K. E. Løgstrup - liv og tænkning - Menighedsfakultetet
K. E. Løgstrup - liv og tænkning - Menighedsfakultetet
K. E. Løgstrup - liv og tænkning - Menighedsfakultetet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
34<br />
Artikel | Kurt Christensen<br />
Faser i K.E. <strong>Løgstrup</strong>s forfatterskab<br />
En anden <strong>og</strong> indholdsmæssigt mere oplysende<br />
måde at opdele <strong>Løgstrup</strong>s forfatterskab på møder<br />
vi hos Ole Jensen i artiklen “Faser i K.E.<br />
<strong>Løgstrup</strong>s forfatterskab” i b<strong>og</strong>en Sårbar<br />
usårlighed. Her opdeler Ole Jensen <strong>Løgstrup</strong>s<br />
forfatterskab i tre faser. Den første omkring<br />
disputatsen fra 1942, den anden fra slutningen af<br />
40'erne <strong>og</strong> ti år frem (altså med Den etiske<br />
fordring, der udkom første gang i 1956, i<br />
centrum), den tredie omfattende tiden efter ca<br />
1960. 40<br />
Første fase - den skabelsesteol<strong>og</strong>iske linie<br />
Ved at læse Det gamle Testamente <strong>og</strong> Luther ser<br />
<strong>Løgstrup</strong>, at i kristendommen forstås verden som<br />
n<strong>og</strong>et bestemt givet, n<strong>og</strong>et færdigt, forskelligt fra<br />
mennesket, der erkender den. Verden er skabt.<br />
Først senere b<strong>liv</strong>er <strong>Løgstrup</strong> klar over, hvor nær<br />
han hermed står Grundtvig.<br />
Denne i kristendommen implicerede<br />
verdenserkendelse er i strid med kantianismens.<br />
Nykantianeren må hævde, at erkendelsen af<br />
verden ikke er en erkendelse af definitive ting, der<br />
er uafhængige af erkendelsen som n<strong>og</strong>et af hans<br />
erkendelse ubetinget. 41<br />
Gennem talrige overvejelser <strong>og</strong><br />
fænomenol<strong>og</strong>iske analyser arbejder <strong>Løgstrup</strong><br />
gennem hele forfatterskabet filosofisk på<br />
tilbageerobringen af dagligerfaringens virkelighed<br />
fra forskellige former for værdinihilistiske<br />
restriktive påstande om, at den er en illusion. For<br />
en sådan tilbageerobring er forudsætningen for, at<br />
man kan tale om skabelse. 42 I forlængelse af dette<br />
arbejde ender han med at kritisere<br />
eksistensteol<strong>og</strong>ien, fordi den munder ud i en<br />
fornægtelse af skabelsestanken.<br />
Svend Andersen skriver om den samme<br />
periode, at <strong>Løgstrup</strong>s videnskabelige forfatterskab<br />
mellem embedseksamen <strong>og</strong> erhvervelsen af<br />
doktorgraden filosofisk set afspejler hans opgør<br />
med det “erkendelsesteoretiske vrangkompleks”<br />
<strong>og</strong> hans tilegnelse af den eksistentiale<br />
ΙΧΘΥΣ | 4 | dec 05<br />
fænomenol<strong>og</strong>i (Heidegger). Dette tankekompleks<br />
opfatter han ikke kun som en forkert filosofisk<br />
teori, men som det begrebsmæssige udtryk for<br />
den grundlæggende opfattelse af tilværelsen, der<br />
præger tidens europæiske kultur. Denne opfattelse<br />
har <strong>og</strong>så en religiøs dimension, <strong>og</strong> den strider<br />
mod den jødisk-kristne tanke om menneske<strong>liv</strong>et<br />
<strong>og</strong> verden som skabt. Dette tidlige<br />
grundsynspunkt hos <strong>Løgstrup</strong> forener således tre<br />
komponenter, der præger hans <strong>tænkning</strong> hele<br />
vejen igennem: filosofi, kulturanalyse <strong>og</strong> teol<strong>og</strong>i. 43<br />
Anden fase - den herrmannsk-bultmannske<br />
linie<br />
Efter at den filosofiske beskæftigelse helt har<br />
behersket arbejdet med disputatsen fra 1942,<br />
rejser der sig for teol<strong>og</strong>en <strong>Løgstrup</strong> følgerigtigt<br />
dette spørgsmål: Når verden er skabt <strong>og</strong> givet os<br />
med al sin glædelige fylde, hvad er da det specifikt<br />
kristelige til for?<br />
Forholdsbestemmelsen mellem universelt <strong>og</strong><br />
kristeligt b<strong>liv</strong>er nu grundtemaet for denne anden<br />
fase, som strækker sig fra slutningen af 40'erne <strong>og</strong><br />
10 år frem, hvor samtalepartnerne især er<br />
Kierkegaard <strong>og</strong> Bultmann.44 <strong>Løgstrup</strong>s syn er<br />
her, at hvad der angår loven <strong>og</strong> skabelsen er<br />
universelt <strong>og</strong> derfor tilgængeligt for filosofien,<br />
medens evangeliet er specifikt kristeligt <strong>og</strong> derfor<br />
ikke har n<strong>og</strong>et forhold til filosofien.45 Den etiske<br />
fordring synes skrevet som en anskueliggørelse af<br />
Bultmanns ord i striden med filosoffen Kamlah:<br />
filosofien kan sige alt - principielt - om hvad <strong>liv</strong>et<br />
burde være (det hører jo ind under det<br />
universelle), fri hengivelse mellem mennesker<br />
(“Das Sollen”), men kun den kristol<strong>og</strong>iske<br />
forkyndelse kan effektuere dette (Skænke "Das<br />
Können").46<br />
Tredie fase - konsekvenser<br />
I denne fase (efter ca 1960) løsgør <strong>Løgstrup</strong> sig fra<br />
den bultmannske omklamring. At skabelsen ikke<br />
fuldbyrder sig før i den kristne tro, som skænker<br />
"Das Können", så vi filosofisk kun kender
Change language