læs her - Lystfiskeriforeningen for Liver Å

VANDPOSTEN
Nr. 4 December 2009 Lystfiskeriforeningen for Liver Å 23. Årgang

Medlemsblad
For Lystfiskeriforeningen for Liver
Å.
Vandposten udkommer 4 gange
årligt.
Redaktion:
Sten Christiansen
Vrejlevvej 18
9760 Vrå
29 72 08 25
StenChr@liveraa.dk
Bent Madsen Bæktoften 23
9800 Hjørring – Tlf:98 92 87 20
Gittebent@stofanet.dk
Hvor intet andet er anført,
er uddrag af artikler – med
Kildeangivelse- tilladt.
Forside:
Foto: Sten Christiansen, Laksefight -
Campbell River Canada.
Foreningens fiskevande:
Rakkeby Å - Stenvad Å - Liver Å
Hjemmeside: www.liveraa.dk
Læs inde i bladet:
Nyt fiskevand
Indkaldelse til generalforsamling
Fiskeriopsyn i 2009
Laksefiskeri på Vancouver Island
Fiskedagen 2009
Elfiskeri 2009
Klub/arrangementer
Deadline til Vandposten
20/2, 18/4, 10/8, 14/11
Bestyrelsen:
Formand:
Jan Dahl Christiansen
Ærøvej 65, 9900 Frederikshavn
Tlf:98410440,
Mobil:29 78 63 65
jan@deltadata.dk
Næstformand
Michael Ejstrup Nielsen
Ejstrupvej 4
9850 Hirtshals.
Tlf:96679644
Mobil:28 88 69 01
Kasserer:
Thorbjørn Jensen
Bæktoften 8
9800 Hjørring
24 43 12 86
thj@has.dk
Sekretær
Sten Christiansen
Vrejlevvej 18 st. tv.
9760 Vrå,
Nyt telefonnummer
Tlf:29 72 08 25
stenchr@liveraa.dk
Udvalg:
2
Øvrige:
Jens Mølbak Jensen
Pragtstjernevej 1
9800 Hjørring
Tlf:98911902
Mobil:60 84 00 41
Anders Vange
Lyngbyvej 223
9480 Løkken
Mobil:29 66 90 03
Vankenstein
@hotmail.com
Emil Dietz Fuglsang
Sønderbro 27 2. tv.
9000 Aalborg
Mobil:60 71 72 40
Emildfl1985@yahoo.dk
Suppleanter:
Rasmus W. Jensen (1.)
Hellekisten 45
9230 Svenstrup
Mobil:42 21 09 27
Jørn Thomsen(2.)
Vejbyvej 760
9760 Vrå
Mobil:22 40 52 71
Udsætning:
Anders Vange/Rasmus Winther
Vandpleje: Sten Christiansen/ Jan Dahl Christiansen/Michael
Ejstrup Nielsen/ Anders Vange/
Emil Fuglsang
Lodsejerudvalg: Michael Ejstrup Nielsen/Jan
Dahl Christiansen/Jens Mølbak Jensen
Broer/spange/skilte: Milton Christensen/ Keld
Christensen
Klubudvalg:
Knud Thrane Thomsen 31 65 83 46 /
Jørn Thomsen
Bladudvalg: Sten Christiansen
Materialeudvalg: Jørn Thomsen

Foreningen har igen fået nyt fiskevand.
Denne gang drejer det sig om
paracellerne no. 152 + 153. Det er
nedstrøms RØDE BRO på østsiden.
De gamle Fiskeri Forbudt skilte er
fjernet og nye skilte,- som vi kender -er
opsat. Den sidste pæl er kun mærket
med rød plade og det betyder som alle
ved ingen adgang og ingen fiskeri.
Dette skal respekteres ligesom der ikke
må fiskes i Varbro å.
Hvis der bliver efterladt affald på
stykket mister vi fiskeretten igen.
På stykket er der ingen maxbegrænsning
på hvor mange der må
gå men p-forholdene sætter en hvis
grænse da der reelt max er plads til 3-4
biler. Parker hensynsfuldt husk der
kører store landbrugs maskiner forbi.
Husk at rette i kortmappen.
Bestyrelsen
Den ordinære generalforsamling
afholdes den 11/2 februar 2010
kl:19.00 på 1. sal Sysseltinget. Husk at
medbringe gyldigt medlemsbevis.
Dagsorden for den ordinære
generalforsamling er:
Velkomst.
Valg af dirigent.
Nyt fiskevand
Generalforsamling 2010
Formandens beretning (herunder
beretning fra udvalgene).
Lodsejerudvalget
Vandplejeudvalget
3
Materialeudvalget
Junior/klub udvalget
Kassererens aflæggelse af revideret
regnskab samt budget.
Behandling af indkomne forslag.
Valg til bestyrelsen.
På valg er:
Emil Dietz Fuglsang
Jan Dahl Christiansen
Michael Ejstrup Nielsen
Sten Christiansen
Valg af suppleanter.
Valg af revisorer.
Eventuelt
Endvidere skal vandrepokalerne for
kategorierne Havørred, Bækørred og
Årets fisk tildeles de heldigste/dygtigste
fiskere i vores forening. For at komme i
betragtning til disse pokaler skal man
dog huske senest d. 1/2-2010 at have
indsendt et godt foto af fangsten. På
f o t o e t s k a l d e r v æ r e e t
målestoksforhold i form af en
tommestok eller lignende, bag på skal
der noteres mål og vægt samt
underskrift fra anden person (sendes til
Sten Christiansen, Vrejlevvej 18, 9760
Vrå). Fangstrapporten, for sæsonen
hvor fisken er fanget, skal også være
afleveret inden generalforsamlingen,
for at man kan vinde.
Bestyrelsen afgør suverænt vinderne
af hver kategori.
Afsluttende skal det nævnes, at der
blandt de indleverede fangstrapporter
vil blive trukket lod om flere fine
ting. Husk også at aflevere en tom
fangstrapport for at være med i
lodtrækningen. På snarligt gensyn på
generalforsamlingen. Bestyrelsen

Fiskeriopsyn 2009
Opsynet ved Liver å er atter en gang
blevet udf ørt af foreningens
opsynsmænd, de har udført et flot
stykke arbejde. Udover kontrollen ved
å løbet er også udløbet på Kjærsgård
strand blevet tilset med jævne
mellemrum. Garnfiskeriet, - her tænkes
s´følli´ på det ulovlige, - blomstrer jo
stadig i hele landet og ”vores” fisk
bliver også efterstræbt.
Derfor bedes alle vore medlemmer til
stadighed have øjne og øre åbne og
straks give en udmelding til
foreningens kontrollører eller til
bestyrelsen, som så straks ser på
sagen.
Foreningens k o n t r o l l ører h a r
indberettet følgende tal, tal som også
e r t i l g å e t f i s k e r i k o n t r o l l e n i
Frederikshavn.
Antal opsyns ture: 3 0 6 ( t a l l e t
dækker kun fiskesæsonen)
Antal personer kontrolleret: 58
Antal udleverede girokort: 0
Person tallet kan svinge en del da tallet
kun er på de personer som
opsynsmændene har rapporteret. Tallet
ligger dog noget under det sædvanlige
og hvad det skyldes kan der jo gættes
meget på. Min personlige forklaring er,
at det til tider har været svært, - ja
nærmest umuligt at komme frem i den
høje vegetation, - har hørt det samme
fra andre medlemmer. Jeg håber og
tror det er et problem ” vores”
bestyrelse vil se på med stor alvor.
4
I selve å løbet er der ikke fundet garn
eller ruser der kunne tyde på, at der
har fundet ulovligt fiskeri sted. Alle vore
medlemmer, - har også opført sig efter
forskrifterne og har taget imod
kontrollørerne med et smil, - dejligt!
Hvis der skal siges noget der kan
bruges negativt må det være; - vis
hensyn ved parkering!
En dagkort fisker måtte afbryde sit
fiskeri og op til vejen for at flytte sin bil,
da en af vore lodsejere ikke kunne
komme ind på sin mark. Heldigvis gik
det hurtigt og bonden tog det hele med
godt humør. Men husk at tænke på at
bondens maskiner er store og derfor
kræver meget mere plads end vi lige
tænker på. I samme forbindelse bør
det nævnes at nu da vi har fået
fiskeriet nedstrøms ”Røde Bro” og der
derfor er plads til flere fiskere er det
bydende nødvendigt vi tænker os godt
om mht. Parkering!
Som i de øvrige år er der også i år
lavet lidt statistik om hvor fiskepresset
har været størst ved vort fiskevand.
Fordelingen er som følger: 1) Kroens
stykke 2) Cykel broen 3) Røde Bro. De
øvrige stykker har ca. haft samme
besøgstal.
Dette bliver den sidste rapport fra mig,
jeg vil pr. 1/3-2010 så småt begynde at
gå på ”efterløn”. Om foreningen vil
have en ny mand på posten ved jeg
ikke, men jeg vil opfordre andre til at
melde sig frivilligt, - hvis det er det
foreningen ønsker. Det er efter min
mening vigtigt at vi har et godt opsyn
ved vort fiskevand.
Til slut vil jeg sige alle opsynsmænd

tak for hjælpen i den tid vi har haft
sammen.
Knæk & Bræk i 2010 vil jeg ønske alle
medlemmer.
Milton Christensen
Kontaktperson for opsynsmænd
Laksefiskeri på Vancouver Island
Sidste vinter ringede Per, for at fortælle
at han og Jan havde besluttet sig for
en laksetur til Britisk Columbia i
Canada i efteråret 2009. Han ville
derfor høre, om jeg havde lyst til at
tage med. Indtil da havde mine ønsker
for laksefiskeriet egentligt mest drejet
sig om chancerne for at ramme en
rigtig god opgang i Norge. Selv om Per
havde været derovre i 2008, har
laksefiskeri i Canada har nok virket lidt
uopnåeligt, og har ikke været en drøm
eller et ønske der har syntes særlig
konkret. Når man så lige bliver
afkrævet et ja eller nej, kan man godt
blive lidt forvirret, for selv om ens første
instinkt sagde ”ja for fanden”, er der jo
en anden del af hjernen, der også
træder i funktion, og hvis opgave det
er, at holde igen på entusiasmens vilde
overdrev. Derfor ville jeg lige overveje
sagen rationelt i ro og mag, så de
forskellige dele af hjernen kunne
kæmpe færdig. Der gik dog ikke lang
tid før kampen var ovre, og instinktet
sejrede med den første tanke ”ja for
fanden”. Jeg kunne godt fornemme at
Per syntes det var noget lidt underligt
noget, den slags skal ikke overvejes –
der skal bare slås til med det samme -
det har han vel egentligt også ret i!!
Selv om der var temmelig lang tid, til vi
skulle af sted, kom der nu en periode
5
Foto: Sten Christiansen, To Hvidhovedet havørne
sidder og spejder, måske efter laks.
med overspændt entusiasme, hvor der
blev søgt både højt og lavt på nettet
efter laksefiskeri i Britisk Columbia. Jeg
søgte på laksefiskeri, fluer og meget
andet. Det var temmelig forvirrende og
ikke helt let at finde rundt i de mange
oplysninger. Mange af de sider jeg
endte på handlede mest om
guideservice. Skal jeg dømme efter de
sider jeg har set på nettet, arbejder
mindst halvdelen af befolkningen i
Britisk Columbia som fiskeguider.
Inden afrejsen skulle grejet også helst
være helt på plads, og da Per flere
gange havde fortalt om brækkede
stænger og mistede liner, skulle der
indkøbes ekstra grej. Det skulle i hvert
fald ikke være grejet, jeg gik ned på.
Hvis man er i god tid, gør internettet
det heldigvis meget lettere, at finde grej
til fornuftige priser.
Afrejsen nærmede sig, og det gik som
det ofte gør; jeg havde fået købt en
masse grej, men ikke fået bundet alle
de fluer jeg egentligt havde planlagt.
Faktisk havde jeg planlagt at binde

temmelig mange flere fluer, end jeg
havde i bagagen.
Til sidst var det slut med
forberedelserne, og afrejsen stod for
døren. Jan, Niels-Bo, Gyda og jeg
skulle flyve fra Ålborg, og Per ville så
slutte sig til i Kastrup. Efter en meget
lang rejse ankom vi til Seattle fik
udlejningsbilerne, og kunne sætte
kursen mod Canada og Vancouver
Island. Vores mål var Campbell River
på Vancouver Island, og på vejen
nordover kunne vi se, at der var meget
lavt vand i alle de mindre elve, vi
krydsede. Vi var derfor enige om, at
Campbell River var det bedste bud på
et godt sted at starte, da den er
opdæmmet, og vandstanden derfor
ikke falder så dramatisk som i
uregulerede elve.
Dagen efter havde vi fået ordnet
7
Foto:Sten Christiansen, Per med favnen fuld af
kongelaks.
licenser, fundet det rigtige grej frem, og
kunne endelig efter måneders længsel
køre til elven. I Campbell River foregår
laksefiskeriet på det nederste korte
stræk mod havet, men heldigvis er det
øverste stræk forbeholdt fluefiskere.
Der var flere folk langs elven, så vi
delte os for at finde et sted, vi mente
havde muligheder. Jeg prøvede et
stykke nedstrøms Jan og Per, satte en
synke 4 line på og gik i gang. Det
begyndte som det plejer – man skal
lige ind i rytmen og have kastene til at
køre, det er jo ikke så ofte, jeg har
brugt tohåndsstangen med
hurtigtsynkende liner. Efter lidt
indkøring gik det fornuftig, men det var
stadig som det plejede, jeg mærkede
nemlig ingen ting! Ja ja tænke jeg, vi er
jo lige begyndt, det skal nok komme.

Indimellem er der selvfølgelig stadig
kast, der ikke ligger som de er tænkt.
Netop efter sådan et kast, hvor man i
starten ikke rigtig har kontakt til fluen,
mærkede jeg pludselig modstand i
linen. Jeg får rejst stangen op, og stå
med turens første fisk. Den virker tung,
og stikker med det samme nedstrøms,
og jeg kan mærke, at bremsen et sat
alt for løst. Inden jeg får strammet
bremsen, har fisken allerede trukket et
godt stykke af baglinen ud. I den
relativt kraftige strøm er der ikke andet
at gøre end at følge efter så hurtigt så
muligt og håbe, det går godt. Selv om
jeg skulle holde balancen med vand til
et godt stykke over knæene, og prøve
at finde et nogenlunde sikkert fodfæste
på den stenede elvebund, lykkedes det
mig at komme ind på lavere vand,
komme ned til fisken og afholde den fra
at stikke ned over den endnu kraftigere
strøm længere nede. Da jeg får fisken
ind et stykke længere nede, kan jeg
først se at den ikke er specielt stor, og
derefter at den er kroget i halen. Selv
om det selvfølgelig er fint med turens
første fisk, var det dog lidt af et
antiklimaks.
8
Foto:Sten Christiansen, et overraskende syn, når
også sortbjørne kommer til elven for at få fisk.
Nå - der var jo ikke så meget andet at
gøre, end at gå tilbage hvor jeg slap og
begynde fiskeriet igen. Jeg havde trods
alt fundet en fisk, og forhåbentlig havde
den ikke stået helt alene. Altså ud med
fluen igen.
Der skete dog ikke noget det næste
stykke tid, og efter en lille halv times tid
var jeg atter inde i en rolig og faste
rytme. Det ene kast tager det andet –
linen svinges linen op til venstre –
rundt til højre og ud med et speykast;
linen skyder ud over vandet – og
stangen bliver lagt behageligt til rette
under højre arm.
Pludselig giver det et hårdt ryk i
stangen, og min første instinktive
reaktion er at knuge stangen fast under
højre underarm. Det var nok ikke lige
det mest smarte, fordi hjulhåndtaget
med det samme bliver fanget i en fold i
mine waders og dermed bliver
blokeret. Stangen bøjer dybt ned over
vandet, og fisken reagerer med det
samme og rykker endnu vildere. I et
noget fortvivlet forsøg på at redde
situationen, får jeg skubbet stangen
mere ind foran kroppen, og hjulet
begynder at give line i et rasende

tempo. Jeg knuger måske nok stangen
lidt rigeligt ind til kroppen, for
hjulhåndtaget banker hårdt i
fiskevesten for hver eneste omgang.
På min vest sidder krogløsertangen
fastklemt, præcist der hvor håndtaget
nu snurre vildt rundt. Efter et par
sekunder lyder der et højt ”pling", og
jeg når lige at få et sidste glimt af
tangen, da den i en flad bue flyver ud
over elven og lander i vandet 7-8 meter
væk. Jeg når nu ikke at ærgre mig
noget videre, for fisken spurter med en
gevaldig kraft videre mod den
modsatte bred. Elven er på dette sted
meget bred, og snart kan jeg ikke mere
se enden af min skydeline. Først da
fisken efter ét langt og vildt udløb når
bredden på den anden side, stopper
den op, og jeg får tid til at tænke ”hvad
fanden gør jeg nu – den bliver ikke
9
nem at redde i land”. Som i nok kan
regne ud, gik det som det måtte gå, det
lettede pres på linen fik den til at synke
ned i vandet på tværs af strømmen, så
på et par øjeblikke var strømpresset
blevet så voldsomt, at forfanget brast,
ud at jeg kunne gøre det mindste ved
det.
Så står man der med alle sine talenter,
mens man prøver at rulle meter efter
meter tilbage på hjulet med den smule
værdighed, man stadig har tilbage. Da
jeg stod der og rullede line tilbage på
hjulet, med en følelse af at være taget
med fingrene i kagedåsen og en lun
kind efter kindhesten, der fulgte, listede
jeg lige et blik rundt, for lige at sikre
mig, at ingen havde set denne lidet
flatterende historie.
Foto:Sten Christiansen, Sten med en flot let farvet
Chum laks, der stadig bar havlus

Foto:Per Dahl Christiansen, Jan med en stor
kongelaks. Så bliver det vist ikke bedre.
Herefter mente jeg nok, det var tid til at
finde Jan og Per, for at høre hvad de
kunne fortælle. At de allerede havde
fået fisk giver næsten sig selv!!
Efter et par dage ville vi prøve lidt
længere nede af elven, hvor mange af
de lokale holdt til. De måtte jo vide et
eller andet, siden de klumpede på
dette stræk. Det viste sig dog snart, at
spin her ville være bedre egnet, så vi
fik ikke så meget ud af fiskeriet. Til
gengæld fik vi set et syn, som man skal
rejse langt for at se, for mens jeg
fumlede med stang og line i forsøget
på at undgå endnu et bundhug i
grøden, så jeg pludselig en bjørn på
den anden side. Det er ikke noget man
ser hver dag, så jeg blinkede lige et par
gange med øjnene – jo den var god
10
nok, der stod sgú en bjørn på den
anden side af elven.
Så kan det ellers nok være at kameraet
kom frem – men hvad var nu det ? –
der var da mere end en. Faktisk viste
der sig snart fire bjørne på bredden,
det var en hunbjørn med tre unger. Det
var dog ikke en grizzly bjørn, men helt
så lille var den nu heller ikke, og en
hun med unger har man altid hørt, at
man skal holde sig på god afstand af.
Selv om det var svært at få nogle gode
billeder pga. afstanden, var jeg egentlig
ikke helt utilfreds!
De næste dage er der relativt fint
højtryksvejr, og det lader heller ikke til
at være de bedste forhold for
laksefiskeriet i Canada. De andre får
flere fisk, men jeg mærker ikke særligt
meget, og først da Jan og Per fortæller

om et par gode råd, de fik af en guide
med kunder på slæb, lysnede det
noget. For det første skal kastet
placeres mindst tværstrøms, og for det
andet skal der en gedigen synkeline på
hjulet. Der skal fiskes helt nede ved
bunden for at få kontakt med fiskene.
Jeg skiftede derfor til en synke 6 line,
og så begyndte der at ske ting og
sager. Den synke 4-5 line jeg havde
brugt i starten var slet ikke
tilstrækkeligt. Stedet hvor vi fisker lader
til at være et område, hvor der i
hovedsagen står kongelaks, det er i
hvert fald næsten udelukkende dem, vi
har kontakt med. De andre får flere på
land, mens jeg mister dem alle. De
rykker vanvittigt hårdt, og når de
begynder at gå nedstrøms, svinder
chancen for at få den å land temmelig
hurtigt.
Der var særligt en dag, hvor jeg
mistede dem på stribe, den ene store
fisk efter den anden. Ofte tog de et
ordentligt spring, lige efter de var
kroget, så jeg rigtigt kunne se, hvor
store de var, inden de stak af. Jeg
havde stadig problemer med hjulet
kørte i tøjet, og bremsen blev sat
stadig hårdere. På et tidspunkt havde
jeg kroget en stor kongelaks, som ikke
var stukket af pommern til med det
samme, men da jeg skulle til at kæmpe
line tilbage på hjulet, kunne jeg ikke
rigtigt finde håndtaget. Da jeg så
nærmere efter, var det helt forsvundet,
rykket af efter at det gang på gang
havde været i nærkontakt med tøjet.
Satans også! Jeg prøvede febrilsk at
spole ind ved at bruge balance
knoppen som håndtag, det siger sig
selv, at det var dømt til at mislykkes, og
jeg holdt den ikke gående på denne
måde i mere end et par minutter, før
det igen sluttede med et sprængt med
11
forfang. Eller måske var det krogen der
blev rettet ud, jeg husker det ikke
præcist, begge dele skete faktisk ofte.
Det lyder måske som den rene jammer,
så mange fisk og ikke en eneste på
land. Ja ja gu var det da ærgerligt, og
gu føltes det indimellem som at få
tæsk, men for fanden hvor var det
stadigt fedt, bare på de første dage fik
jeg mere lakseaktion, end jeg har fået
efter 9 år i Norge. Jeg mener når man
skifter fra 0,40 til 0,45 i forfangspidsen,
så er det fordi der sker ting og sager.
Efter alle vanskelighederne begyndte
jeg dog endelig at få fisk på land, og
det var noget, der lunede, også selv
om det ikke var en af de store
kongelaks. Jeg ved ikke helt hvordan
jeg skal beskrive det, med det er altså
en dejlig fornemmelse, når man efter
en hård og måske dramatisk fight
genudsætter en flot laks, og ser den
glide tilbage i sit rette element. Så kan
man rette ryggen op og vide, at den
næste fight venter lige rundt om
hjørnet.
Allerede inden vi tog af sted havde vi
talt om mulighederne for at prøve lidt
kystfiskeri. Bare tanken om at stå på
kysten af Vancouver Island og fighte
laks på en enhånds fluestang, er noget
der kan give hjertebanken og sved på
panden af enhver dansk kystfisker. Jeg
havde ikke fundet plads til en
kyststang, og jeg mente en let
tohåndsstang nok kunne bruges, men
både Jan og Per havde medbragt
kystudrustningen. En af de første dage
havde vi mødt et par andre danskere
der fortalte, at de længere nede af
kysten faktisk havde fået flere laks,
Coho så vidt jeg husker. Det lød jo ret

spændende, men ideen var indtil
videre blevet lagt til side, for ind
imellem at blive hentet frem så vi
kunne kæle lidt for den. Da den værste
fiskefeber var bragt under så
nogenlunde kontrol, blev vi enige om at
tage en kort tur ud for at se på
forholdene. Vi havde hørt, at Oyster
Bay et kort stykke mod syd var en fin
kystplads. Da vi kom ned til kysten, var
det første vi lagde mærke til
drivtømmer i anselige mængder og
størrelser. Der var store stammer og
rødder langs det meste af kysten. Det
næste vi så var fisk der sprang, særligt
ud for pynten var der ofte fisk i luften.
Vi prøvede et stykke tid, men vi
mærkede absolut intet, så da det
begyndte lidt at blive lidt koldt, tog vi
hjem igen.
Vi kunne dog ikke helt glemme hvad vi
havde set, så efter at have indhentet
lidt gode råd og bundet nogle kystfluer,
tog Jan, Per og jeg igen til Oyster Bay.
Nu skulle det være, tre danske
kystfiskere armeret til tænderne med
grej og fluer, det kunne kun gå galt hvis
der ingen fisk var. Det havde vi dog
ikke behøvet at bekymre os om. Der
var fisk – mange fisk. Ud for den
samme pynt hvor vi så dem sidste
gang, sprang fiskene i et væk. Vi fór ud
med stængerne, her måtte det da være
muligt at få nogle laks til at hugge. Det
var det ikke! De sprang så vildt
omkring os, at vi ret hurtigt helt opgav
fiskeriet, sikre på at når ingen af de
mindst 500 fisk der allerede havde set
vores fluer, så var der nok heller ingen
af de næste 500, der ville være det
mindste interesseret. Der var så
mange fisk i luften, at jeg ikke i mine
mest feberhede drømme, havde
kunnet forestille mig noget lignende.
Den dag så jeg sikkert 10 gange flere
12
Foto:Sten Christiansen, Laks nummer 356 på vej
ud af vandet!
fisk over vandet, end jeg nogensinde
har set på kysten i Danmark!!! Endnu
et godt stykke tid fulgte vi med
forundring sceneriet, der udspandt sig
lige for næsen af os. Vi så ofte flere
fisk i luften ad gangen, og jeg er sikker
på, at jeg mindst en gang så hele 3 på
en gang. Det er ikke et syn jeg
glemmer lige med det første.
Vi hørte senere, at det faktisk var for
sent på året til kystfiskeri. Laksen var
allerede holdt op med at tage føde til
sig, og ventede kun på det
begyndende efterårs regn, så de kunne
trække op i de endnu lavvandede elve.
Efter nogle dage fik vi et vejrskifte, det
begyndte at blive mere overskyet, og
indimellem regnede det en del. Regn,
som afløser en højtryksperiode, har
altid bragt håbet tilbage hos lystfiskere
med laks på hjernen. På Vancouver
Island viste det sig også at have en
gavnlig effekt. Selv om den
opdæmmede Campbell River ikke steg
mange centimeter, begyndte der at
komme friske fisk på stykket, hvor vi
gik. Det var Chum og Coho, der var
begyndt at vandre op i elven. Selv om
en del af dem var ganske farvede, var

der mange af dem, der stadig havde
havlus på kroppen. De senere
opgangsfisk må således begynde at
blive farvet, i havet et godt stykke tid
inden de trækker op. Samtidigt var
mange af de fisk, der allerede havde
stået et stykke tid i elven ved at gøre
klar til gydningen. Vi kunne mange
steder se dem på de mere lavvandede
strækninger, hvor de ofte stille sig
parvist eller måske 3-4 sammen. Var
der flere end to, var der fra tid til anden
skærmydsler, hvor de hver især
prøvede at jage de andre væk. Faktisk
var det ikke kun hannerne, der var
oppe at toppes, vi så også flere
hunner, der jog en lidt for nærgående
søster på porten. Når de havde fundet
et godt sted gjaldt det åbenbart om at
beholde den.
Forholdene var nu fine, og vi landede
mange flotte fisk, og mistede en hel del
flere. Vi kendte nu stykket godt, og
vidste hvor fiskene stod, og hvorledes
der skulle fiskes. Vi havde også fået
lokaliseret de steder med store sten
der, pga. det dybe fiskeri, kunne være
den rene pestilens, når fluer eller liner
gik fast. Både Jan og Per mistede
faktisk hver en line på den konto. Det
var dog ikke noget, der for alvor kunne
give skår i glæden, dertil var fiskeriet
ganske enkelt for godt. Da vi til sidst
skulle rejse, var det med mange
fantastiske minder i bagagen og en
dejlig følelse af, at vi alle havde fået,
hvad vi kom efter.
Inden jeg satte mig ind i flyveren i
Seattle, var jeg helt sikker, det var ikke
sidste gang, jeg svingede fluekæppen i
Canada!
Tak for Turen Sten
13
Fiskedag i Liver Å
4. oktober 2009.
Den 4. oktober afholdte foreningen den
årlige fiskedag. Selv om vejret ikke
viste sig fra sin allermest velvillige side,
var der alligevel ca. 25 medlemmer der
mødte op for at få en hyggelig dag.
Fangsterne var måske ikke hvad vi
havde håbet på, men der blev dog
taget et par fine bækørreder.
Keld Nielsen vandt 1. præmie for en
bækørred på omtrent en halv meter.
Gert Kristensen vandt 2. præmie for en
bækørred på 37 cm.
Tak til vores sponsorer.
Brasholt.com Grejonline.dk
Fiskogfang.dk Fisknu.dk
Almas Ålborg. Aqua park
J.C. grej sæby. Føtex.
Jægeren og lystfiskeren Ålborg.
Elfiskeriet 2009
Elfiskeresultatet for 2009 blev ikke
prangende, da vi kun fik indlagt 48
havørreder og 11 bækørreder.
Fordelingen var således:
Elfiskeriet blev i 2009 første gang
afviklet den 31.10.2009 med følgende
resultat på strækningen:
Liver Mølle Kro – Sommerhusene
Havørreder 28 ♀ og 2♂ samt
2♀ bækørreder
Grundet det dårlige resultat blev der
den 21.11.2009 igen elfisket. Denne
gang blev det øverste af systemet

finkæmmet, for herved forhåbentligt at
kunne finde de hanner, vi i udpræget
grad manglede.
Vrejlev Mølle Å
Hovedvejen – Bombækvej
Havørreder 10 ♀ og 4♂
bækørreder 6♂
Stenvad Å
Omfartsvejen – Dahlmarks Bro
Havørreder 1 ♀ og 3♂
bækørreder 2♀ og 1♂
Samlet set er det ikke godkendt,
selvom vi også indregner de
Havørreder Bækørreder
♀ ♂ ♀ ♂
39 9 4 7
havørreder, vi ikke formåede at få i
nettene under elfiskeriet.
Et stærkt og sundt vandløbssystem bør
endvi dere for bækørredernes
vedkommende være kendetegnet ved
mange fisk under målet og ikke mindst
mange gydeklare bækørreder på
gydepladserne. Det billede så vi ikke i
2008 efter forureningen, men billedet
for 2009 er til sammenligning
katastrofalt nok ikke blevet bedre. Til
sammenligning indlagde vi uden større
anstrengelser 25♂ og 17♀ bækørreder
i 2008 med en gennemsnitlig størrelse
på over 42 cm. mens vi i år fik 7 stk.
hvoraf kun de 5 blev taget på den øvre
del ved gydepladserne.
På trods af disse alvorlige og ikke
særligt opløftende tendenser så fik vi
alligevel strøget 16 liter rogn som
resultat af årets elfiskeri. De fremtidige
udsætninger er således sikret så
rigeligt. Den avlsmæssige kvalitet
14
burde også være i orden, da vi
heldigvis har en del 2 års fisk nede hos
Peter, der således kunne strække med
det sidste sæd, der var nødvendig for
at sikre den genetiske spredning på de
kommende udsætningsfisk.
Jan
Klub/arrangementer
Så kom vinteren, og hvis man vil fiske
efter havørred, er der kun kysten
tilbage. Det er vi nogle stykker fra
klubben der dyrker. Er man
interesseret, så mød op til klubaften. Vi
aftaler løbende ture til Mariager,
Djursland og Limfjorden.
De fleste af os bruger vinteren til at
gennemse vores grej, binde fluer, læse
bøger om fiskeri, eller bare drømme
om når sæsonen starter igen. Jeg har
selv nogle steder, både ved vandløb,
og nogle kystpladser jeg ikke har
prøvet, men som skal prøves i den nye
sæson.
Klub/arrangementer: 06/03-10.
Premiere start. Vi mødes kl. 9 ved
cykelbroen til kaffe og rundstykker. Kl.
12 er der pølser og en øl eller
sodavand til de fremmødte.Fremover
vil vi den første tirsdag i måneden
holde filmaften. Ellers går vores aftener
med at nogle binder fluer, mens andre
kommer for at møde folk med samme
interesse, få en sludder, og høre om
der er sket noget nyt siden sidst.
Er der nogle der har nogle spørgsmål
eller gerne vil høre mere om
klubaftnerne, kan de kontakte Knud
Thrane. Tlf.: 31 65 83 46. Knæk og
bræk i det nye år.
Jørn og Knud.

Lystfiskeriforening for Liver Å
at være medlem af foreningen betyder andet end at fange fisk
f.eks. er foreningen interesseret i frivillige hænder til at løse følgende
opgaver:
Skælprøver
Jan Dahl Christiansen
98 41 04 40
Vandpleje/gydegrus
Michael E. Nielsen
96 67 96 44
Vandløbsrestaurering er
vejen frem - ingen tvivl om
dette.
Derfor bør DU som medlem
af foreningen bakke op om
dette.
Kontakt derfor:
Jan Dahl Christiansen
Steen Christiansen
Michael Ejstrup Nielsen
For en aftale om hvordan du
evt. kan hjælpe til.
98 41 04 40
29 72 08 25
Lystfiskeriforeningen for
Liver Å.
15
El-fiskeri
Jan Dahl Christiansen
98 41 04 40
Klubaktiviteter
Knud Thrane / Jørn Thomsen
31 65 83 46/ 98 99 42 05