læs her - Lystfiskeriforeningen for Liver Å

More documents

Recommendations

Info

spændende, men ideen var indtil videre blevet lagt til side, for ind imellem at blive hentet frem så vi kunne kæle lidt for den. Da den værste fiskefeber var bragt under så nogenlunde kontrol, blev vi enige om at tage en kort tur ud for at se på forholdene. Vi havde hørt, at Oyster Bay et kort stykke mod syd var en fin kystplads. Da vi kom ned til kysten, var det første vi lagde mærke til drivtømmer i anselige mængder og størrelser. Der var store stammer og rødder langs det meste af kysten. Det næste vi så var fisk der sprang, særligt ud for pynten var der ofte fisk i luften. Vi prøvede et stykke tid, men vi mærkede absolut intet, så da det begyndte lidt at blive lidt koldt, tog vi hjem igen. Vi kunne dog ikke helt glemme hvad vi havde set, så efter at have indhentet lidt gode råd og bundet nogle kystfluer, tog Jan, Per og jeg igen til Oyster Bay. Nu skulle det være, tre danske kystfiskere armeret til tænderne med grej og fluer, det kunne kun gå galt hvis der ingen fisk var. Det havde vi dog ikke behøvet at bekymre os om. Der var fisk – mange fisk. Ud for den samme pynt hvor vi så dem sidste gang, sprang fiskene i et væk. Vi fór ud med stængerne, her måtte det da være muligt at få nogle laks til at hugge. Det var det ikke! De sprang så vildt omkring os, at vi ret hurtigt helt opgav fiskeriet, sikre på at når ingen af de mindst 500 fisk der allerede havde set vores fluer, så var der nok heller ingen af de næste 500, der ville være det mindste interesseret. Der var så mange fisk i luften, at jeg ikke i mine mest feberhede drømme, havde kunnet forestille mig noget lignende. Den dag så jeg sikkert 10 gange flere 12 Foto:Sten Christiansen, Laks nummer 356 på vej ud af vandet! fisk over vandet, end jeg nogensinde har set på kysten i Danmark!!! Endnu et godt stykke tid fulgte vi med forundring sceneriet, der udspandt sig lige for næsen af os. Vi så ofte flere fisk i luften ad gangen, og jeg er sikker på, at jeg mindst en gang så hele 3 på en gang. Det er ikke et syn jeg glemmer lige med det første. Vi hørte senere, at det faktisk var for sent på året til kystfiskeri. Laksen var allerede holdt op med at tage føde til sig, og ventede kun på det begyndende efterårs regn, så de kunne trække op i de endnu lavvandede elve. Efter nogle dage fik vi et vejrskifte, det begyndte at blive mere overskyet, og indimellem regnede det en del. Regn, som afløser en højtryksperiode, har altid bragt håbet tilbage hos lystfiskere med laks på hjernen. På Vancouver Island viste det sig også at have en gavnlig effekt. Selv om den opdæmmede Campbell River ikke steg mange centimeter, begyndte der at komme friske fisk på stykket, hvor vi gik. Det var Chum og Coho, der var begyndt at vandre op i elven. Selv om en del af dem var ganske farvede, var
der mange af dem, der stadig havde havlus på kroppen. De senere opgangsfisk må således begynde at blive farvet, i havet et godt stykke tid inden de trækker op. Samtidigt var mange af de fisk, der allerede havde stået et stykke tid i elven ved at gøre klar til gydningen. Vi kunne mange steder se dem på de mere lavvandede strækninger, hvor de ofte stille sig parvist eller måske 3-4 sammen. Var der flere end to, var der fra tid til anden skærmydsler, hvor de hver især prøvede at jage de andre væk. Faktisk var det ikke kun hannerne, der var oppe at toppes, vi så også flere hunner, der jog en lidt for nærgående søster på porten. Når de havde fundet et godt sted gjaldt det åbenbart om at beholde den. Forholdene var nu fine, og vi landede mange flotte fisk, og mistede en hel del flere. Vi kendte nu stykket godt, og vidste hvor fiskene stod, og hvorledes der skulle fiskes. Vi havde også fået lokaliseret de steder med store sten der, pga. det dybe fiskeri, kunne være den rene pestilens, når fluer eller liner gik fast. Både Jan og Per mistede faktisk hver en line på den konto. Det var dog ikke noget, der for alvor kunne give skår i glæden, dertil var fiskeriet ganske enkelt for godt. Da vi til sidst skulle rejse, var det med mange fantastiske minder i bagagen og en dejlig følelse af, at vi alle havde fået, hvad vi kom efter. Inden jeg satte mig ind i flyveren i Seattle, var jeg helt sikker, det var ikke sidste gang, jeg svingede fluekæppen i Canada! Tak for Turen Sten 13 Fiskedag i Liver Å 4. oktober 2009. Den 4. oktober afholdte foreningen den årlige fiskedag. Selv om vejret ikke viste sig fra sin allermest velvillige side, var der alligevel ca. 25 medlemmer der mødte op for at få en hyggelig dag. Fangsterne var måske ikke hvad vi havde håbet på, men der blev dog taget et par fine bækørreder. Keld Nielsen vandt 1. præmie for en bækørred på omtrent en halv meter. Gert Kristensen vandt 2. præmie for en bækørred på 37 cm. Tak til vores sponsorer. Brasholt.com Grejonline.dk Fiskogfang.dk Fisknu.dk Almas Ålborg. Aqua park J.C. grej sæby. Føtex. Jægeren og lystfiskeren Ålborg. Elfiskeriet 2009 Elfiskeresultatet for 2009 blev ikke prangende, da vi kun fik indlagt 48 havørreder og 11 bækørreder. Fordelingen var således: Elfiskeriet blev i 2009 første gang afviklet den 31.10.2009 med følgende resultat på strækningen: Liver Mølle Kro – Sommerhusene Havørreder 28 ♀ og 2♂ samt 2♀ bækørreder Grundet det dårlige resultat blev der den 21.11.2009 igen elfisket. Denne gang blev det øverste af systemet
Page 1 and 2: VANDPOSTEN Nr. 4 December 2009 Lyst
Page 3 and 4: Foreningen har igen fået nyt fiske
Page 5: tak for hjælpen i den tid vi har h
Page 8 and 9: Indimellem er der selvfølgelig sta
Page 10 and 11: Foto:Per Dahl Christiansen, Jan med
Page 14 and 15: finkæmmet, for herved forhåbentli

læs her - Lystfiskeriforeningen for Liver Å

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?