Blærekræft (PDF) - Armoni

Incidens/prævalens
Arbejdsrelateret
ætiologi
Fig 2: Inddeling af typer på diagnosetidspunkt
De invasivt voksende blæretumorer, vil efter kirurgisk fjernelse udvise større
recidivtilbøjelighed end de benigne tumorer.
Blærecancer er ligeledes på et tidligt tidspunkt en generaliseret lidelse i
organismen, idet ca. Godt 20 % af patienter med blærecancer har
lymfeknudemetastaser. Andelen stiger med invasionsstadiet., så der er få med
metastaser i hos T1 stadiet
Siden cancerregistreringens etablering i 1942, har været en jævn stigning i
antallet af nydiagnosticerede blæretumorer i Danmark, indtil 1988 hvor der var
1638 tilfælde. I 1996 var der 1380 nye tilfælde og i 2000 var der 1616 nye
tilfælde. Incidensen er 25 pr. 100.000 indbyggere. For mænd er det den
fjerdehyppigste tumorform, kun non-melanotiske hudtumorer, lunge- og
prostatacancer er hyppigere.. I 1996 blev prævalensen vurderet til at være 7
gange større end de reelt diagnosticerede. Den kønsmæssige fordeling for
mænd og kvinder der får blærecancer er 3:1. Hos begge køn er sygdommen
hyppigst i alderen 60-79 år.
Internationalt varierer incidensen af blærecancer med en faktor 10.
Forekomsten er stor i Vesteuropa og Nordamerika, mindre i Østeuropa og
Asien. Sammen med Sydafrika og England, har Danmark verdens højeste
incidens af blærecancer. Forekomsten af blærecancer er i de øvrige
skandinaviske lande altså lavere end i Danmark. Der er også national variation i
incidensen. I københavnsområdet optræder tumorer fra urotel to gange
hyppigere end i landområder i Danmark.
Historisk var det den tyske kirurg Ludwig Wilhelm Carl Rehn (1849-1930) der
allerede i 1895 påpegede en mulig sammenhæng mellem tilfælde af
blæretumorer og udsættelse for anilin og beslægtede stoffer i farveindustrien.
Derfor talte man om erhvervsbetinget blærecancer som ”anilintumor”. Først i
1950´erne erfarede man, at de stoffer der er den egentlige årsag var andre
aromatiske aminer, nemlig 2-naftylamin (β-naphthylamin) og benzidin. I 1937
blev dette underbygget, idet man via dyreeksperimentelle undersøgelser påviste
at β-naphthylamin var et blærekarcinogen. Derudover kan stofferne xenylamine
og α-naftyloamin forårsage tumordannelse i urothel – oftest i blæren. Udover at
α-naftyloamin og β-naphthylamin benyttes til farvning af tekstiler, indgår de
ligeledes som antioxidanter i gummi – eksempelvis brugt omkring kabler og
wirer. Udsættelse for aromatiske aminer i arbejdsmiljøet kan altså være årsag til
tilfælde af blærecancer. Det er også i de erhverv hvor stofferne produceres og
anvendes, at der er fundet øget risiko for blærecancer. Derudover i farve-,
tekstil-, kabel- og gummi- vulkaniseringsindustrien, kemisk industri,