Download PDF - Finansforbundet

FinansForbundet hjælper
14 Finans august 2012
Williams
kollap
48-årige William Larsen, der lider af angst, stress og depression, blev
overladt til sig selv af det kommunale system, da det havde udtømt
dets muligheder for at hjælpe ham tilbage på arbejdsmarkedet
Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy
sammenbrud
Det er en ganske almindelig dag i 2006 hos en helt almindelig
familie i Havdrup. Den 42-årige familiefar William Larsen står
op og spiser morgenmad, tager tøj på og er på vej ud af døren
til sit arbejde som finansiel- og investeringsrådgiver i banken,
da han pludselig kollapser og finder sig selv liggende på gulvet
ude af stand til at tale eller tænke en eneste tanke. Lægens
diagnose er klar. William lider af angst, stress og depression og
må langtidssygemelde sig fra sit arbejde. Diagnosen kommer
som et chok for William.
Godt nok har han igennem lang tid oplevet et stigende pres
på arbejdspladsen, og arbejdet som investeringsrådgiver
ændrer sig fra at handle om rådgivning til at handle mere og
mere om salg. Kompetencer, der passer dårligt til William. For
han er ikke sælgertypen – sikkert ikke kynisk nok, som han
udtrykker det. Samtidig sker der store organisationsændringer
i banken, som betyder, at William i en periode oplever skiftende
chefer – op til 20 forskellige over kort tid. Derudover
kommer han til skade med sit knæ og får en diskusprolaps.
Han har næsten konstante smerter og hovedpine og får hele
tiden infektioner. Den daglige rejse til banken bliver et helvede
for William. Men det er først, da William kollapser, han reelt
forstår, at noget er rivende galt.
Han prøver at komme tilbage. Men magter det ikke. Er på
vej ind i en dyb depression og bliver langtidssygemeldt igen.
Sammen med Finansforbundet får han strikket en fratrædelsesordning
sammen i juni 2007. Han tænker, at et skift af
arbejdsområde måske er det, der skal til. Så i oktober 2007
får han arbejde som Private Banker i en anden bank. Desværre
er det ikke den rette medicin. For William kan slet ikke finde ud
af at sætte de fornødne grænser, hænger på for lang tid og
arbejder mere, end han bør. William kollapser for anden gang,
kun fire måneder efter han er startet på sin nye arbejdsplads.
Lægen advarer William om, at hvis han fortsætter på den her
måde, så kan han ikke garantere, at han overlever.
”Jeg bliver fanget i en ond spiral, som kun går nedad. Det
langvarige stressforløb tærer så hårdt på mit sind og min
hjerne, at jeg ikke længere kan huske mennesker og begivenheder,
som sker dagen før. Ikke noget godt udgangspunkt, da
hukommelsen og relationerne er så godt som altafgørende i
mit job. Det er, som om min hjerne brænder, når jeg bliver
udsat for stress og i pressede situationer, og den dag i dag må
jeg tage medicin for at standse nedbrydningerne“, fortæller
William.
kaos
I februar 2008 modtager han en fyreseddel fra sin nye
arbejdsplads og bliver en del af det kommunale system med
sygedagpenge, arbejdsprøvning og talrige vurderinger og
undersøgelser af arbejdsevne.
Problemet er blot, at arbejdsprøvningerne magter han slet
ikke. Han er angst, og menneskelige relationer kan han slet
ikke klare. Alle, der presser ham, opfatter han som fjender. Har
mest lyst til at få lov til at passe sig selv. Medicinsk behandling
af hans depression bliver forsøgt af flere omgange, dog uden
at der sker en væsentlig forbedring. Heller ikke en psykolog
har den ønskede effekt. Samtidig slås han med sine fysiske
skavanker, som kræver genoptræning og smertebehandling.
Men historien er den samme – intet hjælper.
En arbejdsevnevurdering af William, som Solrød Kommune