Om Alzheimers Og Andre demenssygdOmme - Alzheimerforeningen

More documents

Recommendations

Info

14 » demenslinien Tlf. 58 50 58 50 spørgsmål Til demenslinien Af Else Hansen Noget af det allersværeste både for den demente og for de pårørende er, når den demente oplever uro og angst. Den demente kan som følge af den ofte uforståelige fornemmelse af forvirring, angst og uro opleve stor frustration, som igen kan medføre aggression. Situationen kan opstå akut, som følge af sygdom og kræver derfor udredning og behandling, men det kan også være mere permanent og kræver således stor tålmodighed, indføling og socialpædagogiske tiltag. I begge tilfælde er det en kæmpe belastning både for den demente og for den pårørende. Den pårørende får behov for afløsning/aflastning og støtte for ikke selv at blive overbelastet og samtidig hjælp til at tackle de svære situationer. Spørgsmålene nedenfor er fiktive af hensyn til spørgernes anonymitet, men bygger på spørgsmål til Demenslinien. 1) Min demente mor er for øjeblikket indlagt på hospitalet. Hun har været igennem en stor operation for 3 dage siden. Efter operationen har hun helt ændret sig. Hun er meget urolig, aggressiv og ser MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN ting, som ikke er og kan slet ikke finde ud af tingene. På hospitalet siger de, at hun ikke kan komme hjem igen, og at hun bør komme på plejehjem. Kan det virkelig være rigtigt? Inden operationen klarede min mor sig på trods af sin demenssygdom ganske godt i sit eget hjem, og fik kun hjælp til medicin, rengøring og indkøb. Er hendes demenssygdom blevet så forværret pga. operationen? Din mor har højst sandsynligt udviklet det, man i fagsprog kalder delir. Det er en tilstand, som opstår, når hjernen overbelastes. Tilstanden er meget hyppigt forekommende, 20-30 % blandt indlagte over 65 år kommer i delir. Symptomerne er vrangforestillinger, nedsat svingende bevidsthed, hallucinationer, psykomotorisk uro og forstyrret døgnrytme. Delir behandles ved at finde og behandle den tilgrundliggende årsag. I din mors tilfælde må man sikre sig, at hun er tilstrækkelig smertebehandlet, og at der ikke er tilstødt komplikationer så som infektion eller væskemangel. Derud over er det vigtigt at skabe Else Hansen, Alzheimerforeningen rolige omgivelser, berolige din mor og sørge for, at hun får sovet. Hvis man sikrer sig alt dette, er det meget sandsynligt, at hun får det bedre indenfor nogle dage. Det kan dog godt være, at din mor får behov for en aflastnings-/ genoptræningsplads i kommunen, inden hun kan komme hjem, alt efter hvor svækket hun er. Medens hun er på dette ophold i kommunalt regi, vil man også vurdere, om hun har behov for øget hjælp og evt. hjælpemidler i hjemmet. 2) Min mor fik stillet diagnosen Alzheimers sygdom for ca. 2 år siden. Min far er nu meget belastet af situationen og kan ikke gå fra hende, da han er bange for, at hun kommer til skade eller går væk, hvis han lader hende være alene. Vi bor desværre ikke i nærheden og kan derfor ikke hjælpe ham i hverdagen. Hvad kan der gøres for at hjælpe min far, så han ikke selv kører helt ned ?
Det er vigtigt, at din far bliver aflastet. Ifølge lov om social service § 84, skal kommunalbestyrelsen tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Via hjemmeplejens visitator, eller allerbedst i samarbejde med demenskoordinatoren, planlægges den bedste form for aflastning af din far. Det kan typisk være ophold for din mor på et daghjem eller dagcenter nogle af ugens dage. Det kunne også være et ophold på en aflastningsplads i kommunen eller afløsning i hjemmet nogle timer, så din far kan komme lidt væk hjemmefra. 3) Min hustru har gennem det sidste års tid ændret sig meget. Hun har tidligere været meget udadvendt og aktiv, men er nu stadigt mere passiv. Hun har altid gået meget op i sit udseende, og det har betydet meget, at hun har været velklædt. Nu virker hun ligeglad og gør intet ud af sig selv, går ikke i bad og går i det samme tøj med pletter i flere dage. Min hustru har også svært ved at huske, hun glemmer aftaler, navne på familiemedlemmer og spørger ofte om det samme igen og igen. Jeg er meget bekymret for min kone, men kan samtidig også blive meget irriteret på hende. Hvordan kan jeg bedst hjælpe hende? Det er vigtigt, at din kone bliver undersøgt for, om hun fejler noget. Mange sygdomme kan have samme symptomer, og det er derfor vigtigt, at hun bliver undersøgt, så hun kan komme i den rigtige eT OK KOrT Nu kan du støtte Alzheimerforeningen, når du tanker. Bestil et OKkort, så får Alzheimerforeningen: • 200 kr. når du har købt 500 liter benzin/diesel (inden for 1 år) • 5 øre pr. liter benzin/diesel, du køber behandling. Depression, stress, for lavt stofskifte, for lav blodprocent eller vitaminmangel er nogle af de tilstande, som kan have de samme symptomer som en demenssygdom. Så det første I skal gøre er at få en tid hos egen læge. Det er af stor betydning, at du tager med til lægen, da du er den, der bedst kan beskrive situationen. Det er ikke sikkert, at din kone selv er opmærksom på problemerne eller er i stand til at beskrive dem. Hvis egen læge efter at have undersøgt din kone blandt andet via blodprøver, test og en grundig samtale mener, at der er mistanke om en begyndende demenssygdom, vil lægen henvise til et specialiseret udredningssted i jeres område. Det kan være svært ikke at føle irritation, når man er den, der skal tage al initiativ og ofte må gentage opfordringer og svar. Ved at få afklaret hvad det er, din kone fejler, kan det måske blive lettere for dig at forstå din kone. Når du ser, at sygdommen er årsag til hendes adfærd, bliver det nemmere at være tålmodig og overbærende. Der findes over 600 steder, hvor du kan tanke OK. Når du bestiller dit OK-kort via www.alzheimer.dk går bonuspengene til Alzheimerforeningen. Du kan også bestille et ansøgningsskema til et OK-kort på tlf. 39 40 04 88 Læs mere på www.alzheimer.dk MAGASINET DEMENS NR. 3 • 2009 • ALZHEIMERFORENINGEN 15
Page 1 and 2: nr. 3 · 19. årgang · september 2
Page 3 and 4: KOmmUnernes UdfOrdringer Sommerens
Page 5 and 6: flere borgere med demenssygdomme. K
Page 7 and 8: nelse og kompetenceudvikling hos pe
Page 9 and 10: De skulle ikke have ringet til poli
Page 11 and 12: ændreT Adfærd - en sTOr UdfOrdrin
Page 13: KOrT nyT ny på seKreTAriATeT Ellen
Page 17 and 18: - De mennesker lever jo ikke med de
Page 19 and 20: » » AKTiViTeTsKAlender Du kan ogs
Page 21 and 22: For mere information om støtte- og
Page 23 and 24: AlzheimerfOreningens repræsenTAnTs

Om Alzheimers Og Andre demenssygdOmme - Alzheimerforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?