læs her - Lystfiskeriforeningen for Liver Å

More documents

Recommendations

Info

Foto:Per Dahl Christiansen, Jan med en stor kongelaks. Så bliver det vist ikke bedre. Herefter mente jeg nok, det var tid til at finde Jan og Per, for at høre hvad de kunne fortælle. At de allerede havde fået fisk giver næsten sig selv!! Efter et par dage ville vi prøve lidt længere nede af elven, hvor mange af de lokale holdt til. De måtte jo vide et eller andet, siden de klumpede på dette stræk. Det viste sig dog snart, at spin her ville være bedre egnet, så vi fik ikke så meget ud af fiskeriet. Til gengæld fik vi set et syn, som man skal rejse langt for at se, for mens jeg fumlede med stang og line i forsøget på at undgå endnu et bundhug i grøden, så jeg pludselig en bjørn på den anden side. Det er ikke noget man ser hver dag, så jeg blinkede lige et par gange med øjnene – jo den var god 10 nok, der stod sgú en bjørn på den anden side af elven. Så kan det ellers nok være at kameraet kom frem – men hvad var nu det ? – der var da mere end en. Faktisk viste der sig snart fire bjørne på bredden, det var en hunbjørn med tre unger. Det var dog ikke en grizzly bjørn, men helt så lille var den nu heller ikke, og en hun med unger har man altid hørt, at man skal holde sig på god afstand af. Selv om det var svært at få nogle gode billeder pga. afstanden, var jeg egentlig ikke helt utilfreds! De næste dage er der relativt fint højtryksvejr, og det lader heller ikke til at være de bedste forhold for laksefiskeriet i Canada. De andre får flere fisk, men jeg mærker ikke særligt meget, og først da Jan og Per fortæller
om et par gode råd, de fik af en guide med kunder på slæb, lysnede det noget. For det første skal kastet placeres mindst tværstrøms, og for det andet skal der en gedigen synkeline på hjulet. Der skal fiskes helt nede ved bunden for at få kontakt med fiskene. Jeg skiftede derfor til en synke 6 line, og så begyndte der at ske ting og sager. Den synke 4-5 line jeg havde brugt i starten var slet ikke tilstrækkeligt. Stedet hvor vi fisker lader til at være et område, hvor der i hovedsagen står kongelaks, det er i hvert fald næsten udelukkende dem, vi har kontakt med. De andre får flere på land, mens jeg mister dem alle. De rykker vanvittigt hårdt, og når de begynder at gå nedstrøms, svinder chancen for at få den å land temmelig hurtigt. Der var særligt en dag, hvor jeg mistede dem på stribe, den ene store fisk efter den anden. Ofte tog de et ordentligt spring, lige efter de var kroget, så jeg rigtigt kunne se, hvor store de var, inden de stak af. Jeg havde stadig problemer med hjulet kørte i tøjet, og bremsen blev sat stadig hårdere. På et tidspunkt havde jeg kroget en stor kongelaks, som ikke var stukket af pommern til med det samme, men da jeg skulle til at kæmpe line tilbage på hjulet, kunne jeg ikke rigtigt finde håndtaget. Da jeg så nærmere efter, var det helt forsvundet, rykket af efter at det gang på gang havde været i nærkontakt med tøjet. Satans også! Jeg prøvede febrilsk at spole ind ved at bruge balance knoppen som håndtag, det siger sig selv, at det var dømt til at mislykkes, og jeg holdt den ikke gående på denne måde i mere end et par minutter, før det igen sluttede med et sprængt med 11 forfang. Eller måske var det krogen der blev rettet ud, jeg husker det ikke præcist, begge dele skete faktisk ofte. Det lyder måske som den rene jammer, så mange fisk og ikke en eneste på land. Ja ja gu var det da ærgerligt, og gu føltes det indimellem som at få tæsk, men for fanden hvor var det stadigt fedt, bare på de første dage fik jeg mere lakseaktion, end jeg har fået efter 9 år i Norge. Jeg mener når man skifter fra 0,40 til 0,45 i forfangspidsen, så er det fordi der sker ting og sager. Efter alle vanskelighederne begyndte jeg dog endelig at få fisk på land, og det var noget, der lunede, også selv om det ikke var en af de store kongelaks. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det, med det er altså en dejlig fornemmelse, når man efter en hård og måske dramatisk fight genudsætter en flot laks, og ser den glide tilbage i sit rette element. Så kan man rette ryggen op og vide, at den næste fight venter lige rundt om hjørnet. Allerede inden vi tog af sted havde vi talt om mulighederne for at prøve lidt kystfiskeri. Bare tanken om at stå på kysten af Vancouver Island og fighte laks på en enhånds fluestang, er noget der kan give hjertebanken og sved på panden af enhver dansk kystfisker. Jeg havde ikke fundet plads til en kyststang, og jeg mente en let tohåndsstang nok kunne bruges, men både Jan og Per havde medbragt kystudrustningen. En af de første dage havde vi mødt et par andre danskere der fortalte, at de længere nede af kysten faktisk havde fået flere laks, Coho så vidt jeg husker. Det lød jo ret
Page 1 and 2: VANDPOSTEN Nr. 4 December 2009 Lyst
Page 3 and 4: Foreningen har igen fået nyt fiske
Page 5: tak for hjælpen i den tid vi har h
Page 8 and 9: Indimellem er der selvfølgelig sta
Page 12 and 13: spændende, men ideen var indtil vi
Page 14 and 15: finkæmmet, for herved forhåbentli

læs her - Lystfiskeriforeningen for Liver Å

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?