ned med 

spillet ”Kajakskrupler” og lære af det. Der 

er meget at tænke over, og der kan opstå 

mange uventede situationer. 

Legen er endnu en ting jeg varmt kan 

anbefale, da vi så i hele rofællesskabet kan 

få flere lege at undervise vores fremtidige 

verdensmestre med, hvis vi altså samler 

dem fra hele Danmark på den allerede 

nævnte URL. 

Og så lige en stor TAK til Vallensbæk Kano 

og Kajak Club for den gode mad. 

KANO & KAJAK 4/2002 03

Hvor er det rart, 

når de med entusiasme 

taler om 

kommende stævner, 

når de taler 

om forestående 

fællesspisning. 

Hvor er der rart, 

når de med sunde 

røde kinder kommer 

trætte hjem, 

men alligevel med 

fornyet energi. 

Hvor er det rart, 

at de er en del af 

det fællesskab og 

hvor er det rart, 

så godt og organiseret, 

der er 

blevet taget imod 

nye ungdomsmedlemmer. 

Og hvor er det 

rart, at jeg kan få 

lov til at køre, når 

de og andre skal 

ud til stævner. 

Jonas & Nikolajs 

far 

04 KANO & KAJAK 4/2002 

GAMLE TRADITIONER – NYE TIDER 

-eller: En klub får børn. 

1-2 gange om ugen sætter vi nøglen i PALO’s låge. Vi åbner lågen for at komme 

ind i klubben og være med til at åbne ”kajakverdenen” for de 12-16 forventningsfulde 

børn og unge, der om lidt indfinder sig til træning. Det har vi gjort siden 

foråret, hvor vi tog den beslutning at lægge et stykke frivilligt arbejde og en del af 

vores fritid som instruktør/træner på PALO’s nystartede børne- og ungdomshold. 

Af Grith og Kamilla, trænere i PALO 

Vores deltagelse i klubbens liv har indtil dette 

forår været som almindelige, glade motionsroere, 

Kamilla siden 1998 og Grith siden 2001. Kamilla 

havde deltaget i Kajakinstruktør- og Træner 1 kursus, 

mens Grith hoppede ud i det, uden at have 

deltaget i kurser, dog bekendt med trænerrollen 

fra sin tid som skiguide. 

Det valg vi tog, da vi sagde ja til forespørgslen 

fra Jan Munkholms (initiativtager til opstart af 

børne-/ungdomsholdet), om at ville være instruktør/træner, 

var begrundet i flere overvejelser: 

• Der var alt for mange medlemmer med gråt hår 

i PALO. Folk med gråt hår kan være sjove, men 

vi manglede lidt liv og glade dage i PALO. 

• Vi ville gerne være med til at give klubben en 

mere blandet alderssammensætning og på den 

måde være med til at skabe en mere dynamisk 

klub. 

• Derudover ville vi rigtigt gerne være med til at 

give en masse børn en masse gode oplevelser 

i en friluftsport, som vi selv synes er helt fantastisk. 

Set i bakspejlet er det, der giver os energien til 

at forsætte trænerarbejdet, selvfølgelig at vi støt 

og roligt nærmer os de mål, vi i startfasen satte 

for børne- og ungdomsholdet. Men først og 

fremmest er det, at træningen af børnene er rigtig 

sjov og udfordrende. 

Vi er begge enige om, at den frivillige indsats, vi 

lægger i trænerarbejdet, har gjort det sjovere at 

være medlem i kajakklubben, fordi vi har fået en 

større kontaktflade til andre af klubbens medlemmer. 

Vi er selv blevet en del af klublivet. 

Hvis vi lige skal vende tilbage til dem med det 

grå hår, så har det betydet en vis tilvænningsfase 

for mange af klubbens ’gamle’ medlemmer: Før 

havde de klubben for sig selv, nu vrimler det med 

børn to gange om ugen. Efterhånden er de fleste 

Jeg begyndte at ro kajak, fordi min far og storebror 

ror kajak. Man ror med en pagaj. Det er en 

pind, hvor der sidder et skivet blad ude i hver 

ende. Man ror altid med en redningsvest på. 

Anders, 10 år

Vores store drøm er en dag at kunne tage ud og ro en lun sommermorgen og se solopgangen. 

Thomas, Rasmus, Jonas og Louise 

blevet positivt stemt overfor børne- og ungdomsholdet. 

Det har selvfølgelig hjulpet, at den 

aktivitet så mange børn medfører, nu er mere 

organiseret end den var i starten af sæsonen. 

Efter en super sjov og god sæson med børnene i 

PALO, er der slet ingen tvivl om, at vi ønsker at 

fortsætte trænerarbejdet. Målet for næste sæson 

på vandet – og vintertræningen naturligvis – er 

først og fremmest, at børne-/ungdomsholdet i 

PALO vil fortsætte med at fungerer godt. Det 

vigtigste for os som trænere er, at børnene synes 

det er rart at komme til træning – hver gang. Det 

er nødt til at være sjovt at lære at ro kajak og 

blive rigtig god til det. 

En af visionerne er at komme af sted på nogle 

gode træningsture og deltage i en masse stævner. 

Vi har et børne-ungdomshold, der fungerer 

rigtigt godt – og nogle børn og unge der er blevet 

dygtige til at ro. På den baggrund er målet for 

træningen i den kommende sæson helt sikkert, 

at vi skal i gang med at arbejde mere med træningsprogrammer, 

så alle kan få mulighed for at 

blive endnu bedre. 

Og hvad med os selv? 

Man møder tit folk i omklædningsrummet, der 

giver udtryk for, at det vel nok er imponerende 

(og ubegribeligt?), at vi bruger så meget tid på 

børne-/ungdomstræningen. Og underforstået, 

at vi gør det helt gratis. Og hvis vi nu skal tænke 

os om, så er der vel noget om snakken, for der 

var selvfølgelig en masse andre ting man kunne 

– eller ligefrem skulle – have brugt tiden på. 

Det kan da godt være, at vi en gang imellem 

tænker: ”nej, i dag ville jeg hellere have siddet 

på en café med min avis” (eller hvad man nu kan 

tænke). Men, skulle vi hilse og sige, det glemmer 

man, så snart man er sammen med børnene. Vi 

er simpelthen nødt til at understrege, at det er 

en kæmpe tilfredsstillelse for os begge at se, hvor 

godt et hold vi efterhånden har fået bygget op 

sammen med børnene. 

Børn der dukker op regelmæssigt til træning, og 

som glæder sig til at komme. Glade børn der har 

det godt sammen indbyrdes. På den måde kan 

man sige, at vi får en direkte respons på den 

ekstra arbejdsindsats, vi lægger i børne-/ungdomstræningen. 

Og så koster det ikke noget at arbejde frivilligt 

som træner, til gengæld bliver vi rigere. 

Vidste du at dit engagement i klubben kan øge chancerne for 

optagelse på en videregående uddannelse hvis du søger på kvote 2? 

Fotos Birger Koudal 

Hvis man ikke 

er vant til Tour 

de Gudenå, vil 

jeg absolut ikke 

anbefale det. 

Blandt andet 

pga. vabler, 

træthed og hungersnød 

i båden. 

Martin 

I det store og 

hele er det vildt 

svedigt at ro 

kajak, men der er 

også mørke sider 

af det, såsom at 

vaske både af og 

rydde pagajer og 

redningsveste op 

Anders, Jesper, 

Nikolaj og Vilhelm 


23 MEDALJER VED WORLD MASTER 

Stor succes for de 5 danske roere ved World Master Games i Melbourne 2002. 

Nagambie-søen er et opdæmmet område, 

der ligger ved Goulburne River. 

Det er muligt at ro fra søen og ind på 

floden, der er ret fredelig på dette stykke. 

Det var en udmærket måde at fordrive en 

lang pause i løbene på. 

Af Lone Schultz-Pedersen, Hellerup Kajakklub 


5 danske kajakroere havde mod og lyst til 

at tage kampen op mod resten af verdens 

bedste masterroere. Man skulle være fyldt 

30 år inden 31. december 2002 for at 

kunne deltage i kajakløbene. Man var inddelt 

i 5-års aldersgrupper og kunne stille 

op i max 2 aldersgrupper. Der var flere 

olympiske mestre og verdensmestre blandt 

deltagerne. I alt deltog omkring 500 i kajakløbene. 

Der deltog i alt ca. 26.000 i World 

Master Games. Roning og svømning var de 

største konkurrencer med over 2000 deltagere. 

Der var 80-90 danske deltagere med 

i alt. I kajak deltog Svenning Jørgensen fra 

Silkeborg, Christian Boysen fra Røse, Tove 

Oldam fra Gudenå, Ruth Anker Scales fra 

Nybro-Furå og Lone Schultz-Pedersen fra 

Hellerup Kajakklub. 90% af deltagerne var 

australiere. 

Marathonløbene blev afholdt i Melbourne 

på Yarra River, der løber tværs gennem 

Melbourne. Afhængig af aldersgruppe 

skulle vi ro mellem 15 og 24 km. Det 

lyder ikke af så meget, men det var meget 

tungt at ro, især for dem som var bedst 

i deres gruppe. Der var til K1 løbene ret 

kort afstand mellem de enkelte starter, så 

vi hentede ret hurtigt de foranstartende. 

Desværre var deres hængerbølger ret høje, 

især på første omgang af de 2 omgange, 

der skulle ros. Man følte man roede opad 

hele tiden. Vi måtte desuden kun hænge 

på dem, vi var i gruppe med, hvilket 

ingen overholdt, da det var umuligt at 

overholde. Vi danskere var ret seje og 

kunne stå distancen, hvilket en høst på 

4 medaljer ud af 5 mulige beviser. Bedst 

gik det for Ruth Anker Scales og Christian 

Boysen. De vandt begge deres løb. Ruth 

var faktisk næsthurtigste damebåd i aldergrupperne 

40-54 år! Lone Schultz-Pedersen 

blev nummer 2 og Svenning Jørgensen 

nummer 3 - ikke langt fra en sølvmedalje. 

Svenning havde haft et lille problem med 

pagajen, der hellere ville andre steder hen i 

verden end Melbourne, så han fik først sin 

pagaj aftenen før han skulle ro. Nogle af 

svømmerne og roerne havde fundet vej til 

Yarra River, så de stod og heppede på os. 

Dagen efter skulle Ruth og Lone ro K2. I 

en tung lejet turbåd var det med nogen 

nervøsitet for at gå fuldstændig død, at vi 

gik i gang med løbet. Det gik rigtig godt 

og vi vandt løbet i næsthurtigste tid af alle 

dame K2 i aldersgrupperne 40-54 år. Hvad 

Ruth ikke vidste var, at Tove et par dage 

inden på en rotur havde set en temmelig 

giftig vandslange på omkring 2 meter. 

Tove var roet hen til den for at fotografere 

den. Hvem af de to der var mest nysgerrige 

vides ikke, men kort efter dykkede slangen 

og væk var den. Vi blev enige om ikke at 

sige noget til Ruth før efter K2-løbet. Så 

kunne jeg jo altid bruge slangetruslen, 

hvis Ruth skulle blive for træt på de sidste 

kilometer. 

Kort tid efter K2-løbet skulle der være 

åbningsceremoni. Vi kunne lige nå derover, 

men måtte slæbe tøj og pagajer med. 

Direkte efter åbningsceremonien skulle 

de, som skulle deltage i kortbaneløbene, 

af sted til Nagambie, der ligger 120 km 

nord for Melbourne. Vi ankom sent til 

Nagambie og måtte vække vores værter for 

at få nøglerne til vores værelser. 

Nagambie-søen er et opdæmmet område, 

der ligger ved Goulburne River. Det er 

muligt at ro fra søen og ind på floden, der 

er ret fredelig på dette stykke. Det var en 

udmærket måde at fordrive en lang pause 

i løbene på. 

Stadion ligger perfekt og som regel i læ. 

Desværre blæste det ret kraftigt fra den 

forkerte side den første konkurrencedag. 

Folk væltede i starten f.eks. i herrernes 

finale i Svennings løb, var der 3 som væltede. 

Det blev ikke bedre af, at vinden 

var iskold - som om den kom direkte fra 

Antarktik. 

Der var mulighed for eftertilmeldinger, og 

det blev flittigt benyttet. Alle mulige K2- 

kombinationer så dagens lys. Australierne 

er vilde med at konkurrere, og jo flere 

løb jo bedre. Det var dog kun tilladt at 

stille op i max 4 løb pr. dag, men med 4 

konkurrencedage kunne det hurtigt blive 

til nogle løb, når der både blev konkurreret 

i tur- og kapbåde i kano og kajak 

samt i en mix-klasse. Både Ruth og jeg 

fik nogle australske makkere og Ruth og 

Svenning gik sammen i K2 500m mix. Det 

fik de en sølvmedalje ud af. Desuden fik 

Svenning en finaleplads i 500m og endnu

GAMES 2002 

en sølv i 1000m i aldersgruppen 50-54 

år. Jeg fik en sølv på 1000m og bronze i 

500m K1 i aldersgruppen 45-49 år. I dame 

tur K2 blev det til 2 guld og i mix K2 til 

2 sølv i aldersgruppen 40-44 år. Ruth var 

helt suveræn i de løb, hun deltog i. Det 

blev til 7 guld i K1 og tur K1 fordelt på 

aldersgrupperne 50-54 år og 55-59 år og en 

sølv i 500m dame K2. Ingen på rostadion 

var i tvivl om, hvem danskerne var. Da 

nationalitet ikke blev sagt, medbragte vi 

vores dannebrogsflag, når vi skulle have 

overrakt medalje. 

Arrangørerne klarede det rigtigt godt. Der 

var kun problemer førstedagen med at 

overholde tidsplanen, men det skyldtes 

vejret. Vi fik en masse nye venne, og lærte 

en del om australsk kajakroning og deres 

træningsforhold. Hvad med kun at kunne 

ro på en 500m lang og 300m bred lavvandet 

sø, som også benyttes af roerne? Det er 

hvad nogle af australiens bedste ungdomsroere 

er nødt til, med mindre de vil tage de 

over 100 km til nærmeste større sø. 

Resultater fra World Master Games kan 

ses på www.2002worldmasters.org under 

”Sports and Venues” - vælg Canoeing. 

V I N D 

et kajakergometer 

dansprint har igen sat et ergometer 

på højkant i dansprint 

Club Grand Prix. 

Konkurrencen foregår i din egen 

klub vinteren over. 

Der er udsendt en invitation til 

din klub. Invitationen kan også 

hentes på DKF’s hjemmeside: 

www.kano-kajak.dk 

AT REJSE I SYDAMERIKA 

OG RO PÅ TITICACA SØEN 

Har du i vinterhalvåret lyst til at høre et rejseforedrag 

i din kajakklub? Så kan jeg berette om det smukke 

Patagonien i det sydligste af Sydamerika og krydre det 

med en kajaktur på Titicaca søen i 3,5 km højde. 

I Sydamerika er der mange smukke nationalparker som 

er værd at besøge..... vulkaner og gletschere og en 

imponerende natur med dejlige mennesker undervejs. 

Jeg har taget en del billeder som jeg gerne vil vise og 

fortælle om rygsækture i Sydamerika. 

Du kan se nogle smagsprøver på www.henrik-ks.dk 

Har du interesse så send en mail til henrikks@sol.dk 

Mvh 

Henrik K. Søndergaard 

Julsøvej 472, 8240 Risskov 

26 29 8240 

Ring for klubaftale på telefon 43 43 98 00/20 93 98 00 

Ring for eventdag i klubben på telefon 43 43 98 00/20 93 98 00 


Af Eva Henriksen, Foreningen af Havkajakroere 

samt VKKC 

Se det for jer: Hen over de småtoppede 

bølger i læ af kysten kommer en flåde 

af alle mulige forskellige slags havkajakker. 

De stævner alle mod den lille havn, 

som ligger med sine beskyttende moler og 

byder velkommen. 

Kort før havnen sker der imidlertid noget 

højst besynderligt. Det ser ud, som om alle 

disse prægtige kajakroere bliver grebet af 

kollektivt vanvid. En slags lemmingegalskab, 

som med uimodståelig kraft driver dem 

mod deres egen undergang. Uden synlig 

årsag kaster roerne sig i vandet. Dér ligger 

de så og svømmer for livet de sidste 50-100 

meter ind til kysten. Man må undre sig! 

Hvad er det dog for et folk, der er kommet 

over vigen i deres små både? 

Det er såmænd havkajakfolket, der holder 

sensommertræf. 

Sensommertræf er i virkeligheden den 

årlige generalforsamling, der bliver brugt 

som anledning til at være sammen en hel 

weekend. Og hvilken weekend! 

Vi var ca. 40, som med vores havkajakker 

og lejrudstyr kom og dominerede billedet 

på Helgenæs Naturefterskole denne første 

weekend i september. I løbet af ingen tid 

var området fyldt op med både, telte og 

våddragter, og fyrretræerne var plastret til 

med vådt rotøj. Havkajakfolket var flyttet 

ind. 

Programmet bød på en del aktiviteter. Der 

var kurser på forskellige niveauer, natroning, 

erfaringsudveksling, workshops, orienteringsløb, 

fællesspisning – ja, det var et 

rigt program, og vi var meget, meget trætte 

til sidst. En god træthed. 

Orienteringsløbet strakte sig over ca. 15 

km og varede 6 timer, når man regnede 

ORIENTERINGSLØB 

I HAVKAJAK 

- som jeg oplevede det i mit første møde med kajakfolket til sensommertræf 

år 2002 

frokost og hjemtur med. Opgaverne på 

de forskellige poster handlede om det, vi 

havde lært – eller i hvert fald gennemgået 

- under kurserne. 

Vi var delt op i 4-mandsgrupper som 

fulgtes ad og løste de forskellige opgaver 

i fællesskab. Man kan endda sige, at fællesskabet 

var en del af opgaverne, for på 

vandet er det vigtigt, at vi er opmærksomme 

på hinanden. Vi skulle da også lave 

både makkerredning, bugsering og roning 

med romakker på dækket. Vi fandt kompaskurser 

og lavede grønlændervendinger 

(jeg klarede første halvdel i fin stil, resten 

var en smuk makkerredning), vi stod op 

og roede (hrm! – mer’ makkerredning), 

afprøvede forskellige roteknikker, tegnede 

sømærker, diskuterede hypotermi og vinterudstyr 

og meget andet. Alt i alt et o-løb, 

som bragte os vidt omkring med hensyn 

til færdigheder og sikkerhed. Og så var det 

oven i købet sjovt. 

Til sidst var vi ved at være ved vejs ende, 

tøjet var næsten tørret på kroppen af os i 

det gode vejr og den friske blæst, og frokosten 

var indenfor rækkevidde. Vi manglede 

bare den allersidste post lige før målet. 

Gæt, hvad den gik ud på! „Hop i vandet og 

svøm i land med kajakken”. Suk!! Så måtte 

vi til det igen. Og observatøren sad tørt og 

godt inde på land og havde fin udsigt til 

det underholdende syn, mens vi væltede i 

vandet og svømmede det bedste, vi havde 

lært. Men da vi havde fået tørt tøj på og 

fik åbnet madpakkerne, fandt vi det selv 

lige så underholdende, og vi hyggede os 

gevaldigt, mens vi sad og blev bagt af den 

varme septembersol. 

Weekendens program var tæt og intenst. 

Alligevel var det ikke mere tæt end at vi 

kunne udnytte pauserne til at få hilst på 

hinanden, udveksle gode rohistorier og 

små fif. Vi studerede hinandens kajakker 

og udstyr, og jeg er meget, meget glad for, 

at der ikke var muligheder for at købe, for 

så havde jeg været meget fattig lige nu. 

Men det handlede jo ikke om at købe, 

det handlede snarere om at tage ved lære, 

udveksle erfaringer, opdage løsninger på 

vanskeligheder, man har bøvlet med, skabe 

kontakter og meget, meget mere. Pauserne 

på sådan et træf er mindst lige så givende 

som programpunkterne. 

Det var en dejlig oplevelse at mødes med 

andre havkajakroere. Selv har jeg roet turbåd 

i 10 år, og under mine mange langture 

i min Raptus er jeg blevet overbevist om, 

at det er en havkajak, jeg har brug for. 

Her til sommer fik jeg så endelig anskaffet 

mig en og tog min første havkajaklangtur 

(uden ror), så det var fantastisk at mødes 

med alle disse spændende og dejlige mennesker 

og udveksle erfaringer. Det var især 

dejligt at opleve, hvordan fokus er anderledes. 

Konkurrencer var hér begrænset til 

lidt godmodig styrkeprøve, for alle er klar 

over, at på langtur med oppakning er 

det nogle helt andre værdier, der tæller. 

Ikke ét ondt ord om konkurrence og elitesport, 

tværtimod, for havkajakken kan i 

allerhøjeste grad indbyde til krævende og 

udfordrende opgaver. Jeg glæder mig blot 

over, at sporten har større bredde end blot 

kaproningskonkurrence, og at jeg har fundet 

ind i en sammenhæng, hvor jeg finder 

de værdier, jeg selv trives bedst med. 


SOMMERLEJR BLIVER TIL 

POWERPÅSKE 

Børne-/Breddeudvalget har i samarbejde med initiativgruppen og 

Danske Bank besluttet at bruge kræfter på en ungdomslejr i påsken i 

stedet for en sommerlejr. 

Danske Bank Powerpåske 2003 

Fra lørdag den 12. april til 

søndag den 20. april 2003 vil 

der ske en hel masse på børne- 

og ungdomsområdet - i hvert 

fald hvis man er i Holstebro! 

Vi er nemlig en kreds af klubber 

fra Sjælland, Jylland og 

Fyn, som mener, der sker alt 

for lidt. Nu vil vi gerne sørge 

for, at ungerne leger, træner 

og lærer hinanden at kende på 

tværs af klubber og kredse, køn 

og aldersgrupper. 

Derfor har vi besluttet at lave 

en træningslejr, for børn fra 10 

til 16 år. 

Vi ved, at mange klubber i 

forvejen tager af sted i påsken, 

men i år vil vi opfordre til, at i 

vender næsen mod Holstebro, 

så vi kan samle så mange roere 

som muligt til en stor fælles 

træningslejr. 

Vi har ikke lagt os endeligt fast 

på programmet, men vi har 

disse ideer og visioner: 

- Træningslejr på tværs af klubber, 

så ungerne lærer hinanden 

at kende, på tværs af alder og 

køn. Det skal blive en stor 

Nå du er leder – og hvad så ? 


sportslig, men lige så vigtigt, en 

social oplevelse for ungerne. 

Boldspil, polokajak, biograftur, 

træningsforedrag for ungerne, 

fællesspisning, fællestræning, 

lege på land, på vand og måske 

også i luften. 

- Daglig træning på vandet. 

Børnene opdelt i træningsgrupper, 

efter evner, men blandet på 

tværs af alder og køn, så de får 

så meget som muligt ud af at 

komme på vandet med andre, 

som de passer sammen med. 

Succesoplevelser på vandet 

giver succesoplevelser på land. 

Vi vil forsøge at udnytte de 

trænerressourcer, der er i klubberne 

og lave så spændende, 

alsidig men også effektiv træning 

som muligt! Vi skal ikke 

dynge stor tung mængdetræning 

på ungerne, men lade dem 

lege sig igennem effektive og 

sjove programmer, som passer 

til evnerne. Den tidligere landsholdsroer 

Christen Thing er 

påskens cheftræner. 

- Vi har allerede en gruppe af 

trænere, der skal stå for hver 

deres del, hver deres gruppe. 

Men hver deltagende klub skal 

sende mindst en leder/træner, 

Næ du, fortæl mig hvad du står for og jeg skal fortælle dig 

om jeg respekterer dig. 

Sagt i en undersøgelse af unges forhold til idrættens ledere. 

Succesoplevelser 

på vandet giver 

succesoplevelser 

på land. 

Vi vil forsøge at 

udnytte de trænerressourcer, 

der er i klubberne 

og lave 

så spændende, 

alsidig men også 

effektiv træning 

som muligt! 

sammen med deres egne unger. Det er 

meningen, at trænerne også skal lære 

noget af hinanden, så træningen hjemme 

i klubberne bliver sjovere og bedre. 

- Lørdag den 19 april vil der være olympiade. 

Vi deler ungerne op i 4 til 6 hold, alt 

efter hvor mange deltagere vi får. Holdene 

bliver stillet af trænerne, på tværs af klubber 

og alder, så de så vidt muligt bliver lige 

stærke. Olympiaden vil forgå fuldstændigt 

som en rigtig regatta, med indledende løb, 

med stafetter, med mandskabsbåde mm. 

Men selvfølgelig også med pølsebod og is! 

Der vil være præmier og medaljer, men 

allervigtigst: Alle får point. Det er holdet, 

som vinder og taber, så man er fælles om 

oplevelserne. Igen, på tværs af klubber. 

Vi håber at: 

- rigtigt mange klubber bakker op om det 

her! 

- rigtigt mange af de mindre klubber vil 

sende deres roere og en enkelt leder til 

Holstebro! 

- rigtigt mange vil være med til at sparke 

sæsonen 2003 i gang med et brag! 

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte: 

Bo Hasseriis, Gladsaxe 

bhh@dr.dk mobil 28185197 

Brian Justesen, Holstebro 

brian@specialbutikken.dk 

Flemming Agner Jørgensen, DKF 

flemming.jorgensen@kano-kajak.dk

KRONBORGLØBET 

Kronborgløbet er Kajakklubben Krogens kajakmaratonløb. Med løbet 

viser Krogen sit rovand. Løbet er på 36 km fra Hellerup til Helsingør 

og afvikles i det vejr og vand, som Øresund byder på. Dermed er 

det et maratonløb, der skiller sig ud, og som Krogen sætter en ære i 

at arrangere for at give kajakroere en god og særlig oplevelse og en 

chance for at bevise, at man mestrer en kajak under alle forhold. 

Kronborgløbet blev roet første gang 5. september 

1937 - året efter Percival Sørensen 

grundlagde Krogen. Dette første løb havde 

19 deltagere, og der berettes om 200 

tilskuere. Nederste aldersgrænse for deltagelse 

var sat til 18 år. Det skuffede en ung 

17-årig John Ludwig, som var mødt op og 

havde sat næsen op efter at deltage i kampen 

om Kronborgpokalen. Kronborgløbet 

var indstillet under krigen, da der krævedes 

en særlig tilladelse til at ro kajak. Fra 1953 

er det blevet afviklet regelmæssigt med kun 

to aflysninger. I 2003 d. 23. august bliver 

det derfor det 50. Kronborgløb. 

Oprindeligt var løbet fra Kalkbrænderihavnen 

i København til Nordhavnen i 

Helsingør, en strækning på 46 km. I de 

første år var løbet ledet af en masterbåd, 

som roerne ikke måtte komme foran og ikke 

for langt bagud for. Først 10 km før mål blev 

løbet givet frit, og kampen om førstepladserne 

kunne begynde. Det var også kun K1, 

der blev roet i begyndelsen, men siden er 

alle klasser med - også havkajak. 

Nivåbugten står som et mareridt for mange, 

der har deltaget. Man er træt, og der skal 

mobiliseres kræfter til resten af løbet. Det 

fortælles, at en kajakroer, i hårdt vejr ville 

prøve at komme over et bundgarn. Idet 

kajakken skulle glide hen over, havnede 

den i en bølgedal og blev roet ind i nettet 

til cockpitkanten og sad fast. Roeren kunne 

nu sidde at se på, hvordan vandoverfladen 

til tider var et godt stykke under båden og 

til tider over. 

I 2002 d. 17. august var det en stille, solrig 

dag, som stillede sine udfordringer til 71 

startende kajakroere. Den almene mening 

ved starten var, at det skulle blive et af de 

meget behagelige løb, men varmen slog 

betydeligt hårdere, end man troede ved 

start. Der blev drukket en del under løbet 

og følgebådene, som sørgede for sikkerh- 

eden, udleverede en del væske. Året 2002’s 

løb havde som alle andre Kronborgløb, et 

bredt udsnit af landets kajakroere. Alex 

Nielsen deltog for 39. gang og Jørgen W. 

Andersen, som den hurtigste K1 over 60 

år, vandt en flaske whisky. De fremadstormende 

unge kajakroere, Neptuns Mie 

Ringsted i K1 kap junior vandt Krogenpokalen, 

og Neptuns Mikael Cronberg og 

Jimmy C. Christensen i K2 kap junior fik en 

førsteplads i klassen. Koldings Peter Jensen, 

K1 kap senior, vandt Kronborgpokalen 

og Lyngbys Michael Fjeldvig, K1 tur senior, 

vandt Helleruppokalen. Alle præmier 

blev overrakt af Helsingørs borgmester Per 

Tærsbøl. 

Det er altid en glæde at arrangere Kronborgløbet, 

at opleve den gode stemning før 

og efter løbet og at høre om kampe, taktik 

og morsomme hændelser fra dagens løb. 

Under tilrettelæggelsen af løbet fortælles 

mange historier af de mennesker, man 

kommer i kontakt med. Der ligger mange 

minder om det løb, der snart har 50 års 

jubilæum. Krogen efterlyser derfor personlige 

oplevelser og fotos fra Kronborgløbet 

gennem tiderne. Send dem til Kajakklubben 

Krogen, Strandpromenaden 7, 

3000 Helsingør, eller benyt e-mail, se under 

www.kajakklubben-krogen.dk 

L A G E R S A L G 

Det er altid en glæde at arrangere 

Kronborgløbet, at opleve den gode 

stemning før og efter løbet og at høre 

om kampe, taktik og morsomme 

hændelser fra dagens løb. 

Vi rydder op i kælderen og sælger i den forbindelse ud af de gamle versioner 

af instruktørkompendiet så længe lager haves. Pris pr stk. kr. 20,- + porto 

Bestilles hos DKF´s sekretariat: tlf: 4326 2094 eller e-mail: dkf@kano-kajak.dk 



Året der gik - set fra en træners side! 

- Da jeg for snart et år siden, sagde ja til at forsøge mig som træner, tror jeg 

ikke, at jeg havde tænkt tanken helt igennem! Jeg sagde ja, fordi jeg kunne se en 

udfordring i det, og fordi jeg følte - og føler - at jeg kan give noget tilbage til den 

sport, som har givet mig så meget! 

Af Christian Grau, 

træner på Kraftcenter København 

At være træner er noget helt, helt andet end at 

være aktiv. Det opdagede jeg lynhurtigt, for der 

var ikke den ting, jeg ikke lige pludselig skulle 

have styr på, svare på, ordne osv. med hensyn til 

udarbejdelse af programmer og andet godt. Jeg 

har før lavet programmer til mig selv og andre, 

som jeg har trænet, men ikke i det kvantum, som 

jeg nu gør. Der er mange, som er afhængige af, 

at kommunikationen fungerer, at aftaler bliver 

overholdt, at der er en fast struktur osv. Kort sagt: 

Det er ikke nemt at være træner, samtidig med, at 

man gerne vil ud og ro - bare en gang imellem. 

Men efterhånden som tiden skred frem, oplevede 

jeg mere og mere, at roerne selv er gået ind og har 

taget et medansvar for deres egen træning, har 

taget medansvar for at møde til tiden, at melde 

fra, hvis man ikke kommer til træning, og støtte 

andre roere, når de selv har et overskud. Med 

andre ord: Kraftcenter København, er gået hen og 

er blevet til et hold, frem for en flok individualister, 

som mødes og "bare" træner sammen! 

Det sidste her er meget vigtigt for mig. Min og styregruppens 

grundfilosofi er, at er man ikke sammen 

med venner, man har det godt med, og kan 

tale sammen med - også om andet end kajak - ja, 

så får man meget hurtigt et meget kedeligt og ensformigt 

liv. For der er ikke meget tid tilovers, når 

man træner to til tre gange om dagen, dag ud og 

dag ind! Min filosofi er, at hvis man kan ryste holdet 

godt sammen, så får roerne også meget større 

lyst til at komme til træning, end hvis man bare 

mødes og træner, og så tager af sted umiddelbart 

efter. Vi har ikke de fedeste faciliteter på TCB, men 

det er alligevel nogle hyggelige rammer vi har som 

udgangspunkt for vores fællestræninger. 

Det der gør KCK lidt specielt, i forhold til f.eks. 

Kraftcenter Gladsaxe, er, at KCK blev skabt på 

baggrund af 7 Københavnerklubber, som stod 

sammen og stiftede dette tilbud til håbefulde, 

unge kajaktalenter. Ideen var, at man ikke ville 

starte et center i én klub, da man ikke ønskede 

at "snuppe" hinandens roere i de respektive klubber. 

Derfor ønskede man i Københavnskredsen at 

lægge centeret på neutral grund, så at sige. Så det 

er derfor vi ligger på TCB, og ikke i en bestemt 

klub. Jeg synes det virker fint, og det gør også, 

at roerne stadig vil være at finde ude i klubberne 

på deres vante træningsvand, og dér kan virke 

som inspiration for de unge (yngre) talenter, der 

findes rundt omkring. Dér deltager de om sommeren 

i handicap og andre sociale events, så de 

ikke oplever den fornemmelse af at blive isoleret 

fra deres kammerater, som måske ikke lige træner 

ligeså meget som dem. De roere, der findes på 

KCK, er indstillet af den enkelte klub i samarbejde 

med mig. Hvis der er en roer, som har potentialet 

til at komme på landsholdet - eller i første omgang 

på KCK, kontaktes styregruppen og jeg, og så sætter 

vi os ned med den klubleder/træner, som har 

indstillet roeren. Derefter inviteres roeren til at 

komme til fællestræning, så jeg med mine egne 

øjne kan danne mig et indtryk af den pågældende 

roer. De syv startende klubber får forhåbentlig 

snart selskab af endnu flere klubber, efterhånden 

som det går op for flere og flere, at KCK er et 

knaldhamrende godt tilbud til roerne! 

Nok om det - hvordan er sæsonen så gået? 

Jeg synes, den er gået over al forventning. Jeg 

havde, da sæsonen startede, personlige samtaler 

med alle mine roere, omkring hvad deres mål for 

sæsonen var. Jeg må sige, at det ikke skortede på, 

hvad roerne havde af ambitiøse mål, og det er 

godt, for hvis man ikke tør drømme, så tør man 

heller ikke at satse på det rent træningsmæssigt . 

"Den, der tør drømme om noget, kan også realisere 

drømmen" - kan man sige. 

Mit mål som træner har været at give roerne en 

masse chancer for at komme af sted til udlandet 

for at prøve deres færdigheder af i forhold 

til andre nationer roere, da det var sådan nogle 

ture, der, dengang jeg selv var aktiv, gav mig blod 

på tanden til at træne endnu mere. Så hvis det 

passede ind i den nationale stævnekalender, så 

tog vi af sted! 

KCK har derfor været repræsenteret til følgende 

udenlandsstævner: Rönne Å løbet, Lödde Regatta, 

Bochum, Pontevedra, Tui og Sanabria (K-4 maratonløb 

i Spanien), Junior World Cup i Italien, 

Nordiske Mesterskaber i Norge, EM for klubhold 

i Mergozzo, Italien og et utal af danske stævner

- deri-blandt begge DM'er. 

Både til de danske som de udenlandske stævner, synes 

jeg, at roerne har vist meget fine takter. Vi har taget 

medaljer til Nordiske og begge DM'er, og så sluttede vi 

denne sæson af med at tage af sted til Italien, hvor der 

som noget nyt i år blev afholdt kortbane EM for klubhold. 

Vi tog af sted på dispensation fra DKF, og dette 

takker vi for, da vi efter to dages meget hård kamp, 

kunne vende snuden hjemad med en velfortjent 

bronzemedalje - kun ét point fra sølvmedaljen (ØV)! 

Skal jeg kort opsummere denne sæson, vil jeg sige: Jeg 

har aldrig haft så travlt, som jeg har nu og at jeg aldrig 

har oplevet at skulle holde styr på så mange forskellige 

ting. Jeg har lært ligeså meget som jeg vidste i forvejen. 

Jeg har oplevet, at jeg er vokset med opgaven, at 

mine roere har vist mig den tillid jeg havde brug, for 

at kunne tilrettelægge det rigtige program, med de 

forskellige, personlige forskelle. Jeg vil slutte af med at 

sige, at selvom det har været et af de mest hektiske år i 

mit liv, så har det altså også været et af de bedste! Der 

er mange ting, jeg kan gøre bedre. Jeg kan sørge for, at 

der endnu tidligere kommer indkaldelser ud omkring 

samlinger, stævner og andre relevante ting. Men det 

kommer nu - for jeg skal jo også lære, hvad det vil sige 

at være træner på et center! Men tak for denne sæson, 

den næste sæson er allerede i fuld gang, og der venter 

os en masse fede ture og oplevelser! 

PS: En mere deltaljeret artikel omkring KCK's tur til 

EM for klubhold i Italien er under opsejling - jeg skal 

jo også passe mit job som lærer! 

De syv startende 

klubber 

får forhåbentlig 

snart selskab af 

endnu flere 

klubber, efterhånden 

som 

det går op for 

flere og flere, 

at KCK er et 

knaldhamrende 

godt tilbud til 

roerne! 


Pondus Cup er 

ikke kun konkurrence, 

men 

også et socialt 

arrangement. 

Der opstår en 

masse venskaber, 

som styrkes 

igennem sæsonen, 

og som forhåbentlig 

også 

styrker lysten til 

kajaksporten 


PONDUS CUP 2002 

En sommer med børn, kano, kajak, præmier, 

pølser og solskin. 

Af Christian Jacobsen Formand for 

Børne- og Breddeudvalget 

Børn 

Fra den d. 8 juni til den 25. august 

fandt årets 5 Pondus Cup Stævner 

sted. 

Dagene var præget af solskin, masser 

af børn, masser af kajakker og et 

meget flot fremmøde af for-ældre 

og ledere. I Hellerup deltog 56 

børn, i Sorø 58 børn, i Troense 49 

børn, i Silkeborg var der 25 børn, 

mens Nybro-Furå satte et flot punktum 

med op mod 120 deltagere. 

Kano og kajak 

Pondus Cup Stævnerne er delt op 

i tre løb i to forskellige aldersklasser, 

U12 og U14. Desuden har 

de ældste piger deres egen klasse. 

Der dystes i 200-meter kajakstafet 

med 3 deltagere på hvert hold, i 

2000 m kajak individuelt, samt 

i 200 m turkano med 3 mands 

besætning. Stævnerne starter med 

indtjek og formalia kl. 9.30. Det 

kan virke som et afslappet starttidspunkt, 

men når man ved, at 

deltagerne kommer langvejs fra, og 

at de inden afgang fra deres klubber 

har lastet kanoer og kajakker, 

så er det en flok ”morgenfriske” 

børn og voksne der møder op. Efter 

check in er der holdledermøde. Her 

hjælper de enkelte klubber hinanden 

med at sørge for, at de mange 

stafethold går op med tre - ingen 

bliver snydt for at deltage. 

Point og præmier 

Forud for årets Pondus Cup var 

der konstrueret et pointsystem der 

giver point til hver deltager for 

deres placering i hvert løb, således 

at der ved dagens afslutning kan 

findes en samlet vinder. Igennem 

sæsonen blev der udviklet på dette 

system. Uanset systemet var der 

ved hvert arrangement præmier til 

en lang række vindere, mens alle 

deltagere normalt fik medaljer. 

Pølser og solskin 

Pondus Cup er ikke kun konkurrence, 

men også et socialt arrangement. 

Nogle gange grilles der, andre 

gange bliver spisepausen brugt til 

vandkamp. Uanset hvordan dagen 

forløber, opstår der en masse venskaber, 

som styrkes igennem sæsonen, 

og som forhåbentlig også styrker 

lysten til kajaksporten. 

Lodtrækning om en kajak 

Ved hver Pondus Cup trækkes der 

lod om en børnekajak, som sammen 

med præmierne er skænket 

af Danske Bank. Hver deltager 

udløser et lod. Om det motiverer 

klubberne til at få ekstra mange deltagere 

med, er uvist. Sikkert er det 

dog, at kun én deltager er nok for 

at vinde kajakken, og det var lige 

præcist det, som Novas enlige deltager 

beviste ved stævnet i Sorø. 

Tak for en god dag 

- sagde mange af deltagerne til 

hinanden inden de tog hjem, fra 

de enkelte stævner. Jeg synes også, 

at der skal siges tak til de arrangerende 

klubber, som har lavet et godt 

stykke arbejde. Endelig fortjener 

de mange forældre og ledere, der 

brugte et par lørdage, også tak. Det 

håber jeg også, at I husker i klubberne. 

– og en god sæson. 

Aldrig før har så mange været med 

til Pondus Cup. Et flot resultat som 

også havde positivt afsmit-tende 

effekt på DM, hvor mere end 80 

børn deltog. 

Næste år 

Nu er det slut for Pondus Cup 

2002, og vi er godt i gang med 

at planlægge 2003. Alle arrangørklubberne 

i 2002 var i oktober på 

en Workshop, hvor der blev arbejdet 

med at evaluere Pondus Cup, 

og med at se frem mod 2003. En 

arbejdsgruppe er nu i gang med 

at udforme beskrivelser og regler 

på basis af denne workshop. Vores 

sponsor er med igen, men vi skal 

vænne os til et nyt navn: Nu kommer 

arrangementet til at hedde 

Dansk Bank Cup. 

Læs mere 

fra de enkelte stævner 

på www.kano-kajak.dk 

under artikler 

Vi skal ro, 

ha’ det sjovt og 

skabe resultater. 

Vi skal ikke have det så 

sjovt at vi glemmer at ro 

og skaber resultater. 

Vi skal ikke ro så meget 

efter resultater at vi glemmer 

at have det sjovt. 

sagt af en klog klubleder

GRATIS 

Zefyr m/lærredsdæk. Relativt velholdt. 

Nylakeret. Pagaj medfølger. 

Kan afhentes gratis. 

Henvendelse: Flemming Melchiorsen 

Tlf: 39 67 96 94 

E-mail: melchiorsen@mail.sonofon.dk 

SÆLGES 

Spica, hvid glasfiber. Skot med oval gummiluge, 

fodpumpe. Hurtig, søstærk turkajak 

optimeret til dagsture. 

Velholdt, sælges for kr. 7000 eller bedste 

bud derover. 

Ny og ubrugt og derfor usamlet wingpagaj 

sælges for 800 kr. 

Henvendelse: Per Lind 

Tlf. 5944 3585 

E-mail: perlind@nypost.dk 

Sekretær i Dansk Kano og 

Kajak Forbund Hanne Bloch 

fyldte d. 3. oktober 60 år. Kano 

& Kajak ønsker tillykke. 

SÆLGES 

EVOLUTION Struer kajak. 1999 (Mahogni) 

Som ny. 

Billeder kan e-mailes. Pris: kr. 12.500,- 

Henvendelse: Michael 

Tlf: 39 64 04 

E-mail: m-schwarz@mail.dk 

SÆLGES 

KANO & KAJAK 

Ø N S K E R T I L L Y K K E ! 

Plastex kapkajak af modellen ”Sprint 85” 

(blå/hvid). 4 år gammel, god stand. Det er 

en ”Super Competition”, så den er meget 

stiv. Blå på overdækket og hvid i bunden. 

Prisen er kr. 7000 kr., men kan forhandles. 

Boat cover kan også købes. 

Henvendelse: Torsten Tranum - Jensen 

Tlf: 45 42 23 32 

Endnu et tillykke! Denne gang 

til Landstræner Hans Jürgen 

Tode der d. 2. oktober sagde JA 

til Connie. 

KØB & SALG 

E-mail: torstentranum@hotmail.com 

SÆLGES 

Plastex kapkajak af modellen ”Sprint 85” 

(mørkegrøn). Den er 2_ år gammel, men 

har næsten ikke været brugt, og er derfor 

i rigtig godt stand. Helt mørkegrøn, med 

gul spids. 

Det er en ”Extreme Vacuum”, så den fås 

ikke stivere. 

Prisen er kr. 10.000, men kan forhandles. 

Boat cover kan også købes. 

Henvendelse: Torsten Tranum - Jensen 

Tlf: 45 42 23 32 

E-mail: torstentranum@hotmail.com 

SÆLGES 


VM MARATHON I 

ZAMORA, SPANIEN 

Den sidste weekend i september fandt verdensmesterskaberne 

på marathondistancen sted i 

den Nordspanske by Zamora. 

Danmark var repræsenteret af et stort hold, 

med 14 aktive, 1 træner og to hjælpere. 

Dertil kom den dejligt store skare af familie, 

venner og andre interesserede, der heppede så 

højt, at det kunne ses på vejrsatellitterne. 

Af Torsten Tranum-Jensen 

Vi ankom til Zamora onsdag aften, efter 

en ret kaotisk tur, hvor journalisterne konstant 

havde været over os siden afgangshallen 

i Kastrup. 

De følgende dage gik med at forberede 

både, hygge os og tjekke banen ud. TC, der 

var med som hjælper, benyttede lejligheden 

til rundhåndet at dele ud af sin store 

erfaring, så der var vist ingen af os, der 

ikke havde et lille fif i baghånden, da vi 

skulle i ilden. 

Lørdag var den første konkurrencedag og 

altså den dag, hvor enerkajakkerne skulle 

ro. 

Juniorerne skulle ro om formiddagen og 

de lagde en god linie fra start. 

Lasse Nielsen (Gladsaxe) tog bronze i herre 

junior enerkajak og Birgit Pontoppidan 

(Gladsaxe) tog sølv i dame junior. 

Begge roede et fantastisk løb, og der var 

nu allerede to medaljer til Danmark. 

Kasper Bleibach (Maribo) lå også med helt 

fremme i herre junior enerkajak, men 

knækkede sin pagaj kort før mål og røg 

derfor lidt tilbage i feltet. 

Om eftermiddagen skulle seniorerne 

i ilden. Vi var to danske både i her- 


rer enerkajak feltet. Michael Kongsgaard 

(Struer) og undertegnede. 

Der var lagt op til et spændende løb, med 

gode chancer til begge både. 

Det gik da også ret godt. Jeg fik Sølv efter 

et tæt løb, hvor fire mand kom hjem sammen. 

Michael lå også med helt i front, 

men trådte skævt i båden i 2. overbæring, 

måtte tømme, og brugte derfor mange 

kræfter på at komme op igen. Han sluttede 

dog stadig på en flot syvendeplads. 

I mændenes enerkano blev det til en flot 5. 

plads til Martin Vissing (Nord). 

Førstedagen bød altså på 3 danske medaljer, 

2 sølv og 1 bronze og en masse topplaceringer 

– æt´ så ring' ænda, som de havde 

sagt i Jylland. 

Næste dag var det toerkajakkernes tur. Igen 

var det juniorerne, der lagde for, og igen 

gik det godt. 

Lasse Nielsen og Knud Kragh (Pagaj) tog 

intet ringere end guld, og kan derfor 

nu kalde sig juniorverdensmestre. Den 

anden danske både med Kasper Bleibach 

og Adam Spliid (Sorø) fik en flot 7. plads, 

efter at have fået en uheldig start. 

Hos seniorerne blev det - efter et tæt løb 

- til en meget flot 4. plads til Mette Barfod 

(Lyngby) og Anne Lolk (Troense/Gladsaxe) 

1: Sølvmedalje vinder Birgit Pontoppindan. 2: Starten i herre K2. 3: Lassen Nielsen på 

Fotos: Torsten Tranum-Jensen 

i damernes toerkajak. 

Hos herrerne besatte René Olsen (Maribo) 

og René Larsen (Maribo) en flot femteplads, 

og Kim Wraae (ARK) og Mads Kongsgaard 

(Struer) blev nr. 8. 

Nu var dette års marathon-VM så slut, og 

vi kunne tage til fest om aftenen og fejre 

de gode resultater. 

Hvis der skulle kåres et par verdensmestre i 

at være hjælpere, var det helt sikkert blevet 

TC og Skafte. 

Næste morgen tog vi hjem og da vi ankom 

til Kastrup lufthavn blev vi modtaget af 

familie og klubkammerater- fedt. 

Tilbage er der bare at sige tak til alle for en 

god tur- vi vil gerne gentage succesen.

vej ud fra overbæring. 4: Herre K1 på vej mod 2. overbæring. 

Fra Struer Boats: 

SPICA - MALIK - FANGER - FENJA 65 - TIRANA - 

TIGER X - CLEAVER X - RAZOR m.fl. 

Fra KIRTON: 

bl.a. ESCAPE - TRAINER og kapkajakker 

Fra KAJAKSPORT Finland: 

Havkajakker VIKING-ARTISAN-VIVIANE 

Fra VALLEY England: 

Havkajakker NORDKAPP - SKERRAY m.fl. 

Fra PALM: 

Udstyr; rojakker, veste, rohandsker, håndledsvarmer 

m.m. 

Fra HASLE: Havkajakker og kano i plast. 

Ny ekspeditionskajak. 

På udkig efter et godt tilbud....? 

Se her! 

Havkajakken, København flytter om i gården og får: 

– over 100 m 2 fyldt med havkajakker og -udstyr 

– udvidet åbningstider (ring 26 70 24 93 og hør) 

– fører nu hele Havkajak-sortimentet i brochuren 

Super gode flyttetilbud 

gælder hele december eller så længe lager haves (kun i Kbh.) 

Havkajakken, Ved Amagerbanen 25, 2300 Kbh. S, 26 70 24 93 

Få en brochure, se www.havkajakken.dk eller besøg: 

Havkajakken & Friluftsliv, 7000 Fredericia, 75 95 44 33 

Havkajakken, Egå Møllevej 52, 8250 Egå, 86 16 90 70 

Havkajakcenter Svendborg, Skovballe, 62 54 19 20 

KAJAKCENTRUM TILBYDER BLANDT ANDET FØLGENDE PRODUKTER: 

Svedundertøj fra 

Craft / Arnese / Vangàrd 

NEUMANN: Kajakker kap og tur, børnekajakker, 

Wingpagajer. 

New Wave pagajer, AZZALI pagajer+padler TIKI 

kajakker. KANOER, TRAILEERS, NY lettere model 

fra PHV. INKAS, HELLY HANSEN veste. 

COASTLINE: Ny model stabil kajak til høje/ 

tunge roere.Nu med farve på dækket. 

v/ Ernst W. Christiansen 

Nørre Bygade 8, Greis 

7100 Vejle 

75 85 36 36 

www.kajakcentrum.dk 


Tak til landstrænerne for en kanon sæson 

- og selvfølgelig et stort tillykke til de roere, der leverede nogle fantastiske internationale resultater. 

Med afslutningen på denne sæson har DKF vist, at der arbejdes i den rigtige retning, når målet er 

internationale topplaceringer på både Kortbane og Maraton. 

Af Søren Pedersen, EU-medlem. 

Det var en stor fornøjelse at være Holdleder 

for holdet til VM Maraton i Zamora, 

Spanien. Én guld, to sølv og én bronze 

– man kan jo altid ønske sig mere, især 

når der var potentiale til det, men VM 

Maraton 2002 var en succes for Danmark 

– en stor succes! 

Det kan dog ærgre mig en anelse at komme 

hjem og kaste et blik på DKFs Forum og 

læse de tarvelige sidebemærkninger midt i 

den store glædesrus. 

Demokratiet sejrede og Landstrænerne 

tabte – stod der mellem linierne! 

Nej, nej og atter nej – Landstrænerne 

vandt sammen med de aktive. Hvad vil de 

tarvelige og småborgerlige personer, der 

kan blive ved med at trække fronterne op, 

opnå?. Nu gik det jo godt – og så er det 

alligevel galt. Man kunne få den tanke, at 

Landstrænerne kan udvikle nok så mange 

internationale medaljer og topplaceringer 

gennem samarbejdet på Elitecentret 

– men det bliver aldrig tilnærmelsesvis 

tilfredsstillende. 

Netop Elitecentret er kernen i de fremtidige 

resultater. Det er her Landstrænerne 

kører den daglige træning af vores bedste 

roere. Den struktur mener jeg, vi skal 

fortsætte med, og den er så småt begyndt 

at kaste resultater af sig. Jeg mener: Det 

er da soleklart for enhver, at skal vi følge 

med den internationale udvikling på både 

Kortbane og Maraton og måske en dag nå 

et skridt foran den, skal vi samle de bedste 

på ét sted, så elitemiljøet kan udvikle 

sig og være en af drivkræfterne bag det 

engagement og den disciplin, det kræver 

at nå toppen. 

Jamen, det ødelægger klubberne, er der 

nogen der vil sige. Gu’ gør det ej. Det er 

et spørgsmål om rollefordeling – hvem har 

hvilke opgaver. Er det klubbernes opgave 

at lave verdensmestre? Har man potentiale 

til det i klubberne? Det mener jeg ikke. Tag 


nu Kraftcenter Gladsaxe som et eksempel 

– og ja det er rigtigt, at jeg er dybt involveret 

i dette koncept, hvilket gør mig endnu 

mere kompetent til at udtale mig. Der 

ligger en klar målsætning for Kraftcenter 

Gladsaxes arbejde: At udvikle så mange 

roere som muligt til Elitecentret. 

Det vil sige, at når Landstrænerne er interesseret 

i at overtage en af Kraftcentrets 

roere og henvender sig til klubben – er det 

en succes! 

I forbindelse med Elitecentret er det da 

ligeledes utopisk at tro, at man kan udvikle 

de få roere i Danmark, der reelt har potentiale 

til at lave topresultater, hvis ikke 

man har daglig kontakt til Landstrænerne, 

endda flere gange om dagen. Det stiller 

store krav til planlægningen fra Landstrænernes 

side og måske endnu større krav 

til roerne at gennemføre den, hvis man vil 

nå toppen. 

Bare det at forestille sig at opbygge en 

mandskabsbåd, der skal kvalificere sig til 

OL - og vi vil jo gerne have flere og større 

mandskabsbåde med til OL - med et mandskab, 

der bor i hver deres hjørne af landet. 

Det er umuligt! Her kan vi måske lure lidt 

til, hvordan man gør i f.eks. roforbundet: 

Her er de bedste samlet på Elitecentret 

i Bagsværd (ca. 30 roere), og de laver da 

super fine resultater og har gjort det i 

mange år. 

Det er ok at være uenig med den linie og 

struktur, der er lagt fra Landstrænernes side, 

men jeg mener det er hamrende vigtigt at 

acceptere de beslutninger der tages. Man 

kan stille spørgsmål til Landstrænerne på 

en fornuftig og sober måde og så får man 

et fornuftigt svar – men er man ikke enig i 

det svar man får, kan det være et oplæg til 

en diskussion. Men, det er absolut ikke et 

oplæg til at svine Landstrænerne til eller til 

at undergrave det system, man sidder i bestyrelsen 

for, det må man bare acceptere. 

Her er det igen vigtigt at acceptere den 

rollefordeling, man er valgt eller ansat 

til. Det er jo så hamrende soleklart, at 

man som politiker ikke skal fortælle 

Landstrænerne, hvem der er talenterne, 

hvad der skal trænes, hvor meget der skal 

trænes eller hvordan der skal trænes – det 

er et spørgsmål om KOMPETENCE! Hvis 

alle, der er konstruktivt involveret i at 

bringe DKF ”helt frem i skoene” internationalt, 

giver den max på det område, man 

enten er valgt eller ansat til at varetage på 

baggrund af ens kompetence, udvikler det 

på et tidspunkt en synergieffekt – og så 

kommer resultaterne! 

I dette lille opråb er det meget vigtigt at 

nævne TEAM DANMARK som er, altid har 

været og altid vil være vores største sponsor 

og samarbejdspartner. Et DKF uden 

TEAM DANMARK, er som en sejlbåd uden 

motor i havblik! 

Jeg forstår ikke, hvordan man kan tillade 

sig at svine TEAM DANMARK til i diverse 

fora. Det kan kun være af uvidenhed 

– og det er for dumt! Det er da ikke forbudt 

at søge information omkring TEAM 

DANMARK og det samarbejde DKF har 

med TD. Prøv nu engang at forstå, at støtte 

fra TEAM DANMARK ikke er noget, man 

umiddelbart har krav på – men noget man 

gør sig fortjent til. Det være sig roer som 

forbund. 

Med disse ord har jeg udtrykt min fuldstændige 

opbakning til Landstrænerne og 

det elitearbejde, der laves i DKF. Vi er 

på rette vej – det er en lang proces som 

kræver tålmodighed og arbejdsro! En sidste 

opfordring: Ønsker man at kommentere 

mit lille indlæg enten på Forum eller i 

form af en artikel i næste nummer af Kano 

& Kajak, så gør det i en fornuftig og konstruktiv 

tone med reelle hensigter – ikke 

bare ved at svine det hele til og fremhæve 

sig selv.

REGATTA-FORENINGEN I SVERIGE 

Af Jim og Lis Carlsen 

Regattaforeningen havde lørdag d. 2/11 

inviteret sine medlemmer på en tur til 

Sverige. 

Vi blev samlet op forskellige steder undervejs. 

De sidste på Amager Strandvej. 

Herefter gik turen via Øresundsbroen til 

Malmø Idrætsmuseum. 

Her blev vi mødt af formanden for 

Malmø Kanotklub, Lars Svensson, og 

inspektøren for Idrætsmuseet, Anders 

Hammer. Derudover havde vi John Idorn 

med, som også er medlem af foreningen, 

og han supplerede med mange sjove og 

interessante oplysninger om idrættens 

historie. 

Se og Hør 

Gunnar Nu Fonden 

Anne Lolk fra Kraftcenter Gladsaxe var blandt 

de 15, der ved den årlige uddeling hver modtog 

ikke mindre end kr. 25.000,- fra Gunnar Nu 

Fonden. 

Gaven blev overrakt af Harald Nielsen fra Fonden, 

der i sin tale bl.a. fortalte om de resultater, som 

Annes målrettethed og stædighed har skaffet 

hende. 

Ved Idrætsmuseet kom flere af de ældre 

medlemmer fra Malmø Kanotklub til, 

bl.a. Erling Larsson og Kalle ”Kanot” 

Karlsson, tidligere formand for klubben. 

Det var mere end 25 år siden Steen Lund 

Hansen og Flemming Andersen havde 

set deres gamle konkurrenter fra Malmø- 

Horn stævnerne, så der blev snakket 

godt. 

Efter en rundvisning på Idrætsmuseet, 

blev der serveret lunch i Stadionbaren, 

som havde åbent for vores skyld. 

Efter lunchen gik turen til Malmø 

Kanotklub, hvor vi fik serveret kaffe og 

REGATTAFORENINGEN af 1965 

havde lejlighed til at se deres nye klubhus, 

som blev indviet i 1996. Det var 

stort og flot, men de har også 500 medlemmer 

pt. Under kaffen så vi en film 

fra gamle stævner i Sverige, Danmark og 

Riba del Sella. 

Sidst på eftermiddagen gik turen hjemad 

og vi holdt vores årlige generalforsamling 

i bussen. Det tog ikke lang tid, så det gør 

vi måske igen en anden gang. 

En stor tak til bestyrelsen for et godt 

arrangement. 

REGATTAFORENINGEN af 1965 

Hej Kano og Kajakvenner, hvor bliver I af, vi ønsker stadig 

at I vil melde jer ind i Regattaforeningen af 1965. 

Kontingentet er kun kr. 100,- om året. 

Vi mødes mindst en gang om året til hyggelige sammenkomster, 

hvor det er sjovt at ses og tale om det vi har 

oplevet tidligere. 

Kom og være med så vi kan blive mange medlemmer til at 

støtte vores idrætsgren. 

Vi har i år købt pokaler til DM Drenge Yngste C1 500m. 

og Drenge Ungdom C1 500m. som uddeles i år for første 

gang. 

Bestyrelsen: 

Villy Christiansen, Formand. Telefon: 47 31 48 20 

Kjeld Knudsen, Kasserer. Telefon: 44 92 70 15 

Søren Wulff, Næstformand. Telefon: 33 31 80 75 


ISSN 0900-8438 

Postbesørget blad 

(0900 KHC)

23 medaljer ved World Master Games 2002 Året der gik 23 medaljer ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?