Mit Liv - Mit Valg - Integrationsnet

Mit Liv - Mit Valg

Mit Liv – Mit Valg 

Udgivet af 

Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp 

Rådmandshaven 4 

4000 Roskilde 

Juni 2011 

Læs mere om os og vores arbejde på 

www.integrationsnet.dk 

2 Mit Liv - Mit Valg

Forord 

Integrationsnet – en del af dansk Flygtningehjælp 

er specialiseret i at skabe projekter til fremme af 

integration indenfor pædagogisk støtte, beskæftigelse 

og afklaring. ’Mit Liv – Mit Valg’ er et metodeudviklingsprojekt, 

der er blevet til med støtte fra 

Socialministeriet og Roskilde Kommune. 

Mange flygtninge- og indvandrerkvinder lever isoleret 

og uden fornøden daglig kontakt til samfundet. 

For nogle af disse kvinder er deres liv præget af 

vanskelige sociale, økonomiske og familiemæssige 

forhold. Samtidig oplever mange selv at have 

et svagt helbred – ofte udtalt som fysiske smerter, 

men tit med bagvedliggende psykiske proplemstillinger. 

Fælles for mange af kvinderne er, at de ikke 

selv tror på – eller har kræfter til at ændre på deres 

livssituation. 

Som projektnavnet ’Mit Liv – Mit Valg’ antyder, 

ligger fokus på, hvad disse kvinder selv kan gøre 

for at opnå større livskvalitet og mod til at indgå i 

de mange tilbud, som samfundet byder på – ikke 

mindst uddannelse og arbejde. Projektet bygger på 

en hjælp til selvhjælps – metode, hvor fokus ligger 

på at styrke kvinderne i anerkendelsen af egne ressourcer 

og muligheder (empowerment). 

Målgruppen for projektet har primært været flygtninge- 

og indvandrerkvinder, der har kontakt til 

jobcentret, men som af sociale eller helbredsmæssige 

årsager har haft svært ved at følge de eksisterende 

aktiveringsforløb. Den sekundære målgruppe 

er kvinder fra sprogskoler, selvforsørgende eller 

kvinder, der har fået pension. 

Projektet var i udgangspunktet et frivilligt tilbud 

uden mødepligt. Ud af seks måneders forløb er de 

sidste tre måneder imidlertid blevet afholdt som et 

aktiveringsforløb. Det frivillige udgangspunkt har 

skabt en stemning og tryghed blandt kvinderne, der 

dannede grundlag for at afprøve det som aktiveringsprojekt, 

hvor det ofte kan være svært at motivere 

deltagere ud fra lyst. 

Vi har overordnet arbejdet ud fra følgende mål: 

- At kvinderne udvikler et større socialt netværk. 

- At kvinderne søger hjælp hos hinanden og erkender, 

at de ikke står alene med udfordringer. 

- At kvinderne tør tale dansk. 

- At kvinderne får adgang til viden, de ikke har haft 

i forvejen. 

- At kvinderne reflekterer over deres eget ståsted. 

- At kvinderne bliver klædt på til at støtte deres 

børn i valg af uddannelse/ aktuelt skoleforløb. 

- Tolerance over for forskellige etniske grupper. 

- Bedre psykisk og fysisk velvære. 

Kvindernes modtagelse af tilbudet har været over 

al forventning, og tegn på forløbets succes er fx, at 

kvinderne efterfølgende har deltaget i andre kommunale 

tilbud. Kvinderne har desuden taget initiativ 

til at etablere en tværkulturel forening. 

Vi håber, at andre vil finde inspiration i vores erfaringer 

og resultater med kvindeprojektet, og at flere 

får lyst til at tage tråden op i deres kommune. Dette 

metodehæfte gennemgår målet med- og gode råd 

til de enkelte elementer i forløbet. 

Mit Liv - Mit Valg 3

” Forløbet er en rigtig god måde for 

nyankomne kvinder at starte deres 

integrationsproces på. Det giver dem et skub og 

et netværk blandt andre kvinder. Og så sker der 

en vigtig informations- og erfaringsudveksling 

kvinderne imellem, hvor de kan høre, hvad de 

andre gør. 

- Sagsbehandler 

” Jeg var meget isoleret. Jeg var 

bange for at blive skør af at tænke på 

alt det, jeg ikke vidste om Danmark, 

og hvad der kunne ske. I dag har jeg 

et meget bedre helbred. Jeg vil gerne 

på andre kurser, lære dansk og udvikle 

mig mere og mere. 

- Deltager 

4 Mit Liv - Mit Valg 

” Da vi kom i starten, var vi meget 

generte. Hvis der går én dag nu uden 

at jeg ser kvinderne, savner jeg dem. 

Vi er blevet som en familie, og jeg 

elsker dem alle. 

- Deltager

1. Forberedelse og opsøgende arbejde 

Vi kender det fra os selv, at vi lærer bedst, når 

vi får anderledes forhold forklaret fra en person, 

der kender vores erfaringsverden og kan henvise 

til allerede velkendte begreber og måder at gøre 

tingene på. Vi anbefaler derfor, at der anvendes en 

tosproget projektleder i forløbet. De tværkulturelle 

kompetencer er afgørende i det daglige samvær, 

hvor det giver tryghed, at der en leder, der kender 

kvindernes kultur. Det gælder ligeledes i psykoedukation 

og oplæg fra politi og om lovgivning, hvor 

det er afgørende, at der ikke sker misforståelser. 

Den tosprogede medarbejder i Roskilde har kurdisk 

iransk baggrund og taler dansk, kurdisk, arabisk, 

ungarsk og lidt persisk, og hun rammer derfor en 

bred del af sproggrupperne i målgruppen. Hun var 

forud for projektet desuden ansat som pædagogisk 

medarbejder ved Integrationsnet, og havde derfor 

kendskab og kontakt med kvinder, som jobcentret 

ikke længere havde kontakt med. 

I Roskilde blev lederrollen delt mellem to personer. 

Fordelen ved at være to er, at medarbejderne så 

kan sparre med hinanden om planlægning samt 

sørge for, at der hele tiden er én person til at motivere 

deltagerne og styre processen. Fx hvis den 

anden (tosprogede) medarbejder skal oversætte 

eller tale med en enkelt kvinde, der kræver særlig 

opmærksomhed. 

Samarbejde med lokale aktører 

Repræsentanter fra jobcentret og Integrationsnet 

har undervejs mødtes i styregrupper. Her er rammerne 

for projektet blevet lagt i forhold til krav til 

indhold og efterfølgende opsamling på projektet, 

samt i forhold til ændringer i lovgivningen undervejs. 

I Roskilde opstod der fx behov for, at nogle 

af kvinderne gennemførte projektet som et aktiveringstilbud, 

og der blev derfor lagt ekstra aktiviteter 

ind for at dække kravene. 

Der er desuden store fordele i samarbejdet angående 

rekruttering af deltagere. Jobcentrenes 

medarbejdere har identificeret deltagere ud fra 

deres sagsstammer. Den tosprogede projektleder i 

Roskilde tog udgangspunkt i sit kendskab til kvinder 

via kontakt med den lokale sprogskole, samt 

kvinder, hun tidligere har tolket for eller kender 

gennem sit netværk i lokalmiljøet. 

” En del af kvinderne har ikke brug for 

traditionel behandling, men for kontakt 

med en person, der har forståelse for, 

at deres hverdag kan være kaotisk. 

Kontakten kan være første skridt til at 

få kvinderne til at flytte sig og give dem 

lyst til at modtage tilbud, som er mere 

arbejdsmarkedsrettet. 

- Kommunens integrationskonsulent 



Formidling af projektet 

Anvend forskelligartede formidlingskanaler til at gøre 

målgruppen opmærksom på tilbuddet, fx blandt de 

medarbejdere, der allerede arbejder blandt kvinderne. 

I Roskilde startede jobcentret med at udsende 

skriftlige invitationer. Da nogle kvinder er analfabeter, 

er det vigtigt med personlig opfølgning – enten i form 

af telefonopkald eller hjemmebesøg efter aftale. 

Tag programmet med ved besøgene. Mange af 

kvinderne er nysgerrige og har stor lyst til at komme 

hjemmefra, så udflugtsmål til fx Folketinget eller 

det lokale plejehjem er noget, der frister. Det virker 

desuden godt at gøre det klart, at tilbuddet er 

uforpligtende, og at kvinderne kan gå, hvis de ikke får 

noget ud af det. 

Mange deltagere er usikre omkring projektets rammer. 

De har fx svært ved at skelne mellem et frivilligt tilbud 

og aktivering og har brug for at vide, om de bliver 

sendt i praktik, de ikke kan magte mv. Derudover 

er nogle usikre på, om manglende fremmøde kan 

få indflydelse på udbetalingen af kontanthjælp 

eller pension. Det kan være nødvendigt at forklare 

om rammerne for forløbet flere gange - både i det 

opsøgende arbejde og igen ved opstarten. 

Opstart af forløb 

Sæt en dato for opstarten, start ud med de kvinder, 

der møder op, og hold åbent for løbende optag. 

Erfaringer viser, at når først, projektet er i gang, 

starter en selvforstærkende proces, hvor der jævnligt 

støder flere kvinder til. Mange kvinder, der tvivler på 

at deltage, ændrer mening, når de hører om andre 

kvinders glæde. I Roskilde var der ved opstart tilmeldt 

fem kvinder – ved afslutningen havde 23 kvinder 

deltaget i forløbet. 

Start ud med gruppe- og individuelle samtaler ved 

opstart. Anspor desuden kvinderne til i begyndelsen 

af forløbet at besvare følgende tre spørgsmål: 

- Hvad forventer du dig af kurset? 

- Hvilke mål har du med kurset/ efter kurset? 

- Hvad er du god til? 

Kvindernes besvarelser er et godt udgangspunkt til 

at spore dem ind på en udviklingsproces. Svarene 

er samtidig en måde at lære kvindernes individuelle 

ønsker, ressourcer og behov at kende på, og svarene 

er gode at have til efterfølgende evalueringer og en 

eventuel status til kommunen/jobcentret. 

Erfaringer viser, at det kan være svært at holde fokus 

på kvinderne. Mange kommer fra kulturer, hvor de 

ikke har været vant til at spørge sig selv, hvad de har 

lyst til, og for mange ligger fokus på børnenes trivsel 

og fremtid. Det er derfor en øvelse for kvinderne i sig 

selv at formulere ønsker og personlige mål. 

Et redskab til at træne kvindernes fokus på personlig 

udvikling og handlekraft er at give dem mulighed for 

indflydelse på de emner, der skal på dagsordenen. 

Enten som oplæg, aktiviteter eller ture ud af huset. 

Jo større ejerskab, de føler over projektet, jo mere 

involverede vil de være, og de ved selv bedst, hvad de 

har behov for at få indblik- eller udvikle færdigheder 

i. I Roskilde var der fx stor efterspørgsel efter et ITkursus 

samt besøg i Dansk Blindesamfund. 


2. Strukturering af forløbet 

Vi anbefaler, at et forløb varer minimum tre 

måneder. I Roskilde vurderede projektlederne og 

flere kvinder selv, at tre måneder var for lidt til at 

holde fast i en udviklingsproces, og projektet blev 

derfor forlænget med endnu tre måneder. 

Det er desuden vigtigt at have et lokale, der 

kan danne en tryg base og ramme om forløbet. 

Vælg et lokale med tilknyttede træningsfaciliteter, 

køkken og mulighed for kvinderne for at sætte 

præg på lokalet. Mange magter ikke at fremmøde 

hver dag, så planlæg aktiviteter og fremmøde 

tre dage om ugen af tre til fire timer af gangen. 

I Roskilde mødte kvinderne fra 10 til 13 tirsdag 

til torsdag. Udflugter kan med fordel lægges på 

en fast ugedag, så deltagerne kan afstemme det 

med deres privatliv. Der kan ved udflugter være 

skiftende mødetider, hvilket er endnu en god grund 

til at holde afvigelserne til én dag ugentligt. 

Faste aktiviteter og ritualer i dagligdagen skaber 

desuden en følelse af kontinuitet og tryghed, 

hvilket kan anspore kvinderne til at involvere 

sig allerede fra start, hvis der er dage, hvor de 

ankommer forskudt. I Roskilde var fysisk aktivitet 

og fælles gennemgang af dagens avis mellem kl. 10 

og 10.30 populært. Tid afsat til fysisk aktivitet 

er en god måde at få gjort motion og træning til en 

naturlig del af kvindernes dagligdag på. 

Gennemgang af aviser er ligeledes et ritual, der 

kan øge kvindernes interessere for samfundet 

og klæde dem på vidensmæssigt, samt være et 

udgangspunkt for debat. Vær ikke bange for at 


gentage oplysninger eller at gå ind i præmisserne 

for projektets mål – jo bedre deltagerne forstår 

formålet med de enkelte aktiviteter og oplæg, jo 

bedre kan de tage redskaberne til sig samt tage 

ejerskab over deres udvikling. 

 

Læg desuden korte pauser ind efter træning og 

midt i dagens aktivitet, så kvinderne kan lade op 

fysisk og mentalt, og hjernen kan arbejde med de 

informationer, den har fået. Det er også en god idé 

at sætte lidt mad frem efter træning – fx smør selvmadder 

kl. 10.30, så kroppen får energi. 

Nogle kvinder er ikke klar på alle aktiviteter. 

Respekter dette. Hvis der er plads, er det desuden 

en god idé at opstille en briks i et rum for sig, 

hvis en deltager har brug for at hvile sig eller lidt 

tid for sig selv. I Roskilde blev briksen anvendt 

hyppigt, men sjældent mere end ti minutter af 

gangen, hvorefter kvinderne selv vendte tilbage til 

fællesskabet og dagens program. 

Få og enkle regler 

Det kan virke overflødigt at nævne, men vær 

opmærksom på at tale til deltagerne med respekt. 

Når der er samlet så mange kvinder med vidt 

forskellige baggrunde og sprog på en gang, kan det 

være en udfordring at holde ro og tage styringen 

med et forløb. Hav her in mente, at projektet er til 

for kvinderne, og forsøg at strukturere forløbet ud 

fra deres præmisser. 

Af samme grund er det vigtigt ikke at præsentere 

kvinderne for en lang liste afregler, men at

præsentere få værdier. Vi har formuleret følgende: 

- Det handler om dig og dit valg! 

- Vis respekt for andre! 

- Involver dig så meget, du kan! 

De udfordringer, derofte opstår i grupper, som 

fx forstyrrende brug af mobiltelefon, kan oftest 

løses via henvisning til en af de tre grundværdier. 

Del opgaverne ud mellem kvinderne, fx indkøb, 

oversættelse af tekst mv. Inddragelsen skaber 

medejerskab over projektet 

Læg desuden individuelle samtaler ind i 

programmet. Her kan I sørge for, at alle kvinder 

føler sig hørt, samt løbende tjekke, om der skal 

arbejdes specifikt med nogle tilbud til nogle 

kvinder. Der kan foregå meget i den enkeltes liv, 

som hun ikke har lyst til at tage op i en større 

gruppe pga manglende tillid og for at værne om 

sit privatliv. Derudover kan projektlederne bruge 

samtalerne til at få feedback og afstemme, om der 

er noget, der skal ændres, og om projektet ’giver 

mening’. 

” Sammensætningen af deltagere fra så 

mange forskellige etniske nationaliteter 

og kulturer, hvoraf nogle måske har været 

modparter i en krig, kan føre til spændinger. 

Det er vigtigt at sørge for, at alle viser 

respekt for hinanden. Efterhånden bliver 

spændingerne mindre. 

- Projektleder 

” Det fungerer godt med to 

ledere – en dansker og en 

udlænding. Det er vigtigt, 

at danskeren har tidligere 

erfaring med udlændinge og 

med andre kulturer, og at 

hun taler til os med respekt. 

- Deltager 


” Det er ikke et problem, at vi 

taler forskellige sprog. Hvis hun 

forstår lidt dansk og jeg forstår 

lidt dansk, kan vi tale sammen. 

Vi læser og forstår udtrykket i 

hinandens øjne. Vi har fuld respekt 

for hinanden. 

- Deltager 


” En af kvinderne havde tidligere meldt sig 

ud af sprogskolen, fordi hun havde smerter 

og ikke kunne klare de mange mennesker i 

lokalerne. I dag tager hun bussen langvejsfra 

og går tre – fire km for at møde ved 

Integrationsnets lokaler kl. 8 om morgenen, 

hvor hun stadig kommer for at træne. 

- Projektleder

Transport og brug af tolk 

Der foregår i løbet af projektet masser af 

dansktræning. For at understøtte denne proces, 

er det nødvendigt at afvise brugen af tolk i det 

daglige, selvom flere deltagere efterspørger det. 

Det vil desuden kræve mange tolke, og kvindernes 

opmærksomhed vil i så fald ofte være på tolken 

frem for på at lære dansk. De daglige projektledere 

kan i stedet opfordre kvinderne til at hjælpe 

hinanden. Der er oftest én af samme nationalitet, 

men bedre til dansk blandt kvinderne, der kan 

hjælpe sin nabo med at oversætte, hvilket desuden 

understøtter udviklingen af netværk mellem 

kvinderne. 

På udflugter ud af huset kan det dog være 

nødvendigt at anvende tolk, samt i forbindelse 

med eksterne oplægsholdere. Her kan den 

tosprogede medarbejder ofte anvendes. 

Ved udflugter ud af huset efterspørger mange 

deltagere desuden transport i egen bus. Mange 

af kvinderne har følt sig utrygge ved at færdes 

med offentlige transportmidler – ofte fordi de 

har svært ved at sætte sig ind i køreplaner eller 

føler sig utrygge i den tætte kontakt med mange 

mennesker. Utrygheden betyder samtidig, at 

mange kvinder er udfordrede i forhold til selv at 

opsøge tilbud langt fra hjemmet. Ved konsekvent 

at benytte busser og tog på alle udflugter, kan 

kvinderne få træning i selv at benytte bus og tog 

og derved udvikle redskaber, der kan øge deres 

mobilitet. 

" Før opstart havde flere af kvinderne 

været meget isolerede og har haft 

svært ved bare at forlade deres hjem. 

Det gjorde stort indtryk på mig, da de 

til afslutningsarrangementet stillede 

sig op og præsenterede sig og beskrev 

deres oplevelser på dansk foran os alle. 

- Kommunens integrationskonsulent

Ved kursets afslutning 

Det er vigtigt, at kvinderne føler ejerskab over 

projektet og oplever handlekraft i praksis. Slut 

derfor forløbet af med at lade kvinderne selv 

planlægge og stå for et arrangement – fx en 

afslutningsfest med invitation af familiemedlemmer 

og jobcentermedarbejdere, hjemmelavet mad og 

kulturel underholdning eller et temaarrangement 

over et emne. 

I Roskilde fotograferede og filmede en af 

projektlederne undervejs aktiviteterne og 

udleverede ved afslutningen cd´er med film 


” En af de interessante ting ved forløbet er, 

at det har været på kvindernes præmisser. 

De har kunnet arrangere selv og fået 

mulighed for at vise overskud og glæde. 


og fotos til kvinderne. Mange kvinder var ved 

opstart utilpasse med at blive fotograferede, 

så det skal gøres med situationsfornemmelse. 

De har imidlertid efterfølgende været glade for 

dokumentationen af deres forløb og sammenligner 

nu fotos samt udviser stolthed over at være 

portrætterede i lokale medier.

3. Råd og idéer til indhold 

Det giver et godt flow, hvis ugerne planlægges, 

så der er afveksling mellem undervisning, fysisk 

træning og ekskursioner. Erfaringer viser, at det 

virker godt at gemme de mere personlige emner 

til senere i forløbet. Oplæg fra eksempelvis en 

sexolog og diskussioner over tabuemner såsom 

skilsmisse eller psykisk sygdom bliver mest 

frugtbare, når kvinderne har opbygget tillid og 

diskussionslyst. Dette kan også gøre dem mere 

modtagelige over for emner, som de måske ikke 

har skullet forholde sig til i en forsamling før. 

Indholdet i et forløb kan fx planlægges ud fra 

følgende overskrifter: 

- Samfundsforståelse 

- Fysisk velvære og kropsforståelse 

- Dansk samfundshistorie og kønsroller i familien 

og samfundet 

 

 

 

 


Samfundsforståelse – herunder arbejdsmarkedet og civilsamfundet 

Mange isolerede flygtninge og indvandrere mangler 

forståelse af det danske samfunds opbygning 

samt af egne rettigheder og pligter. Det kan 

betyde, at mødet med institutioner forbindes med 

usikkerhed og mistillid. Et overblik over, hvordan 

arbejdsmarkedet og de dertil knyttede institutioner 

fungerer, vil give kvinderne en øget følelse af 

at kunne begå sig samt styrke dem i at træffe 

selvstændige valg. Planlægningen af denne del bør 


udføres i tæt samarbejde med jobcentret og 

andre forvaltninger (fx sundhedsplejerske og 

tosprogskonsulent), så kvinderne kommer omkring 

alle relevante aspekter og har mulighed for at stille 

spørgsmål til en sagsbehandler fra jobcentret, der 

jævnligt er til stede. 

Kombinationen af oplæg, diskussioner og ture 

ud af huset motiverer kvinderne og sikrer en 

vekselvirkning mellem teori og praksis. Oplæg om 

frivilligt arbejde, fagforening, arbejdspladskultur 

og uddannelsessystemet kan fx kombineres med 

besøg hos en velfungerende kvindeforening eller 

en virksomhed. En arbejdsgiver med erfaring i 

skånejob, fleksjob og lignende kan fortælle om 

mulighederne. Oplæg om uddannelsesmuligheder 

er måske ikke direkte relevant for alle kvinderne 

selv, men et indblik i dagligdagen og kravene på 

forskellige uddannelser kan ruste kvinderne i at 

bakke op om deres børns uddannelse.

Et besøg på et lærerseminarium kan øge 

forståelsen og fjerne misforståelser om det danske 

skolesystem. 

Inviter også repræsentanter fra civilsamfundet til at 

holde oplæg og give ’smagsprøver’ på deres tilbud. 

Det kan både være idrætsforeninger, patient- og 

pårørendeforeninger, frivillige hjælpeorganisationer 

mv. Kvinderne bliver herigennem præsenteret for 

mulighederne for selv at deltage i foreningsliv. 

Oplæg om SKAT, pension og forsikringer, lovgivning 

om sociale ydelser samt et kursus i IT har også 

været populære. Kurset i IT kan kombineres med 

et besøg på biblioteket, hvor kvinderne kan afprøve 

NemId og søgning på internettet. 

Mange flygtninge og indvandrere har dårlige 

erfaringer med jobcentret, hvor nogle er blevet 

tilmeldt projekter, som de ikke forstår meningen 

med, og ser som en trussel. Hvis den enkelte 

kvinde både forstår rammerne for socialrådgiverens 

arbejde og sine egne handlemuligheder, bliver 

” Siden projektets afslutning har 

jeg haft en af kvinderne til møde i 

jobcentret. Hun er blevet meget mere 

positiv. Hun har mange smerter, men 

griner mere og siger nu, ’men det ved du 

jo allerede!’, og kommer selv med input 

til muligheder. 

- Sagsbehandler 

hun bedre rustet til at tage ansvar for sin egen 

situation, hvilket åbner op for en dialog. 

Gruppeøvelse – rollespil 

Inviter en eller to socialrådgivere til en workshop 

med rollespil med kvinderne, hvor sagsbehandler 

og kvinder bytter roller. Udtænk på forhånd en 

række situationer, hvor sagsbehandleren (kvinden) 

fx skal have klienten (sagsbehandleren) til at 

deltage i et bestemt forløb. Målet er, at kvinden 

lærer at se sin egen situation udefra. Ved at prøve 

selv at være sagsbehandler lærer hun at tænke i 

nye baner omkring aktivering og får afmystificeret 

virkelighedens møde med sagsbehandleren. 

Rollespillene kan bruges til en fælles diskussion 

af, hvilke handlemuligheder den enkelte 

kvinde har i bestemte situationer, og til at gøre 

sagsbehandlerne til ’rigtige mennesker’, som de 

kan identificere sig med. Dette gør det lettere at 

stille spørgsmål i fremtiden. 


” En af de grundlæggende udfordringer med kvinderne er 

at få dem til at tage ejerskab over deres eget liv og ikke 

lægge det i hænderne på andre. Mange forstår fx ikke, at de 

har mulighed for at klage over afgørelser. Det er vigtigt at 

præsentere dem for ret, pligt og muligheder, så de kan træffe 

et oplyst valg. 


Fysisk velvære og kropsforståelse 

Mange af kvinderne har en kompliceret 

helbredssituation, der involverer kroniske smerter; 

ofte årsagsubestemmelige og udiagnosticerede. 

Arranger oplæg om forskellen på almindelig 

praktiserende læge, speciallæger og om 

betydningen af fysisk velvære. Oplægsholderne kan 

være sundhedsplejersker, fysioterapeuter mv. 

Nogle kvinder er traumatiserede eller sekundært 

traumatiserede. Inviter derfor musikterapeut, 

afspændingspædagog eller en yogalærer, der 

kan fortælle om sammenhængen mellem krop og 

psyke, og som kan anvise øvelser, der kan lette 

angst – fx vejrtrækningsøvelser og speciallavet 

musik. Erfaringen viser, at det er bedst at skubbe 

psykoedukation i forløbet, da nogle kan have 

stærke reaktioner. For at kunne føle sig tryg 

forudsætter det, at kvindegruppen har fået 

opbygget tillid, så det fx er tilladt at græde. 

Fysisk aktivitet bør være et gennemgående tema 

og lægges ind alle steder muligt i hele forløbet, 

da det kan bidrage til at ’løfte stemningen’ og øge 

kvindernes kropsbevidsthed. Aktiviteterne kan 

være alt lige fra gåture, træning på maskiner, yoga 

til enkle udstrækningsøvelser på stolene. Der kan 

også tages udgangspunkt i kvindernes egen kultur 

– fx med arabisk dans eller mavedans, der er en 

kilde til latter og udveksling af kulturelle skikke, der 

kan bidrage til fælles forståelse. 

Mange af kvinderne har ingen tidligere erfaring 

med træningsmaskiner og fitness, men i Roskilde 

endte træningsformen med at blive et så populært 

tilløbsstykke, at nogle kvinder mødte tidligere ind 

om morgenen for at benytte maskinerne. 

Sunde kostvaner er et andet relevant emne for 

fysisk velvære, og mange kvinder er interesserede 

i at tabe sig eller leve sundere. Inviter en diætist 

eller kostekspert til at fortælle om kroppens 

behov, vitaminer og sund mad. Fælles indkøb og 

madlavning er her en oplagt aktivitet. 

Nogle kvinder er ikke opdraget til at have fokus på 

sundhed, eller har ikke haft adgang til information 

om kroppens udvikling. En sexolog kan fortælle 

om overgangsalder, kroppens reaktioner og 

øvelser, der kan lette gener ved hormonændringer. 

Besøget af sexologen kan fx kombineres med 

et oplæg ved en materialist, der kan præsentere 

håndkøbsmedicin og medikamenter, der ligeledes 

kan afhjælpe gener ved overgangsalder. 

” Da vi først gik i gang med 

at træne, var der mange, der 

sagde fra pga smerter eller 

svimmelhed. Jeg forklarede 

her, at svimmelheden skyldes, 

at blodet begynder at flyde, 

og at træning styrker muskler 

og lindrer smerter. 

- Projektleder 


Nogle kvinder har desuden vist sig ikke at have 

kendskab til hjælpemidler til personlig hygiejne og 

forskønnelse som deodorant, ansigtsrens mv., og 

en gennemgang af brugen af dem samt udlevering 

af vareprøver har vist sig at være populært hos de 

ældre deltagere. Arrangør også besøg til det lokale 

lægehus, specialklinikker, et hospice mv. for at give 

kvinderne et indblik i tilbud og muligheder. 

Gruppeøvelse i kropsforståelse 

Hvis I i forløbet har været inde på tunge emner 

- anspor da kvinderne til at beskrive, hvordan 

følelserne forbundet med emnerne kan mærkes 

fysisk i kroppen. Tag derefter et positivt emne op 

og tal om, hvordan de positive følelser mærkes. 


" Nogle af kvinderne 

blev meget usikre, da 

vi fortalte, at der skulle 

komme en sexolog. Mange 

er meget religiøse, så 

jeg fortalte, at oplægget 

handler om kroppen og 

hormonændringer. Indtil 

sexologen kom, var de meget 

tøvende. Undervejs tøede de 

op og kom med eksempler 

fra deres egne liv. Da hun 

gik, bad mange om hendes 

telefonnummer. 

- Projektleder

Dansk samfundshistorie og kønsroller i familien 

En gennemgang af dansk samfundshistorie og 

et fokus på roller virker umiddelbart som to 

selvstændige fokuspunkter, men bliver behandlet 

samlet her, da det giver mening at planlægge dem 

sideløbende. Et oplæg om det danske samfunds 

udvikling har til formål at øge kvindernes indblik i 

dansk kultur og baggrund for, hvorfor samfundets 

institutioner ser ud, som de gør. Erfaringer fra 

gennemførelsen af projektet i Roskilde viser 

imidlertid, at et indblik i danske familiemønstre 

er et godt udgangspunkt for kvinderne til at 

sætte deres egne roller i familien og samfundet 

i perspektiv, samt til at få dem til at italesætte 

barrierer, udfordringer og ønsker for fremtiden. 

Præsentationen af dansk historie kombineres 

med besøg i fx en dansk kirke, Folketinget 

eller deltagelse i det lokale banko. I Roskilde 

besøgte kvinderne museet ’Brødrene Lützhøfts 

Købmandsgård’, der giver et indblik i Danmark 

i gamle dage. Der var her flere redskaber, som 

kvinderne genkendte fra deres hjemlande. 

Besøget førte til en snak om, hvilke funktioner, 

kvinderne havde, inden de blev flygtninge, og om 

hvor nedslidende det er at komme fra sit eget 

land, hvor man kender alt og måske har haft et 

præstigefyldt job, til at land, hvor man ikke kender 

sproget og kulturen. Skiftet betyder, at mange har 

svært ved at finde en rolle i samfundet og familien, 

hvor de kan føle sig trygge, og at der er behov for 

deres ressourcer. 

Nogle vil gerne fortælle om frustrationer omkring 

kulturskiftet og tabet af identitet. Sørg her for 

at gøre forløbet til et trygt rum, hvor det ikke er 

problemerne, der er i centrum, og følg kvinderne 

til de rette rådgivningsinstanser. Hvis I går ind 

i samtaler om konkrete udfordringer, tag da 

udgangspunkt i en anerkendende pædagogik 

og hold fokus på ressourcer og muligheder, så 

kvinderne går styrkede ud af samtalerne. Ved at 

danne netværk, kan kvinderne desuden trække på 

hinandens viden. 

Fokus på kønsroller 

Arranger også et oplæg om kvindens rolle gennem 

dansk historie – fra indførelsen af kvinders 

valgret, kvinders indtog på arbejdsmarkedet, fri 

abort, kampen for ligestilling til fødselsrater og 

ægteskabsmønstre. Oplægsholderen kan fx være 

en antropolog eller sociolog. Tag udgangspunkt 

i en komparativ undervisningsform, hvor I holder 

fast på udviklingstræk og mønstre frem for årstal, 

og spørg undervejs ind til forhold og måder at gøre 

tingene på i kvindernes hjemlande. 


Gruppeøvelse - kvindernes egne roller gennem generationer 

Med udgangspunkt i oplægget om dansk 

kvindehistorie, er det oplagt at få kvinderne til at 

sætte deres egen rolle i perspektiv. Få kvinderne 

til at gennemgå deres egen historie. Hold fokus 

på, hvilke forskelle de kan mærke gennem 

generationer. Inddrag fx følgende punkter: 

Fokus på forælderrollen og dansk pædagogik 

Besøg hos danske familier kan også føre til gode 

samtaler om kulturelle skikke. Danske normer i 

forhold til unge, der venter længe, før de får børn, 

eller flytter tidligt hjemmefra, kan virke underlige 

på nogle flygtninge og indvandrere. Ofte er 

kvindernes egne teenagebørn påvirkede af danske 

ungdomsnormer og tager måske valg, der virker 

underlige på deres forældre, men som kvinderne 

ved besøg hos danske familier får mulighed for 

at spørge ind til. Oplæg ved en folkeskolelærer 

eller uddannelsesvejleder kan skabe forståelse og 

erkendelse af, hvordan samfundets institutioner 

fungerer, og hvad der forventes af deltageren selv. 

I Roskilde blev familierne fundet gennem Dansk 

Flygtningehjælps frivilliggruppe, ’Flygtningevenner’. 

Del eventuelt kvinderne op i sproggrupper, og sørg 

for at der tager få kvinder ud til en familie, så der 

er mulighed for samtale. 

I den del af forløbet, der handler om køns- og 

forælderroller, kan der med fordel arbejdes ud fra 

følgende spørgsmål: 


- Hvilke muligheder har du (haft) i forhold til din 

mor eller bedstemor? 

- Hvilke muligheder har du i Danmark i forhold til i 

dit hjemland? 

- Hvilke forventninger er der mellem mor og datter 

- er de i overensstemmelse? 

- Hvad indebærer forælderrollen i forhold til 

samarbejdet med institutionen og skolen? 

- Hvordan kan manden og kvinden i en familie 

deles om rollerne, så begge kan gå på arbejde? 

- Hvilken rolle spiller bedsteforældre? 

- Hvem opdrager børnene i familien og samfundet? 

- Hvad er ’typisk dansk’ opdragelse og pædagogik? 

- Hvilke forudsætninger bør dit barn have for at 

kunne klare sig i uddannelsessystemet og på 

arbejdsmarkedet? 

- Hvordan kan jeg deltage i institutionens, skolens 

og foreningens liv? 

Tag undervejs udgangspunkt i kvindernes egen 

kultur – fx hvordan var din egen barndom/ 

skolegang i forhold til det, dit barn oplever i dag? 

" For mig betød foredraget om 

børneopdragelse meget. Familieliv og 

opdragelse er meget anderledes i Irak, og vi 

bliver nødt til at lære den danske måde at gøre 

det på, for vores børn går i skole og børnehave 

her nu. 

- Deltager

4. Forankring af projektet 

Et hovedformål med projektet er at få kvinderne 

til at skabe netværk og i gang med en proces, 

hvor de selv opsøger viden og muligheder. Den 

personlige udvikling forankres ved at give kvinderne 

holdepunkter uden for det konkrete Mit Liv – Mit 

Valg forløb. Det foregår fx på ture til blivende tilbud i 

lokalområdet. I Roskilde har kvinderne efterfølgende 

fulgt et kostvejledning- og motionsforløb på 

Sundhedscentret. 

Læg i den sidste tid af forløbet en fase ind, hvor 

der fokuseres på at coache kvinderne i få meldt sig 

til aktiviteter. Udviklingen af netværk er ligeledes 

en forankring, da erfaringen viser, at deltagerne 

fastholder venskaberefter forløbets afslutning. I 

Roskilde har kvindernes ønske om at udvikle videre 

på netværket ført til, at de har taget initiativ til en 

tværkulturel forening for både kvinderne, deres 

mænd og danskere. 



" Projektet sender en signalværdi til 

kvindernes børn, familie og venner, nemlig 

at bare fordi, man er sygemeldt, behøver 

man ikke blive hjemme. Nogle af kvinderne 

har været kategoriseret i matchgruppe 3, 

men det betyder ikke, at de ikke socialt kan 

indgå i noget. Mange har lyst til at komme 

ud og mødes med andre. 


” Vi vil meget gerne integrere os mere 

med danskere og derfor starter vi en 

interkulturel forening. Det er vigtigt, 

at danske og etniske kvinder og mænd 

bidrager til hinanden. Mit Liv – Mit Valg 

har givet os et netværk og vi vil hjælpe 

andre med at få det samme. 

- Deltager 


Sjælland og Hovedstadsregionen 

Integrationsnet 

Rådmandshaven 4 

4000 Roskilde 

T: +45 8880 8070 

Syddanmark 


Skibhusvej 52 

5000 Odense C 

T: +45 8880 8070 

Midt- og Nordjylland 


Vester Alle 26 

8000 Århus C 

T: +45 8880 8070 

www.integrationsnet.dk 

info@integrationsnet.dk

Mit Liv - Mit Valg - Integrationsnet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?