Kofoeds Skole Århus

elevblad
Kofoeds Skole Aarhus | Nr. 6 | årgang 9 | november 2012

2
Redaktion
De aktuelle medlemmer af elevbladets redaktion:
Michael Alber
Forstander og
ansvarshavende
redaktør
Jakob Søgaard
Redaktion, foto
og journalistik
Birthe Nielsen
Køkkenside
og redaktion
Christine Werling
Redaktion og
journalistik
Er det dig?
Meld dig til elevbladet!
Elevbladets målsætning
- At videreudvikle redaktionsmedlemmernes
faglige og sociale færdigheder
i rammerne
for et internt skoleblad.
Jens Ole Jensen
EDB underviser
og tovholder
på Elevbladet
Sophie Pødenphandt
Redaktion og
journalistik
Wami C. Bulto
Redaktion og
journalistik
Jeanette Andersen
Redaktion og
journalistik
- At være et medie i
tekst og billeder for alle
skolens elever som en
mulighed for at give
udtryk for personlige
oplevelser, meninger
og erfaringer.
Michael Aaby
Tegner, redaktion
og journalistik
Finn Hollænder
Bagsideredaktør
journalistisk og
grafisk medarbejder
Erik Hauschild
Redaktion og
journalistik
- At informere om skolens
faglige aktiviteter
og skemalægning samt
sociale aktiviteter uden
for den generelle undervisning.
Kofoeds Skole Århus | Toldbodgade 6, 1. og 2. sal, 8000 Århus C | Telefon: 86 12 27 02
www.aarhus.kofoedsskole.dk | E-mail: ksaarhus@kofoedsskole.dk | Oplagstal på elevbladet: ca.150
DEADLINE for indlevering af materiale til elevbladet: den 5. december 2012.
Christel Orthmann
Redaktion og
journalistik

Indholdsfortegnelse
Indhold
Kofoeds Skole Aarhus | elevblad | årgang 9 | december 2012
1.
Forside / Streetart
Foto af eleven Jesper
Schandorff fra artiklen om
fotohold i efterårsferien.
6.
Kofoeds Skole
på Sindets Dag
10.
Sparekniven
14-15.
Fotoholdet
18-19.
Tanker om…
Barbering
27-29.
Bidt af slanger
4.
Leder / Forstander
7.
Tak for donation
12.
Annonce / Forslag
16.
Robertos skammel
20-21.
En dåre fri
30-31.
Køkkensider
5.
Information /
1. Kofoeds Bazar
i Idébutikken
2. Åbent Hus
8-9.
Nyt /
To bannere om skolen
13.
En ”anden” forvandling
17.
Tanker om en klumme
22-26.
Kalenderen der ignorerer
solen – Oromisk kalender
32-36.
Verden går under
3

4
Leder
elevblad / november
Information fra forstanderen
Forstander Michael Alber
S
om følge af den besparelse Kofoeds
Skole er blevet pålagt fra den
1. januar 2013, hvor vi hvert år de
næste 4 år bliver reduceret med
600.000.00 kr., har vi været nødt til at
foretage nogle alvorlige ændringer.
Vi har måttet afskedige Kirsten Lauesen
og Dorte Rasmussen. Ligeledes stopper
samarbejdet med vores IT underviser
Jens Ole Jensen med udgangen af december.
Derudover vil vi ændre og reducere
nogle af vores undervisningshold. De nye
hold og tilbud, håber vi ligger klar fra
starten af december måned, så man kan
tilmelde sig i rådgivningen.
I forbindelse med afskedigelsen af Dorte
Rasmussen og afviklingen af håndværkerafdelingen
er vi nu i gang med en
større renovering af lokalerne på 1 sal. Vi
arbejder hen imod, at vi i lokalerne vil
skabe en multiplatform, som både indeholder
kreative, tværfaglige og vedligeholdelsesmæssige
opgaver og produktioner.
Vi vil bygge et værksted som skal
samle og være en dynamo i forhold til
Kofoeds Skoles virksomhed.
IT afdelingen vil også blive beskåret i
reelle undervisningstimer og vi arbejder
nu også mod en model, hvor vi skaber
nye alternativer, som både er elevinddragende
og som styrker arbejdet omkring
Kofoeds Skoles synlighed i de sociale
medier.
Sy-værkstedet vil også blive beskåret i
reelle undervisningstimer. Her arbejder
vi også på at skabe nye forløb, som også
styrker det elevinvolverende og tværfaglige
samarbejde i huset, her særligt i tæt
sammenhæng med Kofoeds Bazar.
Jeg håber, at vi kan komme styrket ud af
denne vanskelige proces og jeg vil gerne
appellere til alle om, at vi rykker tættere
sammen og ser på de muligheder der
ligger foran, således at vi kan udvikle og
styrke Kofoeds Skole i Aarhus`s arbejde.
Hvis der er spørgsmål i forhold til ovenstående,
er du velkommen til at kontakte
mig.

Kofoeds Bazar
i Idébutikken
I uge 49 (1. uge i dec.) har vi lånt Idébutikken
i Frederiks Allé.
Vi holder åbent den 4. 5. og 6. december,
hvor vi gør reklame for skolen samt
udstiller og sælger vores produkter fra
Kofoeds Bazar.
Flere elever har allerede sagt ja til at
være med og alle er velkomne.
Har du lyst til at høre nærmere i forhold
til udsmykning af butikken eller være en
del af salgsteamet, så kontakt Tina i
Rådgivningen.
Åbent Hus
12. december 2012
Kl.11.00-16.00
Information fra skolen
Åbent Hus
Så er det igen blevet tid til at afholde
Åbent Hus arrangement på Kofoeds
Skole.
Onsdag den 12. december. kl. 11.00 -
16.00 åbner vi dørene for alle, som har
lyst til at komme forbi og se og høre om
skolen.
Peter Hjorth er tovholder i forhold til
planlægning af dagen. Alle er velkomne
med forslag og gode ideer til dagens
program.
5

6
Kofoeds Skole
på Sindets Dag
Den 10. oktober i Viby Centret på Sindets
Dag repræsenterede eleven Sophie,
praktikanten Alma og socialrådgiver
Tina Kofoeds Skole med en stand
med brochurer og elevarbejder.
Åbningstale af Hans Halvorsen, rådmand
for Sociale Forhold og Beskæftigelse i
Aarhus Kommune. Derefter gav X-Factor
stjernen, Morten Benjamin koncert.
Arrangør: SIND Aarhus, DE9, Aarhus
Kommune, PsykInfo Midt, Bedre Psykiatri,
Gallo aktiviteterne, Café Parasollen,
Muhabet Aarhus og En Af Os
Landsforeningen Sind arbejder for større
forståelse og tolerance for mennesker
med psykiske problemer og sygdomme
samt deres pårørende.
Sindets Dag
Sophie, Alma og Tina.
EN AF OS - Væk med tavshed, tvivl og tabu
om psykisk sygdom!

Tak for donation
Skolen
takker Garngården for
deres donation af tråd og velcrobånd
til Syværkstedet.
Med venlig hilsen fra
personale og elever.
B. Struve Garngården A/S
Egå Møllevej 15-17, 8250 Egå
7
sytråd
MEIDA vat
vævede indlægsstoffer
vlies til alle formål
metervarer
forstof
knaphalsmaskiner
Ascolit gummitråd
burrebånd
sakse
linealer
kravefilt
mellemfor og vat
broderitråd
broderiartikler
vandopløselig film
limspray
skumstof til relief
rivevlies
refleks
rulleskærer
silikoneolie
De donerede garnruller. Foto & layout af Finn Hollænder

8
Nyt /
To bannere om skolen
pryder gangene på 2. sal.
Det ene banner er med fotografier
og udsagn af forskellige
af skolens elever.
Udsagnene lyder:
”Jeg har det godt, når jeg står
op om morgenen og ved, hvad
jeg skal.”
”Det er knaldhamrende godt
at komme et sted hen, hvor
man … jamen, hvor man får
lov.”
”Man kan ikke gå rundt på
Kofoeds Skole og få lov at
blive ved med at have ondt af
sig selv.”
Elevportrætterne afsluttes
med hjemmesideadressen:
www.kofoedsskole.dk
Til allersidst ender dette første
banner med skolens logo.
Det andet banner beskriver
skolens socialpædagogiske
metode i en opstilling med
fem hovedpunkter under
overskriften: Hjælp til selvhjælp.
(Tekst og foto på følgende
side.)
Skolens socialpædagogiske metode

Hjælp til selvhjælp
Kofoeds Skoles socialpædagogiske
metoder bygger alle på ideen om
hjælp til selvhjælp. Vi skal have eleven
med, ellers bliver arbejdet ligegyldigt
og formynderisk. Vores medarbejdere
er hele tiden til stede i den enkelte
elevs progression.
Vores pædagogik hviler på fem søjler:
Motivation:
Medarbejderen søger efter kendskab
til den enkelte elevs forudsætninger,
færdigheder, interesser og muligheder,
for at finde frem til motivationen indeni.
Social læring:
Eleverne skal indgå i en struktureret
hverdag, hvilket de ofte er uvante
med. Derfor hjælper vi dem fra start til
slut med alt fra handleplaner til stabile
mødeevner og deltagelse i fællesskabet.
Involvering:
Vi arbejder pædagogisk mellem yderpolerne
omsorg og læring. Medarbejderen
involver sig i elevens tilegnelser
af sociale og kundskabsmæssige kompetencer.
De tre S’er:
Selvtillid, selvværd og selvansvarlighed.
Vi arbejder ud fra principper om gensidig
respekt, fremadsynethed, anerkendelse
og ros.
Rollemodellen:
Medarbejderne viser vejen med gode
rutiner og kommunikation.
Skolens socialpædagogiske metode
9

10
Tekst af Jakob Søgård
Layout af Finn Hollænder
Advarsel! Læsevejledning! Denne tekst
skal ses som en undren og læses med et
glimt i øjet. Et citat fra Piet Hein vil være
på sin plads: „Den der kun tager sjov for
sjov og alvor kun alvorligt, han har faktisk
fattet begge dele lige dårligt!“
Ak ja, så kom Kofoeds Skole under sparekniven
igen. Aarhus Byråd har besluttet
at Koefods Skole tilsyneladende er
for rige…
Sparekniven
Sparekniven
Robert Storm Petersen
Ak ja, hvem der dog havde haft nogle
ihærdige og helst ulønnede lobbyister
ved hånden, der kunne liste rundt på de
bonede gulve i Aarhus Rådhus og med
alle lovlige midler påvirke vore lokalpolitikere.
Nå ja, 600 000 kr. er jo ingen herregård,
en to værelses lejlighed løber nemt op
på over en million, men 600 000 kr. føles
hårdere, når der i forvejen ikke er mange
penge at lege med. 600 000 kr. ville ikke
føles så hårdt, hvis budgettet var på 600
millioner kroner.

Men spares skal der, og som sædvanligt
falder politikernes øjne på de svageste i
samfundet, en sikker kilde til besparelse
- for dér risikerer politikerne ikke at
miste så mange stemmer - og vi ved jo
alle, at ”stemmer” altid fylder i en politikers
inderste hjerte.
Det kunne jo godt tænkes, at da mødet
blev holdt og der skulle findes ud af,
hvor der skulle spares, var Koefods Skole
et nemt offer, for hvor mange af politikerne
aner, hvad Koefods Skole er og
hvad skolen egentlig laver? Man siger, at
man ikke kan klippe håret af en skaldet,
men det har Aarhus Byråd så eftertrykkeligt
modbevist.
Man kunne have en etisk debat om, hvor
der kan skæres og ikke skæres. Nær ved
Koefods Skole er et prestigebyggeri i
gang, mediehus og bibliotek, alle sejl er
sat og der bliver ikke sparet på noget.
Det er ikke en kritik af prestigeprojekter,
men min tanke kan uvilkårligt falde på
Indien, der sender raketter til månen og
bruger milliarder af dollars på det, mens
en stor del af befolkningen sulter. Hvis
riget fattes penge, var det så ikke en ide
først at udskyde projekter man ikke har
råd til? Jeg ved ikke, hvad det koster
borgerne i Aarhus - det byggeri, men
mon ikke det er mere end 600 000.
Hvad Koefods Skole kan behøve er en
hardcore lobbyist, der kan presse, lokke,
argumentere for vores kære byråd.
Theodore Roosevelt er citeret for disse
ord: ”When you`ve got them by the
balls, their hearts and minds will follow.”
Spørgsmålet er, hvordan man opnår det?
Sparekniven
11
En vej kunne være at brande Koefods
Skole mere effektivt, både offentligt og
blandt politikere. Måske ville det være
svære at skære, hvis Koefods Skole fyldte
mere i det lokale medieflow. En ting
er sikkert, politikere gør helst ikke noget,
de med sikkerhed ved, ville koste stemmer
blandt deres vælgere.
Man kunne også forestille sig demonstrationer
og happenings rundt omkring i
byen, det er set før med varierende held
og selv om det så ikke lykkedes denne
gang, så ved politikerne, at det vil medføre
en del opstandelse og ballade, at
skære i Koefods Skole. Måske kan det
være medvirkende til, at de kære politikere
tænker sig om en ekstra gang, inden
de skærer i tilskud til Koefods Skole,
især når det drejer sig om så små beløb,
som 600 000 kr. må være i det samlede
kommunale budget.
Første skridt kunne være at få fat på en
af disse mystiske lobbyister. Én der ville
se skolen som sit hjerteblod, men hvordan
en sådan annonce ville se ud er ikke
sådan lige til at sige. Man kunne lade
skolens dygtige elever og personale
komme med hver deres bud.
All right, den halve million er røget, men
redaktionen - på skolens anerkendte og i
vide kredse elskede elevblad - er på
sagen.
(Redaktionen tager ikke ansvar for eventuelle
udokumenterede påstande, og
eventuelle halve sandheder.)

12
ANNONCE / FORSLAG
Søges:
FRIVILLIG
FUNDRAISER
OG LOBBYIST
til Kofoeds Skole Aarhus
Kofoeds Skole
Toldbodgade 6, 8ooo Aarhus C
www.aarhus.kofoedsskole.dk
Tlf. 86 12 27 02
Sparekniven
Kofoeds Skoles socialpædagogiske metode, der bygger på
ideen om hjælp til selvhjælp til socialt og økonomiske udsatte,
må vi nu vende mod skolen selv, idet den har brug for
hjælp til at opretholde sit økonomiske grundlag.
Hjælp os derfor med at informere offentligheden om skolens
behov for:
Donationer
Sponsorer
Frivillige

Snapshot
En ”anden” forvandling
Skrumpehoved i anden eller tredje potens
SFoto af Jens Ole Jensen. Tekst og layout af Finn Hollænder.
ynsforstyrrelse? Selvsving? Selvportræt? Selvbedrag?
Selvanden (efter tysk selbander) han kom selvanden (egl. ’så han selv
var en anden’) ͻ: ifølge med én til (på samme måde selvtredje, -fjerde
osv.). – Fra Nudansk Ordbog, 11. udgave, 1982.
Eller syn for sagen: Identitetsafsøgning. Selvforståelse. Selvudvikling.
Selvbekræftelse og omverdensbekræftelse. Få sin selvagtelse tilbage.
Selvforvandling: Hen ad vejen, at blive til sig selv…
13

14
FOTO
HOLDET
i efterårsferien
Tekst af Jakob Søgaard
Fotos af Jesper Schandorff
S
å blev det endelig efterårsferie og
for nogle af os stod den i fotografiets
navn. Holdet endte med at
blive et rent herrehold. Guderne var
med os mandag morgen, da vi mødtes
for at planlægge vores foto tur i Aarhus.
Solen badede byen med sit skarpe lys
afbrudt af cumulus-skyer i ny og næ.
Holdet bestod af Wami, Nils, Peter, Jesper
og undertegnede. De fleste af os
besluttede at gå langs havnen og snakke
om billeder samt fotografere. Jesper
havde sit eget projekt med at fotografere
graffiti, så han kørte ud på egen hånd.
Det var bitterlig koldt, men vi lod os ikke
kyse af det. De fleste af os brugte vore
mobiler som kamera og selv om det
Ekstratilbud i efterårsferien
giver nogle begrænsninger, kan man
efterhånden få en ganske rimelig kvalitet.
Peter arbejder på sit eget havfrueprojekt
(The Unfinished Mermaid Project)
og havde brugt vores altan til en
opstilling og affotografering af sin havfrue.
Resten af ugen i efterårsferien gik med
billedbehandling, afbrudt af minigolf og
andre sjove arrangementer. Der var ting,
vi ikke nåede og vi kunne have brugt lidt
mere tid, men det kan der jo blive rettet
op på til næste gang.
Billederne (inklusive forsidefoto) er taget
af Jesper Schandorff og er eksempler på
nogle af de spændende graffiti-fotos,
han har haft blik for i Aarhus samt et
surt opstød fra nogle boligejere.

Ekstratilbud i efterårsferien
15

16
TEKNISKE DATA /
Produktnavn: Skammel
Skammel/form: Rektangulære trin.
Skammel/mål: Bredde: 40 cm., højden
40 cm., Dybden 48 cm.
Definitioner: Dette produkt er lavet i
symmetrisk former. Håndtaget i toppen
er ergonomisk; det bevirker at skammelen
let kan flyttes fra rum til rum uden
besvær.
Vægten: Vægten er ca. 3kg.
Højden: 1. trin: 22,5 cm. , 2. trin: 40cm.
Materialer: Det er brugt massivt træ,
finerliste samt sort/hvid interiørmaling.
Vægt: Skammelen kan tåle maksimum:
200 kg.
Robertos skammel
Robertos skammel
Tekst af Roberto Sanchez Gonzalez. Fotos af Jakob Søgaard. Layout af Finn Hollænder
Siderne har sorte zigzagdekorationer er
efter en fin ide fra procesmedarbejder
Kenneth.
Made in Kofoeds Skole, Aarhus City.
Ophavsmand: Roberto Sanchez Gonzalez
(”Speedy Gonzalez”)
Aarhus XXVIII. IX. MMXII
PS. Jeg takker hermed undervisere Dorte
og Kenneth fra træværkstedet.

TANKER OM EN KLUMME
Tekst og layout af Finn Hollænder
På et af elevbladets redaktionsmøder fik
Jakob den ide, at vi skulle have en
klumme i bladet. Det blev til en længere
og lidenskabelig diskussion om, hvad en
klumme egentlig var for en størrelse.
Vor tovholder Jens Ole havde derfor
noget faglitteratur med til bladets næste
møde. Han præsenterede bl.a. følgende
bog af Maj Brit Lillelund Have: ”Klummer
og blogs – at turde vælte ud over autoværnet”.
Herfra skal citeres en af bogens
mere almene definitioner på en klumme:
”Klummen kan kort defineres som: Den
korte bekendelses- og erkendelsestekst,
man finder på en fast plads i et journalistisk
medie. Den har som udgangspunkt
skribenten som subjekt og denne behandler
refleksivt og gerne humoristiske emner,
der ikke har nyhedsaktualiteten som præmis.
I definitionen på klummegenren lægger jeg
vægt på, at skribenten dels gør indrømmelser
for egen regning og i løbet af teksten
ofte bliver en lille smule klogere på
sine holdninger til emnet. Dette går videre
i det refleksive og her tilføjet det humoristiske,
der også er et essentielt element for
klummen. Ikke det store latterbrøl, men
nærmere humoren som port til at kunne
fordøje emnet. Endelig har jeg tilføjet, at
klummen ikke er bundet op på at skulle
skrives ud fra en aktuel begivenhed: Det er
skribenten, der suverænt bestemmer
hvilket emne, der skal skrives om.”
Tanker om en klumme
LÆS JAKOBS KLUMME:
»Tanker om barbering«
ANDETSTEDS I ELEVBLADET.
Vi bringer her en opsummerende liste
som er et resultat af Jens Oles egen
læsning af faglitteraturen:
STIKORD OM EN KLUMME:
17
Bekendelse og erkendelse.
Skribenten i centrum, jeg - ikke man.
Udstiller sig selv - Indrømmelser for
egen regning.
Teksten er refleksiv.
Humoristisk på den stille måde.
Emnet er ikke nødvendigvis dagsaktuelt,
da formålet er forholdet mellem
skribent og læser.
Emnet fremstilles subjektivt, personligt,
men ikke privat.
Skarpkantet, skævt, provokerende,
sjovt
Emnet skal have en grad af almen
interesse i forhold til målgruppen.
Abstaktionsstige, fra detaljen til det
almene og tilbage igen eller omvendt.
Som kendetegn for en kommende klumme
er det tanken at bruge et foto af den
aktuelle skribent sammen med skulpturen:
Tænkeren af Auguste Rodin. Alle på
skolen er velkomne til at bidrage med at
benytte klummen i elevbladet og er
hermed opfodret hertil.

18
Tanker om…
Klumme
KLUMME
Barbering
Skribent: Jakob Søgaard
Layout og foto: Finn Hollænder
K
ender I det ikke, kære brødre
og de ulyksalige søstre, der
også er belemret med hårvækst
i ansigtet? Mandag
morgen - jeg tumler ud af
sengen til lyden af vækkeurets
dommedagsbasuner.

Efter at have famlet mig vej til badeværelset,
møder jeg et par rødrandede
sprækker i spejlet stirrende på mig. Håret
stritter, som havde man taget karbad
med sin hårtørrer tændt.
Weekendgamle skægstubbe skriger på
en barbering og jeg kan ikke ignorere
dem længere. De skal fjernes! Der er
ingen vej uden om, mine øjne fejer over
hylden med toiletartikler og falder på en
dåse med komprimeret barberskum, der
selvfølgelig er tom.
Efter at famlende hænder desperat har
undersøgt mit forråd af toiletartikler,
prøver jeg mig frem med håndsæbe. Ikke
en god ide! Den halvsløve kniv gør mere
skade end gavn, gode råd er dyre og
tankerne falder på den gamle Phillips
barbermaskine, der har ligget et par år
bagerst i skabet henslængt, som var det
sidste års æggekoger eller bagemaskine.
Min gamle barbermaskine mere flår
hårene af end skærer dem. Denne ubehagelige
omgang får mig til at forbande
min glemsomhed ”Hvorfor f… kunne jeg
ikke bare have husket at købe barberskum?”
Mine fortrædeligheder er bestemt ikke
nye, Julius Cæsar fik sit skæg plukket og
ifølge historier derfra bestemt ikke have
været smertefrit. Alexander den Store
indførte barbering blandt sine krigere,
for at fjenden ikke skulle få fat på deres
skæg under nærkamp.
Joeh, den nybarberede hage er bestemt
ikke af ny oprindelse og når store mænd
som Alexander den Store, Cæsar og
Klumme
19
Napoleon sværgede til den rene kind,
hvorfor så ikke mig?
Barbering kan ligefrem blive politisk. For
eksempel indførte Peter den Store i
Rusland skat på skæg, der blev opkrævet
af de skæggede hoveder, når de skulle
igennem byportene - vist nok for at modernisere
Rusland og bringe det nærmere
Europa.
Tilbage mandag morgen tumler jeg med
sviende kinder af sted. Mon ikke Cæsar
havde en del svien og kløen efter sådan
en gang skægplukning, da han stod med
sin hær ved bredden af floden Rubicon
og sagde de berømte ord: ”JACTA EST
ALEA” (Terningerne er kastet).
Nok er jeg ikke Cæsar, dog siger jeg eder:
Kære brødre! Der er en vej ud af barberingens
åg! Lad skægget stå!
PS. Til de af jer med penge på kistebunden
kan I vælge at blive barberet af en af
de to professionelle barbere, der opererer
i Aarhus.

20
En dåre fri
Tekst og digt af: Sophie Pødenphandt
”En dåre fri” af Beate Grimsrud.
483 sider. Gyldendals forlag.
R
omanen handler om en niogtrediveårig
kvinde, Eli, der har
et kreativt sind. Hun er kunstner,
forfatter og laver film. Eli hører
stemmer, er psykotisk og ryger ind og
ud af psykiatrisk afdeling. Hun er født
og opvokset i Norge med begge sine
Boganmeldelse
forældre og mange søskende. Hun holder
meget af sin familie, hun ønsker ikke, de
skal vide, at hun har det svært. Familien
har ikke tradition for at snakke om sine
problemer, moren siger altid, hvor søde
hendes børn er, og hvor godt de opfører
sig. Det billede vil Eli ikke have forvrænget
og hun ønsker ikke at bebyrde sin
mor, med sine problemer. Eli mener hun
er androgyn, både kvinde og mand. Eli er
både et pige- og drengenavn og betyder
min Gud på hebraisk. Det nævner Eli en
del gange og det kan virke som om hun
føler, at betydningen er for meget at leve
op til. Stemmerne kommer på forskellige
tidspunkter i hendes liv, hvor hun har det
svært og har brug for dem. Stemmerne
rummer forskellige personligheder. Eksempelvis
er Espen den lille og bange,
ham, der græder og kommer frem ved
lyden af vand. Erik den voldsomme, som
råber, er frembrusende og forsøger at
fremkalde den modige Eli. De er alle
drenge og i perioder overtager de hendes
identitet. Drengestemmerne er med til at
forstærke Elis androgyne opfattelse af sig
selv.
Beate Grimsrud søger at give et realistisk
billede af et menneske med en psykisk
lidelse. Hvordan det kan påvirke et liv og
til tider overtage det. Elis kreative sind er
hendes levebrød, men det er også en
hindring for hende. Hun kommer af og til,
til at være for meget i sit hoved og det
medfører, at hun ikke kan skelne mellem
illusion og virkelighed. Hun kan ikke sætte
sig i karakter over for stemmerne, de
tvinger hende til at lave bevægelser med
armene og af og til opfordrer de hende til

selvmord. Eli er bange for spontant at
kaste sig ud af vinduet i sin lejlighed.
Hun vil livet, men lever med frygten
for at miste kontrollen.
Eli har mange venner, der støtter
hende gennem hele romanen. De er i
stand til at se personen bag hendes
psykose; se den rigtige Eli. Fordomme
møder hun ikke direkte, men de ligger
mellem linjerne gennem hendes
barndom, ved at sindet og følelser
ikke er noget de snakker om. Eli har
hang til alkohol og stoffer. Det begynder
allerede i de unge teenageår. Det
bliver ikke håndteret af de voksne, der
opdager det, men blot rynket på næsen
bag hendes ryg.
Elis succesfulde karriere er en stor
kontrast til hendes følelsesmæssige
kaotiske liv. Ved første øjekast virkede
det noget forskønnende. Det virkede
for usandsynligt, at et ustabilt menneske
kunne formå at få hverdagen til at
fungere længe nok, til det så succesrige
udfald kunne finde sted. Ved andet
øjekast gav det mere mening. Efter
min opfattelse er den største forglemmelse,
at der er et menneske bag
sygdommen. Det kan være svært ikke
at lade sygdommen definere én, for
slet ikke at tale om at styre én. Beate
Grimsruds tanke bag at lave denne
kontrast kan være at fastslå, at det er
tale om en person med nogle udfordringer,
men at det er muligt at komme
disse udfordringer til livs. Jeg vil
dertil påstå, at mennesker med en
psykisk lidelse har tendens til at være
mere kreative end mennesker uden
Boganmeldelse
21
psykisk lidelse. Og at Eli får afløb for
mange af sine tanker ved at skrive.
Romanen er meget lang og kunne snildt
være 100 sider kortere. Jeg fik følelsen af
at forfatteren kørte rundt i samme spor
uden rigtig at komme med brugbare
pointer for læseren. Min tanke er, at
Grimsruds mening bag gentagelserne er
at understrege, hvor kompleks en psykisk
lidelse er og hvor hård en kamp det kan
være at leve med den.
Der er ingen tvivl om at Beate Grimsrud
tager sig skønlitterære friheder, alligevel
tegner hun et spændende billede af en
kvindes kamp tilbage til livet.
en Dåres tankespind
en Dåre fri
en Dåre forbli´
en Dåre på frelsens vej
en Dåre forkert eller ej
en Dåres tungsind
er som edderkoppens spind
en Dåres smerte sidder dybt i mit hjerte
en Dåres liv
gemmer sig blandt søens siv
en Dåres hjerne spinder
en Dåres hjerte vinder
livet af en Dåre
er her fyldt med tårer
men på livets lange vej
er Dåren altid sej
en Dåre er standhaftig
en Dåres styrke kraftig.

22
Tekst af Wami C. Bulto
Formålet med denne korte beskrivelse
er, at præsentere læserne for den oromiske
kalender.
Ligesom kulturen og sproget, adskiller
også den oromisk kalender sig fra den
etiopiske kalender.
Jeg vil gerne fortælle om den unikke
kalender, Dhaha (Dhaha betyder oromisk
kalender) for at gøre den synlig for
andre som ikke kender til den.
Kalenderens betydning i Oromo
Ligesom i alle andre kulturer, er tiden og
kalenderen også et meget vigtigt begreb
i oromoernes liv og i oromoernes Gadaa
system. (Gadaa=samfundslov)
Individets liv, stammens ritualer og
ceremonier, samt politiske og økonomiske
aktiviteter er planlagt nogenlunde
præcist.
Derfor har oromoerne en kalender der
kan holde styr på tiden og disse begivenheder.
Kalenderen bruges også til at
lave vejrudsigter og forudsige begivenheder.
Kalenderens historie
For et par år siden blev der fundet en
søjle i det nordvestlige Kenya af Lynch og
Robbins. De har en teori om at fundet
repræsenterer det sted hvor Oromo
kalendersystemet er blevet udviklet.
Oromisk kalender
Kalenderen der ignorerer solen
Oromisk kalender
Ifølge disse forskere, er det de første
arkæo-astronomiske beviser i Afrika,
man har fundet syd for Sahara. Doyle har
foreslået at den omtrentlige dato for
oprindelsen er 300 år f.Kr.
Ifølge Asmarom Legesse er "Den oromiske
kalender en stor og unik opfindelse,
og den er kun blevet registreret i
meget få kulturer i menneskehedens
historie." De eneste andre kendte kulturer
med denne type af tidtagning er
kineserne, mayaerne og hinduerne.
Asmarom Legesse har udtalt at Oromoerne
er usædvanlige ved, at de lader
til at være de eneste mennesker med en
rimelig præcis kalender, der ignorerer
solen.
Kalenderens opbygning
Den oromiske kalender er baseret på
astronomiske observationer af månen
sammen med syv eller otte specifikke
stjerner og stjerne grupper (Legesse,
1973 og Bassi, 1988) kaldet Urji Dhaha
(ledestjerner). Ifølge dette kalendersystem,
er der cirka 30 dage i en måned og
12 måneder i et år. Den første dag i en
måned er den dag, månen ses efter
nymåne. En dag (24 timer) starter og
slutter ved solopgang.

Dag 0
Dag 27
I en oromisk kalender har hver dag i
måneden, og hver måned i året sit eget
navn. I stedet for de forventede 30 eller
31 navne for dage i en måned, er der
dog kun 27 navne. Årsagen til de 27
navne stammer fra den måde månens
størrelse ændrer sig gennem sin fase. Fra
nymåne (hvor månen begynder med at
være helt sort) tager det 15 dage for
månen at vokse til fuldmåne. Herefter
begynder månen at aftage i størrelse og
ender med at forsvinde helt igen. Dette
tager 12 dage. Dette forløb regnes for en
cyklus, og varer altså 27 dage. Det er
derfor den oromiske kalender kun har
navne på 27 dage.
Oromisk kalender
Dag 22
Dag 7
Dag 15
Figure 1: Illustration af månens rotation. Nymånen kommer op på dag 0 og der bliver fuldmåne på dag
15. Fra dag 27 til den nye cyklus starter, kan der gå op til 2,5 til 3 dag, altså Dag 28-30, hvilket er også
kendt som skuddage.
23
Fra månen forsvinder og til den kommer
frem igen går der 2½ eller 3 dage. Disse
2½ eller 3 dage kaldes for Caginoo, hvilket
betyder skud-dage på oromisk.
De 27 dage i måneden er arrangeret
gennem de tolv måneder sådan at begyndelsen
af hver måned bevæger sig
fremad med 2½ eller 3 dage. Alle dagene
tilsammen giver 360 dage på et år.

24
De 27 dage
Da hver dag i måneden har et navn, har
oromoerne traditionelt ikke haft brug for
navne på dagene i ugen. Måske er det på
grund af dette, at der i forskellige dele af
Oromia bruges forskellige navne for
dagene i ugen.
De 27 dages navne:
1. Ruuda ykn Innikka
15. Gardaaduma
2. Sorsa 16. Sonsa
3. Algaajima 17. Gidaada
4. Arba 18. Rubruma
5. Wala 19. Lumaasa
6. Hariirii duraa 20. Basaa balloo
7. Hariirii balloo 21. Bitaa duraa
8. Magantii Jaarraa 22. Bitaa balloo
9. Magantii biriitii 23. Adulaa duraa
10. Basaa duraa 24. Adulaa balloo
11. Salbaana duraa 25. Garba duraa
12. Salbaana balloo 26. Garba balloo
13. Salbaana dullacha
14. Lumaasa duraa
27. Garba dullacha
Hver af de 27 dage (kaldet ayyaana) i
måneden har særlige betydninger for
Oromos ”tids-eksperter” kaldet ayyaantu.
En Ayyaantu kan både være en kvinde
og en mand.En Ayyaantu kan holde
styr på dage, måneder og år og hvor i
Gadaa perioden man befinder sig, ved at
holde styr på den astronomiske tid
Oromisk kalender
Baseret på astronomi
Ayyaantu’erne er eksperter i astronomi
og supplerer deres hukommelse ved at
undersøge den relative position af otte
stjerner og stjerne grupper, (Bassi, 1988)
og månen til at bestemme dagen
(ayyaana) og måneden.
En interessant observation er at, visualisering
af den oromisk kalender har et
cyklisk udtryk - ligesom så mange begivenheder
i naturen er cyklisk.
Kalendersystemts sammenhæng med
de astronomiske observationer er
beskrevet og visualiseret af professor
Asfaw Beyene således:

Oromisk kalender
25

26
Kalenderens brug i dag
I dag bruges kalenderen på samme måde
som vestlige kalendere, hvor året starter
med Januar og slutter med December.
Oromisk kalender
Den Etiopiske kalender
Den Etiopiske kalender er fuldstændig
anderledes fra andre kalendere i verden.
Den bliver brugt i stor set hele landet,
JI’OOTA = Måneder WAQTIILEE = Årstid
Waxabajjii = Adoolessa = Hagayya =
Ganna = Vinter
Juni
Juli
August
Fulbaana = Onkoloolessa = Sadaasa =
Birraa = Forår
September Oktober
November
Mudde = Amajjii = Guraandhala = Bona = Sommer
December Januar
Februar
Bitootessa = Ebla =
Caamsaa =
Arfaasaa = Efterår
Marts
April
Maj
Table 2: Tabellen viser navne på måneder og årstider
Som nævnt i tidligere afsnit findes der
navne på 27 af månedens dage og Borana
folket der bor i landsbyer i den
sydlige del af Oromiya benytter de 27
dages navne til dagligt. I Resten af den
oromiske region benyttes i stedet navne
på de 7 dage i ugen som ses nedenunder.
Guyyoota torbanii = Ugens dage
Dafinoo = Mandag
Facaasaa = Tirsdag
Roobii = Onsdag
Kamisa = Torsdag
Jimaata = Fredag
Sanbata = Lørdag
Dilbata = Søndag
Tabel 3: Tabellen viser ugens dage
og er den officielle kalender, men den
oromiske region benytter den dag i dag
sin egen kalender.
Den etiopiske kalender er baseret på den
koptiske kalender. Året har i alt 13 måneder:
”12 måneder med 30 dage og én
kort måned med 5 dage (6 dage i skudår)”.
Den 11. september på den danske
kalender (der svarer til 1.september i
etiopisk kalender) er den første dag i det
etiopiske år (12. september efter skudår).
Etiopiens kalender opererer med et
senere fødselstidspunkt for Jesus, så
man er knapt 8 år "bagud" i forhold til
den vestlige, gregorianske kalender.
Således kan etiopierne fejre "Etiopisk
Nytår 2005" på datoen, der i Danmark
kendes som d. 11. september 2012.

Bidt af Slanger
Bidt af Slanger
Tekst, foto og layout af Christel Riis Orthmann
At holde slanger i hjemmet, er lidt ligesom
at have akvariefisk. Det er dyr som
er fascinerende og flotte at se på, men
ikke et dyr du kan tage ud og kæle med,
som en kat.
Jeg startede som 18 årig med at købe en
rød kornsnog. En fin lille slange i røde og
orange nuancer, som er meget nem at
have med at gøre.
27
Da jeg havde haft den i et års tid og
havde fået et kig indenfor i terrariehobbyen,
blev jeg bidt af det. Og hurtigt var
der ikke kun en kornsnog på værelset,
men fire, og så tog det ellers bare til,
også med andre terrariedyr.
Senere blev det til mere krævende arter
af slanger, som træboa og sandboa. I dag
holder jeg kongeboa i en lys variant
kaldet Hog Island.

28
Slangerne har altid været de krybdyr der
har fascineret mig mest, dog har jeg
holdt mange andre former for krybdyr
og padder.
Det der fascinere mig ved slanger, er
deres biologi og deres smukke udseende.
Der findes slanger i alverdens smukke
farver og mønstre.
Mange mennesker er bange for slanger.
Man mener, det skyldes deres manglende
menneskelige ligheder, som mange
andre dyr har, såsom øjenlåg, arme og
ben. Ligeledes at disse dyr, ikke har hud,
hår eller pels, men derimod skæl.
Og så er der uvidenheden om slanger. Et
spørgsmål jeg ofte er blevet stillet, når
jeg har været på messer eller arrangementer
med fremvisning af dyr, er: ”Er
den giftig?”.
Det er ikke lovligt at holde giftslanger i
Danmark. Der blev lavet en lov i 1993,
der forbød privat hold af giftslanger og
de fire største kvælerslanger, dvs. alle
slanger som er potentielt farlige for
mennesker.
Bidt af Slanger
Denne lov blev lavet for, at sikre der ikke
ville ske noget uheld i de private hjem.
Dermed vil jeg benytte lejligheden til at
aflive en af de mange myter om slanger.
- En pige som ejer en stor kvælerslange
og har den fri i sin lejlighed, bliver bekymret
over at den lægger sig hos hende
i sofaen helt udstrakt langs hendes krop.
Hun spørger en til råds der fortæller
hende, at hun skal skynde sig at komme
af med den, for den er ved at måle, om
den kan spise hende.
- Forklaringen er den, at slanger er vekselvarme
dyr, det vil sige de ikke kan
opretholde en kropstemperatur selv,
deres kropstemperatur er afhængig af
omgivelserne. Så det som slangen i denne
myte/historie gør, er at optage mest
mulig varme fra pigen.

Tilbage til mit eget hold af krybdyr, så
har jeg lige pt. kun to kongeboaer. Et
voksent par som jeg håber at få til at
yngle til foråret.
Og så er planen at udvide samlingen
også til andre krybdyr. Og når samlingen
er ved at indeholde lidt forskelligt, vil jeg
tilbyde skoler og lignende at komme og
fremvise, og formidle den viden jeg har
om disse fantastiske dyr.
Vidste du:
Slanger kan sluge et bytte, der er op til
dobbelt så tykt som slangen er på det
tykkeste sted.
Efter sådan et måltid behøver slangen
ikke at spise igen i op til 9 måneder.
Når en slange har spist, vokser dens
organer til dobbelt størrelse for at fordøje
maden hurtigere.
Slanger ser i infrarødt, altså varmesyn.
Ikke alle slanger spiser mus og rotter.
Nogle slanger specialiserer sig i at spise
ting som insekter, regnorme, æg og
endda snegle.
Giftige slanger bruger kun deres giftige
bid i absolut nødstilfælde, da giften er
vigtig for dem til at kunne fange føde.
Bidt af Slanger
På disse billeder ses
mine opsætninger til
slangehold. Det venstre
er fra 2009 og
det til højre er mit nye
system, som endnu er
ubeboet.
29

30
Hvidkålsuppe 8- personer
Ca. 2½ kg kalvekød
Ca. 3 l vand
Ca. 3 kg hvidkål
Ca. ½ kg blomkål
½ kg kikærter
Køkkenside
1 løg i både
Ca. 4-5 stilke
bladselleri
evt. fond
Salt - peber
Kød, løg, salt og peberkorn koges sagte
under låg ca. 1½-2 timer. Kødet tages op
og skæres i passende strimler (kogevandet
anvendes som fond). Suppen skummes og
sis. Grøntsagerne koges i fonden til de er
møre (blomkålen dog kun ca. 5 min.)
Suppen smages til og serveres med
kødstrimler.
Koldhævede morgenboller
15 g gær
5 dl iskoldt vand
4 store spsk. Olie
1 spsk. salt
300 g durummel
300 g. hvedemel
Fremgangsmåde.
Rør gæren ud i iskoldt vand, tilsæt olie, salt, durummel og
hvedemelet. Rør dejen glat - den skal være ret fugtig, da melet
suger væske i løbet af den tid den står i køleskabet. Kom dejen i en
oliesmurt skål, og smør toppen ind i olie. Dæk dejen med stanniol og
stil den i køleskabet natten over. Sæt dejen på en bageplade med 2
skeer.
Hæld evt. varmt vand i en bradepande, og sæt den nederst i ovnen.
Bag bollerne midt i ovnen ved 230 grader i ca. 20 min, til de er
gyldne og gennembagte.

Tilberedning:
Køkkenside
Skær fisken i mindre stykker og kom
den i en foodprocessor. Kør fisken sej
med saltet, kom æg, mel, revet løg,
hakket chili, friskrevet ingefær, 1 spsk.
lime, spidskommen og kokosmælk i.
Kør det hele jævnt, men i så kort tid
som muligt. Form farsen til frikadeller
og steg dem i varm olie på en pande.
Riv gulerødderne og skær
mangofrugten i tern, bland det med
resten af limesaften og smag til med en
anelse sukker. Server fiskefrikadellerne
med salaten og kogte ris.
Havregrynskugler
3 dl havregryn
1 dl kakaopulver
1½ dl kokosmel
½ dl mel
2 dl rosiner
½ dl sukker
2 dl appelsinsaft
krymmel
Caribiske fiskefrikadeller med
salat af gulerod og mango
500 gr. Sej
1¼ tsk. salt
1 æg
2 spsk. mel
2 spsk. løg
1½ tsk. chili
1 spsk. ingefær
3 spsk. lime
¼ tsk. stødt
spidskommen
1 dl kokosmælk
1 spsk. olie
½ kg gulerødder
1 mango
sukker
Tilberedning:
Rør alle de tørre ingredienser godt
sammen, rør appelsinsaften i og lad
massen trække i et par timer i
køleskabet. Tril massen til små kugler
og vend dem i krymmel.
31

32
Verden Går Under
Verden Går Under
Af Christine W
afskygninger, men oftere og oftere er
det også en dato der kommer og går,
Verdens undergang - Jordens ende – tilsyneladende uden nogen form for
apokalypsen.
konsekvenser eller aftryk. Her kommer
Kært barn har mange navne.
en historie fra en skuffet jordbo, da de i
Schweiz startede CERN’s LHC (Large
Vi får efterhånden ofte at vide at det er Hadron Collider) en onsdag – specifikt d.
nu den kommer, i mange forskellige 10. september 2008. Og ingenting skete.

Der havde ellers i forvejen været rygter,
artikler og skræmmende overskrifter om
at en af bivirkningerne ved at sætte den i
gang, var at der kunne være en meget
lille risiko for at de måske, ved et uheld
og slet ikke med vilje, kunne komme til
at danne et sort hul og rimelig meget
ødelægge hele ’jeg findes’-tingen for alle
os andre.
Bonus info: LHC’en er verdens største
partikel-generator og et så imponerende
og kompliceret maskineri at jeg i forbindelse
med denne artikel vil undgå at
forklare mere, i respekt for den der læser
dettes tid. Hvis du, kære læser, vil
vide mere om dødsmaskinen er den
aldeles Google-bar! Her er det dog kun
vigtigt at vide, at den havde potentialet
til at fucke Jordens eksistens seriøst up.
Min veninde og jeg brugte hele aftenen
før på at sidde i Rådhusparken og høre
en sang, som ingen af os under andre
omstændigheder ville høre. På repeat.
Faktisk brugte vi en hel aften med at
høre den samme sang igen, igen og igen.
Nemlig ”En Dag Tilbage” med Nik og Jay.
Hvis du har været heldig nok til aldrig at
løbe ind i denne sang, eller bare lykkeligt
har glemt den, kommer her et resumé:
”Hmm. Hvad nu hvis Jorden gik under i
morgen og du kun havde en dag tilbage?
Hvad ville du gøre? Hvad jeg ville gøre
…” og derefter følger en liste af enkelte
fornuftige, en række sentimentale, fire
lidt kedelige og endelig et par direkte
idiotiske forslag, til hvad man kan bruge
en potentiel sidste dag på. – Og på en
Verden Går Under
33
tirsdag aften valgte to piger i en park, at
forsøge sig ud i at følge dem alle.
Det gik dog hurtigt op for os, at det måske
ikke var den mest solide idé, da det
er en virkelig lang liste og nogen af forslagene
ikke umiddelbart var super realistiske
(det første på listen var at hæve
penge på en firmakonto og købe en bil
med alu fælge). Men efter længere overvejelser
besluttede vi os alligevel for at
begive os ud i at få ført så mange som
muligt ud i livet.
Nogen var simple – sangen krævede ”Blå
Kings og rockstar briller” – min veninde
røg og hun iførte sig et par aldeles rockede
solbriller. Sangen fortalte os så at vi
skulle iføre os ”De hvideste Sneaks” og
have ”Cappen på skrå”. De var heller
ikke vildt svære. Min veninde havde et
par hvide sko på og vi lavede et sæt
hatte af gratisaviser og satte dem begge
meget skævt på vores hoveder - og så
var det ligesom klaret. Vi fik også forsøgt
os på at ”ringe til familie, venner og
gamle kærester”, hvilket gik delvist udmærket.
Protip: Hvis nogen selv vil prøve dette
næste gang verden går under, er det
godt i situationen at huske på hvordan
tingene endte med en gammel kæreste,
og derfra vurdere hvor god en idé det er,
at ringe kækt og beruset til dem sent på
en tirsdag.
Andre ting på listen var mere underlige.
Vi skulle have ”Nexus på brystet” og dele
af teksten var ”Vi ses mit Dannebrog” og
en enkelt linje lød bare ”23 år” (det er

34
ikke den mest sammenhængende eller
velformulerede sang). Den første kunne
klares med en kuglepen på noget hud,
den næste lykkedes semi okay ved at jeg
havde iført mig så meget rødt/hvidt som
muligt – inklusiv et par røde Converse
sko med hvid sål og snørebånd. Vi vurderede
at det talte. ”23 år” virkede dog
ikke som et mål inden for rækkevidde,
da jeg på tidspunktet var 19 (dog er jeg
23 i dag. Er det mon et dårligt tegn?). De
senere var lidt mere avancerede, men vi
gjorde det så godt vi kunne og fik gennemført
så mange som overhovedet
muligt indenfor virkelighedens grænser.
Og jeg må sige at siddende på vådt græs
ovenpå vores jakker, iført for store solbriller
sent om aftenen, med afsindigt
kiksede pseudo tatoveringer på brystet,
mig i rødt/hvidt tøj og vores smarte avishatte
på, havde parken sjældent set
noget så glamourøst.
Det er cirka på dette punkt af aftenen, at
tingene blev endnu mere fjollede. Det
blev senere og vi blev begge mere og
mere overtrætte. Det var trods alt tirsdag
og vi havde begge været rigtig tidligt
oppe. Vi grinte og syntes vi skulle være
mere seriøse omkring vores mission,
med at føre sangen ud i livet. Den sidste
del af aftenen, foregik rigtig, rigtig sent
og måske som et forsøg på at glemme
hvor dårlig sangen var, kan ingen af os
helt huske nøjagtigt hvad der derefter
skete. Vi havde så vidt jeg kan huske
overvejelser om at kapre et flag, for at
tage ”Vi ses mit Dannebrog” mere alvorligt,
tanker om at ringe og vække familiemedlemmer
vi ikke havde nået endnu
Verden Går Under
og idéer om at tage en bus ud til en
strand, fordi flere dele af teksten foreslog
det.
Jeg er ret sikker på at vi lod byens flag
hænge hvor de var og jeg er ret sikker på
at mine onkler i København med små
børn, fik lov til at sove. Men den dag i
dag er jeg stadig i tvivl om, hvorvidt vi
bare snakkede om at hoppe i ”Agnete og
Havmanden”-springvandet, som en slags
strand-substitut, eller om vi rent faktisk
gjorde det. Jeg kan oprigtigt ikke huske
det. Men jeg vågnede dagen efter, med
kroppen fuld af mild skuffelse over at
verden stadig fandtes, når vi nu havde
sagt så pænt farvel. Og ude på min tørresnor
hang et par meget våde strømper.
Kære Rådhuspark! Kære verden! Kære
apokalypse! Det var hyggeligt så længe
det varede, du har været god ved mig!
Jeg er nu godt tilfreds med at jeg får lidt
mere tid og så kan man jo håbe, at jeg
bruger den fornuftigt. Vi ses næste gang!
Indtil da har jeg en gratisavis, et papirfødselsdags
flag og et par store solbriller
klar i skabet.
Jeg kan måske i mit forsøg på at bruge
tiden fornuftigt, lære noget af omkvædet
i sangen, der er en lidt kejtet omformulering
af et gammelt Piet Hein digt
– originalen er egentlig ganske pæn,
måske endda grænsende til vis, så den
kan vel med fordel nævnes, som en god
anbefaling til læseren -

”Husk at leve mens du gør det, husk at
elske mens du tør det.”
Som en afslutning på denne lille historie,
vil jeg byde ind med lidt opløftende info:
– for et par måneder siden tror forskere
at de fandt noget de har ledt efter i årtier,
nemlig Higgs boson partiklen, også
kaldt ”Gudspartiklen”. Den blev fundet i
Schweiz, hvor man de sidste år har samlet
nogen af verdens allerdygtigste fysikere,
der alle flokkes til partikel og teoretiske
fysikeres Nirvana – LHC’en. Og
du, kære læser, må nu gætte hvilken
fantastisk maskine man brugte til at gøre
denne banebrydende opdagelse – og det
er da alligevel noget.
Verden Går Under
35

LIVETS
STORE
SPØRGSMÅL
HVIS DET FØRSTE ER EN
SØJLEHELGEN I BØN?
- ER DET NÆSTE SÅ EN
HIMMELFALDEN KVINDE?
BAGSIDEN
Ansvarsløshedshavende redaktør Finn Hollænder