Livskvaliteten bliver bedre efter operationen

Livskvaliteten bliver bedre
efter operationen
Hvad nu hvis dit barn blev drillet med at brystkassen ligner en frugtskål?
„Tupperwareskål“, „frugtskål“, „se ham
hvor klam han ser ud...“ er blot nogle af
de betegnelser nogle børn oplever, når de
har tragtbryst.
500 børn og unge er indtil nu opereret
kosmetisk for tragtbryst på Afdeling T og
livskvaliteten opleves bedre efter operationen.
I et fokusgruppeinterview fortalte
nogle af børnene om deres kropsopfattelse
før operationen.
„Det kan ikke betale sig at gøre noget ud
af sig selv når man har det hul.“
„Jeg var ikke på stranden før operationen,
gik ikke i bad efter gymnastik.“
Efter operationen er deres kropsopfattelse
meget anderledes.
„Man får meget mere ud af det på stranden
nu, jeg har fået sommeren tilbage.“
„Hver eneste gang jeg tager trøjen af er jeg
glad for det.“
En spørgeskemaundersøgelse går igang
I efteråret 2005 besluttede vi på Afdeling
T, at vi ville undersøge livskvaliteten
hos børn og unge, der tidligere var og
fremover skulle opereres for tragtbryst.
Siden 2001 har behandlingen været aktuel
og operationsfrekvensen er steget i årene
2003–2008. Det er en ny og udfordrende
behandlings­ og plejeopgave, specielt i
den postoperative fase, hvor børnene har
mange smerter. Forældrene er ofte med
og har som børnene og de unge behov for
god information og støtte både inden og
efter operationen.
Vi har spurgt 177 børn og unge og
deres forældre om hvordan de har oplevet
livskvaliteten før og efter operationen. De
er alle opereret i perioden 2003 til 2005.
Det drejer sig om 148 drenge og 24 piger,
i alderen mellem 8 og 20 år. For at kunne
sammenligne resultaterne med andre
børn og unge, har vi spurgt 2 kontrolgrupper,
en gruppe på 387 skolebørn og en
gruppe på 54 kronisk syge børn, der er
hjerteopererede på Afdeling T.
Vi har sendt et spørgeskema ud til både
børnene og forældrene for at se om der
er forskelle i opfattelse af livskvaliteten.
Spørgeskemaet undersøger den generelle
sundheds/helbredstilstand på områderne
vist i figur. 1.
Sundhed/helbredstilstand har en fysisk og
psykosocial dimension.
Figur 1.
Fysisk Følelsesmæssig
Adfærdsmæssig
Hvad fandt vi ud af
Sundhed/helbred
Resultaterne viser, at de børn der er opereret
for tragtbryst har en højere livskvalitet
på visse områder
end skolebørnene.
De scorer højere på
selvtillid, adfærd,
følelsesmæssig rolle,
mentalt helbred,
familie aktiviteter,
fysisk funktion,
fysisk rolle, smerter
og generelt helbred.
De hjerteopererede
børn, viser samme
Tekst Lisbeth Brammer, Forskningssygeplejerske/cand.cur, Afdeling B
Social
høje livskvalitet på de følelsesmæssige,
sociale og adfærdsmæssige områder; men
lavere på de fysiske områder. Når der
spørges til selvværdet på en skala fra 1­10
før og efter operationen hos de tragtbrystopererede
børn og deres forældre
ses der en markant forskel før og efter
operationen. Forældrene og børnenes
svar er her de samme.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Figur 2
Selvværd: Før og efter operationen
***
Børnenes
besvarelse
* p

Nu med AEDér
Der var forelskelse i AED­er, opgør med
sygeplejerskerollen, begejstrede griseforskere,
fremtidens trafikscenarier og en
række andre komiske glimt fra livet på
Skejby, da årets udgave af Skejby Revyen
gik på scenen i slutningen af februar.
Helt til sidste øjeblik blev der knoklet
ihærdigt med detaljer og pointer. Først
et par timer før premieren blev der holdt
generalprøve med hvad sig hører af kiks
og grineflip.
Belønningen for de mange måneders
arbejde – den sidste uge med en arbejdstid,
Arbejdstilsynet aldrig ville godkende
– kom da revyen gik af stablen. Folk lo de
rigtige steder, pointerne gik rent ind og
både publikum og revyholdet blev helt
høje af stemningen.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar

Sygeplejerske Susanne Hansen fra
Q2 var i november to uger i Indien
for at assistere ved operationer for
grå stær på verdens største felt­
hospital. Trods rotter, opkast og
nervøs mave er hun klar til at tage
af sted igen. De gode oplevelser
oversteg nemlig langt ubehaget.
Patienten bliver bedt om at fokusere på sine hænder, mens der tages mål til den nye linse
Rotter, opkast og tynd mave
betyder intet
– Det larmer, og det lugter, og du er på
hele tiden. Folk glor konstant. Det er
grænseoverskridende og bestemt ikke
afslappende. Men det værste var rotterne
om natten.
Sådan siger 28­årige Susanne Hansen,
der sidste år i november arbejdede to
uger som frivillig operationssygeplejerske
i Indien på verdens største felthospital.
Til daglig er hun sygeplejerske på det
noget fredeligere infektionsmedicinske
afsnit Q2 på Århus Universitetshospital,
Skejby. Her har Susanne Hansen været
ansat i lidt mere end et år med faste
vagter og overenskomstmæssig løn. Der
er jævnligt personalemøder og regelmæssig
rengøring, og mangler afdelingen drop
eller stiklagner, bestiller hun det.
I byen Bodhgaya i det nordøstlige
Indien arbejdede hun med kun en times
pause midt på dagen sammen med 40
læger og 25 assistenter fra 7 morgen til
19 aften på at give nogle af de allerfattigste
indere i landet synet tilbage. Slap materialerne
op, var der ikke noget at gøre
ved det. Rengøringen var sporadisk, og
hun fik ikke en krone for anstrengelserne.
Tværtimod kostede flybillet, forsikring og
vaccinationer hende 10.000 kroner.
Om natten sov hun på et værelse sammen
med tre andre i en seng, der var for
kort, mens rotter pilede rundt på gulvet
efter krummer.
– Det var virkelig grænseoverskridende.
Virkelig! Men opholdet var alligevel alle
pengene værd. At se hvor glade patien­
terne var for operationen kan ikke måles i
penge, siger hun.
To patienter delte kanyle
I den fattige delstat Bihar i det nordøstlige
Indien bliver cirka 25.000 indere hvert
år i november opereret gratis for grå stær.
Felthospitalet og tilhørende aktiviteter
som for eksempel køkken og bad bliver
finansieret af rigmænd, der som en del af
deres religion giver penge til de fattige.
Susanne Hansen havde ingen anelse
om, hvad hun gik ind til, da hun med en
veninde rejste fra det kølige Danmark til
et noget lunere Indien. Hun havde hørt
om lejren fra en kollega og syntes, det lød
spændende. Det medmenneskelige aspekt
passede også godt, for hun har ”altid haft
lyst til humanitært arbejde.”
Men mødet med den indiske virkelighed
var noget hårdere end forventet.
– Jeg blev psykisk påvirket af varmen,
og fysisk havde jeg uro i maven på grund
af de fremmede bakterier. At komme til
operationslejren var ét stort kaos – larmende
og beskidt, og det tog et par dage
at vænne sig til det hele, fortæller hun.
Langsomt gik det op for Susanne
Hansen, at der var struktur i kaos. Selv om
næsten 1000 køkkenfolk, plejeassistenter,
guider og andre hjælpere tilsyneladende
myldrede planløst rundt mellem
hinanden, var det deres fortjeneste, at
forundersøgelserne af de mange patienter
foregik i den rigtige rækkefølge.
Efter at have fået lagt blokade føres patienterne videre i systemet.
En ny ligger allerede klar på briksen.
De blev undersøgt for sukkersyge, fik
blodtrykket tjekket, linsen målt, udleveret
forebyggende antibiotika, øjenvipperne
klippet, øjenomgivelserne desinficeret,
og de skulle give tilladelse til operationen
med et fingeraftryk.
Det var nemlig de færreste patienter,
der kunne skrive deres navn. Ud af Indiens
1,1 milliard indbyggere er hele 40 procent
analfabeter, og blandt Indiens fattige er
det næsten hver eneste.
Efter at have kvitteret ’Ja tak’ med tommeltotten
fik patienterne lagt en blokade
omkring øjet, så selve operationen kunne
udføres.
Lægefagligt undrede det Susanne
Hansen, at stort set ingen af patienterne
fik infektioner.
– Hygiejnen lever ikke op til danske
standarder. Det var forbløffende, at det
ikke gik værre, end det gjorde. Nogle
gange brugte lægen den samme kanyle på
to forskellige patienter, fordi der stadig var
bedøvelse tilbage i sprøjten, fortæller hun.
Patienterne var utroligt glade
Men hvad angår infektioner, kommer
operationslejren faktisk ud med et langt
bedre gennemsnit end offentlige danske
hospitaler. I Danmark får knap ti procent
af patienterne en infektion i forbindelse
med indlæggelse på sygehus. I operationslejren
var infektionsraten trods de nøjsomme
omgivelser nede på 0,08 promille,
hvilket svarer til én patient ud af 12.000.
Til gengæld er synet på den enkelte patient
i Indien meget forskelligt fra vores.
Susanne Hansen var overrasket over, hvor
hårdt der blev talt til patienterne. De blev
skældt ud, hvis de ikke lå helt stille. Der
var sågar nogle af lægerne, der tjattede
vredt til de gamle mennesker, hvis de vred
sig nervøst på operationsbåren.
På andre områder er der også store kulturforskelle.
Mange mennesker er meget
fattige, og enhver må klare sig, som han
eller hun bedst kan. Det kommer også til
udtryk i hospitalsverdenen.
– I Indien kan en læge finde på at kræve
bestikkelse, selv om patienten har ret til
operationen, fortæller Susanne Hansen.
Trods forskellene vil hun gerne til udlandet
og arbejde igen. For belønningen
var nogle fantastiske oplevelser, hun ikke
ville være foruden.
– Det var stort at se, hvor glade patienterne
var for operationen. Jeg føler mig
utrolig heldig, at jeg har fået lov til at
hjælpe andre. Det var stort, at vi vidste,
hvad operationerne betød for de her mennesker.
De fik jo synet tilbage.
Susanne Hansen er allerede ved at
undersøge muligheden for at komme
til Afrika i 2009. Til den tid har hun nok
også glemt, at hun den sidste nat i toget
kastede op i timevis efter at have spist
noget fordærvet kylling.
Lokalbedøvede patienter venter på gangen, inden de bliver ledsaget ind
til operation.
Tekst og foto Dav Jacobsen

For rigtig mange ansatte på Skejby er
Læringsportalen et kendt it­miljø, de føler
sig trygge ved at anvende. Her først i
marts 2008 har således over 1.700 bestået
kurset i håndhygiejne, og cirka 1.500 har
gennemført kurset i basal hjerte­lungeredning.
Men nye medarbejdere – og
måske også nogle få af de erfarne – kan
have gavn af nogle tips til anvendelsen af
læringsportalen:
Tekst Jørgen Nielsen, projektkoordinator e-læring
Tips
til Læringsportalen
Hvordan kommer jeg ind?
Du kan komme til Læringsportalens startside
på flere forskellige måder. For det
første kan du dobbeltklikke på ikonet for
Læringsportalen på dit PC­skrivebord. For
det andet kan du i menuen „Nyttige links“
på intranettet vælge „Læringsportal“.
Endelig kan du skrive adressen ”http://
www.edu.sks.auh.dk:8080” i din browsers
adresselinje. Det betyder faktisk, at du
også kan gå på Læringsportalen hjemmefra.
Når du så er kommet ind på startsiden,
skal du bare taste initialerne fra din mailadresse
i login­navn og vælge „Skejby“
som organisation. Derefter skal du klikke
på Login­knappen.
Kan jeg få hjælp til login og start af
kurser?
Inden du logger ind, kan du få hjælp til
login­proceduren og til start af de enkelte
kurser. Du skal bare klikke på linket „Sådan
bruger du portalen“, så starter en
lille „film“, der viser et forløb med login,
start af et kursus, lidt aktivitet inde i
kurset, nedlukning af kurset og logout fra
Læringsportalen. Du skal især hæfte dig
ved, at du skal klikke på +’er, indtil du
finder et cigarkasselignende ikon, du kan
klikke på, for at starte et kursus. Det der
med klik på en masse +’er har drillet en
del ansatte – men prøv at se filmen, den
illustrerer det faktisk rigtig godt.
Læringsportal
Kan jeg få hjælp til Læringsportalen, når
jeg er logget ind?
Vi forestiller os nu, at du lige er logget ind
og nu står i opstartsskærmen med oversigten
over de kurser, du er tilmeldt.
Her kan du altid få hjælp til systemet ved
at klikke på Help­knappen eller Supportknappen
oppe øverst til højre – de 2
knapper fører til den samme online­hjælp:
Især fanebladet „Ofte stillede spørgsmål
(FAQ)“ rummer en masse relevant hjælp:
Prøv f. eks. at klikke på linket „Hjælp til
skærmbilledet“, så kan du finde forklaringer
til alle felter og kolonner i det skærmbillede,
hvor du starter kurserne:
Hvis der stadig er noget der driller, er
du velkommen til at klikke på fanebladet
„Kontakt dit sygehus“, hvor du kan læse
nærmere om, hvordan du kontakter en
support­medarbejder.
Rigtig god fornøjelse med din e­læring!

siden sidst
1. Sutur-symposium
1
2
31. januar blev der holdt et tværfagligt
symposium om forebyggelse og behandling
af bristninger ved vaginale fødsler.
Sara Kindberg fra Perinatal Forskningsenhed
på Skejby var arrangør af arrangementet,
der samlede over 200 personer.
På billedet holder forskningsjordemødrene
Sara Kindberg og Misan Stehouwer
oplæg om episiotomi.
2. Hans Erik Bøtkers tiltrædelsesforelæsning
I november sidste år tiltrådte Hans Erik
Bøtker, Hjertemedicinsk Afdeling B, et
5­årig professorat. Derfor holdt han den
21. februar en tiltrædelsesforelæsning
med titlen: Hjertebeskyttelse ved blodprop
og iltmangel i hjertet.
Hans Erik Bøtker har været læge siden
1983, og har både en ph.d­grad og en
doktorgrad. Bedømmelsesudvalget betegnede
i deres indstilling hans forskning
som original, visionær og på internationalt
niveau. De fremhævede ham desuden
som en engageret underviser af lægestuderende
og yngre læger.
3. Ny direktør
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
3 4
5
Vores nye hospitalsdirektør hedder Per Askholm
Madsen. Han starter som direktør på
Skejby den 1. juni. Med sig har han en lang
erfaring inden for sundhedsvæsenet. Blandt
andet 15 år som direktør for Vejle­Give
Sygehuse, og senest – fra 1. januar 2008 –
jobbet som administrerende direktør for
sygehusene i Trekantsområdet, der består
af Vejle og Give Sygehus samt Fredericia
og Kolding Sygehuse. Per Askholm Madsen
er 59 år og er uddannet cand.scient.pol.
fra Aarhus Universitet. Han afløser Villy
Helleskov, som nu er hosptitalsdirektør i
projektorganisationen omkring Det Nye
Universitetshospital i Skejby.
4. Sundhedsministeren på besøg
Jacob Axel Nielsen så på robotkirurgi og
operationer på grise, da han mandag
den 3. marts lagde vejen forbi Skejby.
Sundhedsministeren besøgte operationsafsnittet
på Urinvejskirurgisk Afdeling
K, hvor han fik en introduktion til den
urinvejkirurgiske område, og fik lov til
selv at prøve kræfter med robotkirurgi.
Ministeren var også på besøg på Klinisk
Institut, hvor han hørte om forskning og
operationer på dyr. Jacob Axel Nielsen var
fuld af rosende ord efter besøget: „Jeg har
i dag set noget af det ypperligste, vi kan
præstere i Danmark inden for sygehusvæsenet,“
sagde han. „Ordet Skejby er gået
hen og er blevet et kvalitetsmærke.“
5. Michael Schmidt ledende overlæge
Michael Brauner Schmidt, der siden 1.
februar 2007 har været konstitueret
ledende overlæge, bliver nu fastansat som
ledende overlæge på Anæstesiologisk­
Intensiv Afdeling I. Michael B. Schmidt har
været overlæge på Afdeling I siden 2000.
1. februar 2007 blev han konstitueret
ledende overlæge på afdelingen, men nu
har stillingen været slået op, og Michael
B. Schmidt er blevet fastansat som ledende
overlæge.
6. Nyt indkøbssystem i gang
7
Den 3. marts blev det nye indkøbssystem
ILM taget i brug. Det blev markeret
ved en lille festlighed i Centraldepotet,
hvor cheflæge Kristjar Skajaa holdt tale.
Han takkede de mange, der har ydet en
indsats for, at vi kommer godt i gang med
systemet. ILM giver et bedre overblik over
indkøbsprocesserne og en bedre integration
mellem indkøbs­ og økonomisystemet.
Kristjar Skajaa opfordrede til overbærenhed
overfor de børnesygdomme
systemet måtte lide af og takkede særligt
Sterilcentralen og Centraldepotet, der vil
være de steder, hvor børnesygdommene
vil mærkes mest, men som også vil høste
af de langsigtede forbedringer systemet
fører med sig.
7. Sygeplejens dag
Årets udgave af Sygeplejens Dag havde
rekordmange deltagere. Hele 305 sygeplejersker
fra hele landet mødtes den 7. marts
for at diskutere fremtidens sygepleje. Et
veloplagt publikum i det fyldte auditorium
hørte en ung, en ældre, en kreativ og en
ledende sygeplejerske give hvert deres bud
på fremtiden. Sygeplejerskerne hørte også
hvilke forventninger patienten, fagforeningen
og fremtidsforskeren har til fremtidens
sygepleje og sygeplejersker. Sidst på dagen
blev der plads til en omgang sygeplejerskestomp
med kanylebokse og vatpinde som
instrumenter.
8. Radiografer fra Europa samlet på
Skejby
Fredag den 29. februar og lørdag den 1.
marts blev der for første gang holdt et
SMRT­seminar i Europa. Det fandt sted
på Skejby. På seminaret holdt førende internationale
og danske kræfter inden for
billeddiagnostik og MR­teknologi – heraf
en del fra Skejby – oplæg om forskellige
emner inden for MR. Forskningsradiograf
Anne Dorte Blankholm har været primus
motor i at få seminaret til Skejby.
7
6
8
9
9. Milepæl for DNU
5. marts skrev Region Midtjylland kontrakt
med Rådgivergruppen DNU om rådgivning
i forbindelse med byggeriet af Det Nye
Universitetshospital, Det var en milepæl
for projektet, der blev fulgt på vej af en
melding fra regionrådsformand Bent
Hansen (S) om, at sundhedsministeren har
givet sin opbakning til at arbejdet trygt
kan gå videre.
„Vi er stolte over at Region Midtjylland
viser vejen,“ sagde Bent Hansen i
sin tale. „Det her er hospitalsprojektet i
Danmark. Det er det flagskib, som Region
Midtjylland gerne vil have op at stå. Det
er stort. Det er ambitiøst. Det skal begå
sig internationalt, og være en spændende
arbejdsplads, der tiltrækker de bedste
kræfter nationalt og internationalt. Her
skal patienterne få den kvalitetsmæssigt
bedste behandling“.

En solsort i skøjtende selvsving
„OS“ omme i Børneafsnittet og vel også
dem på „gynækologen“ har den sidste tid
været begavet med en meget livsbegejstret
solsort.
Vel at mærke, hvis man færdes i området
på det rigtige tidspunkt af døgnet.
Vores lille solsorteven synes nemlig at
have besluttet sig for, at sende aftenvagterne
hjem ledsaget af eventyrligt fuglefløjt.
Og nattevagter kan, hvis de lufter
ud først på vagten være heldige at høre
solsortens sang i den mørke nat.
Sidst jeg hørte den, var en aften jeg
var kommet for skade at skifte cyklen ud
med bussen, og derfor stod og ventede
på afgang.
Klokken var nær på midnat, det var tæt
tåge, iskoldt, mørkt og øde lå området hen.
Tekst Kirstine Sandberg, sygeplejerske A1
Bortset altså lige fra vores glade solsort.
Den sad på tagryggen over fødeindgangen,
og fløjtede det bedste den havde
lært. Med strakt hals og det gule næb
næsten oppe ved månen, gav den alt hvad
den havde i sig.
Jeg kender godt selv det, at være rigtig
rigtig glad, også uden at have nogen
egentlig grund til det. Tænker lidt på om
det er sådan det forholder sig. Er det bare
en småtosset jubelgris af en solsort, der
ikke kan styre sin livsglæde?
Eller er det en erotisk begejstret ungersvend,
der ikke har set i almanakken, og
er skudt helt ved siden af ?
Måske en overligger fra sidste år ?
Eller kunne man tænke sig, at solsorten
helt uden omtanke har taget bolig op af
en af operationsstuernes udluftningskanaler,
og i virkeligheden har snust sig til en
brandert?
Uanset hvad forklaringen er, og uagtet
at den forvirrer mit indre årstidsur, så
håber jeg sådan for solsorten, at den vil
møde en ven af samme støbning, måske
endda helst en veninde, der ser med
samme appetit og livsglæde på solsortetilværelsen
som den selv gør.
Det må være svært, at oppebære så stor
en glæde helt alene.
Tillykke
Jubilæer
HMU har besluttet, at der i 2008 sættes
fokus på at skabe en ny personalepolitik
på Skejby, som forventes endeligt vedtaget
i begyndelsen af 2009.
Tiltaget skal ses i sammenhæng med,
at regionsrådet i Region Midtjylland den
16. januar 2008 vedtog en værdibaseret
personalepolitik for alle regionens
arbejdspladser. Det er nu op til regionens
institutioner og hospitaler at implementere
regionens værdier: Dialog, dygtighed
og dristighed.
Den 10. marts 2008
fejrede sygeplejerske
Ulla Søkilde
T­anæstesi
40 års jubilæum
Den 8. februar 2008
fejrede portør
John Pedersen
Centraldepotet
25 års jubilæum
HMU har besluttet, at implementeringen
af regionens værdibaserede personalepolitik
skal foregå ved en modernisering
af Skejbys personalepolitik.
Tilblivelsesprocessen for den ny personalepolitik
blev indledt med HMU’s studietur
den 21.­22. februar, som fik titlen
„Kick off for Skejbys ny personalepolitik“.
Studieturen bestod af en blanding af
nogle inspirerende oplæg og gruppearbejde
om værdier, grundlaget for den ny
politik og tilblivelsesprocessen.
Tillykke til
Sygeplejerske Tove Aarup, T­OP,
der fejrer 25 års jubilæum
den 1. april 2008
Skejby skal have en
ny personalepolitik…
Der er herefter nedsat en arbejdsgruppe
med tre medarbejderrepræsentanter,
tre ledelsesrepræsentanter og to administrative
tovholdere, som senere på året vil
komme med et forslag til en ny personalepolitik.
LMU’erne inddrages i tilblivelsesprocessen
både gennem en direkte dialog,
inden forslaget til den ny politik skrives
og gennem en høringsprocedure, inden
politikken vedtages af HMU.
Tekst Pernille Bille Tvedt, Løn- og Personaleafdelingen

Udstilling i april
Udstilling i maj
Nurith Lummer-Klabbers (grafik)
Redaktionen har ikke modtaget indlæg til bagsidens debatforum
OverTryk til dette nummer. Husk at du er velkommen
til at komme med din mening om et emne, der har relevans
for mange af os på Skejby. Du er også velkommen til at
komme med en idé til et emne, andre kan skrive om.
Mail til redaktionen på sksinfo@sks.aaa.dk
Ingun Hansen
KUNSTFORENINGEN
Sky by Art
www.skybyart.dk