ÅRSMØDE 2006 - DKCS

Hygiejnesygeplejerske Kirsten Pedersen, Infektionshygiejnisk afsnit,
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus.
kpd@sks.aaa.dk.
I HVILKEN GRAD EFTERLEVER PERSONALET PÅ
OPERATIONSAFDELINGER NYE RETNINGSLINIER.
Postoperative sårinfektioner er den næst hyppigste sygehusinfektion kun overgået af
urinfejsinfek-tioner. Konsekvenserne af en postoperativ sårinfektion er en forlænget
indlæggelsestid på i gen-nemsnit 8 dage, mortaliteten fordobles og risikoen for genindlæggelse
firedobles. Derudover er den økonomiske omkostning i forbindelse med
disse infektioner stor for både sygehuset, samfundet og patienten selv. På den baggrund
bliver forebyggelsen af postoperative sårinfektioner en stor udfordring. I 2003 besluttede
Ledelsesgruppen for sygehushygiejne i Århus Amt, at sygehusene som en del af
handlingsplanen for 2004 og 2005 skulle sætte fokus på forebyggelse af postoperative
sårinfektioner ved at revidere og indføre nye retningslinier på alle amtets operationsafdelinger.
Ledelsesgruppen for sygehushygiejne består af repræsentanter fra alle
sygehusledelser i amtet (fire sygehuse). Derudover deltager lederen af amtets Kvalitetsafdeling,
den administrerende overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, to
hygiejnesygeplejersker samt en sekretær fra amtets sund-hedsstab.
Offentliggørelsen i 2001 af De danske hygiejnestandarder og især nr. 5 ”Styring af
infektionshygiej-nen i sundhedssektoren - Krav til perioperativ infektionsprofylakse”
var en yderligere grund til at sætte fokus på området. Standarderne bygger på national
såvel som international litteratur og er evidensscoret. Infektionshygiejnisk afsnit, der
består af fem hygiejnesygeplejersker og en over-læge, der er mikrobiolog med interesse
for infektionsforebyggelse, skulle stå for det praktiske i forbindelse med projektet. Som
en del af hygiejneorganisationen, har man på alle sygehusene hygiejnekontaktpersoner
- læger og sygeplejersker. Da de projektansvarlige udmærket vidste, hvor svært det
er, at få personalet til at ændre adfærd, var det naturligt at medinddrage hygiejnekontakt-personerne
fra operationsafdelingerne i udformningen af de nye retningslinier og
implemente-ringen af disse. Der blev udpeget fem specialegrupper, der skulle beskrive
retningslinierne indenfor områderne 1) Forholdsregler for patienten, 2) Forholdsregler
for personalet, 3)Trafikregler, 4) Ventilation på operationsstuen og 5) Rengøring. Hygiejnekontaktlæger
og – sygeplejersker fra alle specialer og alle operationsafdelinger
deltog i grupperne.
Retningslinierne blev efter en høring godkendt og offentliggjort i hygiejnehåndbogen
i foråret 2005. Efterfølgende har hygiejnesygeplejersker og mikrobiolog støttet hygiejnekontaktpersonerne
og af-snitslederne i præsentation og indførelse af retningslinierne.
Det er specielt blevet diskuteret, hvad der er risikokirurgi og nødvendigheden af at benytte
en barrierearbejdragt, der efterlever kravene i EN 13795-1 ved netop risikokirurgi.
Desuden er der blevet fokuseret på kontrol af operationsstuens ventilation i al almindelighed,
men også i forbindelse med risikokirurgi med og uden laminar air-flow.
Som opfølgning på implementeringen er der på operationsafdelingerne i løbet af 2006
foretaget målinger på graden af efterlevelse af retningslinierne. Indtil nu har ingen af
afsnittene efterlevet alle områder.
Posteren vil præsentere resultaterne af gennemgangen af operationsafsnittene og sætte
fokus på væsentlige problemstillinger.
2